Optimal fodring i en svær tid

Alle heste skal have noget at spise, og det gør sig gældende uanset hvad de bliver brugt til. Fodringen er en vigtig del af hestens sundhed og kan meget nemt påvirke den enten i en positiv eller negativ retning. De stigende priser i samfundet får os alle til at tænke over det daglige forbrug, og det gælder selvfølgelig også vores hobbyer. For er det muligt at spare på hestens fodring? Som hesteejer gælder det om at finde en balance uden at gå på kompromis med kvalitet, så det ikke går ud over hestens sundhed og velfærd.

Meningen med at have en hest er at vi hesteejere skal nyde at bruge tid på hesten og få en masse gode dage, hvad enten man skridter en tur i skoven, får en god tur rundt på springbanen eller opnår en høj procent på dressurbanen. Det er oplevelserne sammen med hestene, vi stræber efter at få, og hvis hesten fodres korrekt efter sit behov, vil sandsynligheden for flere gode dage med hesten øges. Behovet for næringsstoffer er afhængigt af den individuelle hest, så der er mange faktorer, man skal have in mente, når man laver en foderplan til sin hest. Det er hesteejerens ansvar at sørge for at hesten bliver fodret korrekt, og derfor kan det godt svare sig at sætte sig rigtig godt ind i fodringen, så den foregår så optimalt som muligt. På denne måde mindskes risikoen for dage med unødige dyrlæge-besøg forhåbentlig også, og så vil man som hesteejer spare penge i det store billede.

Fibre er vejen frem

Kulhydraterne i de planter som indgår i hestens foder kan inddeles i flere grupper, men groft sagt kan der tales om simple og strukturelle kulhydrater. Disse kulhydrater fordøjes forskellige steder i tarmsystemet og på forskellige måder. Sukker og stivelse hører eksempelvis til de simple kulhydrater, og deres opbygning gør dem let fordøjelige af mavesyre og de enzymer, der findes i hestens tyndtarm. Derfor nedbrydes sukker og stivelse her og optages via tyndtarmens væg, hvorefter de bruges som brændstof til kroppens processer. Strukturelle kulhydrater er dem vi i daglig tale kalder fibre, og hestens fordøjelsessystem er fra naturens side evolutionært udviklet til at fordøje fibre. Som steppedyr gik hesten og græssede det meste af døgnet, hvilket betød en nærmest kontinuerlig tilførsel af fibre til fordøjelsessystemet. Hesten er bagtarmsforgærer, hvilket vil sige, at den har en tyktarm og en stor blindtarm med en stor bestand af tarmbakterier, der er specialiseret i at omsætte fibre til flygtige fedtsyrer via forgæring, som hesten kan optage og benytte som energi. Det vurderes, at over 80% af hestens energi kommer fra gæringsprocessen i tyk- og blindtarm. Det vigtigste i en hests diæt er derfor de fiberrige komponenter, som findes i grovfoderet (hø eller wrap) eller et fiberholdigt krybbefoder.

Fibre er ikke bare fibre. Planten kan være bygget op af forskellige typer kulhydrater, som kan være mere eller mindre fordøjelige for hesten. Indholdet af disse forskellige kulhydrater varierer afhængig af faktorer såsom vejr, tidspunkt på dagen og planteart. Vi kender det fra forårs- og sommermånederne, hvor vi taler om, hvordan sukkerindholdet i græsset varierer i løbet af et døgn, samt hvordan fiberindholdet stiger jo ældre græsset er. Indholdet af let og svært fordøjelige kulhydrater varierer derfor i grovfoderet alt efter fiberkilden, hvorfor det er vigtigt at vurdere kvaliteten af det, man giver til sin hest. Det kan en grovfoderanalyse hjælpe med at belyse. Halm kan eksempelvis bruges for at give den nøjsomme hest tyggetid, men halm består i høj grad af lignin, som ikke fordøjes af tarmbakterierne. Halm passerer derfor mest igennem tarmsystemet uden at tilføre megen næring, og der kan være andre sundhedsmæssige udfordringer med at fodre med halm, f.eks. øget risiko for kolik.

Bestanden af tarmbakterier skal fodres

Tarmfloraen har stor betydning for hestens velvære, og det er et område, der stadig forskes meget på. Forskere er dog enige om, at tarmfloraen har stor betydning og bør understøttes bedst muligt. Udover at der kan være racespecifikke forskelle, kan faktorer såsom fodring, miljø, træning og stressfulde situationer påvirke hestens tarmflora. Samtidig kan sygdom og medicinering også have indflydelse på tarmfloraens balance, og den anden vej rundt kan ubalance i tarmfloraen være medvirkende årsag til sygdom. Det kan derfor let blive en ond cirkel, hvis man ikke sørger for at fodre tarmfloraen med de fordøjelige fibre, som den har behov for.

For at opfylde hestens behov for fordøjelige fibre, skal man derfor vurdere kvaliteten af fibrene og meget gerne give flere forskellige slags for at øge fiberdiversiteten. Ved at øge fiberdiversiteten stimuleres forskellige bakterier, hvilket kan øge bakteriediversiteten og dermed er chancen for en stabil og sund tarmflora større. Fibre kan gives både som snittede fibre, pressede fibre og opblødte fibre. Der er fordele og ulemper ved dem alle sammen, men overordnet set, kan det være en god idé at give fibre på forskellige måder. Når der laves foderplaner bør udgangspunktet derfor altid være at dække hestens behov for energi via grovfoderet. Mangel på fordøjelige fibre og ubalance i tarmfloraen er et omfattende emne, og det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for hesten.

Fundamentale vitaminer og mineraler

Alle heste har basale behov for kulhydrater, protein, fedt og vitaminer og mineraler. De fleste af de basale behov kan oftest opfyldes fra grovfoderet, som indeholder alle disse næringsstoffer. Der kan dog opstå nogle huller fra grovfoderet, der bør dækkes ind via et velegnet krybbefoder. Hestens fysiologiske stadie bestemmer disse behov – dvs. om den er ung eller gammel, drægtig, i hårdt arbejde eller har et andet specielt behov.

Man kan vælge at dække sin hest ind med en foderplan, der primært består af græs og/eller grovfoder samt et koncentreret tilskud af vitaminer og mineraler, der sørger for at tildele de næringsstoffer som grovfoderet ikke har tilstrækkeligt af. Hesten kan også have et øget behov for energi og protein, hvis den for eksempel er i arbejde, og så kan et foder med dette tilsat være hensigtsmæssigt at vælge. Flere af vitaminerne og mineralerne arbejder sammen i kroppen, hvorfor forholdet mellem dem også har betydning for hvor godt de udnyttes. Det er derfor vigtigt at sørge for at forsyne hesten med tilstrækkelige vitaminer og mineraler og i korrekt afstemte forhold, da det ellers kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

Hvad sker der ved mangel på essentielle næringsstoffer?

Normerne for hestens behov er stadig grundlag for diskussioner mellem fagfolk, men mange bruger de amerikanske normer (NRC) til udarbejdelse af foderplaner. Utilstrækkelig tildeling af mineraler kan resultere i kliniske symptomer hos hesten, mens den kun udviser små eller ingen symptomer i nogle tilfælde. Det gør det svært at opdage mangelfuld fodring, og det kan have alvorlige konsekvenser, især for heste i vækst og i arbejde.

Calcium og fosfor er vigtige bestanddele af knoglerne, og deres indbyrdes forhold har stor betydning for kroppens funktion. Det optimale forhold mellem calcium og fosfor i foderet er 2:1, da det svarer til det naturlige forhold mellem de to mineraler i knoglerne. Knoglerne fungerer som et lager af calcium, og hvis hesten underforsynes tages der derfor calcium fra knoglerne til at sørge for andre metaboliske processer. Det kan medføre svækkede knogler, hvis det står på for længe. Avlshopper og føl har højere behov for calcium og fosfor, da mineralerne skal bruges til at producere mælk og til sund udvikling af knogler.

Kobber og zink indgår sammen i enzymer som er vigtige for udvikling og vedligeholdelse af bindevæv. Derudover er kobber essentiel for blandt andet at opretholde normal funktion af blodet, nervesystemet og huden, mens zink især er forbundet med en sund hud. Underforsyning af kobber og zink eller ubalance i forholdet mellem dem går derfor ofte ud over hudens sundhed og kan vise sig som skæl eller mat pels.

Vitamin E og selen indgår også i vigtige forbindelser, som anses som en af kroppens vigtigste antioxidanter. De er dermed ansvarlige for at fjerne affaldsstoffer, der kan forårsage skader på kroppens celler. Heste i hårdt muskelarbejde har et øget behov for antioxidanter for at optimere muskelrestitution og forebygge muskelskader. Hvis en hest ikke forsynes med tilstrækkelige mængder, kan det derfor resultere i nedsat muskelfunktion. Især mangel på selen er beskrevet hos føl, som kan medføre alvorlig muskelsvaghed, hvor det kan blive nødvendigt at tildele et ekstra tilskud af dette til både hoppe og føl.

Optimal fodring er vigtig for hestens sundhed

Fodringen påvirker hestens sundhed, og det kan derfor ikke svare sig at skære uhensigtsmæssigt ned på dette i det lange løb. På den anden side er det heller ikke gavnligt at overdosere næringsstoffer, hvilket medfører helt andre udfordringer. Sørg derfor for at din hest er dækket korrekt ind med alle næringsstoffer via en afbalanceret foderplan. Det kan være en hjælp at benytte sig af veluddannede rådgivere til at lave individuel foderplan og bruge dem som konsulenter.