Tildeling af krybbefoder baseret på hestens type, samt træningsintensitet

Start med hestens vægt 

Helt kort fortalt, så kan de fleste heste sættes i en standard klasse for vægt. 

Det er ofte et godt udgangspunkt, hvis man ikke har haft sin hest på en rigtig vægt og dermed fået et konkret tal.  

Eksempler på vægtklasser beregnet ud fra stangmål: 

• Stor hest på 165-170 cm i stangmål vejer mellem 550 kg og 650 kg.  

• Stor pony/ lille hest på 145-150 cm i stangmål vejer mellem 350 kg og 450 kg  

• Mindre pony på 120-130 cm i stangmål veje mellem 250kg og 350 kg   

Det er hensigtsmæssigt at vide, hvor meget ens hest eller pony vejer, både af hensyn til udregning af foderplanen og f.eks. når ormekuren skal doseres korrekt. Hestene kan for blive underforsynet af vigtige næringsstoffer, hvis man i en god mening tildeler den enkelte hest en meget lille mængde krybbefoder, der ikke har et koncentreret indhold af vitaminer og mineraler. Det kan også være den anden vej rundt, at vi er for rundhåndet med krybbefoderet, så overforsyner vi hesten i forhold til dens behov og det kan give dårlig trivsel på sigt, samt modarbejde den træningseffekt som hesten ellers ville opnå 

Det er den udvokset hests normalvægt vi gerne vil kende i forhold til tildelingen af foder, der skal dække hestens behov ind for vitaminer og mineraler.  

Er det en unghest, plag eller et føl, er det den forventede udvokset vægt og her er det et estimat på baggrund af racen/typen og forældrenes størrelse.  

Er det en avlshoppe skal hun have flere næringsstoffer de sidste 3 måneder af drægtigheden, sammenlignet med de første 8 måneder af drægtigheden og igen en øget mængde i starten af den lakterende periode, med føl ved siden. 

 Vægtmålebånd kan være en hjælp 

Da mange ikke har adgang til en tilstrækkelig stor vægt, der kan veje hesten, er der udviklet vægtmålebånd til heste, som kan bruges til at give en idé om hestens vægt. Det er selvfølgelig ikke lige så præcist, som en vejning, men giver et godt fingerpeg. 

Det er vigtigt at tage højde for hesten foderstand - er hesten for tyk/tynd eller har måske en tilpas foderstand? Der findes forskellige vurderings systemer til at bestemme hestens foderstand. Vi følger en skala, som går fra huldtype 1-9, hvor 1 er en helt afmagret hest – ”skind og ben” – hvor 9 er en stærkt overvægtig hest. 

Det er også en hjælp at kigge på hvordan hesten generelt er bygget. En hest på 170 cm i stangmål der er let, langbenet og kort over ryggen fra hoved til hale har en markant lavere vægt end en hest på samme højde der har en tæt, tung og måske lavstammet bygning. Sagt på en anden måde; en fuldblodshest vil i gennemsnit være lettere end en koldblodshest med samme stangmål.  

For at få en korrekt idé om hvad hesten vejer, skal vægtmålebåndet lægges rigtigt: Det lægges fra den nederste del af manken, skråt ned lige bag forbenene og hele vejen rundt om maven (brystkassen). Det strammes til således, at en evt. tyk pels ikke måles med. Flere vægtmålebånd har to sider – en til heste og en til ponyer. Det er derfor vigtigt at bruge den rigtige side. 
 

Placere hesten eller ponyen i den rigtige kategori for træning.  
 
Intensiteten af hestens træning er ofte svær at definere, og ofte er det ejerens vurdering alene, der afgør, hvorvidt hesten fodres efter let, moderat eller hård træning. 
 
For at kunne lave inddelinger af hestenes behov har vi en standard, som ligger grundlaget for vurderingerne. På den måde kan alle finde et fælles udgangspunkt for de normer og behov, der ligger grundstenen i vejledningerne om træningen.  
 
Det er naturligvis ikke kun hestens træningsniveau, der er afgørende for hestens næringsbehov, men også alder/drægtighed og lignende kategorier, som de kan deles ind i, i stedet for træning. 

Nedenstående skema er resultatet af et samarbejde mellem en gruppe forskere og er træningsskalaen i norm/behovsbøgerne (NRC 2007), som er den de fleste arbejder ud fra. Den skal være en hjælp til at definere på hvilket træningsniveau, hesten trænes på i dagligdagen. 
 
Let arbejde 
Min 3 timer/ uge 
40 % skridt (24 min/time) 
50 % trav (30 min/time) 
10 % galop (6 min/time) 
 
Middel arbejde 
5 timer / uge 
30 % skridt (18 min/time) 
50 % trav (30 min/time) 
10 % galop (6 min/time) 
10 % spring eller højere dressurøvelser (6 min/time) 
 
Hårdt arbejde 
6 timer / uge 
20 % skridt (12 min/time) 
50 % trav (30 min/time) 
15 % galop (9 min/time) 
15 % sprint, spring eller højere dressurøvelser (9 min/time) 
 
Intensivt arbejde 
6-12 timer / uge eller 
1 times højere hastighed galop/ væddeløb 
Samme som ovenfor inkl. sprint, spring eller højere dressurøvelser, elite langdistance, 3 dages militarystævne eller væddeløb 
 
__________________________________________________ 
 

Produktblade med fodertildelingsskemaer  
For at gøre det nemt at finde ud af, hvor meget foder en hest skal have for at være dækket ind med vitaminer og mineraler, har vi lavet fodervejledninger med baggrund i den videnskabelige træningsbeskrivelse. 
 
Når du læser Brogaardens fodervejledninger i produktbladene deler vi dem ind i følgende grupper.  
 
Vedligehold/meget let arbejde 
På græs eller jordfold og ikke i arbejde/rides 1-2 gange om ugen primært i skridt og trav, 
½-1 time per gang. 
 
Let arbejde 
Turridning 4 til 6 gange om ugen, 1-1½ time per gang. 
Omfatter trav- og galoparbejde samt lidt dressur og/eller springning. 

 
Let/moderat arbejde 
Ridning op til 6 gange om ugen kombineret dressur/springning. 
og turridning i trav og galop i op til 2 timer per gang. 
Konkurrencer typisk på L-niveau. 
 
Moderat arbejde 
Konkurrencer typisk på M-niveau i springning, dressur og military. 
Dressur op til 6 gange om ugen, mest trav og galop. 
 
Hårdt arbejde 
Terrænridning på højt niveau. 
Langdistance over 120 km. 

Travtræning uden for løbssæsonen  
 
Når du har valgt hvilken træningskategori din hest eller pony hører under, skal du vælge en vægtgruppe. Falder din hest eller pony uden for en vægtgruppe er du velkommen til at kontakte Brogaardens Fodringsrådgivning. Vi kan hjælpe med beregne den aktuelle fodringsmængde og lave en individuel foderplan til din hest. 
 
OBS: Avls- og ungdyr inddeles ikke efter træning, men alderen fra føl til voksen og avlshoppen i forhold til drægtighed og diegivning. 

Kilder (NRC 2007 og EACN 2013) 
Link: Dodson & Horrell Weightape