Hvad er kostfibre og hvordan påvirker de din hund?

Hvad er kostfibre og hvordan påvirker de din hund?

Skrevet af Malene Klug-Dambmann Cand. Scient. Animal Science med speciale i foder
søndag, maj 05, 2019
Fordøjelse Hvalpe

Vi har alle hørt om kostfibre og deres sundhedsmæssige fordele for os mennesker, men gælder dette også for hunde? Det har vi her hos Brogaarden sat os for at hjælpe dig med at blive klogere på, så du kan få endnu bedre redskaber, til at vælge det rette foder.

 

Kostfibre, der under 'analytiske bestanddele' på foderposen omtales som træstof , inkluderer flere former for langkædede og komplekse kulhydrater, som kan være nedbrydelige eller ikke-nedbrydelige. De ikke-nedbrydelige fibre giver ingen næringsmæssig værdi til hunde eller katte, da de ikke kan nedbrydes og optages i tarmen. Dog har de den positive effekt at de kan binde væske, og dermed sænke foderets hastighed igennem fordøjelsessystemet. Fordøjelige fibre er også ufordøjelige for hundens fordøjelsesenzymer, men nedbrydes og fordøjes i stedet af mikrober (blandt andet bakterier, svampe og protozoer) i tyktarmen.

 

Både nedbrydelige og ikke-nedbrydelige fibre bidrager med fylde i fordøjelseskanalen, fortynding af energidensiteten i foderet og mæthedsfornemmelse. Fibre hjælper med en øget peristaltik (muskel sammentrækninger langs tarmen, der maser tarmindholdet igennem tarmen). Ved meget store mængder nedsætter fibre dog lysten til at æde foderet, og et for højt indhold kan resultere i hurtigt og potentielt usundt vægttab.

 

Nedbrydelige fibre er sunde for tarmen, da de danner en tyktflydende væske ved kontakt med vand, som bidrager til et godt flow igennem tarmen og en øget evne til at optage næringsstoffer. Nogle nedbrydelige fibre har også probiotiske egenskaber, som giver gode betingelser for en sund tarmflora. Dette gør de ved at øge mængden af tarmorganismer med overvejende gode egenskaber i forhold til potentielt sygdomsfremkaldende organismer.

Ved mikrobiel nedbrydning dannes der kort-kædede fedtsyrer (SCFA), som kan fremme god tarmflora og styrke fordøjelseskanalens immunforsvar. Ved denne nedbrydning dannes der dog også gasser, som kan give en øget mængde luft i tarmene og eventuelt hyppigere afføring.

 

Fibernedbrydningen afhænger af typen af fibre, passagetiden i tarmsystemet og det generelle næringsindhold i foderet. Blandt andet har hundes fordøjelsessystem en bedre evne til at nedbryde fibre end katte. Dog har både små hunde og katte en relativ kort tyktarm i forhold til deres kropsstørrelse, og en lille mindre udviklet blindtarm. Derfor kan hunde (specielt store hunde), spise mere omnivort (en kost der både indbefatter planter og kød) end katte.

 

Oftest har tørfoder et højere indhold af fibre end vådfoder. Fibre i meget store mængder kan nedsætte optagelsen af næringsstoffer, vitaminer og mineraler, hvilket på sigt kan resultere i mangeltilstande, eller tynd afføring eller forstoppelse. God foderrådgivning er derfor vigtigt og individuelle hensyn er essentielle at medtage i valget af det rigtige hundefoder.

  

Links til foder med højt indhold af kostfibre til din hund

Hos Brogaarden har vi vores eget foder til hunde og katte der hedder PureLife (uden korn) og Prestige, som forhandles på webshoppen og hos udvalgte samarbejdspartnere. 

 

Foder med højt indhold af kostfibre til overvægtige hunde eller hunde med tendens til overvægt
Prestige Light/Sterilized 3 kg, 8 kg eller 15 kg sæk

 

Foder med højt indhold af kostfibre til overvægtige hunde af små racer og hunde med tendens til overvægt
Prestige Adult Mini Light/Sterilized 1 kg, 3 kg eller 8 kg

 

Kornfrit foder med højt indhold af kostfibre til overvægtige hunde af små racer og hunde med tendens til overvægt
Purelife Light/Sterilized 2 kg eller 12 kg

 

Hvilket tørfoder skal min hund have?

Er du i tvivl om hvilket tørfoder din hund skal have? Så har vi hos Brogaarden lavet en rådgivning der guider dig gennem valgmuligheder der passer til din hund. Klik på billedet og find det rigtige tørfoder til din bedste ven:

Referencer:

Bosh G. et al. (2009) The effects of dietary fibre type on satiety-related hormones and voluntary food intake in dogs, British Journal of Nutrition, 102(2):318-25.

Case L. P. et al. (2011) Canine and feline nutrition: a resource for companion animal professionals. 3. udgave. Elsevier Health Sciences.

McDonald P. et al. (2011) Animal Nutrition, 7. udgave, Pearson Education Limited.

NRC (2006) Nutrient Requirements of Dogs and Cats. National Academies Press.

Sunvold G. D. et al. (1995) Dietary fiber for cats: in vitro fermentation of selected fiber sources by cat fecal inoculum and in vivo utilization of diets containing selected fiber sources and their blends, Journal of Animal Science 73:2329–2339.

Willard M. D. (1992) Effects of dietary supplementation of fructo-oligosaccharides on small intestinal bacterial overgrowth in dogs, American Journal of Veterinary Research, 55:654-659.