Gør jagthunden klar til jagtsæsonen

Gør jagthunden klar til jagtsæsonen

Skrevet af Rolf Andersen - Hundetræner
onsdag, september 16, 2020
Aktive hunde Jagthunde

Har du en ung hund, der skal trænes i alle de jagtlige discipliner, eller er din hund en ældre, erfaren hund, der skal blive lidt strammere i de forskellige jagtdiscipliner, så vil denne artikel nok være noget for dig. Familiehundeejere skal endelig også læse med, for egentlig er de fleste familiehunde oprindeligt af jagtstammer. Fælles for alle hunde er dog, at de skal have god hjernemad, og ikke den søbemad det er dagligt at cykle 280km. med hunden løbende ved siden af.  Her har jeg rettet træningen direkte mod jægere og deres hunde, men familiehunde kan altså sagtens være med.


Der var engang en hundetræner, der sagde, at det værste for en jagthunds træning er, at gå på jagt med den. Paradoksalt, men rigtigt nok, da jagt jo er uforudsigeligt. Man kommer ud for mange uforudsete situationer, og da der sker meget omkring en, har man måske ikke rigtig overskud til at gribe ind, når det er ved at gå galt. Derfor er det en god ide at gøre noget for at rette op efter jagtsæsonen, så hunden igen er skarp og klar til næste efterår.
Det er bestemt også værd at tænke på, at næsten alle jagthunde jo er familiehunde i otte-ni måneder om året, hvor der ikke er jagt. I al den tid skal hunden også motiveres, ligesom træningen skal holdes ved lige.
Udover de helt basale lydighedsting som sit, bliv, hjemkald og ved fod, er det godt at træne hundens skarphed i apportering. En apportering er jo, at hunden henter, og bringer, det du beder den om. Men hav i tankerne, at der er tre discipliner under dette: Markering, frit søg og dirigering. Dem ser vi på her.

Først markering

En markering er når hunden ser et emne falde og markerer nedslaget, altså noterer sig hvor emnet faldt. Her bruges kommandoen "Apport", eller som jeg bruger det, hundens navn. Det sidste gør jeg fordi jeg har flere hunde med, og ønsker at det kun er  den hund jeg nævner, der apporterer. Metoden til markeringstræning hedder på godt dansk Target Training, og består i al sin enkelthed i at man kaster en dummy, mens hunden sidder ved kasteren, og sender hunden. Hvis hunden ikke løber direkte til nedfaldsstedet, men søger for kort, hjælpes den ved at kalde den til fod og gå ind på halv afstand. Nu kastes en ny dummy med samme nedfaldssted som den første, hunden sendes, og vil sikkert finde dummyen. Derefter går hund og træner tilbage til stedet, hvor første kast røg af sted. Hunden sendes igen, og nu kommer den helt ud i det rigtige område, for den har nu tilliden til at stole på, hvad den ser. Grunden til, at hunden ikke skal hjælpes ved at sige Søg eller andet, i en markering er, at den vil vænne sig til at få hjælp, og derfor vil den spørge om hjælp efter kort tid, i stedet for at arbejde selvstændigt med at finde dummyen. Varier afstanden og tiden for hvornår hunden sendes, og er det en ung hund, der trænes, så er det op på tæerne, og ud og hent en del af dummyerne selv, ellers lærer den, at det er den, der skal hente hver gang. Så vil du undgå at lære hunden at knaldapportere, altså løbe uden en kommando, er det bare på med løbeskoene. Tag en ven med til at stå lidt på afstand af jer og kaste, når markeringerne bliver længere end du selv kan kaste. Gør langsomt øvelsen sværere med længere afstand, og over forskellige terrænskift som stendiger, åer eller vand så dybt, at hunden kan svømme.
Anvend store 500 g. dummys og helst i mørk/lys kontrast, da det drejer sig om at hunden tydeligt skal kunne se dummyen falde. Alle hunde er farveblinde og ser ikke orange og grønne farver. Sort/hvid eller mørkeblå/hvid er rigtig gode til denne øvelse, og hvis man på de meget lange markeringer vil tydeliggøre yderligere, kan der bindes en strimmel stof i dummyen, der blafrer, når den kastes.

Frit søg

Det frie søg bruges hvis hunden skal efterapportere, og ikke har set emnet falde. Typisk lader man den søge i et afgrænset område, hvor man ved der bør ligge noget. Det er vigtigt at denne kommando er en anden end markeringskommandoen, for hunden skal være helt klar over, at nu skal der søges, og næsen skal bruges.
I fritsøgtræningen er det vigtigt, at hunden får succes hver gang. Ellers vil den miste interessen, og ikke tro på, at der er noget, og vi vil jo helst opnå, at den bliver ved og ved, til den finder de svære fugle. Nu er det jo hunden, der har næsen, så vi må sætte vor lid til, at den bruger den stædigt.
Begynd med at sætte hunden af og, i noget ikke alt for tæt bevoksning, lægge en dummy. Kast den ikke, da øvelsen ikke må kunne forveksles med en markering. For at lære hunden kommandoen, går du tilbage til hunden, der jo har set dummyen blive lagt. Der giver du kommandoen, og viser retningen med hånden. Jeg siger "Søge", men kommandoen kan være alt, bare den ikke kan forveksles med andre kommandoer. Hunden vil nu løbe ud i området, og efter lidt snusen rundt, finde dummyen. Når den har lært hvad, der forventes med søg kommandoen, kan man begynde at lægge dummyer ud, uden at den har set det. Brug tre dummys og læg dem ud således: Den første lægger du ca. 30m. lige frem for dig. Forestil dig et omvendt V, og læg så de næste to på hver af V´ets ben. På den måde forhindrer du at hunden snubler over en anden dummy på vej hjem til dig  og bytter, eller tager dem begge med. Når øvelsen sidder fast, kan du øge til fem dummys, idet du med afstand, lægger to  dummys langs hvert V-ben. Husk hvor du har lagt dem, ellers er det svært at finde dem bagefter, for i denne øvelse skal hunden kun hente nogle af dem, så succesen opnås. Er der kun en tilbage, bliver det svært for en uerfaren hund. Hvis hunden går i stå, eller spørger, hjælpes der med at gå lidt frem i området, og gentage kommandoen. Så snart den arbejder igen, står træneren stille.
I modsætning til markeringsøvelsen, er det ved søget en god idé at bruge de orange, grønne eller røde dummys, da det i denne øvelse er hundens evne til at bruge næsen, ikke øjnene, der trænes.

Dirigering

Så kommer vi til den nok vanskeligste disciplin hunden skal lære, dirigeringen. En del jægere træner det slet ikke, men det er en kæmpe fordel for jægeren at kunne dirigere sin hund. Denne disciplin bruges til at sende hunden ud i en lige linje, og finde et emne som er langt væk, og som den ikke ved er der. Typisk en fugl, der er faldet meget langt, og som hunden ikke har set. Bevares, man kunne jo gå til området med hunden, og lade den søge i stedet, men der kunne måske være en bred å, som man ikke kan komme over, eller det kunne være en anskudt fugl, der ville løbe, hvis der går for lang tid før man når frem.
Her skal endnu en kommando vælges, mange siger "Ud", nogle siger "Back", men vælg selv hvad der passer, bare den ikke kan forveksles med andet.
Den spæde begyndelse i denne disciplin er at finde et spor, sti eller hegn, man kan sende hunden ud ad. Det er en stor hjælp for den, at denne lineal viser vejen. Sæt hunden af, gå ca. 10-15m. ud, og læg dummyen.
Gå tilbage til hunden, før hånden med flad hånd hen langs siden af dens hoved, så du viser retningen. Sig nu kommandoen og den vil løbe ud og finde den udlagte dummy, der er synlig for den. Øvelsen er, at hunden lærer, at når den bliver sendt, løber den lige ud, for der er helt sikkert en dummy derude. Her kan med fordel bruges dirigeringsdummys, de er konkave, så de kan stå oprejst, og hunden får nemmere øje på dem.
Nu øges afstanden gradvist ved, at dummyen ligger samme sted, men afstanden øges, ved selv at gå bagud med hunden.
Når den er sikker i denne øvelse, forkortes afstanden igen, men nu skal den ikke se dummyen blive lagt. Øg afstanden igen, og begynd at finde andre stier at øve på. Når hunden ikke længere er i tvivl om øvelsen, begynder man at lave små dirigeringer, men ude i terrænet, uden linealens hjælp. Byg langsomt op til afstanden er et par hundrede meter. Går noget galt, så gå lidt tilbage i træningen. Hvis hunden ikke løber lige ud, så kald den hjem, forkort afstanden, og byg op igen.

Hundetræning skal være sjovt

Husk at det altid skal være sjovt at træne, både for fører og for hund, og at de to første øvelser er helt nødvendige at en jagthund kan. Den sidste er morderlig praktisk, når man ikke selv vil gennem en å for at hjælpe, og derudover er det dejlig blæret at kunne bruge sin hund på længere afstand.

God fornøjelse - Rolf Andersen