Hvordan læser jeg grovfoderanalysen?

Nu er det snart tiden for grovfoder igen, da græsset ikke vokser lige så meget som tidligere på sæsonen. Mange oplever, at hestene virker mere sultne nu, og det er fordi de ikke spiser samme mængder græs længere, da det simpelthen ikke er til rådighed i samme mængde. Hvis ikke hesten begynder at få grovfoder (hø eller wrap), når du oplever at græsset ikke pibler frem på samme måde længere, øges risikoen for kolik og mavesår. Det er derfor en god idé at holde øje nu. Den bedste måde at tjekke om din hest spiser mindre græs, er ved at se på foderstand. Taber hesten sig, spiser den mindre end den har gjort tidligere. Mål derfor gerne gjordmålet flere gange i løbet af sommeren, hvis du er i tvivl. Begynder hesten at tabe sig, er det på tide at sætte ind med hø eller wrap. Får hesten allerede hø eller wrap, fordi den ikke er på døgnfold, så skal mængden af grovfoder øges i boksen, hvis den taber sig.

I forbindelse med opstart af fodring med hø og wrap er det en god idé at få lavet en grovfoderanalyse, så du ved, hvad du fodrer med ved siden af græsset. Derudover giver det dig også mulighed for at vælge det korrekte krybbefoder ved siden af eller få det afstemt i mængde i forhold til det nye grovfoder.

I denne artikel vil vi se nærmere på grovfoderanalysen og, hvad tallene egentlig betyder. Vi har også lavet et skema med vores anbefalinger til indholdet i hø/wrap, som kan ses til sidst i artiklen.

Først og fremmest er det vigtigt at vælge den rigtige grovfoderanalyse. Vi anbefaler altid, at man får lavet en basis-analyse, hvor tørstof, energi, protein, aske, træstof eller NDF samt sukker måles. Dertil er en mineralanalyse også rigtig god at have, så du får afdækket om mineralindholdet er højt eller lavt i dit grovfoder. 

Men, hvad betyder alle de termer?

Vi oplever, at mange gerne vil have analyse på deres grovfoder, men har svært ved at læse analysen, og derfor ikke får noget ud af den alligevel. Vi vil derfor prøve at forklare, hvordan det hænger sammen.

Lad os starte med forskellen på hø og wrap. De fleste ved nok, at hø skal ligge længere tid på marken end wrap behøver, hvilket har gjort wrap, så utroligt populært i Danmark, da den danske sommer er lumsk. Det kan være svært at nå at slå marken, og lade høet tørre længe nok i tørvejr. Grunden til at hø skal være tørt er, at det ellers ikke kan holde sig, og langsomt vil mugne eller rådne. Heldigvis har vi nu den mulighed at lave wrap i stedet. I wrap tillader vi mere vand, og det behøver derfor ikke ligge og tørre på marken ligeså lang tid, før det presses og pakkes. Det lufttætte rum standser nemlig nedbrydningsprocessen, og grovfoderet holder sig uændret, indtil ballen åbnes og der kommer ilt til, som starter nedbrydningsprocessen igen. Derfor kan du opleve mugne eller rådne pletter på ballen, hvis der har været et lille hul et sted. Materialet, som udsættes for ilt vil nemlig rådne. Selvom det kun er en lille plet er det svært at vurdere, hvor meget det har bredt sig til resten af ballen, og det kan blive nødvendigt at kassere hele ballen. Nu til selve analyseresultaterne, hvad betyder de forskellige ting?    

Tørstof

Fortæller, hvor meget vand der er i dit grovfoder. Tørstof er materialet uden vand, og den angives altid i procent og forkortes til TS eller ts. På engelsk er forkortelsen for tørstof DM, som står for Dry Matter. Det vil sige, er tørstofprocenten f.eks. 85%, så er der 15% vand i grovfoderet. Vandindholdet beregnes ved at trække tørstof fra 100. Eksempel: 100% (hele foderet) - 85% tørstof = 15% vand. Ofte er værdierne i en grovfoderanalyse angivet i tørstof, det vil sige at vandet er trukket fra. Det betyder, at man skal lægge vandet oveni, hvis man vil vide, hvor meget af et næringsstof der er i 1 kilo hø/wrap. Det betyder, at tallene pr. kilo foder er lavere end pr. kilo tørstof, da vandet fortynder koncentrationen af næringsstofferne. Dodson & Horrell tilbyder at lave grovfoderanalyser, og de angiver alle tal i både tørstof og pr. kilo foder. Her er du derfor helt fri for at omregne, og kan gange tallene ud med, hvor mange kilo hø/wrap din hest får (se billede).  

Hvorfor gider vi overhovedet bekymre os om vandindholdet?

Hø skal helst have et højt tørstofindhold, da det betyder, at vandindholdet er lavt, og høet derfor er godt tørt og kan holde sig bedre. Wrap må gerne være mindre tørt, og derfor have et lavere tørstofindhold. Det er derfor vigtigt at vide, hvor meget vand der er i wrappen, da det er med til at bestemme, hvor mange kilo wrap hesten skal have. Vand indeholder nemlig ikke næring, hvilket betyder at et højt vandindhold vil medføre et lavere næringsindhold, og hesten skal have mere af en våd wrap for at indtage samme mængde kalorier, som fra en tør wrap. I afsnittet under energi er vist et eksempel.

Energi

Energi fortæller, hvor mange kalorier hesten får. Det har derfor ikke noget at gøre med energi under ridning, men hvor nemt hesten kan holde vægten. Er der et højt energiindhold, indtager hesten mange kalorier, og har derfor nemt ved at holde vægten eller tage på og omvendt. Her er det en god idé at vælge grovfoder med højt kalorieindhold til heste, der skal tage på eller yder meget f.eks. konkurrenceheste på højt niveau eller avlshopper/hingste, som taber sig. Kan du ikke få fat i noget med højt energiindhold og taber din hest sig, må du øge mængden af hø/wrap. Spiser hesten flere kilo, indtager den også flere kalorier og har nemmere ved at tage på. Vil den ikke spise mere hø/wrap, kan man give fibre ved siden af med højere energiindhold end grovfoderet. Men det kræver, at du kender energiindholdet i grovfoderet.

Som tidligere nævnt, så har vandindholdet betydning for næringsindholdet. Energi (kalorier) høre under næring, hvilket betyder, at er der meget vand i wrappen, er energiindholdet lavt, da vand ikke indeholder kalorier. Det er godt for de heste, der skal tabe sig, da de må spise mere af en vådere wrap end en tør wrap for at indtage samme mængde kalorier. Det kan dog ikke sættes helt så firkantet op, da en vådere wrap med højt energiindhold kan have samme mængde energi pr. kilo, som en tør wrap eller hø med lavt energiindhold. Se eksempel i skema. 

Tabel 1: Eksempel på energiindtag ved hø med forskelligt energiindhold og wrap med forskelligt tørstofindhold.

Skemaet viser, hvor stor betydning energi- og vandindhold har. I eksemplet tildeles hesten 10 kilo, som betegnes mængde. Det betyder, at dette er forskellen i energiindtag ved fodring med 10 kilo af de forskellige typer hø og wrap. Det er tydeligt, at energiindholdet har meget at sige ved samme vandindhold, og hesten der får hø med lavt energiindhold, skal have/må få næsten den dobbelte mængde for at indtage samme mængde kalorier. Har du en hest, der er for tynd og skal tage på, skal den spise rigtig mange kilo, hvis den får høet med lavt energiindhold eller wrappen med højt vandindhold. Det er bare eksempler og ikke retningslinjer for indholdet i hø og wrap normalvis. Wrap kan sagtens have højere tørstofindhold end angivet her. Derfor er analysen vigtig for at vide, hvad du fodrer din hest med. I eksemplet er der regnet ud fra tørstof, da det skulle vise, at vandindholdet har en betydning for energiindholdet. Heldigvis angives energi næsten altid pr. kilo foder, og du skal derfor ikke lave en omregning i forhold til vandindholdet for at se energiindholdet pr. kilo hø/wrap.  

Protein 

Protein er opbygget af aminosyrer, som er vigtige for mange af kroppens processer, hvor mange bedst kender dem i forbindelse med muskelopbygning. De er dog ikke kun vigtige for muskler, men spiller også en vigtig rolle for vedligeholdelse af kroppen, fordøjelsesenzymer, hår, hud og hove osv..  

Derfor ønsker vi et rimeligt indhold af protein for at tilgodese kroppens behov, men det er ikke sundt at overdrive, da overskuddet skal udskilles igen. Det sker ved filtration i nyrerne, hvor der dannes urea, som udskilles med urinen. Det er en naturlig proces, men også en belastning af nyrerne. Det er ikke farligt i begrænsede perioder, men hesten bør ikke overforsynes med protein. Underforsyning med protein vil medføre, at hesten tager fra muskeldepoterne, som bliver mindre og derfor taber hesten muskelmasse og bliver muskelfattig. Vi skal derfor prøve at balancere proteinindtaget, så der er mulighed for muskelopbygning eller vedligehold, men uden at give for meget. Ride/konkurrenceheste har et større behov for protein end heste, der kun rides let eller slet ikke, hvorfor der er forskel på anbefalingen af protein til de forskellige grupper af heste.   

Aske

Er det, som er tilbage, når materialet brændes ved en bestemt temperatur dvs. det som ikke kan brænde. Det kan f.eks. være kalcium og andre mineraler. Askeindholdet fortæller os derfor noget om mineralindholdet. Det kan dog ikke fortælle os, hvor højt indholdet er af de forskellige mineraler, hvilket kræver en mineralanalyse for at få det at vide.

Sukker  

Er vigtig at kende for heste, der er sensitive overfor sukker. Derfor analyseres der næsten altid for sukker i alle grovfoderanalyser efterhånden, da det har stor betydning for mange. Ved at kende sukkerindholdet i dit grovfoder, kan du bedre beregne, hvor mange kilo af det pågældende hø/wrap hesten kan tåle uden at danne fedtkam eller få tilbagefald af forfangenhed.

Træstof og NDF

Til sidst angives der næsten altid Træstof eller NDF, som er en indikator for fiberindholdet. Det er et mere diffust område, da der ikke er en begrænsning på, hvor mange fibre hesten kan tåle, men det kan fortælle os lidt om kvaliteten af fibre. Desværre er der ikke ensrettede holdninger til, hvordan fibrene måles og træstof og NDF kan derfor ikke sammenlignes direkte.  

Vejledende analyseværdier

Kilde: Luthersson, N. (2004): Den Store Foderbog, Brogaardens Forlag, 2. ed.
BLGG AgroXpertus: www.blgg.agroxpertus.dk
Eurofins Steins Laboratorium: www.eurofins.dk/dk 

Konklusion

En grovfoderanalyse er derfor et godt værktøj, især til de heste, som nemt tager på. Den kan give dig et praj om, du kan forvente et vægttab eller om det bliver en svær opgave med det grovfoder du har. Og det gør sig også gældende i den modsatte situation, hvor hesten skal tage på. Men også føl og ungheste, som har et større behov for nogle næringsstoffer, er grovfoderanalysen en rigtig god hjælp for at danne de bedste præmisser for vækst. Med en grovfoderanalyse kan du derfor bedst tage hensyn til din hest og planlægge fremtiden.