Rådgivning FAQ

Kategorier

Nyheder

Hvordan vurderer jeg, om min hest er for tyk eller tynd?

Skrevet af
torsdag, september 13, 2018

Når man skal vurdere, om ens hest er for tyk eller tynd, kan man bruge en huldvurderingsskala, der inddeler hestene i ni kategorier fra ekstremt mager til ekstremt fed:

Huldtype - beskrivelse:

1) Ekstrem mager, intet fedtvæv, nærmest ingen muskler og fremtrædende knogler. Ryg ekstrem spids. ”Skind og ben”.
2) Mager, sparsomt fedtlag, fremtrædende knogler og tab af muskelmasse. Spids ryg og intet fedtvæv uden på ribben.
3) Tynd, lidt fedtvæv ved ryg, hvirvler ses ikke tydeligt, men ribben fremtrædende. Ryg skarp.
4) Moderat tynd, en anelse skarp over ryg, ribben kan ses, men ikke tydeligt.
5) Moderat foderstand/middel. Ryggen er flad, ribben kan mærkes men ikke ses.
6) Over middel. Begyndende fedtlag uden på ribben og omkring halerod Begyndende fure på bagpart og ryg.
7) Let overvægtig. Tydelig fure på bagpart og ryg. Ribben dækket af fedtlag, men stadig mærkbare. Begyndende fedtlag på hals.
8) Fed. Kraftig fure på bagpart og ryg. Fedtlag på halsen. Fedtlag ved manken, skuldrene og på inderlår.
9) Ekstremt fed. Dyb fure på bagpart og ryg. Kraftig spækkam på hals, ved manken, bag skuldre omkring halerod og på inderlår