Nyt år, ny start – Slankekur!

Først og fremmest er det vigtigt at monitorere ændringer, så du kan følge med i om hesten taber sig og hurtigt kan sætte ind, hvis vægttabet går i stå. Der er lavet specielle vægtålebånd til heste, hvor man mere nøje kan følge med i, om vægten går ned. Har man ikke sådan et, kan en almindelig snor også anvendes. Heste deponerer fedt rundt på hele kroppen - men et godt og forholdsvist nemt sted at følge med er ved hestens ribben. Som udgangspunkt skal man hos udvoksede heste kunne mærke de bagerste ribben med flad hånd. Ved heste som sætter meget tyk og kraftig pels, er det vigtigt at man mærker inde under pelsen, for at kunne vurdere foderstanden mere nøjagtigt. Heste bliver typisk vommede, hvis de spiser meget halm, græs eller pga. orm, men da heste ikke sætter fedtdepoter på maven, kan en vommet hest godt være for tynd.

Hestens primære foderkilde er hø og wrap, men der kan faktisk være stor forskel på indholdet af næringsstoffer, herunder kalorier, i hø og wrap alt efter, hvornår på året det er slået, hvilke vækstbetingelser det har haft osv.. Derfor kan en grovfoderanalyse være et vigtigt værktøj til at slanke hesten. Det er nemlig ikke lige til at se på hø/wrappen, hvor højt indhold der er af f.eks. sukker eller energi/kalorier, og det kan have betydning for hestens vægttab, især hvis vægten ikke rigtig vil gå nedad selvom der er skruet på alle andre knapper.

Eksempel, Forskel på energiindholdet i hø/wrap

*Fordøjelig energi, 1 MJ=0,24 Mcal.
**Normal vægt

Hvis vi prøver at vende tallene lidt om, så betyder det, at ponyen kan få 6 kg og 3,3 kg af hhv. lavt og højt kalorie hø/wrap for at indtage samme mængde kalorier. For heste bliver det hhv. 10 kg og 5,5 kg om dagen, som er en stor forskel. Det er derfor at nogle kan opleve, at hesten pludselig tager på, selvom man ikke har ændret noget som helst i foderplanen andet end at bruge en ny balle hø/wrap fra en anden leverandør (eller samme leverandør, men fra andet slæt, mark eller andre vækstvilkår, som kan øge forskellen). Følger man eksemplet vil hesten nemlig indtage omkring 50% mere kalorier fra den nye balle (høj-kalorie hø/wrap) end den gjorde tidligere (lav-kalorie). Til sammenligning er der omkring 11,4 MJ/ kg havre, hvilket næsten er det samme som i hø/wrap med højt energiindhold i dette eksempel. Jeg tror, at mange er klar over at havre har et højt energi/kalorieindhold, og derfor skal begrænses til heste, som skal tabe sig. 11 MJ/kg er højt, men selv ved 9 MJ/kg indtager hesten omkring 30% flere kalorier end ved hø/wrap med lavt energiindhold. Hos heste, hvor grovfoderet (hø/wrap) udgør størstedelen af det samlede foder, vil ændring fra grovfoder med højt kalorieindhold til et med lavt, have en rigtig stor betydning for hestens foderstand.

Bedre og mere nøjagtig viden omkring grovfoderet kan derfor gøre vægttab/vægtøgning nemmere. For det helt samme gælder jo, hvis hesten skal tage på, hvor det er rigtigt svært med et grovfoder med lavt kalorieindhold, da hesten derved skal spise flere kilo for at indtage en væsentlig mængde kalorier. Er hesten i forvejen småt spisende og vil ikke spise mere grovfoder, vil den tabe sig yderligere indtil grovfoderet udskiftes eller der sættes ind med passende krybbefoder.

Heste på slankekur skal forsat have dækket sit behov for vitaminer og mineraler selvom kaloriebehovet begrænses. Så vælg et mere koncentreret vitamin/mineraltilskud i vægttabsperioden sammen med et grovfoder med lavt kalorieindhold.

Brogaardens udvalg af produkter med lavt sukker/stivelse

Hvorfor gå så meget op i, hvad grovfoderet indeholder – hvorfor ikke bare give så lidt hø/wrap, at hesten taber sig?

Hestens fordøjelsessystem opbygget anderledes end menneskers. Hesten er bygget til at indtage føde størstedelen af deres vågne timer, hvorimod mennesker sagtens kan undvære mad i flere timer ad gangen. Mange er nok bekendte med, at heste helst ikke skal undvære grovfoder i mere end 3-4 timer maksimalt og helst kortere. En ,nok lidt ukendt årsag hertil er, at vis den sultes risikerer den at få fedtlever. Fedtlever (ketose) opstår, når store mængder fedtsyrer fra fedtdepoter omdannes i leveren til sukker (blodsukker). Når der indtages mindre kalorier end kroppen behøver, henter kroppen kalorierne fra fedtdepoterne. Jo større underskud desto mere taber hesten sig. Desværre har leveren kun en vis kapacitet til at omdanne fedtsyrerne til sukker, og overskud af fedtsyrer ophobes i leveren. Lidt groft beskrevet pakkes leveren ind i fedt, hvilket hæmmer den og den kan ikke udføre sine opgaver lige så godt. Det er ikke kun i forhold til at lave fedtsyrerne om til sukker, men også til leverens andre opgaver f.eks. at rense blodet for affaldsstoffer. Dette er derfor en rigtig usund tilstand, og kalorieunderskuddet skal derfor kun være moderat, så leveren kan følge med.

Lange perioder uden foder har også negativ effekt på peristaltikken i tarmene og tarmfloraens sammensætning. Tarmenes bevægelse påvirkes af mængden af materiale i tarmene samt typen af materiale. Ved lange perioder uden foder mindskes aktiviteten i tarmene, og tilbageværende foder transporteres langsommere i gennem fordøjelsessystemet. Gives der efterfølgende et stort måltid (gælder både for grovfoder og krybbefoder) er der risiko for forstoppelse, især hvis hesten nærmest sluger foderet på grund af sult.

Hestens tarmflora består af millionvis af bakterier, som nedbryder og omdanner foder til næringsstoffer, som hesten kan bruge. Uden disse bakterier ville hesten ikke få noget næring fra fibrene i f.eks. græs, hø, wrap m.fl.. Forekomsten af tarmbakterier er størst i den bagerste del af fordøjelsessystemet; tyktarm og blindtarm og det er derfor også her fibre fordøjes. De fiberfordøjende bakterier får også selv næring fra fibre. Uden næring kan de ikke overleve og andre, uønskede bakterier vil blomstre op i stedet. Sker dette ændres forgæringen, hvilket kan medføre øget gasproduktion og nedsat fiberforgæring. Begge dele kan være medvirkende til fordøjelsesproblemer. Derfor er det vigtigt at undgå lange perioder, hvor hesten ikke har adgang til grovfoder (hø/wrap).

Sørg derfor for ikke at sulte hesten på slankekur, men tilpas kalorieindtaget, så det fordrer et vægttab uden at det går ud over hestens sundhed og velfærd.

Med den beskrevne baggrundsviden om hestens krop, og hvad der specielt skal tage hensyn til hos heste i et vægttabsforløb, er det muligt at sætte realistiske mål for et vægttabsforløb. Foderet er selvfølgelig basis for et godt resultat, men allervigtigst er det at være realistisk om, hvad der er muligt og arbejde målrettet med dette for øje. Hvis man mentalt ikke er helt med i projektet eller sætter urealistiske mål, er risikoen stor for at det mislykkes i stedet.

I denne artikel har vi ikke berørt krybbefoder og hvilke muligheder der er den vej, men det kan selvfølgelig også have en stor betydning for vægttab og noget foder/ingredienser kan endda øge forbrændingen og hjælpe vægttabet på vej. Du er altid velkommen til at kontakte vores foderrådgivning, hvis du er interesseret i at høre mere på tlf.: 45 76 58 70 eller brogaarden@brogaarden.eu.

Litteraturliste:

Cunningham J.G. (2002): Textbook of veterinary physiology. Sektion IV: Gastrointestinal physiology and metabolism.

Luthersson, N. (2013): Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark.

Den Store Forfangenheds Guide – Fodring, forebyggelse og behandling: http://brogaarden.eu/Da/Webshop/Alle-produkter/Hest/B%C3%B8ger,-foldere---brochurer/Den-Store-Forfangenhedsguide?q=forfang#.WN5ODm-LSos

Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al. (2009a): The prevalence and anatomical distribution of equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark. Vet J 41, 619-625.

Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al. (2009b): Risk factors associated with equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark Vet J 41, 625-630.