Skal heste på græs fodres

Skal heste på græs fodres

Skrevet af Agronom Line T. Schmidt, Brogaardens Fodringsrådgivning
mandag, februar 01, 2010
Aktuelt Græs/heste på græs

Sommeren er over os og græsningssæsonen er i fuld gang. Det får mange hesteejere til at stille spørgsmål om, hvordan det skal gribes an. Hvor meget græs kan den enkelte hest/pony tåle? Bliver hesten dækket ind med de nødvendige næringsstoffer, når den går på græs? Hvilken type foder er velegnet til netop din hest? 

Den naturlige adfærd hos heste er at søge efter føde i op til 16 timer i døgnet. De vilde heste gik typisk på græsarealer, hvor det var et bredt sortiment af forskellige græsarter og urter. De bevægede sig over store afstande i søgen efter føde og vand. Hestene blev ofte tynde om vinteren og skulle derfor tage på om sommeren. Den aktive græsningsadfærd og datidens kvalitet af græs og urter sikrede, at hestene ikke blev overvægtige. Sammensætningen af græsser, urter og jordbundsforhold sikrede hestene de nødvendige næringsstoffer.

I dag græsser hestene ofte på små græsningsarealer – set i forhold til den vilde hest. Græsmarkerne vi har, adskiller sig meget fra det, hestene fandt i naturen. Ofte er arealerne tilsåede med græsblandinger, der er udviklet til højt ydende malkekøer. Den højt ydende malkeko skal dagligt producere mange liter mælk og har derfor et højt energi (kalorie) behov. Mange af vores heste bruges slet ikke eller meget let, og har derfor heller ikke brug for meget energi. De behøver heller ikke at tilbagelægge store afstande for at søge efter føde. De skal bare ”tabe” hovedet ned i græsmarken og tage for sig af retterne! De bliver derfor heller ikke opfordret til at motionere/bevæge sig i søgen efter føde. Derudover står de ofte på stald den resterende tid. Det høje kalorie/energiindtag kombineret med mangel på motion, resulterer ofte i overvægt, som påvirker hestenes sundhed og præstation.

Græsmarken

Græs er ikke bare græs – der findes mange forskellige græssorter og -arter og der er stor forskel på indholdet af næringsstoffer i de forskellige planter. Det kan være en fordel at sætte sig ind i, hvad der findes ude på ens mark. Måske består den af græssorter, som ikke er velegnede til netop dit hestehold? Måske det er en gammel mark, hvor ukrudtet har taget styringen og derfor trænger til eftersåning eller omlægning? Tjek altid marken for giftige planter som f.eks. Eng-brandbæger, Bidende ranunkel (smørblomst) m.fl., da det kan give lever- og nyreproblemer, forfangenhed og fordøjelsesproblemer.

Græs består af:

  • Plantefibre (cellulose, hemicellulose og lignin)
  • Kulhydrater (fruktaner samt sukkerstoffer f.eks. sukrose)
  • Protein
  • Vitaminer og mineraler

Græssets vækst og variation

Væksten af græsset varierer i forhold til klimaet (temperatur, nedbør mv.), gødskning o.l. og kan derfor variere fra år til år. Græsset samler energi (sukker) til brug for vækst bl.a. i den nederste del af planten. I løbet af græsningssæsonen ændres græssets indhold af energi, protein og fibre. I de første måneder af sæsonen er græsset i kraftig vækst og en stor del af det består af blade. Det har et højt indhold af energi og protein samt et lavt fiberindhold – og derfor en høj næringsværdi.

I løbet af sommeren falder næringsværdien i græsset, da fiberindholdet stiger og indholdet af energi og protein falder. Fordøjeligheden falder jo ældre græsset er. I de første måneder og typisk frem til august, er der rigelige mængder energi og protein i græsset til både udvoksede heste og avlsdyr. Se figuren der viser ændring i græssets indhold gennem græsningssæsonen (Luthersson, 2004). Dog kan næringsværdien falde tidligere f.eks. vandmangel.

Figur 1: Effekten af græssets alder på foderværdien. Kilde N. Luthersson (2004): Den Store Foderbog, Brogaardens Forlag

Det er ikke kun indholdet af energi, protein og fibre, som ændrer sig i løbet af græsningssæsonen. Indholdet af mineralerne ændrer sig også. F.eks. falder indholdet af kalcium jo ældre græsset bliver. Vejrforhold har også betydning for ændring af mineralindholdet i græsset. F.eks. stiger indholdet af fosfor, når der er meget vand til rådighed. Det omvendte gør sig gældende med kalcium, som falder, når der er rigelige mængder vand.

Græssets indhold af kobber og zink er ikke tilstrækkeligt selv til en udvokset hest, og skal derfor tilføres i hele græsningsperioden. Det samme er gældende for mineraler som selen og mangan. Græs har et meget højt indhold af kalium. Kalium er en elektrolyt (salt), som hesten har behov for i større mængder, når den sveder meget. Der findes typisk rigelige mængder A- og E- vitamin i græsset, D-vitamin danner hesten selv via sollyset. Derfor er det heller ikke nødvendigt at tilføre disse.

Der findes forskellige produkter, der kan dække hestenes behov, når de går på græs. Dette beskrives i de nedenstående afsnit under de forskellige kategorier. Tilskud bør dog gives individuelt og derfor ikke som f.eks. slikbaljer. Det er meget svært at styre den enkelte hests indtag ved slikbaljer – nogle heste får ikke noget, hvor andre heste får for store mængder. Almindelige sliksten/saltsten er ikke tilstrækkelige. Heste bør dog altid have adgang til saltsten – også når de går på græs.

Styring af græsindtag

Græsningssæsonens start er ofte en drastisk overgang for mange heste. Hele vinteren er de typisk blevet foderet med hø/wrap, et givent tilskudsfoder og måske korn. Det nye græs har, i modsætning til vinterfodringen, et højt vand- og sukkerindhold. For at reducere risikoen for fordøjelsesproblemer, skal hesten vænnes meget gradvist til græsset. Mikroorganismerne, der findes i stortarmen, skal vænnes til det nye foder. I overgangsperioden er det vigtigt at reducere mængden af tilskudsfoder og/eller korn og bibeholde en del af grovfoderet (hø/wrap).

Det varierer meget fra hest til hest, hvor meget græs den enkelte kan tåle. Der er mange faktorer, som har indflydelse f.eks. typen af hest, foderstand, arbejdsniveau, græssorter, længden af græsset, temperatur, nedbør mv. Så det er en individuel vurdering. Det er dog altid vigtigt at sørge for, at hesten vænnes gradvist til græsset.

Mange heste bliver overvægtige i sommermånederne og i disse tilfælde bør det daglige græsindtag begrænses. Man skal især være påpasselig med at lade heste med tendens til forfangenhed og/eller hvis de er overvægtige gå på døgngræs. Det kan være nødvendigt med en anden græsningsstrategi til disse heste:

  1. Stribeafgræsning: Når der dagligt eller med jævne mellemrum tildeles en ny stribe af græsfolden. Kan være en rigtig god løsning, man skal bare være opmærksom på, at det kan være svært at styre. Græsset kan nemt blive meget langt på den anden side af hegnet. Når der lukkes op for et nyt stykke græs, er det ofte mange kg græs, de indtager på meget kort tid.
  2. Deltidsgræs: Når hestene går X antal timer på græs og den resterende tid går på f.eks. jordfold med adgang til hø og evt. halm. Kan være en rigtig god løsning især for heste med tendens til overvægt, konkurrenceheste m.fl.. Vær dog opmærksom på, at nogle heste, der tidligere har været forfangne ikke kan tåle at gå på græs. Det kan være en fordel at lade hestene gå på jordfold i stedet for at sætte dem på stald, da motion er med til at øge stofskiftet.

Hvis hestene kun går på græs en del af døgnet - hvornår er det så bedst at lade dem græsse? Er det bedst om natten eller dagen? Man er nødt til at se det som en helhed, da ikke alle har mulighed for at lukke hestene ind og ud afhængig af vind og vejr. Alt i alt handler det om at begrænse det daglige græsindtag, så hesten ikke bliver overvægtig. Hvis man skal se det i forhold til sukker koncentrationen, så er man også nødt til at kigge på vejrsituationen, da indholdet af sukker/fruktan ændrer sig meget over døgnet. Det afhænger også af, hvilke græssorter der er tale om. Det kan være udmærket at lade hestene gå på græs om natten (hvis temperaturen er over 10 grader). Græsset forbruger energi om natten, og tærer derved på energidepoterne (fruktan). Hvis man vil lade hestene græsse om dagen, er det bedst enten formiddag eller tidlig eftermiddag. I dette tidsrum producerer græsset energi (sukker), men bruger det primært til vækst – dette sker ved temperaturer over ca. 10 °C. Der er dog store forskelle i sukker og fruktan indhold afhængig af græssorterne og klima. Da der er så store forskelle, må man regulere tiden på græs efter hestens foderstand og græsmængden.

Hvis græsmarken er i kraftig vækst, kan det være nødvendigt at slå græsset. Den optimale længe på græsset er ca. 12-15 cm. Ved denne længde er der størst andel af blade og mindst andel af stængler, og derved er indholdet af fruktan også lavest – men afhænger igen af græssorterne. Heste/ponyer må ikke afgræsse det direkte efter slåning. Vent til græsset er kommet i vækst igen.

Vær opmærksom på, om der er tilstrækkelige mængder græs til rådighed til det antal heste, som går på græsmarken. Nogle somre er meget tørre, hvilket oftest bevirker at græsmængden aftager før tid, og det kan være nødvendigt at supplere med fordøjelige fibre f.eks. hø/wrap samt evt. Speedi-Beet/Fibre-Beet/roepiller (alle 3 skal opblødes i vand!) og/eller lucerne og måske endda et tilskudsfoder. I sensommeren skal man være meget opmærksom på, hvis der pludselig kommer regn og varme efter en tør periode. Græsset vil hurtigt vokse meget, og der er øget risiko for, at hestene kan blive forfangne.

Udvoksede heste (vedligehold og arbejde)

Langt ind i græsningssæsonen vil udvoksede heste, som ikke er i arbejde, få dækket deres behov for energi og proteiner via græsset. Ofte er der tendens til at disse typer – både heste og ponyer – bliver overvægtige i løbet af sommeren, da energiindtaget overstiger hestens behov. Græsindtaget bør begrænses til heste og ponyer med tendens til overvægt. Selvom hesten får rigelige mængder energi og protein, bliver den ikke dækket ind med alle mineraler. Det handler især om kobber og zink. Kobber og zink indgår i mange forskellige funktioner og har indflydelse på f.eks. immunforsvar, hovkvalitet og blodprocent.

For at konkurrencehesten kan yde optimalt og ikke bliver for tung, bør græsindtaget begrænses til 2-5 timer/dag – afhængig af tilgængeligheden af græs, hestens foderstand og energiniveau. Typisk skal mængden af korn reduceres, og tilskudsfoderet skal reguleres afhængig af græsmængden. Hesten bør stadig tildeles grovfoder (hø/wrap). Husk at bruge elektrolytter til hesten, især hvis den sveder meget.

Eksempler på valg af tilskud til udvoksede heste på græs:

Vedligehold:

 Alle tre produkter kan tildeles alene, men Daily Vits & Mins og Perfermance Vits & Mins kan med fordel blandes med lidt andet foder f.eks. Hartog/Brogaardens Lucerne Mix, Fibre Performance og/eller Speedi-Beet/Fibre-Beet (Begge 2 skal opblødes i vand!). De to sidstnævnte produkter kan være med til at give en god mæthedsfornemmelse. 

Let/moderat arbejde 

Et af følgende produkter kan bruges, valget afhænger af hestens foderstand, arbejdsniveau og energiniveau/kaloriebehov samt mængden af græs. 

Konkurrenceheste:

Nem at fodre på:

Taber sig nemt og/eller bliver nemt stresset:

  • Optimal 3 - Cool Sport (Fiberholdigt müslifoder til nervøse/opmærksomme ride- og konkurrenceheste/ponyer)
  • Optimal 7 - Sport Power (velegnet til hesten, som behøver mere energi eller vedvarende udholdenhed under hårde anstrengelser)

Vær opmærksom på, hvis hesten har begrænset adgang til græs, er det ikke altid tilstrækkeligt at give mineralbolsjer f.eks. Sure ’N Easy, da indholdet af vitaminer samt kalcium og fosfor ikke dækkes. Vælg i stedet et af de andre produkter.

Heste/ponyer med tendens til forfangenhed

Man skal være meget varsom med at lukke heste/ponyer på græs, som tidligere har været forfangne. De kræver ofte en længere tilvænningsperiode end andre heste. Ofte kan de kun tåle at gå få timer på græs. Nogle kan slet ikke tåle at få græs. Det kan være bedre at lade disse heste gå på jordfold med adgang til hø og halm, samt foder der dækker behovet for næringsstoffer.

Føl og ungheste

Føl og plage vokser meget i perioden, de går på græs. Forebyggelse af vækstproblemer stiller krav til, at de dækkes ind med de nødvendige næringsstoffer. Typisk ligger forholdet mellem kalcium og fosfor omkring 1,2:1 i en græsmark. Føl har behov for et kalcium:fosfor forhold på 2:1.

Det er derfor nødvendigt at tilføre mineralerne. Derudover er det også vigtigt at supplere med bl.a. kobber, zink og mangan. Disse mineraler er alle vigtige for korrekt knogleudvikling. Hvis føl og unghestene ikke får de nødvendige næringsstoffer (vitaminer, mineraler og proteiner) samtidig med at de får meget energi fra græsset, er der stor risiko for vækstproblemer. Hvis græsset bidrager med for meget energi, så føllet eller plagen vokser for hurtigt, kan det være nødvendigt at begrænse græsindtaget hos disse.

Føl

Normalt anbefales det at føllet vænnes til ”start”-foder så snart, det viser interesse for foder – dog senest ved 2 måneders alderen. Der kan bruges Optimal 1 - Growth Balancer eller Creep Pellets. Typisk vælges Optimal 1 - Suregrow til føl, der har let ved at holde en tilpas foderstand og Creep Pellets til de føl, der her et højt kaloriebehov især fuldblod og nogle varmblodstyper. Ca. 1 måned før fravænning kan der skiftes til Optimal 2 - Stud Advancer. Valget afhænger af føllets foderstand. Det anbefales, at føl der har let ved at holde en tilpas foderstand eller vokser for hurtigt, forsat bliver på Optimal 1 - Growth Balancer, som kan gives i hele opvæksten.

Ungheste

En velegnet vitamin/mineralblanding kan bruges først i sæsonen, hvor der er tilstrækkelig mængde protein og energi i græsset. Senest i august bør der bruges et tilskud med protein f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer. Hvis plagen mangler kalorier, kan der i stedet bruges Optimal 2 - Stud Advancer.

Hvis Sure ’N Easy bruges til plage, skal man være opmærksom på, at de kan komme til mangle kalcium og fosfor, da indholdet af disse mineraler er lavt i bolsjerne. Dog kan Sure ’N Easy være en god middelløsning, da det kan dække dem ind med bl.a. kobber og zink. Fordelen ved Sure ’N Easy er, at de er nemme at give hestene og kræver ikke en spand.

Avlshopper

Avlshopperne har måske både føl ved siden og er drægtige igen. Optimal mælkeproduktion, gode ægløsninger, optimal fostertilvækst mm. stiller krav til, at de dækkes ind med de nødvendige næringsstoffer. Deres energi- og proteinbehov dækkes via græsset frem til august måned. I disse måneder er det ligesom med de øvrige kategorier af heste, nødvendigt at dække dem ind med bl.a. kobber, zink og selen f.eks. Performance Vit & Mins. I august måned vil der være behov for supplement af protein f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer.

Der kan dog være hopper, som har så høje energi/kaloriebehov, at de ikke kan indtage tilstrækkelige mængder græs for at holde en tilpas foderstand. I disse tilfælde er det nødvendigt at supplere med tilskudsfoder f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer eller Optimal 2 - Stud Advancer afhængig af hoppens foderstand mv.

Avlshingste

Bør fodres som heste i arbejde – se under udvoksede heste (konkurrenceheste).

Anbefalinger til græsningsperioden:

  • HUSK - altid meget gradvis tilvænning til græsset. Start med max. 15-30 min. første dag og øg tilsvarende de kommende dage
  • Heste med tendens til f.eks. forfangenhed og/eller kolik skal have en længere tilvænningsperiode end andre heste
  • Brug evt. YSY Blanding (aktiv gærkultur), Probiotikum Plus eller EquiShure (indkapslet bikarbonat) i tilvænningsperioden. Det understøtter et stabilt tarmmiljø.
  • Husk at tildele vitaminer og mineraler eller tilskudsfoder individuelt (valget afhænger af foderstand mv.)
  • Begræns den daglige græsmængde, f.eks. ved små græsningsarealer, stribeafgræsning eller deltidsgræs kombineret med jordfold (med adgang til hø/halm)
  • Undgå overvægt
  • Vær opmærksom på at nogle heste kun kan tåle lidt græs, eller slet ikke!
  • Hestene bør have adgang til saltsten
  • Slå evt. græsset hvis det har en kraftig vækst – så græsset ikke bliver for langt
  • Husk at heste ikke må afgræsse en græsmark direkte efter slåning
  • Tildel hø samt evt. halm på græsfolden, hvis der ikke er tilstrækkelige mængder græs
  • Brug evt. Timothé til eftersåning – især hvis marken indeholder meget rajgræs
  • Tjek folden for ukrudt/giftige planter
  • Undgå unødige fold- og hegnsskader – tjek hegnet inden du lukker hestene på græs

Referencer:

Andersen, L., 2007. Græs. Personlig meddelse.

Cairns, A & Longland, A., 1998. Sugars in Grasses – an overview of sucrose and fructan accumulation in temperate grasses. Dodson and Horrell International Research Conference on Equine Laminitis.

Cairns, A & Longland, A., 1998. Sweetness and Light. Dodson and Horrell International Research Conference on Equine Laminitis.

Cuddeford, D., 1996. Equine Nutrition. The Crowood Press Ltd. ISBN 1 85223 852 6.

Cuddeford, D., 1997. Fibre. Dodson & Horrell Second International Conference on Feeding Horses.

DLF Trifolium, 2007. Dyrkningsvejledning og tips. Græsmarken til heste og ponyer. www.dlf.dk.

DLF Trifolium, 2007. Frøblandinger til hestefolde. www.dlf.dk.

Longland, A.C. & Cairns, A.J., 2000. Fructans and their Implications in the Development of Laminitis in Horses at Grass. Dodson & Horrell 3rd International Conference on Feeding Horses.

Loving, N.S., 2007. Food for Thought: Digestive Health. The Horse, April 2007. Article # 9277.

Luthersson, N., 2004. Den store foderbog. Brogaardens forlag.

McDonald, P., Edwards, R.A., Greenhalgh, J.F.D. & Morgan, C.A., 1998. Animal Nutrition. Longman. ISBN 0-582-21927-2.

Raymond, T., 2003. The Grass can be Greener. The Horse, October 2003. Article # 4630.

Thomas, H.S., 2005. Analyzing Forages. The Horse, October 2005. Article # 6172.

West, C., 2004. Pasture Management Recommendations. The Horse, august 2004. Article # 2356.