Fodring af hoppe og føl - lige før og efter foling

Fodring af hoppe og føl - lige før og efter foling

Skrevet af Brogaardens Fodringsrådgivning
fredag, februar 14, 2020
Drægtig/diegiv. hoppe Føl 0-12 mdr. Immulix

Korrekt fodring af hoppe og føl, er en af de vigtigste ting, for at sikre en sund ridehest på længere sigt.

Allerede inde i hoppens mave påvirkes føllet af hoppens fodring. Føllet vikser meget i de sidste 3 måneder af drægtigheden, og sikrer man ikke hoppen nok energi og næring i denne periode, kan det få betydning for føllet. Omvendt kan det også have betydning, hvis hoppen får for meget energi og bliver overvægtig, da det kan besværliggøre folingen, med risiko for både hoppe og føl, og studier har fundet en øget forekomst af OCD og insulinresistens hos føl fra overvægtige hopper.

Den vigtige råmælk

Føl fødes med energidepoter til de første 4-6 timer, men herefter har de behov for energi fra mælken. Særligt råmælken er energirig, for at sikre føllet nok kalorier i den første tid hvor bl.a. det at skulle rejse sig op kan kræve rigtig meget energi. Råmælken indeholder også andre vigtige ting, først og fremmest antistoffer, der beskytter føllet imod virus og bakterier indtil det selv kan producere sine egne. Derudover indeholder mælken en lang række vitaminer, mineraler, enzymer og hormoner, der alle sammen er vigtige for at sikre føllet en god start på livet. Råmælken påvirkes af hoppens fodring i den sidse del af drægtigheden, for eksempel har man set af selenmangel hos hoppen kan føre til færre antistoffer i råmælken og dermed en dårligere beskyttelse af føllet. Føllet er også afhængig af at der bliver opkoncentreret tilstrækkeligt A og E vitamin i råmælken, da disse vitaminer ikke bliver overfært via moderkagen og føllet fødes dermed med mangel på disse. Får hoppen ikke nok A og E vitamin, er der ikke nok i mælken.

I fostertilstanden opbygger føllet vigtige depoter, som den tærer på, indtil den kan spise andet foder end mælk.  Hoppemælk har et forholdsvist lavt mineralindhold sammenlignet med andre dyrearter. Det er derfor vigtigt, at fosteret under drægtigheden får opbygget depoterne for så at kunne tære på disse depoter i de første levemåneder. Undersøgelser tyder på, at ændringer i hoppens foder under diegivning ikke påvirker mælkens sammensætning. Herved kan man ikke opveje evt. mangler hos føllet via hoppen/mælken. Selve mælkeproduktion (mængden) påvirkes primært af hoppens foderstand. Hvis hoppen er meget overvægtig eller meget tynd, kan det reducere mælkeproduktionen.

Det er altså vigtigt at sikre at hoppen får både den rigtige mængde foder og den rigtige sammensætning, derudover skal man tage højde for at føllet fylder mere og mere i maven på hende og at der dermed er mindre og mindre plads til mad. Et koncentreret vitamin og mineralfoder med proteiner af høj kvalitet så som Optimal 1- Growth Balancer sammen med god kvalitet grovfoder, er derfor den bedste løsning.

 

FAKTABOKS:

Mineralerne påvirker hinanden og ubalanceret tilførsel kan til tider være årsag til store problemer. Overdosering af et mineral kan f.eks. gå ud over optagelsen af et andet, så man ender i en relativ mangelsituation. Langvarig overdosering af et mineral kan også ophobes i hestens krop og give anledning til sygdomsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at se på den totale mængde af mineraler i hestens foderration, og derefter afbalancere de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå skæve mineralforhold.

 

Fodring af det unge føl

Så snart føllet viser interesse for at optage fast føde - som regel omkring 2-3 ugers alderen – bør man begynde med et "startfoder" specielt til føl som f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer eller Creep Pellets. Det bør tildeles i små mængder, så føllet gerne skulle æde det fremfor hoppens foder. Derved er det vant til at optage fast føde, når det begynder at have behov for det omkring 8 ugers alderen, når hoppens mælkeproduktion falder og græssets kvalitet er faldende. Når føllet når 8 ugers alderen er største delen af dens tarmflora også etableret og immunsystemet har lært at genkende de ” gode” tarmflorabakterier. Det er vigtigt for udviklingen af føllets immunsystem at føllet får de rigtige bakterier ned i tarmen, da det sikrer et sundt immunsystem hele resten af dens liv. Vil man hjælpe denne proces, kan man, de første 8 uger, give føllet Immulix, der fodrer de gode bakterier og hjælper dem med at etablerer sig nede i tarmen.

Vækst kræver energi, og føllet skal have tildelt tilstrækkelig mængde kalorier fra mælken og senere foderet, for at kunne vokse optimalt. Hos føl og plage ønsker man en optimal, men ikke en maksimal vækst. Føllet/plagen skal vokse jævnt uden de store ryk og samtidig bibeholde en passende foderstand, hvor hesten hverken er for tyk eller for tynd – man må godt kunne ane ribbenene hos heste i vækst. Hvis foderet indeholder for lidt energi (kalorier), vil føllet/plagen tabe sig og ikke trives, som det skal. Hvis foderet indeholder for megen energi (typisk fra korn, kornrige blandinger eller græs), øges væksthastigheden, og derved øges risikoen for vækstproblemer.

Tilstrækkelige mængder protein er nødvendigt for at kunne udvikle knoglerne. 20 % af knoglemassen består af protein, og får føllet for lidt protein, vil det påvirke knoglestyrken negativt. Dette kan også ske, hvis det tilførte protein ikke har et tilstrækkelig højt indhold af essentielle aminosyrer, som er aminosyrer, som føllet ikke selv kan lave. Proteiner består af en masse mindre byggesten kaldet aminosyrer. De aminosyrer hesten oftest mangler hedder lysin, methionin og cystein. Om hesten får tilstrækkeligt, er helt afhængig af indholdet og mængden af grovfoderet, samt det kraftfoder vi giver hesten. De fleste typer kraftfoder til heste i vækst har et tilstrækkeligt højt niveau af protein og lysin, hvis de tildeles i den anbefalede mængde.

Udover energi og protein, er der mange forskellige vitaminer og mineraler, der har indflydelse på føllets udvikling. I forbindelse med udviklingen af knoglerne, skal man specielt være opmærksom på mineralerne kalcium (Ca), fosfor (P), kobber og zink. Kalcium og fosfor udgør en stor bestanddel af knoglerne og mangel på en af disse, vil øge risikoen for vækstproblemer. I det samlede foder (tilskud og grovfoder) bør Ca:P forholdet ligge omkring 1,4-2:1. Zink og kobber indgår i forskellige enzymer, der påvirker i udviklingen af knoglerne. Forholdet mellem zink og kobber bør være 3-5:1. Et ukorrekt forhold mellem vitaminer og mineraler, kan medføre de samme problemer, som hvis hesten var underforsynet. Både Optimal 1 – Growth Balancer og Optimal 2 – Stud Advancer, er formuleret med et korrekt forhold mellem vitaminer og mineraler, for at sikre optimal vækst for føl.

Referencer:

Cuddeford, D (1996): Equine nutrition. The Crowood Press Ltd., England.

Frape, D. (1998): Equine nutrition and feeding. Blackwell Science Ltd., England

Geor, Harris & Coenen (2013): Equine applied and clinical nutrition. Health, welfare and performance. Saunders Elsevier Ltd,s. 243-258.

Luthersson, N. (2013): Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark

Pagan, JD. (1998): Advances in equine nutrition. Nottingham University Press, England.

Robles M, Nouveau E, Gautier C, Mendoza L, Dubois C, Dahirel M, et al. (2018) Maternal obesity increases insulin resistance, lowgrade inflammation and osteochondrosis lesions in foals and yearlings until 18 months of age. PLoS ONE 13(1): e0190309