Føllet: Fravænning og fodring

Føllet: Fravænning og fodring

Skrevet af Brogaardens Fodringsrådgivning
tirsdag, februar 25, 2020
Aktuelt Drægtig/diegiv. hoppe Føl 0-12 mdr. Immulix

I løbet af efteråret/vinteren når føllet nærmer sig fravænning, kan det langsomt vænnes til et egnet foder specielt til fravænnede føl som f.eks. Optimal 2 - Stud Advancer. Fravænning er en stressende periode for føllet, og man bør derfor starte foderskiftet senest 1 måned før fravænning, så føllet er vant til foderet, før det fravænnes. Er føllet overvægtig eller vokser det for hurtigt, bør man tildele et proteinholdigt vitamin-mineraltilskud som f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer og ikke tildele af korn.

Når føllet er fravænnet, og indtil det er udvokset, bør man bruge et tilskudsfoder, som dækker dens behov for de forskellige næringsstoffer som protein, vitaminer og mineraler. Foder til udvoksede heste er ikke velegnet til heste i vækst, da heste i vækst har nogle helt andre behov. Bruges mindre mængde af foderet end anbefalet, får hesten ikke alle de nødvendige næringsstoffer, hvilket kan påvirke væksten negativt. Hvis den bliver for tyk anbefales i stedet at ændre foderet til et andet produkt, der stadig er lavet til heste i vækst.

I vinterperioden kan man nemt kontrollere, hvordan foderplanen skal se ud. Her bør hesten tildeles tilstrækkelige mængder af godt grovfoder (hø og wrap), et velegnet tilskudsfoder og evt. et tilskud af lucerne og/eller mindre mængder korn, hvis hesten har brug for yderligere kalorier. Skal man vide nøjagtigt, om hesten får tildelt alle de vigtige næringsstoffer, er det nødvendigt med en analyse af grovfoderet. Til heste i vækst, skal man også være opmærksom på, at mængden af stivelse (fra korn som f.eks. havre, byg og majs) ikke bliver for stor – både i tilskudsblandingen og ved direkte tildeling af korn, da store mængder stivelse kan påvirke hestens hormonbalance og medføre en forøget produktion af væksthormoner. Hvis ikke bruskcellerne i knogler og led er i stand til at modnes og forkalkes på normal vis fordi de vokser for hurtigt pga. væksthormoner, kan hesten udvikle vækstforstyrrelser. Her er det bedre at reducere mængden af korn eller helt undlade det, og i stedet tildele kalorier fra fiberrigt foder, såsom en god kvalitet grovfoder, lucerne, roefibre m.m.

Når foråret kommer og plagen skal på græs, kan fodringen være sværere at styre, da det er meget afhængig af græsset. Føl og plage vokser meget i perioden, de går på græs, hvorfor det er ekstra vigtigt med fokus på fodringen. Græsset her i landet har generelt et lavt indhold af nogle af de vigtige mineraler såsom kobber og zink, så selvom hestens foderstand ser fin ud, er det ikke ensbetydende med, at den får alle de vigtige næringsstoffer. Er der græs nok, kan plagen oftest få dækket behovet for energi, men proteinindholdet er oftest ikke tilstrækkeligt midt og sidst på sommeren.

Vækstproblemer ses typisk om sommeren, hvor hesten får masser af græs men intet eller ikke tilstrækkeligt mineraltilskud. Her får hesten meget energi (kalorier), men mangler byggestenene til knoglerne. Et andet eksempel er, når plagen kommer på stald og er blevet for tynd i løbet af sommeren. Hvis man i denne situation giver meget kraftfoder med et højt stivelsesindhold, kan det også resultere i, at hesten begynder at vokse for hurtigt i stedet for at tage på i vægt, og dermed øges risikoen for vækstproblemer. Her bør man i stedet tildele grovfoder af god kvalitet, et velegnet kraftfoder og evt. supplere med ekstra kalorier fra lucerne og evt. lidt olie.

Når plagen går på døgnfold med tilstrækkelig mængde græs, vil en vitamin-mineralblanding oftest være tilstrækkeligt indtil omkring august måned, hvor proteinindholdet i græsset er faldende. I sensommeren og først på efteråret skal man derfor bruge et proteinholdig vitamin-mineralblanding som f.eks. Optimal 1 Growth Balancer eller et tilskudsfoder. Hesten bør fodres individuelt for at sikre, at den enkelte hest får tilstrækkelig mængde mineraler frem for "tag-selv" løsninger som ad libitum tildeling eller mineralbaljer. Der findes flere mineralbolsjer på markedet, som er udviklet til heste på græs. Disse er dejlig nemme at bruge ude på marken, når man ser til hesten. Men vær opmærksom på, om det pågældende produkt også er velegnet til heste i vækst, da de har et højere mineralbehov end udvoksede heste.

Hoppen: Brunstperioden

Når føllet er fravænnet og man igen skal til at tænke på at ifole hoppen, er det også vigtigt at fokusere på fodringen for at sikre de optimale forhold for brunst og drægtighed. Hoppen bør fodres efter foderstand og arbejdsniveau, så som sådan er der ikke nogle særlige behov hos hoppen i denne periode. Dog kan mangel på næringsstoffer have en negativ effekt på brunst og ægløsning. Dette gælder mangel på bl.a. protein og specielt essentielle aminosyrer (bl.a. lysin og methionin) som kan føre til manglende ægløsning. Også vitamin E og beta-karoten (forstadiet til vitamin A) er vigtige for brunsten. Mangel på beta-karoten kan medføre nedsat frugtbarhed som følge af mangel på synlige brunsttegn. Mangel på vitamin E kan påvirke bl.a. ægløsning.

 

I vinterperioden og tidligt forår, hvor græsmængden endnu ikke er tilstrækkelig kan hoppen komme i mangel af vitaminer (og hermed også beta-karoten og vitamin E), hvis hun ikke tildeles et bredspektret vitamin-mineraltilskud. Vitaminer i grovfoderet (hø, wrap) forsvinder hurtigt efter høst, og findes derfor ikke i tilstrækkelige mængder. Tildeling af lucerne (f.eks. Brogaarden Lucerne Mix) kan være en fordel, da det naturligt indeholder beta-karoten. Det har også et højt indhold af energi og protein. Derudover tilfører lucernen også hesten fordøjelige fibre og er med til at øge tyggetiden. Man kan også tildele lidt gulerødder, da det også indeholder beta-karoten, samt virker positivt på hestens appetit. Dog kan tildeling af lucerne og evt. gulerødder, ikke opveje en manglende tildeling af grovfoder eller vitamin-mineraltilskud. Både vitamin E og beta-karoten er fedtopløselige og kan ophobes i fedtvæv og organer. Derfor er det vigtigt ikke at overdosere med disse vitaminer, da de ophobes i kroppen og der kan være en risiko for forgiftning. Det bedste er at finde et tilskudsfoder med afstemte mængder.

 

Hvis hoppen går på græs tidligt forår og sommer med tilstrækkelige mængder græs, er proteinmangel ikke et problem. Forårsgræs har et meget højt proteinindhold. Hun burde heller ikke mangle vitamin E og beta-karoten, men det er dog vigtigt at være opmærksom på græssets kvalitet og mængde og supplere hvis der er behov

 

Hoppen bør være i tilpas foderstand op til brunstperioden og undgå store vægtudsving. Undervægt kan have en negativ indflydelse på brunst og ægløsning, og hoppen kan derved have svært ved at komme i fol. Dette kan medføre en øget udgift til bedækning/inseminering.

 

Velegnede fodermidler

eller Optimal 6 - Icelandic Power og Optimal 4 - Performance ved let-moderat arbejde)

  • Korn (f.eks. havre, valset/varmebehandlet byg, majsflager)
  • Olie eller Equi-Jewel 

 

Referencer:

  • Cuddeford, D (1996): Equine nutrition. The Crowood Press Ltd., England.
  • Frape, D. (1998): Equine nutrition and feeding. Blackwell Science Ltd., England
  • Geor, Harris & Coenen (2013): Equine applied and clinical nutrition. Health, welfare and performance. Saunders Elsevier Ltd,s. 243-258.
  • Luthersson, N. (2013): Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark
  • Pagan, JD. (1998): Advances in equine nutrition. Nottingham University Press, England.

Vil du vide mere?

Udover at handle om fodring af præstations heste, indeholder Foderbogen også kapitler om fodring af nøjsomme heste, avlshopper, ungheste og meget mere. Derudover er 3. udgave (udgivet 2013) af Dyrlæge Nanna Lutherssons "Den Store Foderbog" opdateret med den seneste viden særligt omkring forfangenhed, EMS (Equine Metabolic Syndrome) og Cushings syndrom.

Bogen er skrevet til alle hesteejere og personer med indflydelse på fodervalg til heste. Nanna skriver letforståeligt og formidler selv svært stof på en både interessant og brugbar måde.