Energi på stævnedagen

Typisk vil det være i forbindelse med konkurrencer eller lignende arrangementer, man kigger i retning af energiboosters for liiige at give hesten mere energi. Men før man køber ekstra tilskud, kan det være en god investering at overveje nedenstående spørgsmål.

Mangler hesten energi på stævnedagen eller er det et generelt problem?

Hvis hesten mangler lidt ekstra energi på stævnedagen, er der flere muligheder at vælge i mellem, men er hesten generelt træt og mangler energi, må man i gang med detektivarbejdet for at komme nærmere en evt. årsag. Er det i forbindelse med pelsskifte, kan det være en ide med tilskud af B-vitaminer som f.eks. B-Plus, men mangler hesten energi pga. overvægt, manglende kondition/muskelstyrke eller hestens temperament, er det bedre givet ud at have fokus på optimering af den daglige træning og fodring, fremfor at fokusere på energitilskud på stævnedagen.

Man kan være heldig, at et energitilskud vil hjælpe på stævnedagen, men det vil ikke ændre det generelle problem.

Er man i tvivl om hesten almene trivsel, bør man selvfølgelig tale med sin dyrlæge omkring dette.

Mangler hesten muskelstyrke/-sætning kan man gennemgå foderplanen med fokus på, om hesten får tilstrækkelig byggesten (protein og essentielle aminosyrer) til at understøtte muskelsætningen. Får hesten ikke tilstrækkelig mængde af byggesten til musklerne, kan muskulaturen ikke udvikles. Har hesten brug for ekstra støtte til muskelsætningen, kan man supplere med forskellige tilskud - hvilket der er mest hensigtsmæssigt til ens egen hest afhænger bl.a. af hestens foderstand. Er hesten en nøjsom type og har tendens til overvægt, kan man supplere foderplanen med Equitop Myoplast, som bidrager med de gode byggesten uden en væsentlig mængde kalorier. Har man en hest, som har brug for ekstra kalorier kan man supplere foderplanen med f.eks. lucerne, som har et højt indhold af næringsstoffer til muskelsætningen eller en mindre mængde Optimal 9 - Build 'N Shape. Husk at hvis hesten er undervægtig, vil den have sværere ved at udvikle muskulaturen, da det kræver energi at bygge muskler.

Vitaminer som E-vitamin er også en vigtig brik i opbygningen af hestens muskulatur. E-vitamin fungerer som en antioxidant og er med til at nedbryde og fjerne de affaldsstoffer som ophobes i hestens muskler under træningen.

Husk væskebalancen

Til heste i arbejde bør man supplere kraftfoderet med et tilskud af salt eller elektrolytter. Årsagen til at hesten skal have tilskud af salt eller elektrolytter er, at heste udskiller en del af disse salte via sved.

Mængden af væsketabet og dermed også mængden af elektrolytter der tabes, afhænger af arbejdstiden, arbejdsbelastningen samt omgivelsernes temperatur og luftfugtighed. Hesten har ingen elektrolytdepoter, som den kan trække på, hvorfor det er nødvendigt at tildele det dagligt i foderet.

Elektrolytter er betegnelse for mineraler i saltform. De er vigtige bestanddele af hestens kropsvæske, og deres funktion er bl.a. at opretholde normal muskel- og nervefunktion og vedligeholde en normal væskebalance. Mangel på elektrolytter kan bl.a. føre til nedsat fornemmelse for tørst/sult, nedsat nerve- og muskelfunktion, og derved nedsætte hestens præstationsevne samt øge risikoen for fordøjelsesproblemer.

Hurtig eller langsom energi?

Uanset om det er hurtig eller udholdende energi som hesten mangler, bør man ikke foretage foderændringer på stævnedagen. Er der behov for justeringer, bør man introducere et nyt foder gradvist i god tid før stævnet, så man ikke står med en større foderændring, samtidig med at hesten skal præstere og er udsat nye stressende situationer.

Er det udholdenhed der mangles?

Bliver hesten træt efter ca. ½ times arbejde og har hesten behov for udholdende energi, kan man give den mere fibre i form af hø/wrap, lucerne, opblødte roepiller eller tilskud i form af olie. Denne type af foder bidrager til den langsomme, udholdende energi svarende til, når vi spiser rugbrød – ikke en hurtig energi som chokolade og sodavand, men mad som gør at vi kan "køre længere på literen".

Giver man hesten et tilskud af olie kan det bidrage til hestens udholdenhed, ved at hesten kan "lære" at bruge olien som energikilde, hvorved hesten producerer mindre mælkesyre i forhold til ved kornrig fodring. Herved spares glykogendepoterne i musklerne, og hesten udholdenhed forbedres. Heste med tendens til stress/nervøsitet kan have en fordel ved at erstatte en del af korn mængden med olie. Herved bliver hesten typisk mere afbalanceret og rolig, da tildelingen af stivelse reduceres. Ude i naturen ville hestens foder primært bestå af fibre og ikke olierigt foder. Undersøgelser har dog vist, at heste er gode til at fordøje olie i begrænsede mængder, hvis hesten vænnes gradvist til det. Olie nedbrydes og optages i tyndtarmen, hvor nedbrydningen sker vha. galdesalte. I modsætning til f.eks. mennesker har heste ikke nogen galdeblære, så galdesaltene bliver udskilt hele tiden fra leveren. Det gør, at mængden af olie per måltid ikke må blive for stor. Hos konkurrenceheste bør man max. give 1 dl/100 kg kropsvægt/dag. Dette svarer til max. 5 dl/dag for en hest på 500 kg. Ved denne dosering anbefales det at supplere med ekstra E-vitamin. Typisk er det dog tilstrækkeligt med ca. 3 dl/dag – fordelt på 3 måltider. Ved denne dosering, er det ikke nødvendigt at supplere med ekstra E-vitamin, hvis hestens behov er dækket i den daglige fodring. Hesten skal som nævnt vænnes gradvist til denne mængde olie – der går op til 12 uger før hesten fuldt kan udnytte energien i olien. Efter en måneds pause går der igen 10-12 uger før man ser effekt.

Vil hesten ikke spise olie, kan man prøve at bruge et foder med højt fedtindhold som f.eks. Equi-Jewel, som består af risklid med et naturligt højt fedtindhold.

Er det den hurtige, eksplosive energi som efterspørges?

Har hesten generelt en god energi ved den daglige træning, men mangler liiige det sidste hurtige energi på stævnedagen, kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på stivelsesniveauet i foderet, fodermængden samt fodringstidspunktet før arbejde. Hvis foderet ændres, bør et nyt foder bør stadig introduceres gradvist i god tid før stævnet.

Da der er mange forskellige muligheder for at tilføre hesten ekstra energi til stævnet, må man tage udgangspunkt i hestens temperament, hestens foder samt typen af konkurrence.

Sukker/stivelsesrigt foder som f.eks. havre eller et kraftfoder indeholdende forskellige kornsorter, kan give en hurtigt skud af energi, da kornet nedbrydes og optages forholdsvist hurtigt i kroppen, svarende til at vi spiser chokolade eller drikker sodavand. Indeholder kraftfoderet kornsorter såsom byg, majs eller hvede, bør de være varmebehandlet for at hesten bedst muligt kan fordøje det. Havre kan hesten forholdsvist nemt fordøje, og er derfor ikke nødvendig at varmebehandle.

"Uddrag af den Store Foderbog, kapitel 8 – fodring af konkurrenceheste".

Når det drejer sig om tildeling af kraftfoderet før arbejde, er der stadig en del debat forskerne imellem, men en generel anbefaling er, at tildeling af kraftfoderet skal være en mindre mængde (max. 1,5 kg til en stor hest) med højest indhold af sukker/stivelse på 1 g/kg kropsvægt per måltid svarende til 1,25 kg havre til en 500 kg hest. Kraftfoderet bør tildeles senest 3-5 timer før arbejde. 

Tildeler man kraftfoder tættere på arbejds tidspunktet end de 3-5 timer, er det behæftet med stor usikkerhed og kræver ikke mindst, at man kender hesten meget godt, da det er svært at ramme toppen af kurven (se fig. 4, rød kurve), hvorefter blodsukkeret hurtigt falder igen. Er blodsukkeret begyndt at falde, vil hesten mangle energi, og risikoen for fejl vil stige.

Selvom kraftfoderet skal tildeles flere timer før arbejde, må hesten må ikke sultes og det anbefales derfor at tildele mindre mængder grovfoder (ca. 1-2 kg hø/wrap til en stor hest) i timerne op til arbejde. Husk at hesten altid skal have adgang til friskt drikkevand.

Mash som oftest er et mix af forskellige ingredienser såsom korn, fibre, urter m.m. kan også være en god måde at bidrage med hurtig energi, hvis den vel at mærke indeholder korn. Mash tildeles ofte i mindre mængder, men bør tildeles i god tid før arbejde, på samme måde som nævnt i afsnittet omkring korn. Er Mashen opblødt, kan det også bidrage til hestens væskebalance, hvilket understøtte hestens præstation og specielt være en fordel til heste, som ikke drikker nok. Mash kan også være velegnet til som et mindre måltid efter hårde præstationer ved stævner, især de, som forløber over flere dage eller til distancestævner, som et lille måltid i pauserne.

Koncentrerede næringstilskud til heste - i daglig tale ofte kaldet energiboostere, og som oftest findes i pastaform, men fås også i pulver og som flydende tilskud - består typisk af forskellige næringsstoffer så som elektrolytter, sukker, aminosyrer og forskellige vitaminer/mineraler herunder B-vitaminer og E-vitamin. Formålet med disse er at give energi og overskud ved ernæringsmæssig støtte af energistofskiftet og muskelfunktionen i situationer, hvor hesten laver mere end normalt f.eks. til stævner, hvor hesten skal præstere flere gange på en dag eller flere dage i træk. Om hesten er i underskud af disse næringsstoffer eller har et forøget behov, kan være forskellen på om man vil opleve en forskel ved brug af disse energiboosters.

Referencer:

Geor, Harris & Coenen (2013): Equine applied and clinical nutrition. Health, welfare and performance. Saunders Elsevier Ltd.

Johanssen, K. Træning og restitution, www.brogaarden.eu

Luthersson, N., 2013. Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark

Luthersson, N.: Opbygning af muskler og kondition, www.brogaarden.eu

Luthersson, N.:Den trætte hest, www.brogaarden.eu

Uddrag af den Store Foderbog – kapitel 8 Fodring af konkurrenceheste, www.brogaarden.eu

Vervuert, I. (2008): Feeding Schedule during competition day in performance horses, In: Saastamoinen, M.T. & W. Martin-Rosset (eds): Nutrition of the exercising horse, EAAP Publication No. 125, Wageningen Academic Publishers, The Netherlands, p. 295-302

Vil du vide mere?

Udover at handle om fodring af præstations heste, indeholder Foderbogen også kapitler om fodring af nøjsomme heste, avlshopper, ungheste og meget mere. Derudover er 3. udgave (udgivet 2013) af Dyrlæge Nanna Lutherssons "Den Store Foderbog" opdateret med den seneste viden særligt omkring forfangenhed, EMS (Equine Metabolic Syndrome) og Cushings syndrom.

Bogen er skrevet til alle hesteejere og personer med indflydelse på fodervalg til heste. Nanna skriver letforståeligt og formidler selv svært stof på en både interessant og brugbar måde.