Leveringspolitik

Leveringsbetingelser

Levering til en pakkeshop eller hjemmelevering sender vi som udgangspunkt med PostNord. Hvis hver vare i din ordre vejer under 20 kg, sender vi normalt ordren som en eller flere pakker til en PostNord-pakkeshop eller med PostNord hjemmelevering, alt efter hvad du har valgt ved checkout.

Hvis ordren indeholder en vare på over 20 kg, leveres den med PostNord Fragtmand direkte til din adresse. Hvis den samlede ordre vejer over 60 kg, sendes den på palle med Danske Fragtmænd eller en af vores egne chauffører. Hvis du har valgt levering til en pakkeboks, og boksen er fyldt op eller for lille til din pakke, sendes pakken automatisk videre til et lokalt posthus eller en pakkeshop, hvor du kan hente den. Hvis du ikke er sikker på at være hjemme ved hjemmelevering, anbefaler vi, at du opretter en fast fuldmagt via PostNord Modtagerflex på postnord.dk.

Medmindre andet er angivet, er alle produktpriser eksklusive fragt. Fragtprisen beregnes automatisk, når du har lagt dine varer i kurven og valgt leveringsmetode.
Ved ordrer over 2.400 kr. tilbyder vi altid mindst én gratis leveringsmetode, men der kan være fragtgebyrer ved enkelte leveringsmetoder.
Vær opmærksom på, at hvis din ordre vejer over 60 kg, sendes den på palle, og der lægges et pallegebyr på pr. palle. Gebyret afhænger af pallens størrelse og er 42 kr. for en kvartpalle, 67 kr. for en halvpalle og 98 kr. for en EUR- eller GB-palle.

Vi arbejder løbende på at holde fragtomkostningerne så lave som muligt. De viste fragtpriser og eventuelle fragtkampagner gælder for levering til Jylland og de brofaste øer.

Vi afsender normalt din ordre inden for 1–3 hverdage. Rettidig levering forudsætter, at PostNord eller Danske Fragtmænd overholder deres leveringstider, så forsinkelser hos fragtfirmaet kan også forsinke din levering.
PostNords kvalitetsmål for leveringssikkerhed er mindst 97 % for brevpakker og 99 % for pakkepost. Tallene er gennemsnit og kan variere lokalt og i travle perioder. Hvis en levering er meget forsinket eller udebliver, sender vi naturligvis en ny uden beregning. Levering til Bornholm og visse mindre øer kan tage op til tre dage, da disse områder ikke er omfattet af fragtfirmaernes dag-til-dag-levering. Vi leverer ikke til Færøerne, Grønland eller andre lande i udlandet, men vi sælger og leverer i Sverige via vores svenske webshop på brogaarden.se.

Når du køber hele paller med strøelse og brændsel, er fragten inkluderet i prisen ved levering på Sjælland. Levering sker ved kantstenen, men har du fast belægning som asfalt eller fliser, kører vi gerne længere ind på grunden, hvis forholdene tillader det. 

Når din pakke er leveret i en PostNord-pakkeshop, har du 7 dage inklusive weekender til at hente den inden for pakkeshoppens åbningstid. Hvis pakken ikke bliver hentet inden fristen, sender PostNord den retur til:
Brogaarden ApS, Rugvænget 30, 1. sal, 4200 Slagelse.

Hvis returneringen skyldes, at du har fortrudt dit køb, refunderer vi købsbeløbet fratrukket de faktiske omkostninger til returforsendelsen. Pengene betales tilbage med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet.