Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal i gang med unghestene. Hopperne skal være klar til kåringer og skuer i foråret, og 4-års hestene skal være klar til ungheste-klasser, hingstene har imidlertid været i gang siden efteråret med forbesigtigelser. Når vi starter op med de unge heste, er der en række særlige hensyn, der bør tages med hensyn til træning og fodring, for at give unghestene de bedst mulige forudsætninger for at præstere, samtidig med at de vokser. Den disciplin hesten skal trænes til (dressur/spring/distance/galopløb) har betydning for både valg af foder og træningstype. En velfungerende mave-tarmkanal er grundlaget for en velfungerende hest. Det er derfor vigtigt, at hesten fodres med tilstrækkelige mængder godt grovfoder i form af hø eller wrap. Grovfoder har et højt indhold af fordøjelige fibre, som er vigtige for at sikre et godt tarmmiljø.
Fodring
Grovfoder
Der stilles store krav til fodring af den unge hest, som stadig vokser og samtidig er i træning. Ved forøget træningsintensitet stiger hestens behov for energi, endvidere stiger behovet for næringsstoffer. Det er ikke nok, at hesten har en god afstamning og træningen er i top, hvis den bliver hæmmet på andre områder, som f.eks. ophobning af mælkesyre i musklerne, manglende udholdenhed, dårlig væskebalance eller andre lignende forhold, som kan skyldes ukorrekt fodring. Grovfoderet er særdeles vigtigt og bør være let fordøjeligt og have et højt energi- og proteinindhold, hvilket typisk er gældende for hø/wrap høstet tidligt på sommeren. Det er en god idé at få foretaget en analyse for bl.a. energiindhold (kalorier), protein og mineraler, så har man bedre mulighed for at tilpasse den øvrige fodring efter grovfoderet. Grovfoder (hø og wrap) samt lucerne og roefibre fungerer desuden også som et vanddepot (reservoir) i hestens stortarm og bidrager til udholdenhed, både i form af energi og ved at opretholde en god væskebalance, så hesten ikke dehydreres.
Protein
Foder til unge heste mellem 2 og 4 år i arbejde, skal indeholde en større mængde protein for at understøtte vækst og opbygning af muskelmasse. Hvis en 2-års plag skal have dækket proteinbehovet til vækst og arbejde, har den behov for 12-13% protein i den samlede fodermængde (hø/wrap og kraftfoder). Til en udvokset hest i moderat arbejde anbefales normalt 10-12 % protein. Desuden er det vigtigt, at proteinkvaliteten er i top dvs. at der er et højt indhold af aminosyren Lysin. Der ses ingen effekt af at overdosere med protein, det kan endda have en negativ effekt.
Mineraler
Foderets indhold af mineraler skal tage hensyn til både vækst og arbejde, hvor man specielt skal være opmærksom på foderets indhold af kalk, fosfor, kobber og zink. Foder til ungheste i træning skal have et højere niveau af kalk og kobber. Kalk har stor betydning for muskelfunktion og knogle mineralisering, mens kobber gives pga. en øget enzymaktivitet og produktion af røde blodlegemer. Endvidere er det af stor betydning, at forholdet mellem mineralerne er afbalanceret. Det opnås bedst ved at anvende et afbalanceret krybbefoder i form af tilskudsfoder eller vitamin-mineralblanding. Ved arbejde kan der desuden være et øget behov for antioxidanter i form af selen og E-vitamin til at afhjælpe de lette muskelskader, der kan opstå. Normalt dannes C-vitamin (antioxidant) og B-vitaminer af mikroorganismerne i hestens stortarm. Konkurrence heste har ofte behov for tilskud af C-vitamin og B-vitaminer pga. øget stresspåvirkning og heraf følgende dårligere tarmmiljø. Alle heste i arbejde bør som minimum tildeles salt (NaCl) i foderet. Hvis hesten sveder meget, bør man overveje at give den elektrolytter i stedet for salt.
Slutteligt er det vigtigt at understrege, at alle heste har behov for betydelige mængder hø eller wrap. Maksimering af godt stråfoder i hestens daglige foderration sikrer god trivsel og sundhed, samt reducerer forekomsten af fodringsrelaterede problemer som kolik, nyreslag og forfangenhed. Endvidere er det at foretrække, at ungheste fortsat kommer på fold, da motion og bevægelse også er med til at opretholde en god tarmfunktion.
Træning
Hvornår skal man gå i gang med sin unghest? Det afhænger af hesten og hvilken disciplin den skal anvendes til. Træningen bør ikke starte før, hesten er både fysisk og psykisk klar til det. Start evt. arbejdet med den unge hest fra jorden, således at den behersker de forskellige gangarter og øvelser uden at være belastet af rytteren. Formålet med træningen af unghesten er at opbygge hestens kondition og muskulatur, så den ubesværet kan bære rytter.
God grundkondition
Når man designer et træningsprogram, bør man overveje, hvilken disciplin hesten skal deltage i, hvilket niveau man forventer hesten skal præstere på, samt den tid der er til rådighed til at træne hesten i. Træningen skal tilpasses den enkelte hest, og der skal være en plan for hvert enkelt træningspas. Det kan derfor være en god ide at have et overordnet træningsprogram, der har til formål at forbedre fysisk og psykisk respons på motion. Dette opnås ved, at hesten får bedre styrke og udholdenhed, mindre ømhed, færre skader, større lyst til at arbejde, samt ved udvikling af hestens talent.
Det ideelle træningsprogram giver maksimalt udbytte ved mindst mulig træning. Ved tilpas træningsmængde sker der en mild muskelskade, som resulterer i en let forbedring, da der sker en overkorrektion ved reparation af lette muskelskader. Det er vigtigt at få afstemt arbejdsmængde og hvileperiode således, at pausen bliver lang nok til at tillade reparation af muskelskade, men ikke så lang, at den forbedring der er sket, går tabt. Når denne balance opnås vil kondition og muskelstyrke kontinuert forbedres. Det bør bemærkes, at ved træning med høj intensitet kræves en længere restitutionsperiode end ved træning med lav intensitet. Motion er medvirkende til sund knogledannelse og knoglemineralisering. Knogler tilpasser sig til arbejde ved at "styrke sig selv" - dette sker gradvist, så man må ikke gå for hurtigt frem. Efter 60 dage med 5 gange arbejde per uge, opnår knogler tilpas styrke. Vækstzonerne er næsten alle helt forbenede, når hesten er 3½-4 år gammel, og så er hesten udvokset.
Langt den største del af længdevæksten af knoglerne foregår imidlertid indenfor det første leveår. Det tager ca. 12 uger (10-15 uger) at få en hest i god træning. I opstarten er det vigtigt med langsomt arbejde 2-4 ugers skridt ved vejen eller i skoven for hånd eller under rytter, som regel effektivt til opbygning af muskler og kondition, samtidig med at hesten bliver stimuleret. Herefter startes op med skridt, trav og lidt kuperet træning evt. kan man benytte et skridtbånd med hældning. Vær opmærksom på muskelømhed, især når galoparbejdet påbegyndes. Det er vigtigt at variere det daglige arbejde med hesten ved f.eks. skovture, arbejde fra jorden og løsspringning, således at hesten hele tiden får nye udfordringer og oplevelser.
Overtræning
Overtræning opstår, når arbejdsmængden overstiger hestens træningsniveau eller ved utilstrækkelig restitutionstid mellem træningspas. Hvis hesten pludselig opfører sig anderledes end den plejer, er det vigtigt at finde årsagen hertil. Hvad enten den har ondt pga. for hård træning eller om der er andre forhold, som går sig gældende. Udmattelse og ømhed kan medvirke til et ændret bevægelsesmønster, hvilket medfører at kræfterne fordeles anderledes på ligamenter, led og knogler, og dette giver en øget risiko for skader. Man skal være særlig opmærksom ved voldsom respiration og svedudbrud. Det kan være en god ide at holde øje med unghestens puls. Den må højst være på 150 i minuttet for at undgå mælkesyre, som nedbryder muskler. Endvidere kan pulsen være et mål for intensiteten af træningen, og når man kender sin hests normalpuls ved et givent arbejde, har man mulighed for at reagere, hvis pulsfrekvensen er anderledes end normalt. Øget puls i hvile og under træning kan være tegn på begyndende overtræning.
Følgende symptomer kan være tegn på overtræning:
- Vægttab på trods af tilstrækkelig fodermængde
- Stivhed
- Nedsat appetit
- Irritabilitet/mistet arbejdsglæde
- Nedsat præstationsevne
- Øgede muskelværdier (ASAT, CK) (Findes vha. blodprøve)
Det er vigtigt, at unghesten er både fysisk og psykisk klar til at blive sat i egentlig træning. Hvis hesten ikke er mentalt klar, kan man med fordel give den en pause f.eks. ved at lukke den på græs nogle måneder sommeren over. Det er vigtigt at variere arbejdet og give sig god tid, når man træner en unghest. På den måde opnår man det bedste resultat, og får en hest der befinder sig godt under rytter og bevarer arbejdsglæden. Hvis du ønsker at tage til stævne med din hest, er det vigtigt at vurdere, hvornår hesten er klar til det. Transport til og fra stævner samt opstaldning i uvante omgivelser, kan være belastende for hesten.
Vil du vide mere?
Udover at handle om fodring af præstations heste, indeholder Foderbogen også kapitler om fodring af nøjsomme heste, avlshopper, ungheste og meget mere. Derudover er 3. udgave (udgivet 2013) af Dyrlæge Nanna Lutherssons "Den Store Foderbog" opdateret med den seneste viden særligt omkring forfangenhed, EMS (Equine Metabolic Syndrome) og Cushings syndrom.
Bogen er skrevet til alle hesteejere og personer med indflydelse på fodervalg til heste. Nanna skriver letforståeligt og formidler selv svært stof på en både interessant og brugbar måde.