Information om eksotiske dyr

Nyheder

Trivselslegat uddelt: dyrepasserelever hædres for opgave om trivsel hos dyr

Trivselslegat uddelt: dyrepasserelever hædres for opgave om trivsel hos dyr

Skrevet af Rolf Momberg-Jørgensen
torsdag, november 19, 2020
Brogaarden undersøger

 

Trivselslegat uddelt: dyrepasserelever hædres for opgave om trivsel hos dyr

Fredag eftermiddag, den 13. november, blev Brogaardens Trivselslegat uddelt til tre stolte dyrepasserelever fra dyrepasseruddannelsen i Roskilde. Eleverne har indleveret deres afslutningsopgave til bedømmelse inden for én af uddannelseslinjerne forsøgsdyr, zoo eller hest. Dyrepassereleven med den bedste opgave inden for hvert område fik ved legatuddelingen stor ros af dommerne for at præsentere konkrete forslag, der vil skabe mere trivsel hos dyrene.

 

Brogaardens Trivselslegat er indstiftet for at fremme trivsel og velfærd hos dyr. I år har elever fra Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde) haft mulighed for at indlevere deres afslutningsopgave til bedømmelse. Opgaverne er blevet vurderet af tre uafhængige ekspertkomitéer med specialister inden for områderne forsøgsdyr, zoo og hest.

 

Dyrevelfærd i fokus

De tre modtagere af Brogaardens Trivselslegat har hver skrevet en afslutningsopgave, der forener teori og praksis, så deres tanker kan anvendes direkte til at forbedre dyrenes trivsel. ”Det kræver ansvarlighed at omgås dyr. Uanset om det er i fritiden eller i forbindelse med et arbejde. De tre dygtige dyrepasserelever har med deres opgaver sat en tyk streg under behovet for sundhed og trivsel hos dyr i zoologiske haver, hestehold og blandt forsøgsdyr”, forklarer Rolf Momberg-Jørgensen, der er medejer af Brogaarden, som leverer foder til kæledyr og heste over hele landet.

 

En fremtid som dyrepasser

De tre dyrepasserelever Susanne Jørgensen, Ann-Sofie Odgaard og Ida Leirviks har gået på Vilvorde i Roskilde. Ann-Sofie Odgaard bor i Gentofte og håber på en fremtid som hestemanager i en konkurrencestald, på en rideskole eller et stutteri. Hendes afslutningsopgave fokuserede også på, hvad man kan gøre, hvis heste ikke er glade, når de skal i konkurrence. Hvis hesten eksempelvis pisker med halen eller har mulen i vejret. ”Årsagerne kan bl.a. være, at hesten er fodret forkert, så den ikke har ressourcer til at deltage i en konkurrence”, fortæller Ann-Sofie. Ligesom de to andre legatmodtagere, får hun 10.000 kr. for arbejdet med hendes afslutningsopgave.

 

Målet er sunde og glade dyr

Der er ofte fokus på de akademiske faggrupper – især dyrlægerne – inden for de tre områder. ”Vi mærker tydeligt, at der i disse år for alvor bliver sat fokus på dyrevelfærd og sundhed hos dyr – både blandt privatpersoner, i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutionerne. ”Dyrepassereleverne har den daglige omgang med dyrene. Derfor er det utrolig glædeligt, at eleverne har prioriteret

 

dyrevelfærd som et tema i afslutningsopgaven”, uddyber Rolf Momberg-Jørgensen. Han håber, at de tre legatmodtageres syn på dyrevelfærd med tiden vil sprede sig til alle, der arbejder enten professionelt med dyr eller har dyr på hobbyplan.

 

FAKTABOX

 

Ekspertkomité Zoo:

Direktør Bjarne Klausen, Odense Zoologiske Have

Direktør Jesper Stagegaard, Ree Park

Direktør Richard Østerballe, Givskud ZOO

 

Forskning:

Prof. Axel Kornerup; Hansen, Københavns Universitet, dept. of vet. med.

Dyrlæge Henriette Hansen, H. Lundbeck A/S

Dyrlæge Thomas Bertelsen, 3R gruppen, Novo Nordisk A/S

 

Hest:

Dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren, forfatter til ”Den store foderbog”

Dyrlæge, Ph.D Julie Fjeldborg, Københavns Universitet, Sektion for Medicin og Kirurgi, Formand ”Hestens Værn”

Lic. Scient, Ph.D. Janne W. Christensen, Århus Universitet, Inst. for husdyrvidenskab; adfærd og stressbiologi 

   

Om Brogaardens Trivselslegat

Brogaardens Trivselslegat på 3x10.000 kr. uddeles årligt til én fra hver af de 3 uddannelseslinjer på dyrepasseruddannelsen: forsøgsdyr, zoo og hest. Det er legatets formål at motivere studerende på de tekniske skoler til at gøre en ekstra indsats for at bidrage til at afdække og formidle viden til fremme af sundhed og trivsel hos dyr, vi holder i fangenskab. Skolerne kan indstille elever, som i løsningen af deres afsluttende opgaver har lagt særlig vægt på at afdække og formidle viden om faktorer, der er vigtige for at fremme trivslen hos dyr, f.eks. ved at undersøge forhold omkring miljøberigelse, fodring, management og opstaldning. For at komme i betragtning til legatet, skal opgaven indeholde konkrete og velbegrundede forslag til, hvordan de belyste problemstillinger kan håndteres, og hvordan løsninger kan implementeres i praksis. Opgaverne bedømmes for hver linje af en uafhængig ekspertkomité bestående af 3 deltagere. De 3 vindere kan anvende legatet til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med deltagelse i relevante faglige konferencer eller arrangementer.

 

Yderligere information

Medejer af Brogaarden Rolf Momberg-Jørgensen

Mobil: 2681 7080

Mail: rm@brogaarden.eu

www.brogaarden.eu           

Lynge, 13. november 2020