FAQ


Min hest har tabt sig meget hen over vinter/forår og under pelsskift. Jeg er begyndt at græsse den ind nu. Kan jeg give den andet foder som supplement for at den tager på?

Man skal passe på med at gå for kraftigt til værks med tildeling af kraftfoder, da hesten jo allerede er begyndt at få kalorier fra græsset, som indeholder meget energi. Sørg for, at din hest får masser af godt grovfoder (hø/wrap), og bibehold den på det foder, den har fået hidtil. Du kan evt. i en periode supplere op med lidt olie (raps, soja, majs, solsikke) eller et tilskud af Equi-Jewel for at give ekstra kalorier.