Nøjsomme hesteracer og græs

Nøjsomme hesteracer og græs

Skrevet af Nanna Larsen
fredag, marts 26, 2021
Foderstand Græs/heste på græs Heste Overvægt

Foråret og sommeren er på vej, hvilket betyder mere lys, mere varme og længere dage. Dette betyder også at græsset begynder at spire frem, og de fleste af os glæder os til at lukke vores heste på grønne græsenge til sommer. Men hvordan er det nu lige med nøjsomme ponyer og heste og græs?

Nøjsomme ponyer og heste har et fordøjelsessystem, der er tilpasset et hårdført klima, med lav næring i den føde der er at finde. Dette betyder blandt andet, at nøjsomme ponyer tygger langt mere på deres grovfoder, og mængden af græs på vores marker i Danmark er langt større end fra det klima ponyerne er tilpasset til. De nøjsomme racer har også et fordøjelsessystem, der er godt udviklet til at udnytte al foderets næring, og de optager derfor en større andel af næringsstofferne i foderet. Derudover har nøjsomme ponyer generelt set en lavere insulinsensitivitet, og blodsukkeret hos disse ponyer stabiliseres væsentligt langsommere end hos andre heste (Frape, 2007; Luthersson, 2013).

Vi ved altså at nøjsomme racer dårligere kan tåle højt sukkerindhold end andre racer. Dette betyder så, at når vi indgræsser, og lader vores heste gå på græs om sommeren, skal vi, især, have fokus på de nøjsomme racer.

Om foråret, netop nu, hvor lyset og varmen kommer tilbage, vokser græsset. Når græsset vokser, producerer det en masse sukker og kulhydrater. Denne mængde sukker og kulhydrater vil, hvis græsset står uberørt sørge for at græsset vokser, sætter frø og formerer sig. Men når vi lukker vores heste ud på forårs- og sommergræsset er sukker- og kulhydratindholdet meget højt, fordi græsset i denne periode har de optimale vækstbetingelser. Græs der bliver begrænset i dets vækst, fx på grund af lave temperaturer (<5 grader), høje temperaturer (>25 grader), for meget vand eller for lidt vand indeholder mere sukker, da planten ikke udnytter sukkeret til at vokse af, men ophober det i stedet (Lintrup, n.d.; Luthersson, 2013).

Sukkerindholdet (g/kg tørstof) er højest i april til juni, hvor de fleste begynder at indgræsse deres heste. Oveni at sukkerindholdet er højest i disse måneder er det også fra maj til juni at der er flest foderenheder i græsset per hektar (SEGES - Landbrugsinfo, 2021).

Studier med welsh og shetlandsponyer har vist, at hvis man kun lukker ponyer på græs i nogle timer, så æder de konstant, og kan faktisk nå op på samme mængde græsindtag, som hvis de gik på døgngræs. Studiet viser faktisk at ponyerne begyndte at indtage op mod 2,6 kg græs på få timer. Med en anbefalet daglig grovfodermængde på 1,5-2 kg grovfoder per 100 kg hest, ville welsh og shetlandsponyerne have indtaget omkring halvdelen af deres anbefalede indtag på disse få timer (Ince et al., 2011).

Forskellen er at hvis hestene kun er på græs i få timer, så bliver indtaget af græs og dermed også sukker koncentreret til disse få timer, og hestenes blodsukker vil være højt i denne periode, og kroppen vil have svært ved at regulere for det store indtag. Hvorimod hvis ponyerne går på dag- eller døgngræs på næringsfattigt græs, der ikke er stresset, så bliver indtaget af sukker fordelt ud over dagen eller døgnet, og kroppen vil derfor ikke lide lige så stor belastning, grundet det jævne optag. Dette gælder selvfølgelig for nogle nøjsomme heste og ponyer, mens andre ikke vil grovæde uanset mængden af tid på græs. Nogle nøjsomme heste og ponyer vil dog også have den modsatte adfærd, og grovæde alle 24 timer, hvis de kommer på døgngræs. Dette scenarie er i så fald det værste, da hesten så vil have et konstant højt indtag af sukker, og derfor vil kroppen blive voldsomt belastet og man risikerer eventuel fedme og forfangenhed.

Når vi skal indgræsse vores heste er der mange løsninger på hvordan vi begrænser indtaget i en periode. Nogle lukker kun på græs et par timer, andre stribegræsser, nogle bruger mundkurv. En rigtig god strategi indeholder en tilvænningsperiode, hvor man langsomt indgræsser hestene, hvorefter de kan gå på græsset i så lang tid, som de er tilvænnet til. Vores heste har forskellig adfærd i forhold til græs og indgræsning, så vores græsningsstrategi skal tilpasses den enkelte hest.

Når vi har heste på græs, hvor størstedelen af hestenes fødeoptag er græs, skal vi balancere krybbefoderet udfra hvor meget græs hesten kan tåle, og hvor meget den skal præstere. Den mængde af græs og eventuelt andet grovfoder hesten indtager i løbet af dagen, er den del af foderplanen der bidrager med flest gram sukker, da det er her hesten indtager størstedelen af den mængde foder den får. Foderet i krybben er sjældent årsagen til problemer med sukkerindtag, da denne mængde er betydeligt mindre end grovfodermængden. Dog skal krybbefoderet tilpasses, hvis hesten fx er i vækst eller skal præstere i sporten, da disse aktiviteter kræver mere end blot at hesten er dækket minimalt ind. Vi skal altså være opmærksomme på at vores heste stadig er dækket ind med vitaminer og mineraler og eventuelt ekstra energi, som er krævet af det hesten skal præstere.

 

Referencer:

Frape, D. (2007). Equine Nutrition and Feeding: Third Edition. In Equine Nutrition and Feeding: Third Edition. https://doi.org/10.1002/9780470751053

Ince, J., Longland, A. C., Newbold, J. C., & Harris, P. A. (2011). Changes in proportions of dry matter intakes by ponies with access to pasture and haylage for 3 and 20 hours per day respectively, for six weeks. Journal of Equine Veterinary Science, 31(5–6), 283. https://doi.org/10.1016/j.jevs.2011.03.106

Lintrup, R. (n.d.). Den store forfangenheds guide (M. B. Thøfner, A. M. Danscher, N. Luthersson, C. Brøkner, H. H. Hansen, L. Andersen, J. Fielden, L. Schmidt, & M. Larsen (eds.); 2nd ed.). Magasinet hest.

Luthersson, N. (2013). Den Store Foderbog (3.). Brogaardens Forlag.

SEGES - Landbrugsinfo. (2021). Prognose for afgræsningsmarken. https://www.landbrugsinfo.dk/public/e/9/f/foder_fodring_afgrasningsprognose