Rådgivning FAQ

Kategorier

Nyheder

Hvor meget hø/wrap skal min hest have?

Hvor meget hø/wrap skal min hest have?

Skrevet af
torsdag, september 13, 2018

Hvor meget hø/wrap hesten skal have afhænger af hestens størrelse, foderstand og om den har adgang til græs. Den anbefalede minimumsmængde grovfoder (hø/wrap), hvis hesten ikke får græs er 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest – den må meget gerne få mere, hvis den ikke bliver for tyk.

Denne mængde er nødvendig for at sikre hestens behov for fordøjelige fibre og sikre en sund fordøjelseskanal. Hø/wrapmængden skal fordeles på min. 2 gange pr. dag. Hvis hesten stadig har adgang til græs, kan man supplere med mindre mængder af grovfoder og holde øje med hestens foderstand for at se, om den får nok.

Hvis hesten nemt bliver for tyk, kan man også tildele lidt halm/frøgræshalm for at øge beskæftigelsen og tyggetiden. Halm og frøgræshalm vil dog ikke kunne erstatte hø/wrap, da fibrene i halm/frøgræshalm kun er meget lidt fordøjelige for heste, og derfor ikke bidrager med tilstrækkelig mængde energi og næringsstoffer.

Man skal være opmærksom på, at tilvænningen til wrap skal ske over en længere periode end tilvænningen til tørt hø for at reducere risikoen for fordøjelsesproblemer.