Sygdomme som opstår på grund af ernæringsbetingede ubalancer kan have en sammenhæng med hestens følsomme tarmflora og dens indvirkning på immunforsvaret. Plantefibre, frugt og grønsager viser også på heste at have en positiv effekt på tarmflora og immunsystem.
Fra forskning ved vi, at fibre kan ændre tarmfloraen, og det er oplagt at starte her for at øge hestens immunstatus i kroppen. Den komplekse opbygning af planter giver dem mulighed for at tilpasse sig forskellige levesteder, hvilket har skabt en stor diversitet i planter.
Planter har også, indenfor arter, tilpasset sig og skabt stor diversitet i fibres opbygning og sammensætning, hvilket planteædere har udviklet sig til at udnytte på eminent vis. Hele planten bruges af kroppen, enten i form af vitaminer, mineraler, enzymer og andre plantestoffer, som kan optages delvis eller direkte ved en tur igennem mikroorganismen i tarmene.
Hesten har tilpasset sig denne diversitet i planter og den forskelligartede fiberstruktur planterne i mellem. Forskning peger nu i retning af, at hesten har brug for denne brede vifte af planter og plantestoffer for at vedligeholde et stærkt immunforsvar.
Udbytterige planter, som græsser og kløver er der flest af i det moderne grovfoder i Danmark i dag. Det gør fiberdiversiteten mindre, og hestene indtager en mere ensformig kost, som kan påvirke mikroorganismer i tarmen negativt og deraf forringe immunforsvaret.
Derfor kan supplementer af forskellige fibre være med til at øge diversiteten og tilgodese tarmens mikrobiota og styrke immunforsvaret.
Immuncellerne er små politimænd
Immunsystemet er til stede over alt i hele kroppen i form af immunceller. Immuncellerne fungerer som små politimænd, der hele tiden patruljerer miljøet for at se, om der er nogle uønskede organismer til stede som kan skade kroppen.
Når immuncellerne har indsamlet information i et område, rapporterer de tilbage til den lokale lymfeknude. Immunceller samler informationer om alle organismer i kroppen både gode og dårlige.
Fra lymfeknuderne sendes informationer og signalement på mikroorganismerne rundt i hele kroppen via lymfekar. Lymfekar er et komplekst kommunikationssystem, hvor alle informationer bliver lagt ud, så alle immunceller ved, hvad der er i kroppen.
Hvis kroppen møder en uønsket organisme, er det først de lokale immunceller, der rykker ud, men de sender samtidig besked til resten af kroppen om at komme dem til hjælp. Det sker ved, at signalstoffer og alle immunceller i hele kroppen, der har fået signalementet på den uønskede organisme, sendes via blodet til det sted, hvor der er et problem.
Her kan de enten selv bekæmpe de uønskede organismer eller sende ordre til væv eller andre celler om at sætte deres forsvarsfunktioner i gang. Dette komplekse system er derfor uundværligt for kroppens forsvar og øvrige funktioner.
Immunsystemet i tarmen
Immunsystemet patruljerer på samme måde i tarmvæggene, som resten af kroppen og sørger for at tilkalde hjælp, hvis uønskede mikroorganismer opdages.
Immunsystemet har en stor opgave foran sig, da det bekæmper og fjerner uønskede stoffer som f.eks. svampesporer fra skimmel og gærsvampe, som lever på planter. Konserveres hø og wrap ikke ordentligt, eller får regn under tørring, er risikoen for disse større, hvilket belaster immunsystemet.
Det har ikke mulighed for at håndtere problemer et andet sted i kroppen, hvis det er ekstra udfordret i tarmene. Udover uønskede mikroorganismer kan der også ske en skævvridning af de ”gavnlige” bakterier, så der pludselig er flere af en type, end der plejer, og det kan ødelægge balancen. Hver bakteriegruppe er nemlig specielt udviklet til at nedbryde og omdanne forskellige fibre. Så opstår der en ubalance, kan fibrene ikke fordøjes i samme grad eller mængde, som de plejer, og det er en alvorlig udfordring for tarmen.
Tarm-peristaltikken kan også blive påvirket, hvor bevægelserne oftest forøges og bliver uregelmæssige. Det betyder, at foderet kommer hurtigere igennem tarmen, og at der ikke er så meget tid til at nedbryde det og optage væske, som der bør være.
Det ses typisk ved forandringer i konsistensen af hestepærerne, som f.eks. en mere vandig afføring.
Langtidseffekter af ubalance i tarmen
Ubalance i tarmens mikroflora medfører ikke kun udfordringer på kort sigt, men kan også påvirke hele hestens stofskifte. Dette sker, fordi ubalancen medfører ændringer i de beskeder, mikroorganismerne sender til immunsystemet, hvilket kan medføre fejlinformation. Hvis immunsystemet tillader uønskede mikroorganismer at slå sig ned i kroppen, kan de potentielt ændre de ”gavnlige” bakterier og cellers formål.
Det kan medføre, at stofskiftet bliver udfordret og at kroppens evne til at regulere stofskiftehormoner påvirkes eller at den måde kroppens celler reagerer på næringsstoffer ændres. Et eksempel kan være kroppens evne til at regulere blodsukkeret ændres og som resultat vil hesten være i risiko for at udvikle insulinresistens. I dette tilfælde øges risikoen for f.eks. Equint metabolisk syndrom (EMS).
Denne ændring kan have konsekvenser for heste ved at den udvikler stofskifteproblemer eller at immunforsvaret reagerer uhensigtsmæssigt og kroppen er ikke længere i stand til at forsvare sig eller den er længere tid om at restituere.
Fibre – kroppens redning
Præbiotika er fibre, som kun kan omsættes af tarmbakterier. De giver næring til bakterien selv, så den kan overleve, formere sig, nedbryde og producere energi til hesten.
Det skaber balance og et stabilt miljø, hvilket påvirker immunsystemet positivt. Nogle af disse fibre kan direkte ændre sammensætningen af tarmbakterier og kan genoprette ubalancer. De er dermed meget interessante for forskning i tarmflora.
Planter, frugter, urter, grøntsager, bælgfrugter og dele af korn er gode kilder til præbiotika. En af de fodermidler, vi har til heste, som er mest kendt for sine præbiotiske effekt, er roefibre.
Fiberdelen i roefibre adskiller sig fra andre fibre ved at være meget lette at fordøje, for mikroorganismen i tarmen. De primære fibre i roepiller hedder pektiner og de er derfor gode for mikroorganismerne selv, men giver også energi til hesten.
Roefibre findes i mange foderblandinger, men de kan også gives for sig selv i opblødt tilstand - enten som fast del af alle hestens måltider eller som et ekstra måltid.
Andre mere kendte fibre, som oftest bruges som godbidder, indeholder også præbiotika, nemlig æble- og gulerodsfibre. Her kan et stort indtag af hele æbler, dog lave ubalance, da æblesaft har et højt indhold af frugtsukker. Det kan skabe en opblomstring af forkerte tarmbakterier og skabe unødig ubalance. Derfor skal æbler ikke gives ubegrænset, men i moderate mængder.
Præbiotika omfatter også frugtooligosakkarider (FOS), mannanoligosakkarider (MOS), gærcellevægge fermenteringsbiprodukter. FOS og MOS er den funktionelle del af fibrene, som kan isoleres og gives som et meget koncentreret tilskud. Disse kan modellere tarmfloraen og fremme mængden af de ”gavnlige” bakterier og er derfor interessante. Til eksempel viste et forsøg at tarmfloraen var mindre påvirket ved pludseligt foderskifte, hvis hesten fik et tilskud af FOS imens. Dette betyder at FOS kan gives forebyggende, hvis hesten står over for et skift i foder, hø, wrap eller græs.
Andre præbiotika i denne gruppe f.eks. gærkultur er også anvendt forebyggende, da de medvirker til at pH ikke falder i tarmen. Et sådan fald kan være tegn på ubalance i tarmfloraen og dårligere fordøjelse af fibre. Der findes mange tilskud til heste, som indeholder én eller flere af disse, som kan være en hjælp, hvis hesten er ekstra udfordret en periode. Kontakt altid dyrlægen ved tvivl om hestens almene tilstand.
Bakteriesammensætningen i tarmen afhænger ikke kun af fibrene hesten spiser, men også flowet. Længere fasteperioder medførte skift i tarmfloraen, i et forsøg, hvilket tyder på, at nogle bakterier skal have kontinuerlig forsyning med deres type fibre. Ligeledes lider tarmbakterierne under hurtige foderskift, især overgangen fra hø til græs og kun i mindre grad fra hø til wrap. Et skift mellem hø og wrap kræver derfor mindre tilvænning end overgangen til græs, men særligt sarte heste vil formodentlig reagere på disse skift også.
Fibre og fodring er ikke det eneste, som kan ændre mikroorganismerne i tarmen, men stress kan også have en indflydelse. Fibre er vigtige for et sundt immunforsvar og ved at gøre nogle overvejelser her, kan den generelle sundhed øges. Lav en længerevarende overgang ved foderskift, især ved indgræsning, hvilket kan minimere udfordringer i tarmfloraen. Sørg derudover for at skabe stabile foderrutiner med kontinuerlig indtagelse af fibre og giv flere forskellige fibre eller tilføj frugter, urter og grøntsager til hestens foderplan så immunsystemet styrkes.
Opbyg en sund tarmflora allerede fra føl
Føl er født med en steril tarm og dette betyder at deres tarmflora skal opbygges igennem deres første levemåneder. Dette betyder at de heller ikke har noget fungerende immunsystem som skal etableres gennem kontakt med de bakterier og svampe der findes i dens miljø og foder.
Det har stor betydning for udviklingen af immunsystemet, hvilke bakterier der er i tarmen i denne periode. Noget tyder på, at stor udskiftning af tarmbakterier i den første tid, kan forårsage føldiarré, så et godt bakteriemiljø omkring føllet kan måske reducere risikoen.
Forskning har vist, at tarmflora udvikles og ”sætter sig fast” i de første 8 leveuger. Herefter sker der en minimal ændring i tarmbakterierne. Har de forkerte bakterier derfor fundet vej til tarmen og dannet en koloni, er det svært at ændre på igen senere i hestens liv.
En måde føllet får de første tarmbakterier på er ved at spise moderens hestepærer og derved få fæstnet de første ”gavnlige” bakterier i tarmen. I et studie, som er i gang lige nu, undersøger man om føl med en ”korrekt” sammensætning af tarmflora nedsætter risikoen for, at hesten senere i sit liv udvikler stofskifteledelser som f.eks. EMS eller insulin resistens.
Undersøgelser med mennesker tyder på, at fedme kan fremmes af tarmbakterierne og deraf give livsstilssygdomme. Det er meget spændende, at føllets første otte leveuger måske har så stor betydning for resten af hestens liv.
Viser der sig at føllets tarmflora har indflydelse på dens sundhed resten af livet, er det meget interessant at se på hoppens tarmbakterier, da føllet får de første bakterier fra hende. Har hoppen selv udfordringer med stofskiftet forårsaget af ubalance i tarmfloraen, vil der være en risiko for at føllet også får problemer. Forskning er stadig i sin spæde start på dette område, og mere viden er nødvendigt for at få fuldstændig forståelse for betydningen.
Fibre er en meget vigtig del at optimere på i hestens foderplan. Især hvis din hest er særligt udfordret på det område. Med tanke på, at det er hestens primære foder med omkring 85-98% af det samlede foderindtag, giver det god mening, at det også har den største betydning.
Så med et godt grovfoder med høj hygiejnisk kvalitet og forskellige fibre og et foder med forskellige næringskilder til tarmens mikroflora - plus eventuelt tilskud af snittede eller opblødte fibre - er der grobund for en stærk og sund tarmflora og deraf en sund og stærk krop.
Kilder:
*Coverdale JA. HORSE SPECIES SYMPOSIUM: Can the microbiome of the horse be altered to improve digestion? J Anim Sci. 2016 Jun;94(6):2275-81. doi: 10.2527/jas.2015-0056. PMID: 27285904.
*Garber A, Hastie P, Murray JA. Factors Influencing Equine Gut Microbiota: Current Knowledge. J Equine Vet Sci. 2020 May;88:102943. doi: 10.1016/j.jevs.2020.102943. Epub 2020 Jan 31. PMID: 32303307.
*Julliand, Véronique & Grimm, Pauline. (2017). The Impact of Diet on the Hindgut Microbiome. Journal of Equine Veterinary Science. 52. 10.1016/j.jevs.2017.03.002.
* Lindenberg, F., Lützhøft, D., Krych, L., Fielden, J., Kot, W., Frokiaer, H., Galen, G., Nielsen, D., Hansen, A. (2021). An Oligosaccharide Rich Diet Increases Akkermansia spp. Bacteria in the Equine Microbiota. Frontiers in Microbiology. 12. 10.3389/fmicb.2021.666039.
*Moore-Colyer, M.J.S., J.J. Hyslop, A.C. Longland, and D. Cuddeford. 2002. The mobile bag technique as a method for determining the degradation of four botanically diverse fibrous feedstuffs in the small intestine and total digestive tract of ponies. British Journal of Nutrition 88:729-740.
*Muhonen, S., V. Julliand, J. E. Lindberg, J. Bertilsson, A. Jansson, Effects on the equine colon ecosystem of grass silage and haylage diets after an abrupt change from hay, Journal of Animal Science, Volume 87, Issue 7, July 2009, Pages 2291–2298, https://doi.org/10.2527/jas.2008-1461
*Share, E. R. (2015). Effects of Maternal Dietary Yeast Supplementation on Foal Growth and Microbial Diversity of the Hindgut in Quarter Horse Mares and Their Offspring [Master's thesis, Ohio State University]. OhioLINK Electronic Theses and Dissertations Center. http://rave.ohiolink.edu/etdc/view?acc_num=osu1429838808