Lidt om antioxidanter og heste

Lidt om antioxidanter

Skrevet af
fredag, september 20, 2019
Aktuelt Fodring generelt Heste Pels/Hud & Hove

Efteråret har efterhånden fået fat og græsset er ikke lige så grønt som det har været. Det betyder også at det heller ikke er lige så fuld af de vigtige antioxidanter, som hesten har brug for for at opretholde et sundt immunsystem. Men hvad er antioxidanter? For at forstå hvorfor antioxidanter er vigtige er vi nødt til at vide lidt om frie radikaler.


Hvad er frie radikaler egentlig?

Frie radikaler dannes i kroppen under den almindelige forbrænding, under stofskifteprocesser og som følge af udefrakommende miljøpåvirkninger.

Atomer består af en kerne og elektroner der kredser omkring kernen. Elektronerne findes normalt i par. Frie radikaler er atomer, der mangler et elektron i et eller flere af sine elektronpar. Atomer vil helst have sine elektroner i par, og det betyder at de frie radikaler, med deres ”ensomme” elektron, forsøger at stjæle elektroner fra et andet atom, så de igen har et komplet elektronpar.

Problemet er, at det tyvagtige radikal ikke har noget imod at stjæle elektroner fra atomer, der har livsvigtige opgaver i kroppen. Det risikerer således at skade andre, mere vigtige atomer med sit tyveri. Dette kan få konsekvenser for værtsdyret. Frie radikaler kan således være medvirkende årsag ved en lang række sygdomme, for tidlig aldring eller nedsat ydelse og præstation. Forskning viser for eksempel at frie radikaler spiller en stor rolle i udviklingen af Alzheimer og Parkinsons Syge hos mennesker og i udviklingen af kræft.

 

Hvor kommer antioxidanter ind i billedet?

Antioxidanter er naturlige eller kunstige stoffer, der hjælper med at begrænse de skader, som frie radikaler forårsager. De forsyner simpelthen villigt de frie radikaler med et elektron, og derved undgås at andre mere livsvigtige væv og systemer angribes. Hermed beskyttes vævet.

Det handler om balance

Tænk på forholdet mellem antioxidanter og frie radikaler som en slags vægt – med antioxidanter i den ene vægtskål og frie radikaler i den anden. Hvis mængden af frie radikaler stiger, tipper vægten i de frie radikalers retning. Hvis mængden af tilgængelige antioxidanter falder, tipper vægtskålen den samme uheldige vej. Vi har således en chance for at tippe vægten i den rigtige retning ved at sørge for at der er rigeligt med tilgængelige antioxidanter. 

Dette har to fordele. For det første beskyttes vævet mod skader, og for det andet mindsker det ophobningen af frie radikaler som følge af infektion, stress, miljøpåvirkninger, aldring, intensivt arbejde eller andet.

 

Brogaardens QLC - Naturlige Antioxidanter

 

Antioxidanter er holdspillere

Kroppen anvender flere forskellige slags antioxidantsystemer. Fælles for dem alle er, at de er afhængige af næringstoffer tilført med føden for at fungere optimalt. F.eks bruger antioxidant enzymerne visse nøglemineraler såsom zink, kobber og selen, mens andre er afhængige af visse vitaminer.
Andre antioxidanter tilføres direkte med føden, såsom E-vitamin, C-vitamin og carotenoider (carotenoider er naturlige farvestoffer, der blandt andet findes i frugt og grønt - for eksempel betacaroten, der giver gulerødder den orange farve). Alle disse antioxidanter støtter hinanden, men de har også hver deres fortrukne frie radikaler. Derfor fungerer kroppens antioxidantsystem allerbedst, hvis man tilfører en bred vifte af forskellige antioxidanter der supplerer og hjælper hinanden.

Sagen kompliceres yderligere af at antioxidanterne også selv bliver til en slags frie radikaler, når de har afgivet deres elektron. Hvis der er antioxidanter nok, kan de heldigvis hjælpe hinanden med at blive klar igen. Et eksempel: En antioxidant, for eksempel E-vitamin, giver et elektron til et skadeligt frit radikal og uskadelliggør dermed radikalet. Så langt så godt. Men nu er E vitaminet i stedet blevet den stolte ejer af et enligt elektron, og en anden antioxidant træder villigt til for at hjælpe. Nu trænger denne antioxidant så til hjælp, en ny træder til og så får vi en hel serie af antioxidanter, der hjælper hinanden ved at donere elektroner.

Det er derfor vigtigt at vi tilføre flere forskellige antioxidanter i tilstrækkelige mængder, der optages godt og fungerer på cellulært niveau, så vi sikrer at der hele tiden er antioxidanter nok til denne kædereaktion.