læs om selen, der er et mikro-mineral, som er livsnødvendigt for hesten.

Selen - et livsnødvendigt mineral

Skrevet af Elin A. Andersson, Cand. Scient. Animal Science
fredag, april 06, 2018
Fodring generelt Heste

Selen er et mikro-mineral, som er livsnødvendigt for hesten, men samtidigt er det farligt, hvis det gives i for store mængder. Mikromineraler er mineraler, som hesten har brug for i små mængder. Indhold af mikro-mineraler i fodermidler og hestens behov af disse mineraler angives i enheden mg/kg eller ppm. Makromineraler er mineraler, som hesten har brug for i lidt større mængder. Behov samt indhold i foder angives derfor i enheden g/kg eller %. Nedenfor følger information om selens funktioner i kroppen, selenindholdet i foder til heste, samt hvordan man skal fodre, for at hesten får tilstrækkeligt, men ikke for meget selen. Derudover gives information om symptomer på selenmangel og selenforgiftning.

Funktioner i kroppen

Selen skal bruges for at glutathion-peroxidase, et enzym som har en vigtigt antioxidativ virkning i kroppen, kan fungere. Dermed hjælper selen med at beskytte kroppens celler (heriblandt celler i skeletmuskulatur, hjerte og lever) mod frie radikaler, som kan forårsage oxidativ skade. Selen har også indvirkning på fertiliteten hos hopper og hingste, samt på beskyttelsen af yvervævet. Derudover påvirker selen vækst, fordi det indvirker på både proteinsyntesen og tilgængeligheden af stofskifte (thyreoidea) hormoner.

Selen i fodermidler

Det naturlige selenniveau i fodermidler varierer afhængigt af markens selenindhold, pH, vejrforhold, gødskning m.m.. Det er alment kendt, at Danmark har et lavt selenindhold i jorderne, hvilket generelt leder til et lavt seleniveau i dansk grovfoder og korn. For at få sit behov dækket, er hesten nødt til at få selen gennem et mineraltilskud. Kroppen kan nemlig ikke selv danne mineraler. Behovet for selen, ligesom behovet for andre mineraler, varierer med hestens størrelse (vægt), arbejdsniveau, samt fysiologiske tilstand. Fysiologiske tilstande er f.eks. drægtighed og diegivning (hoppe), samt vækst (føl og ungheste). Behov for nogle mineraler kan også variere mellem avlshingste og hingste som ikke bruges til avl.

I færdige kraftfoderblandinger er der tilsat tilstrækkeligt med mineraler og vitaminer for at opfylde hestens behov, når foderet gives i anbefalet mængde. Dermed er der en tilstrækkelig mængde selen i foderet til at opfylde hestens behov. Hvis man derimod fodrer med rent korn eller ikke giver noget kraftfoder overhovedet, er det vigtigt at supplere med et koncentreret, bredspektret mineral/vitamin-tilskud. For at undgå overdosering af selen, er det vigtigt, at man følger fodringsanvisningerne for det pågældende foder. Hvis man blander forskellige kraftfoder- eller tilskudsprodukter som indeholder selen, er det vigtigt at man ser på den totale mængde af selen i hestens foderration og derefter justerer mængderne af foderprodukterne, så at selenindtaget passer med hestens behov.

Udover færdige kraftfoderblandinger og koncentrerede bredspektrede mineral/vitamin-tilskud, er der tilskud af enkelte mineraler og vitaminer. Et eksempel på et sådant tilskud er Brogaarden E-Plus, som er et tilskud indeholdende vitamin E, selen og lysin. Selen har et sammenspil med vitamin E og derfor er der tit selen i vitamin E tilskud. Vitamin E og selen er vigtige antioxidanter, som bl.a. hjælper med at nedbryde og fjerne de affaldsstoffer, der ophobes i hestens muskler under træning. Heste i arbejde kan have et øget behov for vitamin E og selen i perioder med hård træning, stævner m.m.

Der findes forskellige former af selen, organiske og uorganiske. Fordøjeligheden af selen kan derfor variere afhængigt af, om selenet er på en organisk eller uorganisk form, men der er også variationer indenfor hver gruppe. Et studie med fuldblodsheste viste at selen fra selenberiget gær (en form for organisk selen) havde højere fordøjelighed end selen fra natriumselenit (en form for uorganisk selen).

Selenmangel og selenforgiftning

Føl i fosterstadiet er afhængige af det selen, som hoppen indtager med føden. Under drægtigheden er fosteret generelt mere sensitiv overfor selenmangel sammenlignet med en udvokset hest, der mangler selen. Man skal dog aldrig give mere selen end hvad der er behov for. Ifølge NRC (2007) har en drægtig hoppe som ikke er i arbejde samme minimumbehov af selen som en hest i vedligehold. En lakterende hoppe har lidt højere minimumbehov af selen end en drægtig hoppe. Føl, som får selenmangel i fosterstadiet, risikerer at fødes med sygdommen White Muscle Disease.

Selenmangel hos heste kan lede til muskelsygdom, som kan resultere i svaghed, nedsat bevægelsesevne, besvær hos føl med at die, synkebesvær, samt åndedrætsbesvær og nedsat hjertefunktion. Ved mistanke om sygdom bliver der tit taget en blodprøve. Blodprøven kan vise om hesten har lave serumkoncentrationer af selen. Man skal dog være bevidst om, at et lavt selen niveau i blodet ikke med 100 procent sandsynlighed betyder at hesten lider af selenmangel. Blodprøven viser kun det selen der er i cirkulationssystemet og ikke i øvrige kroppen. Selenniveauet i blodet varierer også i løbet af døgnet. Hvis man derimod samtidigt kan se kliniske tegn på selenmangel, så kan man stille en sikrere diagnose.

Akut selenforgiftning opstår oftest, når hesten får en meget stor mængde selen på én gang. Akut selenforgiftning kaldes også Blind Staggers og viser sig ved blindhed og kliniske tegn, som er relateret til tarmene, lungerne, hjertet og nyrerne. Kronisk selenforgiftning opstår ved en lavere overdosering over længere tid. Kronisk selenforgiftning kaldes også Alkali Disease, og er tit relateret til problemer med hovene. Problemerne begynder ofte med, at hesten bliver øm i hovene og ved kronranden. Halthed kan opstå. Man kan også ofte se en hævelse og rødme over kronranden. Herefter opstår en sprække under og parallelt med kronranden. Når nyt hovvæv er vokset ud, falder den skadede del af hoven af. Det er et meget smertefuldt forløb, og hesten bliver mere og mere halt. Derudover er det almindeligt, at hestens pels bliver ru og at den taber hår, specielt fra mane og hale.

Vores generelle anbefalinger

Vi anbefaler altid, at hestens behov for mineraler og vitaminer dækkes af enten et færdigblandet kraftfoder eller et koncentreret, bredspektret mineral/vitamin-tilskud. Har hesten derudover et øget behov for nogle mineraler og/eller vitaminer i perioder, så kan man supplere foderplanen med enkelte mineral- eller vitamintilskud. Blander man forskellige kraftfoder- og/eller tilskudsprodukter eller supplerer foderplanen med enkelttilskud, er det vigtigt at være opmærksom på de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå ubalancer i foderplanen. Mineralerne påvirker hinanden og ubalanceret tilførsel kan til tider være årsag til store problemer. Overdosering af et mineral kan f.eks. gå ud over optagelsen af et andet, så man ender i en relativ mangelsituation. Langvarig overdosering af et mineral eller en fedtopløselig vitamin kan også ophobes i hestens krop og give anledning til sygdomsmæssige problemer.

Tilskuds produkter med selen

Referencer:

Geor, R. J., P. A. Harris, and M. Coenen. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition, Health, Welfare and Performance. Saunders Elsevier, Edinburgh, UK.

NRC. 2007. Nutrient Requirements of Horses, Sixth Revised Edition. The National Academies Press, Washington, D.C, USA.

Pagan, J.D., P. Karnezos, M.A.P. Kennedy, T. Currier, and K.E. Hoekstra. 1999. Effect of selenium source on selenium digestibility and retention in exercised Thoroughbreds. Proc. 16th Equine Nutr. and Physiol. Soc. Symp., Raleigh, NC. 135-140.

SEGES. Artikel: Selen (Se). Hentet den 13/7-2017. Tillgængelig online: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/naeringsstoffer/selen-se/sider/startside.aspx