Forebyggelse af mavesår - hestens trivsel i fokus!

Forebyggelse af mavesår - hestens trivsel i fokus!

Skrevet af Brogaardens Fodringsrådgivning reg. Jannie Marie Brard
mandag, oktober 06, 2025
Aktuelt Brogaarden undersøger Fodermesterens ABC Græs/heste på græs Sensitive Heste

Hvad kan vi gøre for at forebygge mavesår hos heste?

I denne mini artikel får du 15 gode råd fra vores anerkendt hestedyrlæge Nanna Luthersson med speciale i mave-/tarmsygdomme, hormonelle lidelser, laminitis og ernæring hos heste. Hun har med rødder i Island og en livslang passion for islandske heste kombinerer hun solid praktisk erfaring med dybdegående faglig viden – en profil der har gjort hende til en efterspurgt samarbejdspartner i branchen. Hendes sidste store forskningsprojekt på Island er netop afsluttet i 2025 og resultaterne er publiceret til glæde for heste hestebranchen.

 

Grovfoder tildeling på stald og på folden


1
Heste har brug for fibre i tilstrækkelige mængder. Minimum 1,5% og gerne 2% af
kropsvægt pr dag (i tørstof). Fibrene bevirker tyggefunktion, spytproduktion og
danner en fibermåtte der beskytter den hvide del af mavesækken


2
Heste bør ikke stå mere end 4-5 timer uden at have noget at tygge på.
Intervallerne kan dog være længere om natten, hvor hesten slapper af og sover.


3
Heste med tendens til overvægt kan få erstattet op til 30% af grovfoderet
(hø eller wrap) med halm eller frøgræs, for at bevare den samlede volumen men
begrænse indtag af kalorier.


4
I perioder med sparsomt græs bør der suppleres med grovfoder i mindre
mængder på folden, for at øge tyggefunktion og fiberindhold i mavesækken.

 

Fodertildeling i krybben

5
Hvis hesten ikke har haft adgang til græs eller grovfoder inden ridning,
så tildel et mindre måltid grovfoder eller snittet lucerne før du rider.

6
Heste bør ikke tildeles krybbefoder med mere end 1 g stivelse pr. kg hest pr.
måltid og gerne ned på 0,3 g pr kg hest pr. måltid hvis den har haft mavesår.


7
Hvis hesten ikke har brug for ekstra kalorier, så undlad krybbefoder med
sukker/stivelse. - Her kan du nøjes med grovfoder plus vitaminer, mineraler
og eventuelt ekstra protein som tilskud.

Almen trivsel og observationer

8
Sørg for at hesteflokkens sammensætning fungerer.
Der skal være foderstationer nok, med tilstrækkelig afstand,
sådan at alle heste kan komme til at spise.


9
Sørg for mulighed for ly og læ i perioder med dårligt vejr.
Når heste bliver våde og kolde, spiser de ikke tilstrækkeligt og dette
øger risikoen for mavesår i den hvide del.


10
Sørg for at hesteflokkens sammensætning fungerer for at alle heste.


11
Der skal være foderstationer nok, med tilstrækkelig afstand,
sådan at alle heste kan komme til at spise.


12
heste har brug for adgang til vand på alle tidspunkter af døgnet.
Også på folden om vinteren, hvor det er koldt.
 

 

13

Ved mistanke om halthed, rygproblemer eller anden form for smerte, kontakt dyrlæge. -  Kronisk smerte er en hyppig årsag til mavesår i den røde del.

 

 

14 

Heste har brug for ro i stalden og faste rutiner.

 

15

Sørg for rutinemæssigt tandeftersyn til alle heste. Nedsat tyggefunktion og smerter fra munden øger risiko for mavesår, både i den hvide og røde del af mavesækken.

 

 

Hvem er Dyrlæge Nanna Luthersson

Hun blev uddannet fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1992 og er i dag partner i Hestedoktoren – en moderne hesteklinik med både faciliteter og udekørende praksis. Nanna har desuden bidraget til forskning inden for bl.a. mavesår hos heste og har skrevet faglitteratur, herunder Den Store Foderbog.

Siden 2005 har Nanna Luthersson samarbejdet tæt med Brogaarden ApS omkring
udvikling og rådgivning inden for fodring og sundhed hos heste.

Samarbejdet bygger på fælles værdier om evidensbaseret ernæring og høj faglig standard. Brogaarden ApS er en dansk virksomhed med hovedkontor i Lynge. Dertil finder du Brogaardens 6 store foderbutikker fordelt over Sjælland.

Virksomheden er specialiseret i engroshandel og rådgivning inden for foderstoffer og ernæringsprodukter til både hobby- og erhvervsdyr – med særligt fokus på heste. Brogaarden tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsfoder, tilskudsprodukter og har gennem årene opbygget en stærk position som en af Danmarks førende aktører inden for dyreernæring.
Med over 50 ansatte og et team bestående af bl.a. dyrlæger og ernæringseksperter, kombinerer Brogaarden faglig viden med praktiske løsninger, der understøtter dyrenes sundhed og trivsel.