Hvorfor bruge Mash?

Hvorfor bruge Mash?

Skrevet af Maria Brun-Rasmussen, Cand. Agro
torsdag, december 14, 2017
Distance Dressur Drægtig/diegiv. hoppe Foderstand Fodring generelt Fritid & skovtur Heste Islandske heste Kørsel Military Spring Trav/galop

Mash er ikke bare mash. I dag findes der mange forskellige typer mash, hvilket kan være svært at finde rundt i. Oprindeligt gav man mash for at give ekstra energi i de perioder, hvor hesten arbejdede hårdere. Det kunne være, når hestene gik lange dage i marken og pløjede, hentede korn og neg i høstperioden eller kørehestene havde ekstra lange ture. Dengang var det ofte en del af hestens normale foder, som blev overhældt vand, for at de også optog mere væske.

I dag har mash fået flere betydninger og anvendes med forskellige formål. Mange giver mash, som et lille lækkert ekstra måltid et par gange om ugen. Andre bruger det til at skjule medicin eller tilskud og bruger det derfor dagligt, men i en begrænset periode. De fleste giver derfor ikke længere mash, som den oprindelig var tænkt – til at give mere energi under arbejde! Derfor har mash også langsomt ændret sig i takt med de nye anvendelser, og betegnelsen 'Mash' er derfor blevet bredt ud over en lang række produkter med forskelligt formål. Det kræver derfor, at man sætter sig lidt ind i produkterne for at vælge det rigtige til sin hest.

Brogaardens Mash 

Brogaardens Mash er udviklet efter det oprindelige koncept, nemlig at give mere energi. Indholdet af sukker og stivelse i Brogaardens Mash er derfor også højere i dette produkt end mange andre på markedet. Gives den som ekstra måltid under flerdages stævner, genopfyldes glykogen depoterne hurtigere, og hesten vil have mere energi og overskud sidst på dagen også. Denne type mash kan også gives, i et afstemt tidsrum, inden ridning, hvor der ønskes mere energi f.eks. undervisning eller lignende, hvor træningen er lidt hårdere end normalt.

Hvor lang tid inden det skal gives, afhænger af hesten, hvor man må prøve sig lidt frem. Når hesten spiser denne form for mash med et højt indhold af letfordøjelige kulhydrater, så stiger blodsukkeret med det højeste blodsukker efter 2-2½ time. Det er her, at hesten har mest energi og overskud. Når blodsukkeret begynder at falde igen, så falder energiniveauet også og nogle heste (og mennesker) kan blive mindre samarbejdsvillige.

Det samme sker ved fodring med foder med et højt stivelsesindhold eller rent havre/byg/majs. Har du derfor en hest, hvor du synes at energiniveauet er svingende, så kan det være fordi du den ene dag rider, hvor blodsukkeret er højt og den anden dag, hvor det er lavt, alt efter hvor lang tid efter fodring du rider. Her er det bedre at give et foder med lavere stivelsesindhold og højere fedt- og fiberindhold.

Brogaardens Mash

Du kan finde yderligere information om Brogaarden Mash her

 

Brogaardens Mash Light

Mash Light er udviklet specifikt som et lækkert ekstramåltid, hvis man vil forkæle hesten lidt eller til at skjule medicin og tilskud i. Her er der tænkt over smag og tekstur. Derudover er sukker og stivelsesindholdet lavt, så alle heste må få det (med mindre de er allergiske overfor en af ingredienserne). Brogaardens Mash Light består hovedsageligt af fibre og ligner derfor hestens primære foder (hø/wrap). Derfor kan det gives, som et ekstra måltid en gang i mellem uden at lave "rod" i fordøjelsen. Men vær altid forsigtig, især, hvis du har en hest med følsom fordøjelse, da selv små foderændringer øger risikoen for fordøjelsesproblemer.

Brogaardens Mash gives derfor til heste, hvor mere energi ønskes og kan bruges, som naturlig energibooster til stævner eller andre hårde præstationer. Brogaardens Mash Light er derimod et ekstra måltid til heste, som enten skal have tilskud, som de synes mindre godt om eller som skal forkæles lidt ekstra.
Brogaarden Mash Light

Du kan finde yderligere information om Brogaarden Mash Light her

Vil du vide mere?

Udover at handle om fodring af præstations heste, indeholder Foderbogen også kapitler om fodring af nøjsomme heste, avlshopper, ungheste og meget mere. Derudover er 3. udgave (udgivet 2013) af Dyrlæge Nanna Lutherssons "Den Store Foderbog" opdateret med den seneste viden særligt omkring forfangenhed, EMS (Equine Metabolic Syndrome) og Cushings syndrom.

Bogen er skrevet til alle hesteejere og personer med indflydelse på fodervalg til heste. Nanna skriver letforståeligt og formidler selv svært stof på en både interessant og brugbar måde.

Du kan finde mere information om "Den Store Foderbog" her