Giv dit føl den bedste start på livet

Giv dit føl den bedste start på livet

Skrevet af Frederikke Lindenberg DVM, PhD.
mandag, februar 11, 2019
Aktuelt Brogaarden undersøger Drægtig/diegiv. hoppe Føl 0-12 mdr. Immulix

Selvom det stadig er koldt udenfor, er det så småt begyndt at blive lysere. Det betyder at om ikke så længe, så begynder de første føl at melde deres ankomst, og med det begynder også overvejelserne om, hvordan man bedst kan sikre sit føl en optimal opvækst, udvikling og sundhed. Et af de produkter, der kan være med til at sikre optimal sundhed hos føllene, er Brogaardens nye produkt Immulix®, som sikrer, at de får etableret en god tarmflora og immunbalance hele livet. Læs mere om Immulix® længere nede.

Immulix®

Sidste år lancerede Brogaarden Brogaardens Immulix®, som er et tilskud, der skal hjælpe føl med at få etableret den bedst mulige tarmflora. Produktet bygger på tre års studier, der viser, hvordan Immulix® øger mængden af gode bakterier i tarmen hos føl. Føllet bliver født med et ufærdigt immunsystem, som er afhængig af bakteriel stimulering for at blive færdigudviklet. Det er vigtigt, at immunsystemet bliver stimuleret af de rigtige bakterier, da det ellers kan ende med at blive overreaktivt, og dermed også reagere på de bakterier, som er nødvendige for føllet at have i tarmen for at have en sund fordøjelse. Hvis immunsystemet bliver ”fejlkodet” til at reagere forkert på bakterierne, risikerer man, at det får en ubalance i tarmfloraen hvilket kan føre til dårligere ernæring og ubalance i immunsystemet. 

Hvornår og hvor længe skal de have Immulix®?

Immulix® gives fra føllet bliver født, og til det er otte uger gammelt. Det skal gives i denne periode, fordi vores forskning har vist, at det er i denne periode, der er størst mulighed for at sikre en sund og stabil tarmflora og immunbalance. Fra føllet bliver født og til det er ca. to måneder gammelt, bliver den største del af deres tarmflora etableret, det er i denne periode det er kritisk, at de rigtige bakterier ”flytter ind” for at stimulere immunsystemet, der er ved at blive færdigudviklet. Immulix® fremmer væksten af de gode bakterier, og hjælper dermed til at sikre, at der er en overvægt af disse i tarmen i denne kritiske periode. Efter to måneder er tarmfloraen blevet så etableret, at sandsynligheden for at potentielt dårlige bakterier kan få lov til at etablere sig i tarmen og påvirke immunsystemet, ikke længere er så stor. Derfor gives Immulix® i de første otte uger af føllets liv. Immulix® blandes i hoppens foder, hvor det er vigtigt at føllet har adgang til at spise med hos hoppe lige så snart det viser interesse herfor. Hvis føllet ikke fodres sammen med hoppen, skal det have en mindre mængde direkte i sit eget foder.

Hvordan virker Immulix®?

Der lever tusindvis af forskellige bakterier nede i tarmsystemet, og årsagen til de mange forskellige bakterier er, at hver type bakterier lever af noget forskelligt. For at kunne nedbryde komplekse fibre, for eksempel som dem der findes i grovfoder, skal der altså mange forskellige bakterier til. I Immulix® har vi udnyttet dette fænomen med bakterier, der helst vil spise bestemte ting. Vi har fundet ud af, hvilke bakterier, der er særligt gode for immunsystemet, og sammensat Immulix® så det indeholder lige præcis de ting, som de gode bakterier gerne vil spise. I vores undersøgelser viste vi, at når føl har fået Immulix® i otte uger, så er mængden af bakterien Akkermansia muciniphilae signifikant større end hos føl, der ikke har fået Immulix®. Akkermancia muciniphilae var en af de bakterier, som vi fandt ud af, var særligt gode for immunsystemet og immunbalancen. Akkermansia muciniphilae hjælper med at vedligeholde det tykke slimlag, som er med til at beskytte tarmcellerne og danne en barriere mod potentielt farlige bakterier, der kommer ned i tarmen. Immulix er registreret som et dietetisk foder til kompensation af kroniske fordøjelsesforstyrrelser i tyktarmen. 

Du kan læse mere om Immulix®  nedenfor:

Læs mere