Fodring for optimal udvikling, trivsel og præstation

Gratis rådgivning til dig
og din hest

Brogaardens fodringsrådgivning er både til private og erhverv og så er det helt gratis. Du kan enten ringe på tlf. 45 76 58 70 eller kontakte os på brogaarden@brogaarden.eu hvis du ønsker hjælp til foderplaner eller har spørgsmål til fodring af din hest.

Telefonrådgivning

Brogaardens Fodringsrådgivning er et hold af professionelle rådgivere, som kan hjælpe og vejlede dig omkring optimal fodring af din hest.

Vi er alle passionerede hestefolk med stærke faglige baggrunde som biokemiker, agronom og dyrlæge, og har alle erfaring som hesteejere gennem mange år og ryttere indenfor de fleste grene af ridesporten.

Kontakt info

Man-ons 10:00-16:00
Torsdag lukket
Fredag 10:00-15:00

Tlf: 45 76 58 70
brogaarden@brogaarden.eu

GRATIS FODERPLAN

Ønsker du hjælp til at udforme en foderplan for din hest, så er vi kun en opringning væk. Du kan også udfylde vores spørgeskema ved at klikke dig videre nedenfor og få tilsendt et foderforslag på mail.

Udfyld foderskema

Mød holdet bag fodringsrådgivningen
Line T. Schmidt
Mette Larsen Nymand
Cand.agro
45 76 58 70
Line T. Schmidt
Maria Brun-Rasmussen
Cand.agro
45 76 58 70
Line T. Schmidt
Frederikke Lindenberg
Dyrlæge, Phd.
45 76 58 70
Line T. Schmidt
Jim Fielden
Biokemiker
45 76 58 70

Hvad kan du få hjælp til?

Korrekt fodring

Er din hest dækket ind med de vitaminer og mineraler, den har brug for?

Gratis foderplan

Er du det mindste i tvivl omkring foder til din hest, hjælper vi gerne med at udarbejde en skræddersyet foderplan.

Generelle spørgsmål

Går du med et spørgsmål, som du ikke lige ved, hvor du kan få svar på?

Hø- og wrapanalyser

Vil du vide sukkerindholdet i det grovfoder din hest spiser? Vi kan guide dig til at få lavet en analyse.

Foderskifte

Skal I flytte til et nyt sted eller har du fået en ny hest? Vi er klar med gode råd.

Særlige behov

Er din hest særligt udfordret, så lad os hjælpe jer på rette vej.

Ny hesteejer

Skal du have hest for første gang, er der sikkert en masse spørgsmål, der dukker op.

Erfaren hesteejer

Har du haft hest i mange år, men aldrig selv stået for fodring af din hest? Vi hjælper dig gerne.


Kontakt vores konsulenter

Har du brug for hjælp til fodring, kommer vi gerne ud til et besøg. Vi vægter kvalitet og kundeservice meget højt og er altid til rådighed. Vi er her, uanset om du er den heldige ejer af en fritidshest eller en konkurrencehest, der skal præstere på højt plan eller har en stald fuld af forskellige heste med hver deres behov.

Øst- og Midtsjælland
Line T. Schmidt
Line T. Schmidt
Hest
28 95 79 04
Nordjylland
Line T. Schmidt
Sanne S. Madsen
Hest
28 95 79 13
Midt- og Sønderjylland
Line T. Schmidt
Maria N. Clausen
Hest
28 95 79 19
Vestsjælland og Fyn
Line T. Schmidt
Pia Larsen
Hest
28 95 79 23
Sjælland og Fyn
Line T. Schmidt
Kristine Nielsen
Petfood
28 95 79 24

Spørgsmål og svar

Hvad er genmodificeret (GMO)?

GMO er en forkortelse for genmodificeret organisme. Det dækker over en række planter, bakterier og andet, der har fået deres arvemateriale (deres gener) ændret, enten ved at få fjernet eller tilført et ekstra gen, eller ændret på et eksisterende gen.

En stor del af GMO brugt i foderproduktion er planter, der er har fået deres arvemateriale ændret, så de er mere modstandsdygtige overfor insekter og ukrudtsmidler. Mange fødevarer og foderprodukter er mærket som GMO-fri, produceret uden brug af GMO eller noget helt tredje. Det kan være svært at gennemskue, hvad de forskellige mærkninger reelt betyder.

Generelt er reglen, at man ikke må kalde noget GMO-frit, hvis der ikke også er en version af varen, der indeholder GMO. Derudover skal mærkningen klart beskrive, hvad der reelt kontrolleres ved varen eller fremstillingen.

For mærkninger som ”Fri for spor af GMO” eller ”Indeholder ikke spor af GMO”, der direkte henviser til det færdige produkt, skal der foreligge analysetests, der beviser, at det endelige produkt er fri for GMO.

Nogle vælger også at mærke deres produkter ”Ikke produceret af råvarer, der indeholder GMO” eller ”Fremstillet af råvarer fri for GMO”. Disse mærker fortæller, at der ikke har været GMO i de råvarer, som produktet er fremstillet af. Der bør derfor foreligge analyseresultater, der beviser dette, samt dokumentation for, at det også er de analyserede råvarer, der er blevet anvendt i det endelige produkt. 

Jeg har en gammel hest. Hvornår skal jeg begynde at give den seniorfoder?

Hvornår hesten har brug for seniorfoder er helt afhængig af, om den viser tegn på at være ældre og har behov for ekstra støtte. Hos heste er der ingen fast aldersgrænse for, hvornår den betegnes som værende ”gammel”.

Nogle heste ser gamle ud omkring 14-15 års alderen, hvorimod nogle først viser tegn omkring 25 års alderen. Hvornår hesten er gammel er meget individuelt og afhængig af, hvornår den viser tegn på det. De typiske symptomer på, at hesten er ved at være gammel er, at den begynder at tabe vægt og muskelmasse, bliver svajrygget og langpelset.

Ofte opdages det ved, at hesten pludselig har svært ved at holde en tilpas foderstand, uden nogen direkte årsag som f.eks. sygdom, orm eller lign. Dette er selvom den får det samme foder, som den tidligere har fungeret fint på i mange år. En mulig årsag hertil kan være, at hesten er ved at være gammel. Det opdages ofte i forbindelse med efteråret/vinteren, hvor temperaturen falder og græsmængden ikke længere er tilstrækkelig.

Indtil hesten viser tegn på at være "ældre", kan man derfor godt bruge et almindeligt kraftfoder.

Hvor meget hø/wrap skal min hest have?

Hvor meget hø/wrap hesten skal have afhænger af hestens størrelse, foderstand og om den har adgang til græs. Den anbefalede minimumsmængde grovfoder (hø/wrap), hvis hesten ikke får græs er 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest – den må meget gerne få mere, hvis den ikke bliver for tyk.

Denne mængde er nødvendig for at sikre hestens behov for fordøjelige fibre og forebygge sygdomsproblemer. Hø/wrapmængden skal fordeles på min. 2 gange pr. dag. Hvis hesten stadig har adgang til græs, kan man supplere med mindre mængder af grovfoder og holde øje med hestens foderstand for at se, om den får nok.

Hvis hesten nemt bliver for tyk, kan man også tildele lidt halm/frøgræshalm for at øge beskæftigelsen og tyggetiden. Halm og frøgræshalm vil dog ikke kunne erstatte hø/wrap, da fibrene i halm/frøgræshalm kun er meget lidt fordøjelige for heste, og derfor ikke bidrager med tilstrækkelig mængde energi og næringsstoffer.

Man skal være opmærksom på, at tilvænningen til wrap skal ske over en længere periode end tilvænningen til tørt hø for at reducere risikoen for fordøjelsesproblemer. 

Hvordan vurderer jeg, om min hest er for tyk eller tynd?

Når man skal vurdere, om ens hest er for tyk eller tynd, kan man bruge en huldvurderingsskala, der inddeler hestene i ni kategorier fra ekstremt mager til ekstremt fed:

Huldtype - beskrivelse:

1) Ekstrem mager, intet fedtvæv, nærmest ingen muskler og fremtrædende knogler. Ryg ekstrem spids. ”Skind og ben”.
2) Mager, sparsomt fedtlag, fremtrædende knogler og tab af muskelmasse. Spids ryg og intet fedtvæv uden på ribben.
3) Tynd, lidt fedtvæv ved ryg, hvirvler ses ikke tydeligt, men ribben fremtrædende. Ryg skarp.
4) Moderat tynd, en anelse skarp over ryg, ribben kan ses, men ikke tydeligt.
5) Moderat foderstand/middel. Ryggen er flad, ribben kan mærkes men ikke ses.
6) Over middel. Begyndende fedtlag uden på ribben og omkring halerod Begyndende fure på bagpart og ryg.
7) Let overvægtig. Tydelig fure på bagpart og ryg. Ribben dækket af fedtlag, men stadig mærkbare. Begyndende fedtlag på hals.
8) Fed. Kraftig fure på bagpart og ryg. Fedtlag på halsen. Fedtlag ved manken, skuldrene og på inderlår.
9) Ekstremt fed. Dyb fure på bagpart og ryg. Kraftig spækkam på hals, ved manken, bag skuldre omkring halerod og på inderlår

Skal jeg vælge hø eller wrap, og hvad er forskellen?

Hø er tørret græs, der er bundet i baller, når det er tilstrækkeligt tørt. Hø er et ideelt grovfoder til heste, da der er et højt tørstofniveau i det.

På grund af vejret kan det være svært at lave helt tørt hø i Danmark. Der kan derfor forekomme problemer med mug og skimmel i høet.

Wrap er også græs, som er blevet pakket ind i plastik, når det er delvist tørret. Indpakningen giver et iltfrit og surt miljø, der fremmer væksten af mælkesyrebakterier og hæmmer væksten af gærceller, svampe og andre bakterier. Det er med til, at wrappen kan holde sig bedre.

Dog er der en større og større tendens til at lave wrappet hø - også kaldet wraphø, hvor tørstofindholdet er så højt, at det er hø, men pakket i plastik. For både hø og wrap gælder det, at mængden af protein og fiber afhænger af slættidspunktet og kvaliteten.

Nogle heste med sart mave kan være følsomme over for det lidt surere wrap og fungerer derfor bedre på hø.

Jeg har nogle udfordringer med min hests fodring. Kan I hjælpe?

Ja. Både Brogaardens rådgivningsafdeling samt kørende fodringskonsulenter kan hjælpe med de fleste fodringsmæssige udfordringer og hjælpe med foderplaner og løsninger for heste, der lider af diverse sygdomme, hvor fodring kan spille ind.

De kan også hjælpe med eksempelvis slankekure, muskelopbygning samt hvordan, man kan håndtere heste med enten for meget eller for lidt energi.

Laver I foderplaner?

Ja. Både Brogaardens rådgivningsafdeling samt kørende fodringskonsulenter kan hjælpe med de fleste fodringsmæssige udfordringer og hjælpe med foderplaner og løsninger for heste, der lider af diverse sygdomme, hvor fodring kan spille ind.

De kan også hjælpe med eksempelvis slankekure, muskelopbygning samt hvordan, man kan håndtere heste med enten for meget eller for lidt energi.

Hvornår kan jeg forvente at se en forskel på min hest, når jeg skifter foder?
Det er meget afhængig af, hvor stor en ændring det drejer sig om, og om der er nogen specielle hensyn, der skal medtages. Generelt vil der gå 2-3 måneder, før man kan se fuld effekt af et skift i kraftfoder. 
Hvordan håndterer jeg bedst et foderskift for min hest?
Heste er generelt følsomme overfor pludselige skift i deres foder, og har en øget risiko for fordøjelsesproblemer. Lav derfor altid gradvist foderskift over 2-3 uger. Er hesten meget følsom overfor foderskift eller skal hesten vænnes til græs, kan det være nødvendigt at lave foderskiftet over en længere periode.
Kan jeg regne med, at 1 liter foder er det samme som 1 kg?
Nej. 1 liter foder er ikke det samme som 1 kg. Alle fodertyper vejer forskelligt, så du må veje dit foder for at vide, hvor meget 1 liter vejer. For de fleste af vores foderprodukter har vi angivet på produktbladet, hvor meget 1 liter vejer. Produktbladet kan findes i vores webshop ved det pågældende foder.
Min hest mangler muskler

Opbygning af muskler kræver en kombination af korrekt fodring og træning. Har hesten nemt ved at tabe sig eller er den for tynd, kan det besværliggøre opbygningen af muskler, da det kræver overskud af kalorier at opbygge muskler.

Derudover skal foderet bidrage med tilstrækkelig mængde protein, som er byggesten til musklerne. Proteinet i foderet skal være af god kvalitet og have et tilpas indhold af essentielle aminosyrer såsom Lysin, Methionin og Cystein, som hesten ikke selv kan danne.

Gode kilder til protein kan bl.a. være lucerne. Grovfoder kan også bidrage, men protein-indholdet varierer meget afhængigt af høsttidspunktet. Præstationsheste vil typisk have behov for et tilskudsfoder med et moderat-højt indhold af protein for at kunne opbygge og vedligeholde den fornødne muskelstyrke.

Derudover kan man købe forskellige tilskud til at understøtte muskelsætningen. Korrekt tildeling af Vitamin E og selen er også vigtige i forbindelse med understøttelse og beskyttelse af muskelsætningen.

Min hest har dårlige hove. Kan jeg give den et tilskud for at forbedre hornkvaliteten?

Først skal du sikre dig, at din hest er dækket ind med alle næringsstoffer (proteiner, vitaminer og mineraler), for hvis basis ikke er i orden, er et tilskud blot en dråbe i havet.

Hvis hesten er dækket ind med alle de næringsstoffer, den behøver, og den stadig lider under dårlige hove, kan et tilskud være en god ide.

Ved biotintilskud skal man være opmærksom på, at biotin alene ikke er tilstrækkeligt. Det kræver en kombination af mange forskellige næringsstoffer at opbygge en sund hov (svovlholdige aminosyrer, methionin og cystin, zink m.fl.).

Vi kan anbefale Hoof Support og Farriers Formula, hvor Hoof Support komplementerer foder fra Dodson & Horrell, mens at Farriers Formula er en ”fuld pakke” og kan benyttes sammen med alle typer tilskudsfoder/vitamin- og mineraltilskud.

Min hest er gammel og kan ikke rigtig tygge hø. Hvad gør jeg?

Alle heste har brug for fordøjelige fibre fra hø/wrap for at vedligeholde et sundt tarmmiljø. I tilfælde af, at hesten ikke kan tygge hø/wrap, kan en substitut være et alternativ.

Man kan bruge opblødt Speedi-Beet/roepiller efter ædelyst - evt. med et supplement af Fibre-Beet (SKAL opblødes i vand!). Hesten skal selvfølgelig have adgang til hø/wrap ved siden af. Wrap kan i nogle tilfælde være nemmere at tygge for hesten, da det er blødere i strukturen end almindeligt tørt hø.

Hesten mangler energi under arbejde

Heste kan typisk mangle energi fordi mælkesyre er ophobet i musklerne. Det kan også være på grund af væske- og elektrolytmangel, eller fordi langvarigt arbejde har udtømt glykogendepoterne i muskler og lever. Ofte er det en kombination af flere ting, og derfor kan det være et detektivarbejde at finde frem til årsagen. Væsentligt er det, at hesten får nok grovfoder. Den skal minimum have 1,75-2 kg per 100 kg hest per dag for at få tilstrækkeligt med fibre.

Fibre fra grovfoderet (hø, wrap, lucerne etc.) giver den udholdende energi under arbejde. Får hesten for lidt fibre i foderplanen og måske samtidig for meget korn, kan det også medvirke til manglende energi. Her er det bedre både for præstationen og hestens sundhed at give mere grovfoder og reducere mængden af korn.

Hesten skal også være dækket ind med alle de vigtige vitaminer og mineraler. Tilskud af salt eller elektrolytter bevarer en god væskebalance. Er hesten blevet træt i forbindelse med pelsskifte, kan man prøve at supplere med et tilskud af B-vitaminer. Er man i tvivl om hestens almene trivsel, bør den tilses af en dyrlæge. 

Min hest er blevet lidt træt og doven på det sidste. Den har været frisk nok hele vinteren, men efter den er begyndt at skifte pels, er den ikke lige så frisk mere. Kan jeg give den et tilskud, så den får mere energi?

Først skal man sikre sig, at hesten er dækket optimalt ind med alle næringsstoffer (proteiner, vitaminer og mineraler), og at den også får tilstrækkelige med fibre af god kvalitet (hø/wrap og minimum 1,75-2 kg/100 kg kropsvægt).

Hvis disse betingelser er opfyldt, men hesten stadig virker lidt træt, kan en kur med B-vitaminer såsom B-Plus være gavnlig. Under normale omstændigheder danner hesten selv tilstrækkeligt med B-vitaminer i stortarmen, men i stressede perioder (stævner, transport) og også ved pelsskifte, kan hesten have svært ved ”at følge med”.

B-vitaminerne indgår i pels- og hudfunktionen, men også i produktionen af de ilttransporterende blodlegemer. Hvis der ikke er nok B-vitaminer, kan der ikke transporteres tilstrækkelig med ilt rundt i blodet under arbejde, og hesten virker hurtigt træt og doven.

Min hest bliver nemt for tyk

Det er vigtigt at holde hesten i en tilpas foderstand for at understøtte dens generelle sundhed og trivsel, præstation og reducere risikoen for forskellige sygdomme. Her skal man skelne mellem, om hesten er vommet eller, om den reelt er for tyk.

Overvægtige heste har typisk fedtdepoter på ribbenene, ved skulderen og haleroden samt på nakkekammen. Som retningslinje skal man på en udvokset hest kunne mærke de bagerste ribben med flad hånd. Der er kun én metode, der virker, når en hest/pony skal tabe sig: hesten skal spise færre kalorier, end den forbrænder.

Det kan enten gøres ved at reducere kalorieindtaget eller øge motionsmængden. En kombination af disse to giver den mest succesrige og holdbare løsning. En overvægtig hest må ikke sultes. Sørg for, at hesten får tilstrækkeligt med grovfoder (hø/wrap) og dækkes med vitaminer/mineraler enten ved et vitamin/mineraltilskud eller et tilskudsfoder med lavt indhold af kalorier og sukker/stivelse. Har hesten nemt ved at tage på, bliver man nødt til at begrænse tiden og/eller adgangen til græs.

Græs har generelt et meget højere energi- og sukkerindhold pr. kg tørstof i forhold til hø, hvilket stimulerer dannelsen af fedtdepoter. Det er bedre at kunne tildele hesten lidt mere hø/wrap, som giver mere beskæftigelse og mæthedsfornemmelse i stedet for en times græs. Hvor meget græs den enkelte hest kan tåle, er helt afhængig af dens foderstand og brug. 

Min pony er for tyk, og han får næsten ikke noget at spise, men han taber sig ikke. Hvad kan jeg gøre? Han er også meget sulten.

Selvom han er overvægtig, skal hans behov for fibre dækkes for at forbygge fordøjelsesproblemer som bl.a. kolik og diarré. Han skal som minimum have, hvad der svarer til 1,5 kg hø/wrap pr. 100 kg hest. Dette svarer til min. 4,5-5 kg hø/dag til en pony på 300 kg. Herudover kan man supplere med lidt halm/frøgræshalm for at give beskæftigelse og øge tyggetiden. Halm og frøgræshalm kan dog ikke erstatte hø/wrap.

Derudover vil det være godt at give ham opblødt Speedi-beet/Fibre-beet ved siden af et vitamin- og mineraltilskud og eventuelt lidt lucerne. På denne måde begrænser man energiindtaget, men giver en god mæthedsfornemmelse, og dækker ham ind med vitaminer og mineraler. Lucernen bidrager med lidt tyggetid, sådan at hans ædetid bliver forlænget. Dernæst er motion en vigtig faktor, når hesten skal tabe sig. Motion er nøglen til at få stofskiftet sat i vejret.

Min hest har tendens til at blive forfangen. Hvordan skal jeg græsse den ind?

Hvis hesten har været forfangen pga. foder/græs, skal man være meget varsom med at lade hesten få græs. Det er helt individuelt, om hesten overhovedet kan tåle at få græs og i så fald, hvor meget græs.

Da hesten tidligere har været forfangen, er den i forøget risiko for at blive forfangen igen, hvor græs er en væsentlig risikofaktor. Man må derfor afveje ved hver enkelt hest, om den kan tåle at få græs – dette bør, hvis muligt, tages i samråd med dyrlægen.

Alternativt til græsning kan man stille hesten gå på jordfold med adgang til hø/wrap og evt. halm/frøgræs sådan, at hesten har noget at tygge på. I rådgivningens artikelarkiv kan du læse mere omkring fodring af heste på begrænset mængder græs i artiklen ”Skal heste på græs fodres?”. Derudover kan du læse mere omkring forfangenhed i artiklen ”Forfangenhed” skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson.

Min hest har tabt sig meget hen over vinter/forår og under pelsskift. Jeg er begyndt at græsse den ind nu. Kan jeg give den andet foder som supplement for at den tager på?
Man skal passe på med at gå for kraftigt til værks med tildeling af kraftfoder, da hesten jo allerede er begyndt at få kalorier fra græsset, som indeholder meget energi. Sørg for, at din hest får masser af godt grovfoder (hø/wrap), og bibehold den på det foder, den har fået hidtil. Du kan evt. i en periode supplere op med lidt olie (raps, soja, majs, solsikke) eller et tilskud af Equi-Jewel for at give ekstra kalorier.
Jeg er begyndt at sætte min hest på græs, men den er blevet meget oppustet og har løs afføring. Hvad skal jeg gøre?

Forårsgræsset har et meget højt indhold af vand, energi (kalorier) og sukker. Hestene kan ofte nå at spise ret store mængder græs på relativt kort tid. Da hesten ikke er vant til denne type foder, kan de mikroorganismer, som lever i hestens stortarm, reagere på denne ændring i foderet.

Der vil blive produceret flere gasser i tarmen end normalt, og hesten vil blive oppustet. Pga. græssets høje vandindhold kan gødningen også blive løs i det. Hvis hesten har tendens til oppustethed/løs mave ved fodringsskifte, vil et tilskud af YSY blanding være gavnligt i perioden op til og efter et fodringsskifte.

Derudover kan det være nødvendigt at reducere lidt i tiden på græs, og tildele hesten mere hø i stedet. Når hesten ikke længere har problemer med løs afføring, kan tiden på græs gradvist sættes op igen. Ved enhver tvivl om hestens velbefindende skal man altid kontakte dyrlægen.