Viden om græs

Viden om græs

Skrevet af Agronom Maria B. Rasmussen
fredag, april 28, 2017
Græs/heste på græs Heste

Det stiller store krav til hesteejeren at have heste på græs, fordi mange heste ikke kan gå hele dagen/døgnet på græs, da de ellers bliver for tykke eller i værste fald bliver forfangne. Jo mere vi ved om græsset jo bedre kan vi vurdere risikoen for at lukke hestene på de store dejlige sommerfolde vi har drømt om hele vinteren.

Pas på med græs på solrige, men kolde forårsdage

I timerne, hvor det er lyst omdanner planter kuldioxid og vand til sukkerstoffer, vand og ilt. Om natten omdannes sukkeret til energi, som planten bruger til at vokse af. Derfor vil sukkerindholdet i græsset være højest inden solen går ned og lavets inden solen står op. Det betyder også at der dannes mere sukker i planten på dage med høj sol frem for overskyet vejr. Sarte heste kan reagere på skiftet fra flere dage med overskyet vejr og lavere sukkerindhold i græsset til pludseligt opholdsvejr og høj sol og dermed betydeligt mere sukker i græsset. Sollys er dog ikke det der for græsset til at vokse, men kun til at lagre sukkerstoffer. Varme får græsplanten til at gro og derfor har temperaturen også stor betydning for, hvor meget sukker der er i græsset. Ved lave nattetemperaturer vokser græsset ikke og sukkeret omdannes derfor ikke. Dage med høj sol efterfulgt af en kold nat vil medføre højt sukkerindhold natten igennem og den efterfølgende dag. Derfor betegner mange forår og efterårs græs, som det farligste, da sukkerindholdet er meget forskelligt fra dag til dag. Det samme kan ske om vinteren, hvor græsset er gået helt i stå på grund af den lave temperatur, men stadig kan danne sukkerstof, hvis solen skinner. Dagslængden er dog meget kort i Danmark og der kan ikke nå at dannes ligeså meget sukker, som på lange sommerdage. Hvis græsset er dækket af sne kan det selvfølgelig ikke påvirkes af solens stråler og der dannes ingen sukkerstoffer.

Der er en fejlagtig antagelse om at det nye hurtigt voksende græs har et højt indhold af sukkerstoffer, da dette græs jo netop forbruger sukkerstofferne til at vokse af. Derfor vil indholdet oftest være lavere i dette græs end senere på græsningssæsonen. Ligeledes vil græs der gødes ofte have et lavere indhold af sukkerstoffer. Dette fordi græs ikke kun har brug for sukkerstoffer og væske til at vokse af, men også andre næringsstoffer, som naturligt er i jorden. Gødes jorden, så tilføres der disse næringsstoffer og græsset har derfor alle næringsstoffer til rådighed og derfor har gode vilkår for at vokse fremfor "gammelt" ugødet græs. Ønskes der et lavt sukkerstofindhold i græsset, er det en fordel at pleje græsmarkerne.

Plantens naturlige forplantningsproces medføre at græsset danne frø, hvor der ilægges en lille "madpakke" i form af sukkerstoffer, som frøet bruger til at spirer af. I perioden, hvor planten sætter frø vil den ikke vokse meget, da energien bruges på frøene i stedet. Her vil indholdet af sukkerstoffer derfor stige i græsset og især frøstanden har et højt indhold. Indholdet af sukkerstoffer vil derfor være højere i græsset midt på sommeren inden blomstring end i det tidlige forårsgræs (forudsat at det gødes og vejret er varmt). Det var også lige netop det en gruppe forskere fandt – nemlig at sukkerstofindholdet i 13 forskellige græssorter var overraskende højt i modent (afblomstret) græs. De konkluderede derfor at så længe græsset vokser, så omdannes sukkerstoffer til plantemateriale såsom blade og stængel og overmodent/"gammelt" græs måske nok ser kedeligt og ufarligt ud, men kan gemme på meget sukkerstof. Denne viden er også god, når der skal vælges grovfoder (hø/wrap), da sent høstet grovfoder (2.-3. slæt) kan have højt indhold af sukkerstof også.

Dog er der altid et men, når det drejer sig om græs, da kort græs har en større overflade end langt (gammelt) græs som udsættes for sollys og har derfor potentiale for at ophobe mere sukkerstof end langt græs. Ligeledes er indholdet af fibre lavere i kort nyt græs end langt gammelt græs. Fibre er strukturen i græsstrået og jo højere fiberindholdet er jo stivere er strået (groft sagt). Det kræver mere af hesten at bide stride strå over og tygge fint end nye græsstrå. Det tager derfor længere tid for hestene at æde "gammelt" græs fremfor nyt græs og den kan derfor potentielt æde flere kilo af dette græs og derved mere sukkerstof end af gammelt græs. Det vil selvfølgelig også gøre sig gældende i forhold til grovfoder, hvor sent høstet vil have et højere fiberindhold og derved længere tyggetid og fyldningsgrad.

En amerikansk forskergruppe ønskede at undersøge om vækststadie eller vejrlig forhold havde den største effekt på indholdet af sukkerstoffer i planter. Forsøget blev ud ført på havre for mere ensformig vækst og derved sammenlignelige resultater. Havre blev sået forår og sommer, hvor havren sået i foråret blev udsat for frost tidligt i udviklingen og havren sået om sommeren blev udsat for frost sent i udviklingen. Det viste sig at temperaturen havde mest at sige i forhold til indholdet af sukkerstoffer i planterne, da begge grupper havde højest sukkerstofindhold efter perioder med nattefrost, men på forskelligt udviklingstrin. De konkluderede derfor at nattetemperaturerne havde størst indflydelse på ophobningen af sukkerstoffer i planterne. På den baggrund er der desværre mange der starter indgræsningen lidt for tidligt i forhold til temperaturen og græssets vækst. Indgræsning på græs, som ikke er ordentligt i gang med at gro giver en ujævn græsning, da der vil være mindre græs til stede dage efter nattefrost. Hestene har derfor ikke mulighed for at æde flere og flere kilo græs i takt med at de får mere tid på græsset, hvis der nogle dage er mindre græs tilstede end andre. Sukkerstofindtaget bliver derfor også ujævnt og heste følsomme overfor dette vil være i øget risiko for problemer. Hold derfor øje med vejrudsigten eller start indgræsning, når der ikke længere er mulighed for nattefrost.

For mere viden om faktorer, som påvirker planters vækst se Den Store Forfangenheds Guide – Fodring, forebyggelse og behandling.

Er du i tvivl om, hvilket produkt du skal anvende til din hest under indgræsning og gennem græsningssæsonen, er du altid velkommen til at kontakte os i Brogaardens Fodringsrådgivning på tlf.: 45 76 58 70 eller ved mail

Referencer:

Chatterton, N.J., K.A. Watts, K.B. Jensen, P.A. Harrison & W.H. Horton (2006): Nonstructural carbohydrates in oat forage. J. Nutr. 136: 2111-2113.

K.A. Watts (2008): Carbohydrates in forage: What is a Safe Grass? Proceedings Kentucky Equine Research, Advanced management of gastrointestinal and metabolic disease, Lexington, KY.

Lintrup, R. et al. (2007): Den Store Forfangenheds Guide – Fodring, forebyggelse og behandling. Udgivet i samarbejde med Magasinet Hest.