Hvor hårdt arbejder din hest?

Hvor hårdt arbejder din hest?

Skrevet af Cand. Agro. Mette L. Nymand
fredag, april 05, 2019
Aktuelt Distance Dressur Fritid & skovtur Islandske heste Kørsel Military Spring Trav/galop

Når man skal fodre sin hest optimalt, er det ikke nok at vælge det rigtige foder, det skal også tildeles i den rigtige mængde for at dække hestens behov – hverken mere eller mindre. Når man har fundet det rigtige foder, skal man vide, hvor meget ens hest vejer (normal vægt) og hvor hårdt den arbejder for at finde frem til den rigtige fodermængde. Ved at give en forkert fodermængde bliver hesten enten over- eller underdoseret med protein, vitaminer og mineraler. Både over- og underdosering kan give sundheds- og præstationsmæssige problemer, og i værste fald kan hesten blive syg.

Hvor meget skal hesten veje?

Det er hensigtsmæssigt at vide, hvor meget ens hest eller pony vejer, både af hensyn til udregning af foderplan og f.eks. når ormekuren skal doseres korrekt. Det kan dog være meget svært at bedømme en hests vægt alene ud fra at kigge på den. Da mange ikke har adgang til en tilstrækkelig stor vægt, der kan veje hesten, er der udviklet vægtmålebånd til heste, som kan bruges til at give en idé om hestens vægt. Det er selvfølgelig ikke lige så præcist, som en vejning, men giver et godt fingerpeg.

Vægtmålebånd

For at få en korrekt idé om hvad hesten vejer, skal vægtmålebåndet lægges rigtigt: Lægges fra den nederste del af manken, skråt ned lige bag forbenene og hele vejen rundt om maven (brystkassen). Det strammes til således, at en evt. tyk pels ikke måles med. Flere vægtmålebånd har to sider – en til heste og en til ponyer. Det er derfor vigtigt at bruge den rigtige side.

Der kan dog være stor forskel på en hests normal vægt (som man skal fodre efter) og dens aktuelle vægt. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere dens foderstand - er hesten for tyk/tynd eller har måske en tilpas foderstand? Der findes forskellige vurderings systemer til at bestemme hestens foderstand. Vi følger en skala, som går fra huldtype 1-9, hvor 1 er en helt afmagret hest – ”skind og ben” – hvor 9 er en meget overvægtig hest.

Når man skal finde frem til hestens huldtype, bliver man nødt til at bruge sine hænder og føle efter (synlige) fedtdepoter på hestens krop. Fedtdepoterne findes typisk på hestens ribben, skuldre, nakke/hals, bagpart, omkring haleroden og evt. under maven. Man ønsker typisk, at rideheste har huldtype 4-5, da det er vigtigt for deres præstation, at de hverken er for tynde eller tykke, da det vil påvirke dem negativt. En avlshoppe bør derimod ligge på huldtype 6-7. Hvis hesten enten er for tyk eller tynd, skal man således enten trække noget fra den vægt, man er kommet frem til vha. vægtmålebåndet eller lægge noget til, så man bruger hestens normal vægt og ikke den aktuelle vægt.

Har man et føl eller plag, kan det være meget svært at vide ,hvor meget den vejer og vægtmålebånd kan ikke bruges til heste i vægt, da kropsforholdene er forskellige i forhold til udvoksede heste. Vi i Brogaarden har derfor valgt at angive vejledende fodermængder, hvor man skal fodre efter den forventede udvoksede vægt frem for den aktuelle vægt.


Hvor hårdt arbejder hesten?

Det kan føles som hårdt arbejde, men det er ikke altid lig med at hesten reelt arbejder så hårdt, at den har et højere behov for næringsstoffer. Før man kan finde ud af hvilken fodermængde man skal bruge, må man først fastlægge hvor meget hesten arbejder. Det kan være svært at vurdere, derfor er der udarbejdet vejledninger, så du nemmere kan bestemme din hests arbejdsniveau:

Vedligehold/meget let arbejde:
På fold og/eller ikke i arbejde. Rides 1-2 gange om ugen primært i skridt og trav, ½-1 time hver gang. Gennemsnitlig puls på 80 slag per minut*.

Let arbejde:
Turridning 4-6 gange om ugen 1-1½ time hver gang. Omfatter trav- og galoparbejde samt lidt dressur og/eller springning. Gennemsnitlig puls på 90 slag per minut*.

Let/Moderat arbejde:
Ridning op til 6 gange om ugen kombineret dressur/springning og turridning i trav og galop i op til 2 timer hver gang. Konkurrence på L-niveau. Gennemsnitlig puls på 90-100 slag per minut*.

Moderat arbejde:
Konkurrence på M-niveau i springning, dressur og military. Dressur op til 6 gange om ugen, mest trav og galop. Gennemsnitlig puls på 100-110 slag per minut*.

Hårdt arbejde:
Terrænridning på højt niveau Langdistance over 120 km. Gennemsnitlig puls på 110-150 slag per minut*.


*Gennemsnitlig hjertefrekvens er baseret på anbefalinger fra NRC 2007.