Pige der fodre hest med gulerod

Styrk immunforsvaret med fibre

Skrevet af Maria Brun-Rasmussen, Cand.agro / Fodringsrådgiver
fredag, marts 04, 2022
Aktuelt Fodring generelt Grovfoder Græs/heste på græs

Sammenhængen mellem tarmflora, immunforsvar og nedsat risiko for sygdomme, som kronisk tarm- betændelse, EMS, slidgigt og andre autoimmunsygdomme er langsomt ved at blive afdækket.

Og helt utroligt viser fibre i planter, frugt og grøntsager sig at være naturlig medicin for hesten.

Fra forskning ved vi, at fibre kan ændre tarmfloraen, og det er oplagt at starte her for at øge hestens immunstatus i kroppen. Den komplekse opbygning af planter giver dem mulighed for at tilpasse sig forskellige levesteder, hvilket har skabt en stor diversitet i planter.

Planter har også, indenfor arter, tilpasset sig og skabt stor diversitet
i fibres opbygning og sammensætning, hvilket planteædere har udviklet sig til at udnytte på eminent vis. Hele planten bruges af kroppen, enten i form af vitaminer, mineraler, enzymer, alkaloider og andre plantestoffer, som kan optages delvis eller direkte og så ved en tur igennem mikroorganismen i tarmene.

Hesten har tilpasset sig denne diversitet i planter og den forskelligartede fiberstruktur planterne i mellem. Forskning peger nu i retning af, at hesten har brug for denne brede vifte af planter og plantestoffer for at vedligeholde et stærkt immunforsvar.

Udbytterige planter, som græsser og kløver er der flest af i det moderne grovfoder i Danmark i dag. Det gør fiberdiversiteten mindre, og hestene indtager en mere ensformig kost, som kan påvirke mikroorganismer i tarmen negativt og deraf forringe immunforsvaret.

Derfor kan supplementer af forskel- lige fibre være med til at øge diversiteten og tilgodese tarmens mikrobiota og styrke immunforsvaret.

 Islandsk hest

Immuncellerne er små politimænd

Immunsystemet er til stede over alt i hele kroppen i form af immunceller. Immuncellerne fungerer som små politimænd, der hele tiden patruljerer miljøet for at se, om der er nogle ”kriminelle” bakterier eller vira til stede, der kan gøre kroppen syg.

Når immuncellerne har indsamlet information i et område, rapporterer de tilbage til den lokale lymfeknude. Immunceller samler ikke kun informationer om uønskede bakterier, men alle organismer i kroppen både gode og dårlige.

Fra lymfeknuderne sendes informationer og signalement på mikroorganismerne rundt i hele kroppen via lymfekar. Lymfekar er et komplekst kommunikationssystem (lige som internettet), hvor alle informationer bliver lagt ud, så alle immunceller ved, hvad der er i kroppen.

Hvis kroppen møder en farlig bakterie, er det først de lokale immun- celler, der rykker ud, men de sender samtidig besked til resten af kroppen om at komme dem til hjælp. Det sker ved, at signalstoffer og alle immun- celler i hele kroppen, der har fået signalementet på den dårlige bakterie, sendes via blodet til det sted, hvor der er infektion.

Her kan de enten selv bekæmpe den uønskede bakterie eller virus eller sende ordre til væv eller andre celler om at sætte deres forsvarsfunktioner i gang. Dette komplekse system er derfor uundværligt for kroppens virke.

  Fibre fra frugt og grønt

Immunsystemet i tarmen

Immunsystemet patruljerer på samme måde i tarmvæggene, som resten
af kroppen og sørger for at tilkalde hjælp, hvis uønskede mikroorganismer opdages.

Immunsystemet har en stor opgave foran sig, da det bekæmper og fjerner uønskede bakterier, svampesporer fra skimmel og gærsvampe, som lever på planter. Konserveres hø og wrap ikke ordentligt, eller får regn under tørring, er risikoen for disse større, hvilket belaster immunsystemet.

Det har ikke mulighed for at bekæmpe infektion et andet sted i kroppen, hvis det er ekstra udfordret i tarmene. Udover uønskede mikroorganismer kan der også ske en skævvridning af de ”gode” bakterier, så der pludselig er flere af nogle, end der plejer, og det ødelægger balancen.

Hver bakteriegruppe er nemlig specielt udviklet til at nedbryde og omdanne forskellige fibre. Så opstår der en ubalance, kan fibrene ikke fordøjes i samme grad eller mængde, som de plejer, og det er en alvorlig udfordring for tarmen.

Det kan nemlig resultere i både kolik og diarre. En anden konsekvens er, at når bakterierne dør, frigiver de en række giftstoffer, som både kan blive absorberet over i blodet og være med til at give forfangenhed.

Tarm-peristaltikken kan også blive påvirket, hvor bevægelserne oftest forøges og bliver uregelmæssige. Det betyder, at foderet kommer hurtigere igennem tarmen, og at der ikke er så meget tid til at nedbryde det og optage væske, som der bør være. Det ses typisk ved forandringer i konsistensen af hestepærerne eller i mere alvorlige tilfælde bidrager det til kolik og/eller diarré.

 

Langtidseffekter af ubalance i tarmen

Ubalance i tarmbakterier medfører ikke bare her- og nu sygdomme, som kolik og diarré, men kan også ændre hele hestens metabolisme.

Dette sker, fordi ubalancen medfører ændringer i de beskeder, tarmbakterierne sender til immunsystemet, og det begynder at begå fejl.

Hvis immunsystemet tillader uønskede mikroorganismer at slå sig ned i kroppen, kan de potentielt ændre nogle ”gode” bakterier og cellers formål.

Det kan medføre, at der dannes inflammatoriske signalstoffer, og øges den inflammatoriske tilstand i kroppen, vil det ændre hele systemet. Så går der ikke kun kludder i fordøjelsen, men også hormoner, enzymer og kroppens celler forstyrres.

Ændres hormonsystemet stiger risikoen for f.eks. EMS og stress. Det kan også gå så galt, at immunforsvaret begynder at bekæmpe rask væv i stedet og øger risikoen for at udvikle autoimmunsygdomme som slidgigt.

Helt enkelt betyder det, at kroppens immunforsvar angriber kroppen og gør den syg. Kroppen kan ikke længere komme sig over almindelige sygdomme, og hesten bliver mere syg og oftere end den plejer.
Forskning med mennesker viser, at man kan forebygge udviklingen af auto- immunsygdomme ved at genetablere balancen. Og det tyder heldigvis på, at det samme gælder for heste.

Fibre til at styrke immunforsvaret hos hesten

Fibre – kroppens redning

Præbiotika er fibre, som kun kan omsættes af tarmbakterier. De giver næring til bakterien selv, så den kan overleve, formere sig, nedbryde og omdanne resten til energi for hesten. Det skaber balance og et stabilt miljø, hvilket påvirker immunsystemet positivt. Nogle af disse fibre kan direkte ændre sammensætningen af tarmbakterier og kan genoprette ubalancer. De er dermed meget interessante for den forskning, der prøver at finde måder at undgå autoimmunsygdomme på.

Planter, frugter, urter, grøntsager, bælgfrugter og dele af korn er gode kilder til præbiotika. En af de fodermidler, vi har til heste, som er mest kendt for sine præbiotiske effekt, er roefibre.

Fiberdelen i roefibre adskiller sig fra andre fibre ved at være meget lette at fordøje, for mikroorganismen i tarmen. De er derfor gode for mikroorganismerne selv, men giver også energi til hesten.

Roefibre findes i mange foderblandinger, men de kan også gives for sig selv i opblødt tilstand - enten som fast del af alle hestens måltider eller som et ekstra måltid.

Andre mere kendte fibre, som oftest bruges som godbidder, indeholder også præbiotika, nemlig æble- og gulerodsfibre. Her kan et stort indtag af hele æbler, dog lave ubalance, da æblesaft har et højt indhold af frugt- sukker. Det kan skabe en opblomstring af forkerte tarmbakterier og skabe unødig ubalance. Derfor skal de gives med måde.

Præbiotika omfatter også frugtooligosakkarider (FOS), mannanoligosakkarider (MOS), gærcellevægge fermenteringsbiprodukter. FOS og MOS er den funktionelle del af fibrene, som kan isoleres og gives som et meget koncentreret tilskud. Disse kan modellere tarmfloraen og fremme mængden af de ”gode” bakterier og er derfor interessante.

Til eksempel viste et forsøg mindre ændring i bakteriebestanden ved et pludseligt foderskift, hvis hesten fik et tilskud af FOS imens. Dette betyder at FOS kan gives forebyggende, hvis hesten står over for et skift i foder, hø, wrap eller græs.

Andre præbiotika i denne gruppe f.eks. gærkultur er også anvendt forebyggende, da de medvirker til at pH ikke falder i tarmen. Et sådan fald kan være tegn på ubalance i tarmfloraen og dårligere fordøjelse af fibre.

Der findes mange tilskud til heste, som indeholder én eller flere af disse, som kan være en hjælp, hvis hesten er ekstra udfordret en periode. Kontakt altid dyrlægen ved tvivl om hestens almene tilstand, da der kan være anden sygdom bag.

Bakteriesammensætningen i tarmen afhænger ikke kun af fibrene hesten spiser, men også flowet. Længere fasteperioder medførte skift i tarmfloraen, i et forsøg, hvilket tyder på, at nogle bakterier skal have kontinuerlig forsyning med deres type fibre.

Ligeledes lider tarmbakterierne under hurtige foderskift, især overgangen fra hø til græs og kun i mindre grad fra hø til wrap. Et skift mellem hø og wrap kræver derfor mindre tilvænning end overgangen til græs, men særligt sarte heste vil formodentlig reagere på disse skift også.

Fibre og fodring er ikke det eneste, som kan ændre mikroorganismerne i tarmen, men stress, medicin (f.eks. penicillin), smerter og sygdom kan også skabe ubalance, og foreløbige resultater indikerer, at motion også kan have positiv indflydelse.

Fibre er vigtige for et sundt immunforsvar og ved at gøre nogle overvejelser her, kan den generelle sundhed øges. Lav en længerevarende overgang

ved foderskift, især ved indgræsning, hvilket kan minimere udfordringer i tarmfloraen. Sørg derudover for at skabe stabile foderrutiner med kontinuerlig indtagelse af fibre og giv flere forskellige fibre eller tilføj frugter, urter og grøntsager til hestens foderplan og immunsystemet styrkes.

Hest der får en gulerod

Forebyg sygdomme allerede fra føl

Føl har ikke nogen tarmflora, lige når de bliver født, hvilket betyder, at de heller ikke har noget fungerende immunsystem. Det skal derfor etableres i de første uger/måneder af føllets liv. Samtidig med at immunsystemet etableres, skal det reagere på de bakterier, det møder, særligt dem i tarmen.

Det har derfor stor betydning for udviklingen af immunsystemet, hvilke bakterier der er i tarmen i denne periode. Noget tyder på, at stor udskiftning af tarmbakterier i den første tid, kan forårsage føldiarré, så et godt bakteriemiljø omkring føllet kan måske reducere risikoen.

 

"Føl har ikke nogen tarmflora, lige når de bliver født, hvilket betyder, at de heller ikke har noget fungerende immunsystem"

 

Forskning har vist, at tarmflora udvikles og ”sætter sig fast” i de første 8 leveuger. Herefter sker der en minimal ændring i tarmbakterierne. Har de forkerte bakterier derfor fundet vej til tarmen og dannet en koloni, er det svært at ændre på igen senere i hestens liv.
En måde føllet får de første tarmbakterier på er ved at spise moderens hestepærer og derved få fæstnet de første ”gode” bakterier i tarmen.

I et studie, som er i gang lige nu, undersøger man om føl med en ”rigtig” sammensætning af tarmflora nedsætter risikoen for, at hesten senere i sit liv udvikler fedme og deraf EMS og forfangenhed.

Undersøgelser med mennesker tyder nemlig på, at fedme kan fremmes af tarmbakterierne og deraf give livsstilssygdomme. Det er meget spændende, at føllets første otte leveuger måske har så stor betydning for resten af hestens liv. Og det er svært at vente på disse resultater, men fedme og forfangenhed udvikles ofte først, når hesten er lidt ældre, og dette studie er derfor sat til at følge hestene i 8 år.

Viser der sig at være hold i det, så er hoppens sammensætning af tarmbakterier pludselig meget vigtig, da føllet får de første bakterier herfra. Har hoppen selv udfordringer med en autoimmunsygdom forårsaget af ubalance i tarmflora, risikerer føllet måske også at få det. Forskning er stadig i sin spæde start på dette område, og mere viden er nødvendigt for at få fuldstændig forståelse for betydningen.

Fibre er en meget vigtig del at op- timere på i hestens foderplan. Især hvis din hest er særligt udfordret på et område. Med tanke på, at det er hestens primære foder med omkring 85-98% af det samlede foderindtag, giver det god mening, at det også har den største betydning.

Så med et godt grovfoder med høj hygiejnisk kvalitet og forskellige fibre og et foder med forskellige nærings- kilder til tarmens mikrobiota - plus eventuelt tilskud af snittede eller opblødte fibre - er der grobund for en stærk og sund tarmflora og deraf en sund og stærk krop.

Agronom og foderrådgiver Maria Brun-Rasmussen
OM SKRIBENTEN: Maria Brun-Rasmussen er uddannet agronom i 2011. Hun er ansat som foderrådgiver hos Brogaarden. Hun har haft heste siden 1994 og ejer i dag tre heste selv.
Kilder:

*Coverdale JA. HORSE SPECIES SYMPOSIUM: Can the microbiome of the horse be altered to im- prove digestion? J Anim Sci. 2016 Jun;94(6):2275-81. doi: 10.2527/ jas.2015-0056. PMID: 27285904.

*Garber A, Hastie P, Murray JA. Factors Influencing Equine Gut Micro- biota: Current Knowledge. J Equine Vet Sci. 2020 May;88:102943. doi: 10.1016/j.jevs.2020.102943. Epub 2020 Jan 31. PMID: 32303307.

*Julliand, Véronique & Grimm, Pauline. (2017). The Impact of Diet on the Hindgut Microbiome. Journal of Equine Veterinary Science. 52. 10.1016/j.jevs.2017.03.002.

* Lindenberg, F., Lützhøft, D., Krych, L., Fielden, J., Kot, W., Frokiaer, H., Galen, G., Nielsen, D., Hansen, A. (2021). An Oligosaccharide Rich Diet Increases Akkermansia spp. Bacteria in the Equine Micrbiota. Frontiers in Microbiology. 12. 10.3389/fmicb.2021.666039.

*Moore-Colyer, M.J.S., J.J. Hyslop, A.C. Longland, and D. Cuddeford. 2002. The mobile bag technique as method for determining the degrada- tion of four botanically diverse fibrous feedstuffs in the small intestine and total digestive tract of ponies. British Journal of Nutrition 88:729-740.

*Muhonen, S., V. Julliand, J. E. Lind- berg, J. Bertilsson, A. Jansson, Effects on the equine colon ecosystem of grass silage and haylage diets after an abrupt change from hay, Journal of Animal Science, Volume 87, Issue 7, July 2009, Pages 2291–2298, https:// doi.org/10.2527/jas.2008-1461

*Share, E. R. (2015). Effects of Mater- nal Dietary Yeast Supplementation on Foal Growth and Microbial Diver- sity of the Hindgut in Quarter Horse Mares and Their Offspring [Master's thesis, Ohio State University]. OhioLINK Electronic Theses and Dissertations Center. http://rave. ohiolink.edu/etdc/view?acc_ num=osu1429838808

*Stewart, H.L., D. Pitta, N. Indugu, 2021 Vecchiarelli, M.L. Hennessey, J.B. Engiles, and L.L. Southwood. 2021. Changes in the faecal bacterial micro- biota during hospitalisation of horses with colic and the effect of different causes of colic. Equine Veterinary Journal 53:1119-1131.

 

Herunder kan du se vores artikel som den er trykt i magasinet Islandsk Hest - Februar 2022: 

 

SE PDF filen her