Nyheder

Retrieverline, hvad er det?

Retrieverline, hvad er det?

Skrevet af Rolf Andersen - Hundetræner
fredag, februar 14, 2020
Hunde Hundetræning

Retrieverline, udstillingsline, kært barn har mange navne, men hvad er det og hvordan bruges den. Linen er ca. lidt over en meter lang og ender i en løkke som sættes om halsen på  hunden. Linerne findes i mange modeller, både nylon og læder og i mange tykkelser. Jeg er gladest for 6 eller 8mm. Den bruges til at lære sin hund kontakt og gå ved fod. Der er visse misforståelser omkring retrieverlinen, dem vil jeg gerne mane i jorden her. Retrieverlinen er ikke noget torturinstrument. Brugt korrekt, bliver den hundens ven. Hvis en hund altid eller jævnligt kommer ud i stram line, bruges linen forkert, fordi træningen ikke har været grundig nok.

Hvad kan retrieverlinen så?

For at forstå Retrieverlinens anvendelse og funktion, er man nødt til at forstå hvordan en hund fungerer i indlæring. En hund danner billeder og har glæde af at sammenkoble noget fysisk, med en øvelse. Det ser man tydeligt hvis man bruger placeboard i sin træning, så man kan godt sammenligne retrieverlinens funktion med et placeboards. Det forenkler opgaven for hunden og tilstedeværelsen af disse hjælpemidler husker hunden på, hvad den skal. Linen bruges til at få hunden til at gå ved fod og hvis man skal få succes med denne øvelse, er det  vigtigt at man er konsekvent og timer rigtigt. Hunde har ingen gråzoner - enten er det rigtigt eller også er det forkert. Så en hund, der går nogenlunde ved fod, eller kun går ved fod, hvis der ikke er andet spændende, kan ikke gå ved fod. Målet skal gerne være, at hunden kan gå ved fod helt uden line, i alle situationer og det er faktisk ret enkelt at lære den.

Hvordan træner man med sin hund?

Før du begynder træningen er det vigtigt at være klar over, at retrieverlinen ikke er en lufteline, har Buller denne line på, ja så går Buller ved fod. Skal den luftes, sættes en anden line i et almindeligt halsbånd og en luftekommando siges. Hvis en hund nogle gange må snuse og tisse i retrieverlinen og andre gange ikke må, bliver den forvirret og fatter ikke hvad der forventes af den. Lad være med at bruge godbidder i ved fod træningen. Du risikerer at hunden hele tiden hopper op for at se ned i din lomme, hvor den jo har luret at de ligger. Det er også på alle måder overflødigt, da du med din træning selv bliver en godbid.
Jeg begynder ved fod træningen, når mine hunde er en 5-6 måneder gamle, alt efter deres modenhed. Det nytter ikke at begynde for tidligt, da en unghund slet ikke er klar til at koncentrere sig nok til denne øvelse.
Hvis man tænker på at i hundetræning handler det om, at hunden kan se fordelen ved det vi beder den om, har man forstået, at man ikke med succes kan tvinge en hund til noget som helst. Det gælder selvfølgelig også med denne øvelse, så det er en god ide at overbevise hunden om at det der sker efter at have gået ved fod, er sjovt. For alle sjove opgaver kommer fra føreren.
Læg linen på hunden og sig sit, nu sidder Buller og ser på dig, klar til nye eventyr, nu siges ved fod kommandoen, som jo kan være alt,  hvad du kan finde på. Nogle siger gå pænt, jeg siger heel, men du kan såmænd også sige syltetøj. Hunden er ligeglad, bare husk at kommandoen kun er til denne øvelse. Sørg for at hunden altid går på samme side af dig. Mange jægere har hunden på venstre side, da man oftest har geværet i højre hånd, men har man en familiehund eller er linksskytte er højre side selvfølgelig lige så fint - bare det er samme side hver gang. Efter kommandoen gås langsomt frem, med helt slap line, knips lidt med fingrende med den frie hånd for at fange hundens opmærksomhed, når den har gået et par meter. Sig sit (eller din egen kommando for samme), ros hunden, tag linen af, og lav noget hunden kan lide. Jeg giver en præmie i form af en apportering. Buller vil hurtigt forbinde det at gå ved fod med, at det ender med en rar oplevelse. Senere vil hunden sandsynligvis gå ved fod af sig selv, for at få en oplevelse.
Tillykke med at din hund har nu har gået to meter ved fod i slap line og opgaven endte med en succes. I denne tidlige fase af øvelsen er det en god ide at øve det på en sti eller fortov, da hunden ellers vil snuse i græsset eller andet og mister koncentrationen. Det er vigtigt at gribe hurtigt ind, hvis Buller snuser, trækker, tisser eller ser rundt efter alt andet, end dig. I de situationer stopper du prompte op og siger Nej til den. Hvis den stopper og ser på dig, roser du med stemmen så begrænset, at Buller ikke bliver distraheret af for megen ros. Lad være med at røre den, det distraherer den bare. Hvis hunden ikke reagerer på nejet, giver du et kort, hurtigt ryk i linen. Ikke en straf, men en hurtig fysisk påmindelse. Husk at rose hver gang Buller retter sig efter den opfordring. Som du kan se, hænger det hele sammen placeboard, retrieverline og kommando, efterfulgt af ros. Hunden er tryg, når den er helt klar over præcis hvor den befinder sig. Hjælp den venligt, men konsekvent for at der ikke skal opstå et limboland, hvor den ikke kan genkende signalerne.

Timing i hundetræning

Timing er at være på forkant. Den rigtige timing, er forskellen på succes og fiasko i al hundetræning. Hvis der bliver reageret i det splitsekund hunden viser tegn på at gøre noget  uønsket, vil den rette ind. Kommer man bagud så hunden allerede har udført det, der ikke var ønsket, er øvelsen tabt. Om igen og slut med en succes. Der er to gode hjælpemidler, til at få god timing. Den ene er at kende sin hund godt, den anden er den viden, at det en hund ser på er det den tænker på. Man skal selvfølgelig være på, når man træner og fører hund. Er Buller i, ved fod øvelsen, allerede ovre i hækken i stram line, ja, så har du tabt. Det nytter slet ikke at sludre med nogen, eller tage telefonen. Lidt som den trafikkampagne, der kører for tiden: Kør bil når du kører bil. Den kan fint omskrives til: Før hund, når du fører hund.

Næste skridt

Nu har du i nogle dage øvet  ved fod og I er måske kommet op på at kunne gå en 5-10m., uden trækken og med god kontakt. Hvis man bruger placeboard, er det en stor hjælp for hunden, at ved fod øvelsen er fra et placeboard til et andet. Der er en endestation i begge ender og det passer hunde godt at de kan putte øvelsen ind i rammer, de kan overskue. Med placeboard øvelsen slutter hver tur ved fod, med sit på pladen og ros. Nu forlænger vi afstanden  gradvist, til en ca. hundrede meter. Stadig på fast underlag, uden fristelser og uden distraktioner som andre hunde eller mennesker. Hvis du har været på hele tiden og ikke overdrevet, har den unge Buller ikke en eneste gang været ude i stram line og sådan skal det blive ved med at være.
Grunden til, at jeg gør meget ud af at øvelsen skal blive perfekt er, at hvis den ikke overindlæres og sættes helt fast, holder det ikke når distraktionerne senere kommer, når hunden går ved fod. Den skal jo helst kunne gå ved fod uden snor, over Rådhuspladsen, og være ligeglad med alle former for distraktioner. Det kommer ikke, hvis forarbejdet ikke er gjort godt nok. Det kan komme til at virke lidt kedeligt for føreren, men husk at beholde glæden ved hver en lille forøgelse. Det kommer rigtig godt tilbage.
Nu er det tid til dels at øve med distraktioner, dels så småt at øve uden line. Begynd med at kaste bolde eller dummys til siderne og samtidig sige et hep, eller lignende. Hunden vil lige se, hvad der blev kastet, men hvis den ikke straks ignorerer din distraktion, gentages irettesættelsen fra før. Stop og sig Nej, ros når hunden retter. Udvid distraktionen med andre hunde, der går forbi, husk stadig og altid, at det hunden ser på er det den tænker på og gør om lidt. Så ret den, når den ser på en anden hund, ikke når den først er ude i stram line. Det er også nu, du kan begynde at gå i terrænet udenfor stier og veje. Ret på samme måde som i starten, hvis den snuser.
Når alt det fungerer tilfredsstillende, er det på tide at komme af med linen. Her går vi helt tilbage til begyndelsen med de to til fem meter, men nu er Buller ikke længere i snor. Vikl i stedet retrieverlinen blødt om halsen på hunden (det kalder vi et lytteslips), så føler den, at den stadig er under din beskyttelsesparaply, men den ved godt at du ikke holder i linen. Ved fod øvelsen, bygges op som i det foregående med små skridt. Hellere for kort end for langt. Mister Buller koncentrationen, så stop for den dag. Det skal altid ende med en succes. Er Bullers hjerne helt kortsluttet, så kast en pind eller andet og ros når den kommer hjem. Stor succes alligevel, træn igen i morgen.
Når I når op på de ca. 100 meter, gås endnu engang tilbage til start, nu helt uden line, men hold den sammenrullede line i den hånd, der er nærmest hunden. Den skal nok få øje på den og husker øvelsen bedre. Der går ikke længe før linen ikke nødvendig mere og din hund kan nu gå ved fod, når du ønsker det. Brug det hver gang, der opstår distraktioner og uforudsete situationer på lufteturen eller på jagten. Buller har nu lært at den ikke skal andet, når den går ved fod og den hviler i sig selv. Den føler også beskyttelse fra dig, der kan intet ske den og den ved at du klarer alt, så den behøver ikke at reagere. Det er ikke en øvelse, der tager særlig lang tid. Jeg vil tro, der går et par måneder med en daglig træning på en 5-10 minutter. Det kan blive nødvendigt at holde nogle dages pause, hvis der pludselig er tilbagegang i træningen. Det er fint nok, for det hjælper at Buller fintænker lidt ind imellem. Husk, undervejs i forløbet og senere, altid at skifte line når hunden skal luftes. Retrieverlinen er kun på, når der gås ved fod.

Er der mere linen kan?

Jep. Linen har andre fordele. Det er meget nemmere at øve kontakt, sit og bliv, med linen på hunden. For jægeren, der skal lære sin hund ro i apportering og at kunne sidde til apportordren kommer, er lytteslipset en stor hjælp. Det giver hunden ro, at den ved, hvad den skal, og det hjælper linen til.

Se udvalget af retrieverliner TRYK HER

God fornøjelse
Rolf Andersen
www.hundetraening.com