Fodring af konkurrenceheste

Fodring af konkurrenceheste

Skrevet af Agronom Line T. Schmidt, Brogaardens Fodringsrådgivning
fredag, juni 21, 2019
Aktuelt Dressur Military Spring Trav/galop

Korrekt fodring af konkurrencehesten er vigtig for, at den kan yde optimal præstation. Det er ikke tilstrækkeligt, at kun træningen er i orden. Grundlaget for, at hesten kan præstere det man ønsker og forventer af den, skal også være i orden. Den skal have tilstrækkelig energi, god kondition, styrke, udholdenhed og mentalt overskud. Et samspil mellem både træning og fodring. Hvordan kan man forberede den bedst muligt til at yde sit bedste på dagen? – Hvilke faktorer skal man være opmærksom på?

Uhensigtsmæssig og ukorrekt fodring er en medvirkende årsag til, at hesten ikke yder optimalt, så man derfor ikke opnår det forventede resultat. Det er ikke nok, at hesten har en god afstamning og træningen er i top, hvis den bliver hæmmet på andre områder, som f.eks. ophobning af mælkesyre i musklerne, manglende udholdenhed, dårlig væskebalance eller andre lignende forhold, som kan skyldes ukorrekt fodring.

Hvilket foder skal jeg vælge?

De forskellige fodermidler frigiver energi i forskellig hastighed – hurtigt og langsomt. Det er vigtigt at kombinere de forskellige energikilder i korrekte forhold. Energikilderne kan kaldes for ”kemisk energi” og består af grovfoder (fordøjelige fibre), korn, kraftfoder og olie. Hestens behov for tildeling af hurtig og langsom energi, afhænger af typen af arbejde, den udfører. Arbejdstype kategoriseres som værende langsomt, moderat eller hurtigt muskelarbejde (se senere afsnit). Der skal skabes en balance mellem de forskellige energikilder, så det passer til arbejdstypen og dermed hestens muskelarbejde. På denne måde kan hestens præstation forbedres.

Heste er bedst til at fordøje grovfoder og dermed fordøjelige fibre. En høj andel af fordøjelige fibre i den daglige foderration, er derfor med til at sikre en sund og velfungerende hest og reducere risikoen for fordøjelsesproblemer mv.. Det er vigtigt, at hesten dækkes ind med vitaminer og mineraler, hvor det er en fordel at bruge en kombination af organiske og uorganiske mineraler, da det er med til at sikre en god optagelse. Hvis hesten har behov for mere energi/kalorier, supplerer man typisk med korn. Man kan også give en færdig blanding, som bl.a. indeholder korn samt vitaminer og mineraler. Foderet bør altid være af høj hygiejnisk kvalitet. 

Fordøjelige fibre – langsom frigivelse af energi

En foderplan bør som nævnt baseres på grovfoder (fordøjelige fibre), hvilket gælder alle heste. Hø og wrap indeholder fordøjelige fibre, halm og frøgræshalm er kun lidt fordøjeligt for heste og bør derfor kun bruges som supplement til nøjsomme typer. Man bør være opmærksom på kvaliteten af grovfoderet. Det skal selvfølgelig være frit for støv, mug og svampesporer. Behovet for energi/kalorier stiger løbende hos konkurrencehesten i takt med øget præstation. Grovfoderet bør være let fordøjeligt og have et højt energi- og proteinindhold, hvilket typisk er gældende for hø/wrap høstet tidligt på sommeren. Strukturen af selve strået er ikke for grov, og det er derfor let fordøjeligt. Det er en god idé at få foretaget en analyse for bl.a. energiindhold (kalorier), protein og mineraler, så har man bedre mulighed for at tilpasse den øvrige fodring efter grovfoderet. Hvis man bruger wrap, bør tørstofindholdet ligge over 65 %, så den ikke er for våd/fugtig.

Lucerne f.eks. Hartog Lucerne MixBrogaardens Lucerne Mix, Hartog Lucerne-mix Digest eller Fibre Performance består også af fordøjelige fibre og er et godt supplement til den hårdt arbejdende hest. Produkterne bidrager med fordøjelige fibre (energi) og en god kvalitet af protein.

Produkter som er baseret på roefibre f.eks. roepiller (umelasserede) Speedi-Beet/KwikBeet (varmebehandlede roeflager); Fibre-Beet (varmebehandlede roefibre og lucerne) og Betfor er også et godt supplement, da det bidrager med fordøjelige fibre. Alle disse produkter er baseret på resterne fra sukkerproduktionen. Når sukker og vand er trukket ud af roerne er fibrene tilbage. De primære forskelle på produkterne er, at Speedi-Beet/KwikBeet er varmebehandlede roeflager, som suger bedre vand og skal derfor kun blødes op i 10-15 min. i vand. Roepiller skal blødes op i min. 6-8 timer. Fibre-Beet består af en kombination af varmebehandlede roefibre og lucerne og har en opblødningstid på 15-45 min. i vand afhængig af vandets temperatur. Fælles for disse produkter er, at der ikke er tilsat sukker, og derfor indeholder max. ca. 5 % sukker. Betfor er tilsat melasse og indeholder derfor mere sukker end de andre nævnte produkter, og skal blødes op i min. 1-2 timer afhængig af typen. Fælles for alle produkterne er, at de tilfører ekstra fordøjelige fibre, kalorier/energi og kan være med til at give en god mæthedsfornemmelse.

Grovfoder (hø og wrap) samt lucerne og roefibre fungerer desuden også som et vanddepot (reservoir) i hestens stortarm og bidrager til udholdenhed både i form af energi og ved at opretholde en god væskebalance, så hesten ikke dehydreres. 

Det er vigtigt at hesten minimum får tildelt en vis mængde godt grovfoder (altså hø eller wrap) pga. dens måde at udnytte sit foder på. Gennem tusinder af år har hesten udviklet sig til hovedsageligt at spise og udnytte plantefibre, og det er derfor vigtigt at vi i dag i det moderne hestehold taget hensyn til hvordan hestens fordøjelsessystem er indrettet, således at den kan trives og præstere optimalt. Den anbefalede minimumsmængde grovfoder er 1,75-2 kg hø/wrap pr. 100 kg kropsvægt, for at dække hestens behov for fordøjelige fibre. Der må meget gerne tildeles mere hø/wrap, hvis hesten ikke bliver for tyk.

Korn/stivelse – hurtig frigivelse af energi

I langt de fleste tilfælde indeholder grovfoder ikke tilstrækkelig energi til konkurrencehesten. Typisk suppleres den med korn for at give tilstrækkelig energi til arbejdet og for at den ikke taber sig. Korn er opbygget af stivelse/kulhydrater, hvilket giver en hurtig frigivelse af energi. Hurtig frigivelse af energi bruger hesten, hvis den skal springe højt eller løbe stærkt. Korn (stivelse) skal optages i hestens tyndtarm, som er kort, og har derfor kun en begrænset kapacitet til at optage stivelse. Hvis denne kapacitet overskrides, kan stivelsen fortsætte ud i stortarmen og skabe fordøjelses- og/eller muskelproblemer. Det er derfor vigtigt at begrænse hestens daglige indtag af korn.

Man bør være opmærksom på, at der er stor forskel på indholdet af stivelse/kulhydrater i de forskellige kornsorter. De tre mest brugte kornsorter til heste er havre, byg og majs:

Havre:
Ca. 50 % af tørstof er stivelse. Stivelsen i havre består af korte og simple molekyler som er letfordøjelige for heste. Havre kan i de fleste tilfælde gives hel, da skallen er blød og let kan tygges. Kan med fordel valses til gamle heste og heste med dårlige tænder. Hel havre har dog en bedre holdbarhed og støver mindre end valset havre. Nogle heste reagerer ved at blive stressede, nervøse/ophidsede og urolige, når de fodres med havre, da det har en stor indflydelse på blodsukkeret.

Byg:
Ca. 60 % af tørstof er stivelse. Stivelsen i byg består af lange og komplekse molekyler, som hesten har svært ved at fordøje. Det har et forholdsvist højt kalorieindhold. Skallen på byggen er noget hård og heste har svært ved at tygge den, hvorfor byg bør valses. Det er en fordel at give varmebehandlet byg, da de komplekse stivelsesmolekyler klippes op i mindre stykker, så hesten får nemmere ved at fordøje og udnytte det.

Majs:
Ca. 70 % af tørstof er stivelse. Stivelsen i majs består af lange og komplekse molekyler, som hesten har svært ved at fordøje. Det har et meget højt kalorieindhold. Skallen på majs er meget hård og heste kan ikke tygge den. Majs skal gives varmebehandlet, da de komplekse stivelsesmolekyler klippes op i mindre stykker, så hesten kan fordøje og udnytte stivelsen.

I færdige foderblandinger bør man være opmærksom på, hvilke typer korn der anvendes, og om det er uforarbejdet eller forarbejdet. Det er afgørende for, hvor fordøjeligt det er for hesten. Da konkurrencehesten ofte indtager store måltider og mange kg pr. dag er det vigtigt, at det er let fordøjeligt, så fordøjelsesproblemer forsøges forebygget.

Et måltid (krybbefoder) bør ikke være større end 1,5 kg/foder til en hest på 500 kg.

Fedt – langsom frigivelse af energi

Fedt/olie er en koncentreret form for energi – kalorier. En hest kan tildeles mange kalorier på en lille mængde, da det har et højt kalorieindhold. Det indeholder 2,5 gange så meget, som majs og 3 gange så meget som havre. Fordelen ved at bruge olie er bl.a. at mængden af korn kan reduceres, hvilket kan bidrage til øget udholdenhed pga. nedsat produktion af mælkesyre. Der kan bruges vegetabilske olier: Majs-, raps-, soja- og solsikkeolie er de mest almindelige. De har det samme kalorieindhold, men forskellig smag, majs- og solsikkeolie er de mest milde. 

Hos konkurrenceheste bør man max. give 1 dl/100 kg kropsvægt/dag, hvilket svarer til max. 5 dl/dag for en hest på 500 kg. Dog anbefales det at supplere med ekstra E-vitamin ved denne dosering. Typisk er det dog tilstrækkeligt med ca. 3 dl/dag – fordelt på 3 måltider. Ved denne dosering, er det ikke nødvendigt at supplere med ekstra E-vitamin, hvis hestens behov dækkes ved den daglige fodring.

Fedt/olie er ikke en naturlig del af hestens føde, men hesten er god til at udnytte det i fordøjelsessystemet. Det er dog vigtigt, at der sker en langsom tilvænning. Vær opmærksom på, at man først ser den maksimale effekt efter ca.10-12 uger. Efter en måneds pause går der igen 10-12 uger før man ser effekt. 

Energiomsætning

Der findes to måder hvorpå hesten omdanner den oplagrede energi til mekanisk energi, så den kan udføre muskelarbejde:

1. Aerob energiomsætning – kræver ilt. Stor effektivitet – danner 12 gange mere energi i forhold til den anaerobe energiomsætning. Langsom omdannelseshastighed. Forsyner hesten med energi til: Skridt og langsom trav og galop. Sikrer hesten god udholdenhed, da både kulhydrater (stivelse) og fedt forbrændes og affaldsstofferne (bl.a. mælkesyre) omdannes og fjernes fra kroppen med udåndingsluften. Hesten har energi til lang tid.

2. Anaerobt energiomsætning – kræver ikke ilt. Hurtig omdannelseshastighed – det er kun glukose og glykogen der kan omsættes til energi, fedtdepoter kan ikke bruges til denne energiomsætning. Hesten har kun energi til kort tid. Der dannes mælkesyre som affaldsstof og risikoen for ophobning af mælkesyre er stor, hvilket kan nedsætte udholdenheden, da hesten mærker træthed og tvinges til at stoppe op. Ophobning af store mængder mælkesyre kan resultere i beskadigelse af muskelcellerne og hesten risikerer at få nyreslag.

OBS!
At skifte fra fodring med meget stivelse til fodring med fordøjelige fibre vil i sig selv påvirke hestens udholdenhed.

Typen af arbejde

Man skelner primært mellem to typer arbejde – langsomt og hurtigt arbejde. Valg af foder afhænger af, hvilken disciplin hesten bruges til. I det følgende afsnit beskrives muskelarbejde i langsomt, moderat/vekslende og hurtigt tempo, hvilke fodermidler, der er relevante, og der er eksempler på foderplaner til en hest på 500 kg i de forskellige kategorier.

Langsomt muskelarbejde

Ved langsomt muskelarbejde er det primært fiberomsætningen og fordøjelsen af fedt, som er vigtig, da det giver langsom frigivelse af energi. Energiomsætningen er aerob, og derfor dannes der næsten ingen mælkesyre, hvilket reducerer risikoen for ophobningen af mælkesyre. Hesten har dog stadig behov for en lille mængde kulhydrater, så glykogendepoterne ikke skal udtømmes, og hesten kører træt. Udholdenhedsarbejde og lange ridt hører ind under denne kategori.

Anbefalede fodermidler:

Eksempel 1:
Hest, 500 kg, bruges til langdistance ca. 80 km.
Daglig foderration (bør fordeles over min. 3 ens måltider dagligt):

Hø/wrap  min. 9-10 kg - gerne mere
Hartog/Brogaardens Lucerne Mix ca. 1 kg
Speedi-Beet (tør vægt) ca. 0,5-0,8 kg (Skal opblødes i vand!)
Optimal 3 - Cool Sport 2,25-3 kg
Olie 1-3 dl
Brogaardens Elektrolytter 100 g

 

Muskelarbejde i moderat eller vekslende tempo

Mange discipliner indenfor hestesporten er baseret på en kombination af langsomt og hurtigt muskelarbejde. Dvs. der er brug for både aerob og anaerob energiomsætning. Behovet for stivelse er højere for heste i denne kategori end for heste, som kun udfører langsomt muskelarbejde. Hvis hesten får for store mængder korn, vil den ofte være meget frisk, måske endda eksplosiv i starten, men vil hurtigt gå træt. Grunden til dette er, at glykogendepoterne udtømmes for hurtigt, og mælkesyreproduktionen stiger. Hvis mængden af stivelse reduceres, og der i stedet suppleres med fordøjelige fibre og fedt/olie, kan hesten faktisk udnytte sin energi bedre. Hesten bruger den langsomme energi (fibre og fedt) først og sparer derved på sine glykogendepoter – hvilket kan øge udholdenhed og præstation. Spring-, military- og dressurheste hører ind under denne kategori.

Anbefalede fodermidler:


Eksempel 2a: Konkurrencehest 500 kg - dressur, nemt at fodre på

Eksempel 2b: Konkurrencehest 500 kg - spring, brug for både udholdenhed og hurtig/eksplosiv energi

Daglig foderration (bør fordeles over min. 3 ens måltider dagligt):

Daglig foderration (bør fordeles over min. 3 ens måltider dagligt):

Hø/wrap

min. 9-10 kg - gerne mere

Hø/wrap

min. 9-10 kg - gerne mere

Hartog/Brogaardens Lucerne Mix

ca. 1 kg

Hartog/Brogaardens Lucerne Mix

ca. 1 kg

Optimal 4 - Performance

1,25-1,5 kg

Optimal 4 - Performance

1,25-1,5 kg

Brogaardens Elektrolytter 100 g Havre  1-1,5 kg

 

 

evt. olie

1-3 dl

 

 

Brogaardens Elektrolytter

100 g

 

Eksempel 2c:
Konkurrencehest 500 kg - dressur, nervøs/opmærksom type: 

Eksempel 2d:
Konkurrencehest 500 kg - behøver mere energi eller vedvarende udholdenhed under hårde anstrengelser:

Daglig foderration (bør fordeles over min. 3 ens måltider dagligt):

Daglig foderration (bør fordeles over min. 3 ens måltider dagligt):

Hø/wrap

min. 9-10 kg - gerne mere

Hø/wrap

min. 9-10 kg - gerne mere

Hartog/Brogaardens Lucerne Mix

ca. 1-1,25 kg

Hartog/Brogaardens Lucerne Mix

ca. 1 kg

Optimal 3 - Cool Sport

2,25-3 kg

Optimal 7- Sport Power

2,25-3 kg

evt. olie

1-3 dl

evt. olie

1-3 dl

Brogaardens Elektrolytter

 100 g

Brogaardens Elektrolytter

100 g

 

Hurtigt muskelarbejde

Heste, der hører til denne kategori, har behov for stivelse og kan ikke leve af fiberholdigt foder alene. Når hesten kører træt, er det ofte pga. ophobning af mælkesyre i muskulaturen, da energiomsætningen baseres mere på anaerob energiomsætning. Man kan få bedre resultater ved at basere en del af energien på fibre og fedt, idet den langsomme form for energi vil blive brugt først og derved spare glykogendepoterne. Desuden reduceres ophobningen af mælkesyre. Det er typisk galopheste, der hører ind under denne kategori.

Anbefalede fodermidler:

Eksempel 3:
Hest, 500 kg, starter galopløb.
Daglig foderration (bør fordeles over min. ens måltider dagligt):

Hø/wrap  min. 9-10 kg - gerne mere
Hartog/Brogaardens Lucerne Mix ca. 1 kg
Speedi-Beet (tør vægt) ca. 0,5-0,8 kg (Skal opblødes i vand!)
Racing Balancer 1,5-1,75 kg
Havre 2-4 kg
Olie 3 dl
Brogaardens Elektrolytter 100 g


Da konkurrencehesten ofte får store mængder foder, pga. øget energibehov, er det vigtigt at foderet fordeles over så mange små måltider som muligt. Det øger foderoptagelsen og forebygger fordøjelsesproblemer. Vær opmærksom på at overtræning kan resultere i nedsat appetit.

Væskebalance og elektrolytter

Omsætningen af kemisk energi til mekanisk energi, som omtalt under ”Hestens energiomsætning”, er ikke særlig effektiv og danner derfor meget overskudsvarme. Produktion af sved er en vigtig mekanisme, da fordampningen af vand fra hestens overflade afkøler den. Ellers ville kropstemperaturen stige voldsomt i løbet af kort tid.

Hesten består af ca. 65-75 % vand. Dette svarer til at en hest på 500 kg indeholder mellem 325 og 375 liter vand. Til vedligehold har den dagligt brug for 30-35 ml vand/kg kropsvægt, hvilket svarer til 15-18 liter vand. Behovet stiger i takt med arbejdsbelastningen, omgivelsernes temperatur og luftfugtighed mv.. Ved 1 times arbejde i køligt vejr vil en hest på 500 kg tabe ca. 5 liter vand, hvor den kan tabe op mod 15 liter i varmt og fugtigt vejr. Ved væskemangel på 4-5 % af kropsvægten (20-25 liter) risikere den en livstruende stigning af kropstemperaturen. Hestens sved indeholder dog ikke kun vand, men den indeholder også store mængder elektrolytter (salte/mineraler). Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at sørge for, at hesten drikker tilstrækkelige mængder vand. Den skal også tildeles elektrolytter, så den ikke dehydreres.

Tildeling af elektrolytter

Opretholdelse af en god væskebalance er altafgørende for at opnå optimal præstation og dermed et godt resultat. De salte/elektrolytter, som hestene taber i størst mængde, er: Natrium (Na), klorid (Cl) og kalium (K). Hesten taber dog også kalcium (Ca) og magnesium (Mg) i mindre mængder. Heste i let/moderat arbejde i koldt/køligt vejr kan nøjes med at få tildelt almindelig køkkensalt, da det indeholder natrium og klorid. Grovfoder indeholder en del kalium, hvorfor heste i let arbejde får dækket deres behov for kalium på denne måde. Hos heste i vedligehold er det tilstrækkeligt at have adgang til saltsten. Det kan dog være nødvendigt at tildele salt eller elektrolytter ved varme/fugtige forhold, hvor hesten sveder, selvom den ikke er i arbejde.

Heste i hårdt arbejde sveder meget især under varmt og fugtigt vejr. I disse tilfælde er det nødvendigt med daglig tildeling af elektrolytter i foderet. Man bør være opmærksom på, at der er stor forskel på ingredienserne i de forskellige elektrolytblandinger. Nogle blandinger har et højt indhold af sukker, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det er ofte elektrolytblandinger beregnet til andre dyrearter (f.eks. smågrise eller spædkalve). Disse er ofte billigere og derfor fristende at anvende, men ikke de mest velegnede til at dække hestenes behov.

Oftest tildeles elektrolytter i foderet i form af pulver. Det kan dog også gives i hestens drikkevand. I så fald bør man altid vænne hesten til at indtage elektrolytter, inden man giver det i en stævne situation, så man ikke risikerer at stå med en hest, der ikke vil drikke eller spise, pga. forkert smag. Sørg altid for at hesten har fri adgang til frisk drikkevand. Indtagelse af godt grovfoder kan være med til at øge hestens tørst. Salt og elektrolytter øger også hestens tørst.

Stress og nervøsitet

Ofte lever konkurrencehesten en stresset tilværelse. Stress kan bl.a. give nedsat appetit, hvilket stiller krav til foderet om, at det skal være koncentreret, så hesten ikke skal indtage for store mængder. Forskellige stress-situationer såsom sygdom, konkurrencer, træning, transport osv. kan belaste hestens immunforsvar. Heste i hård træning eller heste med nedsat immunforsvar kan have en større produktion af frie radikaler, og derved et større behov for antioxidanter.  Antioxidanterne kan f.eks. gives som et ekstra tilskud i pulverform via QLC – Quality Life Care – som er en blanding af naturlige antioxidanter udvundet fra planter. Alt foder i Brogaardens Optimal Serie, samt enkelte andre foderprodukter fra Dodson & Horrell indeholder denne også QLC blanding. 

Den sidste forberedelse af konkurrencehesten

I dagene og timerne op til konkurrence er der også forskellige faktorer, der skal tages højde for. Det er her man kan være med til at sikre, at hesten topper og har mentalt fokus på selve dagen og tidspunktet for præstationen.

I de sidste dage før konkurrence skal træningsintensitet og –varighed reduceres dvs. hesten skal motioneres let og ikke køres træt. Hesten bør i disse dage stadig få samme mængde foder, som den plejer. Således sikres det at glykogendepoterne i både muskler og lever er fyldt op. Derved sikres, at hesten kan være mere udholdende og mentalt fokuseret. Dette er især vigtigt for heste, som skal konkurrere over flere dage. Vær opmærksom på, at hesten ikke skal stå stille og at fodermængden ikke skal øges, da begge dele kan øge risikoen for sygdomsproblemer.

En anden faktor som transport til stævnet er også vigtig at tage højde for. Hesten bruger den energi, der svarer til skridt, når den transporteres i trailer eller lastbil. Det er mere belastende for den, end hvad mange umiddelbart regner med, så sammenlign kørselstiden med, at det ville være det samme som at skridte hesten. Det er ikke ualmindeligt, at der er flere timers kørsel til stævnepladsen. Men man vil jo ikke skridte hesten flere timer inden konkurrence - det tærer jp på dens energidepoter og kan derfor påvirke præstationen. Her er givet nogle retningslinier for hestens behov for hvileperiode efter kørsel og før stævnestart:

  • < 6 timers kørsel – under 24 timers pause
  • > 6 timers kørsel – 24 timers pause (1 dag)
  • 12 timers kørsel – 48 timers pause (2 dage)
  • 14 timers kørsel – 72 timers pause (3 dage)
  • Mindst ½ dags pause for hver times flytransport (f.eks. 10 timers flyvning – 7 dages pause)

Fodring i timerne før konkurrence

Hesten bør ikke arbejde umiddelbart efter fodring med store mængder korn/kraftfoder – i det hele taget efter store måltider. Sukkerniveauet i blodet  topper 1-3 timer efter fodring, hvilket resulterer i at insulin stiger. Insulin sørger for at lagre energien, sukkeret (glukosen), fra blodet i både lever og muskler i form af glykogen samt i form af fedt i fedtvæv. Blodsukkeret falder derfor i dette tidsrum og er derfor ikke umiddelbart ikke tilgængelig for muskelarbejde.

Sukker er nødvendigt for, at hjernen kan fungere optimalt, dvs. for at hesten kan koncentrere sig. Hesten kan derfor i dette tidsrum (første 1-3 timer efter fodring) være sløv og ukoncentreret, hvilket kan påvirke præstationen negativt. Desuden kan der være risiko for dehydrering, da en stor mængde af væsken der cirkulerer i blodet trækkes ind tarmsystemet ved fordøjelse af store måltider. Energiomsætningen ændres også i timerne efter et stort måltid. Hesten forbrænder hovedsageligt kulhydrater, og udnyttelsen af fedt falder. Dvs. hesten kører på anaerobt energiomsætning – altså uden ilt. Som tidligere beskrevet har hesten kun energi til kort tid ved denne energiomsætning. Depoterne opbruges hurtigt, risikoen for ophobning af mælkesyre stiger, og hesten vil derfor hurtig blive træt. Alt i alt vil præstationen blive påvirket negativt, hvis den skal præstere for hurtigt efter fodring med stort kornholdigt måltid. Sørg derfor at fodre hesten med sit sædvanlige i god tid, inden den skal starte.

Eksempler på fodringsstrategier før konkurrence

Konkurrencestart

Fodringsstrategi

Tidlig morgen

Sent aftenmåltid, men ikke sin sædvanlige morgenmad

Eftermiddag

Sit sædvanlige morgenmåltid, hvis det kan gives 5 timer før start

 

Hesten må dog under ingen omstændigheder faste, altså stå uden adgang til hø i mere end 3-4 timer før start, da det øger stressniveauet og tærer på energireserverne. Der kan f.eks. gives 1-2 kg hø mindst 2-3 timer før start – hesten skal selvfølgelig have adgang til vand hele tiden, da det ellers kan påvirke hestens væskebalance og dermed præstation negativt.

Fodring efter konkurrence

Musklerne glykogendepoter bliver faktisk stadig brugt i timerne efter, at hesten er færdig med sin præstation (ved hårdt arbejde). Dette skyldes, at mælkesyre skal nedbrydes og fjernes fra muskulaturen, hvilket er en meget energikrævende proces. Som tidligere nævnt er hesten 3 dage om at genopbygge musklernes glykogendepoter og ca. 1 dag om leverens depot efter en udmattende præstation. For at hesten skal komme sig så hurtigt som muligt, kan den tildeles et lille måltid med et højt indhold af stivelse 1-1,5 time efter hård præstation. Dette mindsker udtømningen af musklernes glykogendepoter og bevirker at leverens glykogendepot genopbygges hurtigt. Efter yderligere 2-3 timer tildeles hesten et stivelsesrigt måltid igen.Eksempler på et lille måltid med højt stivelsesindhold:

  1. 250 g Optimal 4 Performance + 250 g havre
  2. 100 g opblødt Speedi-Beet + 300 g majsflager

Husk at hesten altid skal have adgang til frisk vand.

Korrekt fodring af konkurrencehesten er en langsigtet proces og er derfor ikke noget man skal starte på 14 dage inden et stævne, hvis man gerne vil have et godt resultat. Kvaliteten af den daglige fodring bør være i orden, så hesten holdes velfungerende, sund og rask. Derved kan det sikres, både rytter og hest får det bedste ud af den daglige træning og stævnesæsonen.

Referencer:

Dunnett, C.E., Marlin, D..J., Harris, R.C., 2002. Effect of dietary lipid on response to exercise: relationship to metabolic adaptation. Equine Exercise Physiology 6. Equine vet. J., Suppl. 34 (75-80). Edt. Hinchcliff, K.W., Geor, R.J. and Pagan, J.D.

Harris, P., 2005. Feeding the endurance horse. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO) (61-84). Edt. Arno Lindner.

Luthersson, N., 2004. Den store foderbog. Brogaardens forlag.

Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 1. del. – Konkurrencehestens energiomsætning. Tölt, nr. 7 (54-58).

Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 2. del. Den optimale forberedelse. Tölt, nr. 8 (32-37).

Marlin, D. & Nankervis, K., 2002. Equine Exercise Physiology. Blackwell Science.

Møller, J. et al., 2000. Fodermiddeltabel. Rapport nr. 91. Landsudvalget for kvæg.

Valberg, S., 2005. Differential diagnosis and nutritional management of equine exertional rhabdomyolysis. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO). P. 139-157. Arno Lindner.