Fodring af din neutraliseret kat

Fodring af din neutraliseret kat

Skrevet af Malene Klug-Dambmann Cand. Scient. Animal Science med speciale i foder og Kristine Nielsen, Aut. Fag Veterinærsygeplejerske
torsdag, januar 21, 2021
Overvægt Steriliseret/Kastreret

Specialfoder til steriliseret/kastreret katte - er det nødvendigt?

Der findes specialfoder til mange lidelser, typer af katte og med alle mulige specielle ernæringsmæssige hensyn. Dette kan måske vække undren og man kan stille sig selv det spørgsmål om der er en mening med galskaben.

Når det angår specielfoder til neutraliseret (steriliseret eller kastreret) katte er der dog ingen galskab involveret. Når beslutningen om neutralisering er taget bør fodringsmæssige hensyn overvejes. Dette skyldes, at kønsorganernes tidligere kønshormonproduktion ændres og dermed forandres påvirkningen på kroppen også, hvilket blandt andet ofte kan ses på kattens huld (foderstand).

 

Øget risiko for overvægt

Neutraliseret katte har større risiko for at udvikle overvægt og fedme i forhold til intakte.

Den simple forklaring til dette er, at den samlet energi som katten æder - overstiger energibehovet. Dette kan være til trods for at man fodrer den samme mængde foder, som inden indgrebet. Men ved neutralisering nedsættes kroppens forbrug af energi til vedligehold. Dette vedligeholds energibehov, dækker over de mest basale og vitale processer i kroppen, som kroppen helt automatisk bruger for at holde katten i live. Samtidig ses der en tendens til at nogle katte bliver mere rolige eller dovne sammenlignet med inden indgrebet, hvilket endvidere sænker det samlet energibehov.

Videnskabelige studier har samtidig vist, at neutraliseret dyr har et større foderindtag og appetit end intakte dyr. Derfor vil en neutraliseret kat æde en større foderandel end sine intakte artsfæller, samtidigt med at de har et mindre energibehov. Neutraliseret dyr vil derfor have en større risiko for overvægt og fedme, hvis man som ejer ikke er opmærksom på disse fysiologiske og adfærdsmæssige ændringer.

 

Er der forskel på tidlig og sen neutralisering?

Når der på nogle platforme debatteres tidlig og sen-neutralisering af dyr, så er det oftest i forhold til henholdsvis før og efter puberteten. Hvorvidt der er forskel på overvægtsrisikoen for tidspunktet for en neutralisering, er der ikke noget entydigt svar på.

Nogle studier finder ingen forskel, dog argumenterer andre studier for, at kønshormonerne produceret under og efter puberteten har betydning for energibehovet. Hormonerne er nemlig i denne periode forhøjet og de påvirker indirekte muskelopbygningen, der især forekommer under væksten i puberteten. Den tiltagende muskelmasse og tilvækst vil dermed både på kort og lang sigt øge energibehovet i intakte dyr og dermed påstås det at en sen-neutralisering kan nedsætte den ellers øget risiko for overvægt. Der mangler dog stadig afgørende og mere videnskabeligt bevis for dette.  

 

Men hvordan skal neutraliseret katte så fodres?

Neutraliseret katte bør fodres med et foder, der sikrer at katten får tildelt alle de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, samtidig med at energiindholdet er sænket. Med et lavere energiindhold vil den nødvendige foderrationen stadig bibeholde en stor nok volumen til at give fyldeværdi i maven, dermed kan det undgås at katten er konstant sulten. Derudover er der flere fibre i foder til neutraliseret katte, da det giver god mæthed. Specielt produceret foder til neutraliseret katte er derfor et rigtig godt valg.

 

8-10 uger efter neutraliseringen sker der oftest den største vægtøgning, og det kan derfor være en fordel at kontrollere vægten med en fast ugentlig vejning og huldvurdering, for at forebygge uhensigtsmæssigt vægtstigning. Tag gerne billeder af din kat - set fra oven og siden. Så er det nemmere at se forskellen fra ugen før. Det kan være svært at vurderer udviklingen af huld, når man ser kæledyret til dagligt.

 

Tager ens kat alligevel på, så bør foderrationen ikke øges i takt med vægten. Derimod bør rationen nedreguleres. At opnå eller bibeholder en slank ideal vægt og figur er nemlig vigtigt, da overvægt og i særdeleshed også fedme øger risikoen for livsstilsygdomme ligesom hos mennesker.

 

Samtidig vil en vægtøgning besværliggøre katten i at udføre naturlig adfærd og det kan ligeledes forkorte kattens levetid. Ved tvivl om den optimale fodring kan det anbefales at konsultere vejledning fra en person uddannet i kæledyrs ernæring, for at sikre et sundt fodervalg og -skifte.

 

Find det rette foder til din kat hos Brogaarden

Hos Brogaarden har vi vores egne brands, der forhandles på webshoppen og hos udvalgte forhandlere. Se vores forhandlerkort for forhandlere i hele Danmark lige her.

Du kan også på vores hjemmeside finde info og købe vores kattefoder til neutraliserede katte:

Referencer

Armstrong P. J. (1996) Effect of ovariohysterectomy on maintenance energy requirement in cats, J Am Vet Med Assoc.

Birmingham E. N. et al. (2014) Energy Requirements of Adult Dogs: A Meta-Analysis. PLOS ONE.

Case L. P. et al. (2011) Canine and Feline Nutrition – A Resource for Companion Animal Professionals, 3rd edition. Mosby Elsevir Inc., Missouri, USA.

Cave N. J. et al. (2007) Oestradiol, but not genistein, inhibits the rise in food intake following gonadectomy in cats, but genistein is associated with an increase in lean body mass, J Anim Physiol Anim Nutr.

Houpt K. A. et al. (1979) Effect of sex and reproductive status on sucrose preference food intake and body weight of dogs, J Am Vet Med Assoc.

Jeusette I. et al (2004) Ad libitum feeding following ovariectomy in female Beagle dogs: effect on maintenance energy requirement and on blood metabolites, J Anim Phys Anim Nutr.

Laura J. & Sanborn M. S. (2007) Long-Term Health Risks and Benefits Associated with Spay/Neuter in Dogs.

Martin L. et al. (2001) Leptin, body fat content and energy expenditure in intact and gonadectomized adult cats: a preliminary study, J Anim Physiol Anim Nutr.

Nguyen P. G. et al. (2004) Effects of dietary fat and energy on body weight and composition after gonadectomy in cats. American Journal of Veterinary Research.

Sjaastad, Ø. V. et al. (2010) Physiology of domestic animals, second edition. Oslo Scandinavian Veterinary Press, Oslo, Norway.