GMO er en forkortelse for genmodificeret organisme. Det dækker over en række planter, bakterier og andet, der har fået deres arvemateriale (deres gener) ændret, enten ved at få fjernet eller tilført et ekstra gen, eller ændret på et eksisterende gen.

En stor del af GMO brugt i foderproduktion er planter, der er har fået deres arvemateriale ændret, så de er mere modstandsdygtige overfor insekter og ukrudtsmidler. Mange fødevarer og foderprodukter er mærket som GMO-fri, produceret uden brug af GMO eller noget helt tredje. Det kan være svært at gennemskue, hvad de forskellige mærkninger reelt betyder.

Generelt er reglen, at man ikke må kalde noget GMO-frit, hvis der ikke også er en version af varen, der indeholder GMO. Derudover skal mærkningen klart beskrive, hvad der reelt kontrolleres ved varen eller fremstillingen.

For mærkninger som ”Fri for spor af GMO” eller ”Indeholder ikke spor af GMO”, der direkte henviser til det færdige produkt, skal der foreligge analysetests, der beviser, at det endelige produkt er fri for GMO.

Nogle vælger også at mærke deres produkter ”Ikke produceret af råvarer, der indeholder GMO” eller ”Fremstillet af råvarer fri for GMO”. Disse mærker fortæller, at der ikke har været GMO i de råvarer, som produktet er fremstillet af. Der bør derfor foreligge analyseresultater, der beviser dette, samt dokumentation for, at det også er de analyserede råvarer, der er blevet anvendt i det endelige produkt. 

Hvornår hesten har brug for seniorfoder er helt afhængig af, om den viser tegn på at være ældre og har behov for ekstra støtte. Hos heste er der ingen fast aldersgrænse for, hvornår den betegnes som værende ”gammel”.

Nogle heste ser gamle ud omkring 14-15 års alderen, hvorimod nogle først viser tegn omkring 25 års alderen. Hvornår hesten er gammel er meget individuelt og afhængig af, hvornår den viser tegn på det. De typiske symptomer på, at hesten er ved at være gammel er, at den begynder at tabe vægt og muskelmasse, bliver svajrygget og langpelset.

Ofte opdages det ved, at hesten pludselig har svært ved at holde en tilpas foderstand, uden nogen direkte årsag som f.eks. sygdom, orm eller lign. Dette er selvom den får det samme foder, som den tidligere har fungeret fint på i mange år. En mulig årsag hertil kan være, at hesten er ved at være gammel. Det opdages ofte i forbindelse med efteråret/vinteren, hvor temperaturen falder og græsmængden ikke længere er tilstrækkelig.

Indtil hesten viser tegn på at være "ældre", kan man derfor godt bruge et almindeligt kraftfoder.

Hvor meget hø/wrap hesten skal have afhænger af hestens størrelse, foderstand og om den har adgang til græs. Den anbefalede minimumsmængde grovfoder (hø/wrap), hvis hesten ikke får græs er 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest – den må meget gerne få mere, hvis den ikke bliver for tyk.

Denne mængde er nødvendig for at sikre hestens behov for fordøjelige fibre og sikre en sund fordøjelseskanal. Hø/wrapmængden skal fordeles på min. 2 gange pr. dag. Hvis hesten stadig har adgang til græs, kan man supplere med mindre mængder af grovfoder og holde øje med hestens foderstand for at se, om den får nok.

Hvis hesten nemt bliver for tyk, kan man også tildele lidt halm/frøgræshalm for at øge beskæftigelsen og tyggetiden. Halm og frøgræshalm vil dog ikke kunne erstatte hø/wrap, da fibrene i halm/frøgræshalm kun er meget lidt fordøjelige for heste, og derfor ikke bidrager med tilstrækkelig mængde energi og næringsstoffer.

Man skal være opmærksom på, at tilvænningen til wrap skal ske over en længere periode end tilvænningen til tørt hø for at reducere risikoen for fordøjelsesproblemer. 

Når man skal vurdere, om ens hest er for tyk eller tynd, kan man bruge en huldvurderingsskala, der inddeler hestene i ni kategorier fra ekstremt mager til ekstremt fed:

Huldtype - beskrivelse:

1) Ekstrem mager, intet fedtvæv, nærmest ingen muskler og fremtrædende knogler. Ryg ekstrem spids. ”Skind og ben”.
2) Mager, sparsomt fedtlag, fremtrædende knogler og tab af muskelmasse. Spids ryg og intet fedtvæv uden på ribben.
3) Tynd, lidt fedtvæv ved ryg, hvirvler ses ikke tydeligt, men ribben fremtrædende. Ryg skarp.
4) Moderat tynd, en anelse skarp over ryg, ribben kan ses, men ikke tydeligt.
5) Moderat foderstand/middel. Ryggen er flad, ribben kan mærkes men ikke ses.
6) Over middel. Begyndende fedtlag uden på ribben og omkring halerod Begyndende fure på bagpart og ryg.
7) Let overvægtig. Tydelig fure på bagpart og ryg. Ribben dækket af fedtlag, men stadig mærkbare. Begyndende fedtlag på hals.
8) Fed. Kraftig fure på bagpart og ryg. Fedtlag på halsen. Fedtlag ved manken, skuldrene og på inderlår.
9) Ekstremt fed. Dyb fure på bagpart og ryg. Kraftig spækkam på hals, ved manken, bag skuldre omkring halerod og på inderlår

Hvad er wraphø?

Almindeligt hø er tørret græs, der er bundet i baller, når det er tilstrækkeligt tørt. Hø er et ideelt grovfoder til heste, da der er et højt tørstofniveau i det.

På grund af vejret kan det være svært at lave helt tørt hø i Danmark og opbevare det korrekt. Der kan derfor forekomme problemer med mug og skimmel i høet, hvilket er usundt for hesten at spise.

Wrap er også græs, som i stedet er pakket ind i plastik, når det er delvist tørret. Ved højt vandindhold danner indpakningen et iltfrit og surt miljø, der fremmer væksten af mælkesyrebakterier og hæmmer væksten af gærceller, svampe og andre uønskede bakterier. Det nedsætter risikoen for mug og skimmel og er med til, at wrappen kan holde sig bedre.

Skal jeg vælge hø eller wraphø?

Der er en større og større tendens til at lave wrap pga. forlænget holdbarhed og bedre opbevaringsmuligheder, men wrappet hø - også kaldet wraphø eller måske mere populært hestewrap vinder frem. Her er tørstofindholdet så højt, at det er hø eller tæt på, men pakket i plastik, så det ikke tager fugt ved opbevaring og mugner. Det kan give udfordringer at pakke så tørt materiale, da der ikke sker samme konservering, som ved den våde wrap.  

For både hø, wrap og hestewrap gælder det, at mængden af protein og fibre afhænger af slættidspunktet og kvaliteten.

Nogle heste med sart mave kan være følsomme over for det lidt surere wrap og disse vil næsten altid fungere allerbedst på rigtigt hø. I så fald skal du selvfølgelig gå efter hø, men ellers kan du med fordel starte med wrap, våd eller tør.

Ja. Både Brogaardens rådgivningsafdeling samt kørende fodringskonsulenter kan hjælpe med de fleste fodringsmæssige udfordringer og hjælpe med foderplaner og løsninger for heste, der lider af diverse sygdomme, hvor fodring kan spille ind.

De kan også hjælpe med eksempelvis slankekure, muskelopbygning samt hvordan, man kan håndtere heste med enten for meget eller for lidt energi.

Ja. Både Brogaardens rådgivningsafdeling samt kørende fodringskonsulenter kan hjælpe med de fleste fodringsmæssige udfordringer og hjælpe med foderplaner og løsninger for heste, der lider af diverse sygdomme, hvor fodring kan spille ind.

De kan også hjælpe med eksempelvis slankekure, muskelopbygning samt hvordan, man kan håndtere heste med enten for meget eller for lidt energi.

Opbygning af muskler kræver en kombination af korrekt fodring og træning. Har hesten nemt ved at tabe sig eller er den for tynd, kan det besværliggøre opbygningen af muskler, da det kræver overskud af kalorier at opbygge muskler.

Derudover skal foderet bidrage med tilstrækkelig mængde protein, som er byggesten til musklerne. Proteinet i foderet skal være af god kvalitet og have et tilpas indhold af essentielle aminosyrer såsom Lysin, Methionin og Cystein, som hesten ikke selv kan danne.

Gode kilder til protein kan bl.a. være lucerne. Grovfoder kan også bidrage, men protein-indholdet varierer meget afhængigt af høsttidspunktet. Præstationsheste vil typisk have behov for et tilskudsfoder med et moderat-højt indhold af protein for at kunne opbygge og vedligeholde den fornødne muskelstyrke.

Derudover kan man købe forskellige tilskud til at understøtte muskelsætningen. Korrekt tildeling af Vitamin E og selen er også vigtige i forbindelse med understøttelse og beskyttelse af muskelsætningen.

Først skal du sikre dig, at din hest er dækket ind med alle næringsstoffer (proteiner, vitaminer og mineraler), for hvis basis ikke er i orden, er et tilskud blot en dråbe i havet.

Hvis hesten er dækket ind med alle de næringsstoffer, den behøver, og den stadig lider under dårlige hove, kan et tilskud være en god ide.

Ved biotintilskud skal man være opmærksom på, at biotin alene ikke er tilstrækkeligt. Det kræver en kombination af mange forskellige næringsstoffer at opbygge en sund hov (svovlholdige aminosyrer, methionin og cystin, zink m.fl.).

Vi kan anbefale Hoof Support og Farriers Formula, hvor Hoof Support komplementerer foder fra Dodson & Horrell, mens at Farriers Formula er en ”fuld pakke” og kan benyttes sammen med alle typer tilskudsfoder/vitamin- og mineraltilskud.

Alle heste har brug for fordøjelige fibre fra hø/wrap for at vedligeholde et sundt tarmmiljø. I tilfælde af, at hesten ikke kan tygge hø/wrap, kan en substitut være et alternativ.

Man kan bruge opblødt Speedi-Beet/roepiller efter ædelyst - evt. med et supplement af Fibre-Beet (SKAL opblødes i vand!). Hesten skal selvfølgelig have adgang til hø/wrap ved siden af. Wrap kan i nogle tilfælde være nemmere at tygge for hesten, da det er blødere i strukturen end almindeligt tørt hø.

Heste kan typisk mangle energi fordi mælkesyre er ophobet i musklerne. Det kan også være på grund af væske- og elektrolytmangel, eller fordi langvarigt arbejde har udtømt glykogendepoterne i muskler og lever. Ofte er det en kombination af flere ting, og derfor kan det være et detektivarbejde at finde frem til årsagen. Væsentligt er det, at hesten får nok grovfoder. Den skal minimum have 1,75-2 kg per 100 kg hest per dag for at få tilstrækkeligt med fibre.

Fibre fra grovfoderet (hø, wrap, lucerne etc.) giver den udholdende energi under arbejde. Får hesten for lidt fibre i foderplanen og måske samtidig for meget korn, kan det også medvirke til manglende energi. Her er det bedre både for præstationen og hestens sundhed at give mere grovfoder og reducere mængden af korn.

Hesten skal også være dækket ind med alle de vigtige vitaminer og mineraler. Tilskud af salt eller elektrolytter bevarer en god væskebalance. Er hesten blevet træt i forbindelse med pelsskifte, kan man prøve at supplere med et tilskud af B-vitaminer. Er man i tvivl om hestens almene trivsel, bør den tilses af en dyrlæge. 

Først skal man sikre sig, at hesten er dækket optimalt ind med alle næringsstoffer (proteiner, vitaminer og mineraler), og at den også får tilstrækkelige med fibre af god kvalitet (hø/wrap og minimum 1,75-2 kg/100 kg kropsvægt).

Hvis disse betingelser er opfyldt, men hesten stadig virker lidt træt, kan en kur med B-vitaminer såsom B-Plus være gavnlig. Under normale omstændigheder danner hesten selv tilstrækkeligt med B-vitaminer i stortarmen, men i stressede perioder (stævner, transport) og også ved pelsskifte, kan hesten have svært ved ”at følge med”.

B-vitaminerne indgår i pels- og hudfunktionen, men også i produktionen af de ilttransporterende blodlegemer. Hvis der ikke er nok B-vitaminer, kan der ikke transporteres tilstrækkelig med ilt rundt i blodet under arbejde, og hesten virker hurtigt træt og doven.

Det er vigtigt at holde hesten i en tilpas foderstand for at understøtte dens generelle sundhed og trivsel, præstation og reducere risikoen for forskellige sygdomme. Her skal man skelne mellem, om hesten er vommet eller, om den reelt er for tyk.

Overvægtige heste har typisk fedtdepoter på ribbenene, ved skulderen og haleroden samt på nakkekammen. Som retningslinje skal man på en udvokset hest kunne mærke de bagerste ribben med flad hånd. Der er kun én metode, der virker, når en hest/pony skal tabe sig: hesten skal spise færre kalorier, end den forbrænder.

Det kan enten gøres ved at reducere kalorieindtaget eller øge motionsmængden. En kombination af disse to giver den mest succesrige og holdbare løsning. En overvægtig hest må ikke sultes. Sørg for, at hesten får tilstrækkeligt med grovfoder (hø/wrap) og dækkes med vitaminer/mineraler enten ved et vitamin/mineraltilskud eller et tilskudsfoder med lavt indhold af kalorier og sukker/stivelse. Har hesten nemt ved at tage på, bliver man nødt til at begrænse tiden og/eller adgangen til græs.

Græs har generelt et meget højere energi- og sukkerindhold pr. kg tørstof i forhold til hø, hvilket stimulerer dannelsen af fedtdepoter. Det er bedre at kunne tildele hesten lidt mere hø/wrap, som giver mere beskæftigelse og mæthedsfornemmelse i stedet for en times græs. Hvor meget græs den enkelte hest kan tåle, er helt afhængig af dens foderstand og brug. 

Selvom han er overvægtig, skal hans behov for fibre dækkes for at forbygge fordøjelsesproblemer som bl.a. kolik og diarré. Han skal som minimum have, hvad der svarer til 1,5 kg hø/wrap pr. 100 kg hest. Dette svarer til min. 4,5-5 kg hø/dag til en pony på 300 kg. Herudover kan man supplere med lidt halm/frøgræshalm for at give beskæftigelse og øge tyggetiden. Halm og frøgræshalm kan dog ikke erstatte hø/wrap.

Derudover vil det være godt at give ham opblødt Speedi-beet/Fibre-beet ved siden af et vitamin- og mineraltilskud og eventuelt lidt lucerne. På denne måde begrænser man energiindtaget, men giver en god mæthedsfornemmelse, og dækker ham ind med vitaminer og mineraler. Lucernen bidrager med lidt tyggetid, sådan at hans ædetid bliver forlænget. Dernæst er motion en vigtig faktor, når hesten skal tabe sig. Motion er nøglen til at få stofskiftet sat i vejret.

Hvis hesten har været forfangen pga. foder/græs, skal man være meget varsom med at lade hesten få græs. Det er helt individuelt, om hesten overhovedet kan tåle at få græs og i så fald, hvor meget græs.

Da hesten tidligere har været forfangen, er den i forøget risiko for at blive forfangen igen, hvor græs er en væsentlig risikofaktor. Man må derfor afveje ved hver enkelt hest, om den kan tåle at få græs – dette bør, hvis muligt, tages i samråd med dyrlægen.

Alternativt til græsning kan man stille hesten gå på jordfold med adgang til hø/wrap og evt. halm/frøgræs sådan, at hesten har noget at tygge på. I rådgivningens artikelarkiv kan du læse mere omkring fodring af heste på begrænset mængder græs i artiklen ”Skal heste på græs fodres?”. Derudover kan du læse mere omkring forfangenhed i artiklen ”Forfangenhed” skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson.

Forårsgræsset har et meget højt indhold af vand, energi (kalorier) og sukker. Hestene kan ofte nå at spise ret store mængder græs på relativt kort tid. Da hesten ikke er vant til denne type foder, kan de mikroorganismer, som lever i hestens stortarm, reagere på denne ændring i foderet.

Der vil blive produceret flere gasser i tarmen end normalt, og hesten vil blive oppustet. Pga. græssets høje vandindhold kan gødningen også blive løs i det. 

Det kan være nødvendigt at reducere lidt i tiden på græs, og tildele hesten mere hø i stedet. Når hesten ikke længere har problemer med løs afføring, kan tiden på græs gradvist sættes op igen. Ved enhver tvivl om hestens velbefindende skal man altid kontakte dyrlægen.