Avlsarbejdet danner grundlag for hele den næste generation af rideheste, og det er i dag ikke kun professionelle stutterier, der avler heste, men også den almindelige hesteejer. Der bruges meget tid og mange kræfter, avlsarbejdet kan være utrolig omkostningsfuldt, og det kan nogle gange være overvældende at huske på alle de gode råd, man får rundt omkring. Optimal fodring af vores avlshopper er en af forudsætningerne for at opnå gode resultater i avlsarbejdet, og selvom fodring af heste kan være dyrt, er det altså en god investering i fremtidig succes med avlen.
Gode råd
- Hold avlshoppen i optimal foderstand – hun må ikke blive for tyk eller for tynd
- Husk vitamin A og E omkring tidspunktet for ifoling af hoppen
- Sørg for tilstrækkelig tildeling af protein i foderet, og vær opmærksom på stigende behov sidst i drægtigheden samt under diegivning
- Vær opmærksom på korrekt vitamin- og mineraltilførsel og brug velegnet tilskudsfoder
- Husk at opjustere foder til hoppen sidst i drægtigheden samt igen efter foling
- Vær opmærksom på hoppens foderstand lige efter foling – hun kan tabe sig meget hurtigt
- Væn hoppen til at spise olie et par måneder inden foling, for at kunne forebygge vægttab sidst i drægtigheden og under diegivning
Optimal fodring af avlshoppen
Fodringen har stor betydning for avlshoppens reproduktion, uanset om din hoppe skal sættes i fol, er drægtig eller har føl ved siden. Hvis hoppen tildeles de nødvendige næringsstoffer, har hun de bedste betingelser for at reproducere sig optimalt. Hoppen er drægtig i ca. 11 måneder og vil producere mælk til føllet indtil fravænning. Hun har forskellige næringsbehov i de forskellige faser af denne reproduktionscyklus, hvilket helt overordnet kan inddeles i tre faser med hvert sit fokuspunkt:
- Ifoling eller tidlig drægtighed (0-6 måneder)
- Sidste del af drægtighed (7-11 måneder)
- Diegivning
Grovfoder, græs og foderstand
Det vigtigste i hoppens diæt er grovfoderet, og der skal være tilstrækkelig af det i en god kvalitet. Mange har avlshopper gående på græs om sommeren, hvor de fleste kan dække deres energibehov fra græsset. I vinterperioden og det tidlige forår er græsset ikke næringsrigt nok alene, og man bør tilbyde hende hø eller wrap. Det er en fordel at bruge hø eller wrap med en analyse, da det så er nemmere at supplere grovfoderet med protein, vitaminer og mineraler i korrekte mængder.
Foderstanden kan påvirke evnen til at komme i fol, og hverken en for tyk eller for tynd hoppe er at foretrække. For tykke eller tynde hopper kan have uregelmæssige brunster og dermed nedsat evne til at komme i fol, så hoppens behov for kalorier skal derfor dækkes korrekt. Overvægt har desuden betydning for føllets udvikling, og der er set øget forekomst af vækstforstyrrelser samt unormalt stofskifte hos føl fra overvægtige hopper. Man bør derfor holde sin avlshoppe i en passende foderstand igennem alle perioder i hendes reproduktionscyklus for at sikre hendes sundhed, og at føllet kan udvikle sig til en sund ridehest.
Ifoling af hoppen og den tidlige drægtighed
Når hoppen skal sættes i fol, er hendes fertilitet afhængig af, at hun får dækket sine behov, som er svarende til enten vedligeholdelsesbehov eller det arbejde hun laver. Selvom din avlshoppe går på græs eller har hø eller wrap tilgængeligt, har hun stadig behov for tildeling af vitaminer og mineraler, da hun sjældent ellers er dækket ind. Hvis hun er godt dækket ind med næringsstoffer, øges chancen for at hun kommer i fol. Hun bør være i en passende foderstand, inden man går i gang med at ifole hende, da en slankekur eller opfedning også vil påvirke hendes evne til at komme i fol negativt. Studier indikerer dog, at en langsom øgning i vægt i den første halvdel af drægtigheden er fordelagtigt for at hoppen opbygger depoter, hun kan trække fra senere hen i drægtigheden, hvis behovet opstår.
Man bør i denne periode især være opmærksom på at dække hendes behov for protein, vitamin A og E, da disse er vigtige for optimal funktion af æggestokke og livmoder. Som regel får hoppen vitaminerne fra grovfoder af god kvalitet, men i visse tilfælde, kan ekstra tilskud være nødvendigt for at øge fertiliteten. Der er ikke nok protein i grovfoderet til at dække hendes behov, så hun skal forsynes med protein fra krybbefoderet. Protein nedbrydes i tarmsystemet til aminosyrer, som derefter optages i kroppen. Det er vigtigt at vælge et foder til hesten, der har gode proteinkilder, hvor aminosyresammensætningen er korrekt. Kornprodukter har et lavt indhold af protein, mens lucerne er en god proteinkilde.
Når hoppen er blevet drægtig begynder den lille celle at udvikle sig til et foster. De første ca. 0-7 måneder af drægtigheden vokser fosteret langsomt, og hoppen har derfor endnu ikke et øget behov for hverken kalorier eller næringsstoffer sammenlignet med før drægtigheden. Her skal man bare være opmærksom på, at hun holder en passende foderstand.
Den højdrægtige hoppe
Når hoppen rammer den sidste del af drægtigheden øges behovet for kalorier og visse næringsstoffer, da fosterets vækst nu er skudt i vejret. Det er vigtigt at justere på fodringen for at sikre hoppens fortsatte sundhed samt optimal udvikling af fosteret. Behovet for energi kan stige med 25% og samtidig bliver fosteret større og optager mere plads i bughulen. Pladsmanglen i bughulen kan give udfordringer for nogle hopper, som kan miste appetitten i denne periode. Her vil energidepoter fra tidligere i drægtigheden komme hopper med nedsat ædelyst til gavn, da de har mulighed for at bruge af disse. Det er også en fordel at bruge et koncentreret foder af en god kvalitet, hvor udnyttelsesgraden af næringsstofferne er høj, så hun ikke behøver at spise så store mængder krybbefoder for at være sikret de nødvendige næringsstoffer. Hoppens behov for protein stiger med ca. 40%. Udover det generelle behov for vedligeholdelse af kroppens organer og strukturer, benyttes protein nemlig også til udvikling af fosteret samt begyndende mælkeproduktion. Det er en fordel at have fokus på hoppen allerede nu, da hendes sundhed også er en forudsætning for at hun kan komme hurtigt i fol igen, hvis det er planen.
Meget tyder på at perioden lige inden foling er et kritisk tidspunkt, hvor fodring af avlshoppen har stor betydning for føllets sundhed. Det er bevist at et højt stivelsesindtag hos hoppen sent i drægtigheden efterfølgende påvirkede føllets udvikling af knogler og led negativt. Man bør derfor gøre sig selv den tjeneste at have fokus på hoppens foder på dette tidspunkt.
Råmælken
Avlshoppen skal levere vigtig råmælk til sit føl umiddelbart efter foling. Råmælken er en tyk og koncentreret portion mælk, som har et ekstraordinært højt indhold af energi, essentielle næringsstoffer og antistoffer. Det er beregnet til at føllet hurtigst muligt kan komme på benene. Føllet fødes uden antistoffer og vitamin A og E, og de er derfor nødvendige at få fra råmælken. Når føllet får den næringsrige råmælk, vil det få de bedste betingelser til at udvikle et godt immunforsvar. Vitamin A har betydning for en optimal udvikling af syn og immunforsvar, mens vitamin E er en kraftig antioxidant vigtig for føllets sundhed og er også væsentlig for optimal funktion af cellemembraner i kroppen. Råmælkens kvalitet afhænger af hoppens fodring især i de sidste tre måneder af drægtigheden, og studier har vist, at tildeling af den specifikke kulhydratforbindelse, mannan oligosaccharide (MOS), fra gærceller øger mængden af antistoffer i hoppens råmælk. Derfor kan dette være en god mulighed at tildele hoppens foder for at give føllet en ekstra god start på livet.
Den diegivende hoppe
En avlshoppe med føl ved siden skal bruge store mængder energi på at producere mælk til føllet, samtidig med at hun har sine egne behov at få dækket ind. Et føl kan opnå en daglig tilvækst på 1,2 kg de første levemåneder, og for at understøtte denne vækst, skal der produceres store mængder mælk. Derfor skal hun sættes op i fodermængde for at dække det stigende energibehov og for at undgå vægttab under diegivningen. Man oplever tit at hoppen taber sig hurtigt efter foling, og her er det vigtigt at kompensere med flere lettilgængelige kalorier, så hun ikke bliver for tynd. Her kan man bruge olie som en ekstra kilde til det, da det bidrager med mange kalorier på en lille mængde. Hoppen skal introduceres langsomt til olie, så for at kunne udnytte denne mulighed, bør hun vænnes til olien i god tid. På den måde kan man let tilgodese både det øget behov for kalorier under diegivningen og den eventuelle nedsatte ædelyst sidst i drægtigheden. Ved at undgå et større vægttab hos hoppen, kan man også øge hendes chance for at komme i fol igen, hvis hun skal det.
Mængden og kvaliteten af hoppens mælk er i øvrigt vigtig, da den forsyner føllet med livsnødvendige næringsstoffer. Mælken har et højt indhold af mineraler og protein, og derfor skal hoppen forsynes med dette for ikke at komme i underskud. Hvis hun underforsynes samtidig med at føllet dier, kan hun komme i underskud og vil tære på de depoter, der allerede findes i kroppen. Således kommer mælken som regel ikke til at mangle noget, men det bliver på bekostning af hoppens reserver. Føllet er derfor ikke nødvendigvis en god indikator for, hvor godt avlshoppen har det, og hvordan hendes ernæringsmæssige status er. Det er derfor nødvendigt at vurdere avlshoppen for sig.
Vigtige mineraler via mælken
Hoppens føl er afhængig af at optage mineraler fra mælken, og derfor er hoppens behov for disse øget under diegivningen. Hvis ikke hoppen er dækket korrekt ind og ingen depoter har fra tidligere, kan det gå ud over både hendes egen og føllets sundhed. Hvis hoppen ikke har depoter at trække fra, kan der derfor komme til at mangle næringsstoffer i mælken. Mangel på selen hos hoppen kan f.eks. medføre muskelsvaghed hos føllet, hvor det kan blive nødvendigt at tildele et ekstra tilskud af dette til både hoppe og føl.
Calcium og fosfor er mineraler, som findes i høj grad i hoppens mælk, og hendes behov for disse stiger derfor drastisk sidst i drægtigheden og i begyndelsen af diegivningen, hvorefter de falder i takt med at mælkeproduktionen falder. Mineralerne er begge primært aflejret i knoglerne, og er derfor vigtige byggesten til udvikling af føllets knogler. Hvis hoppen ikke forsynes med nok calcium og fosfor til at dække behovet til mælkeproduktionen, vil der blive trukket mineraler fra hendes knogler. Man kender ikke med sikkerhed de sundhedsmæssige konsekvenser af demineralisering af knoglerne hos diegivende hopper, men det leder til en svagere knoglestruktur, som formodes at øge risikoen for skader. Tilstrækkelig forsyning til hoppen er derfor vigtigt, mens også forholdet mellem de to skal være korrekt. Det optimale forhold mellem calcium og fosfor i foderet er 2:1, da det svarer til det naturlige forhold mellem de to mineraler i knoglerne.
Referencer
Chavatte-Palmer, P, Robles, M (2019). Developmental programming: Can nutrition of the mare influence the foal's health? European Equine Health and Nutrition Congress, 9th edition
Delesalle C, de Bruijn M, Wilmink S, Vandendriessche H, Mol G, Boshuizen B, Plancke L and Grinwis G (2017). White muscle disease in foals: focus on selenium soil content. A case series. BMC Veterinary Research, 13:121
Luthersson, N. (2004): Den store Foderbog. Brogaardens Forlag, Danmark
Frape (1998). Equine Nutrition and Feeding
Geor, Harris, Coenen (2013): Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier Ltd
Peugnet P, Robles M, Mendoza L, Wimel L, Dubois C, Dahirel M, et al. (2015). Effects of Moderate Amounts of Barley in Late Pregnancy on Growth, Glucose Metabolism and Osteoarticular Status of Pre-Weaning Horses. PLoS ONE 10(4): e0122596
Robles M, Nouveau E, Gautier C, Mendoza L, Dubois C, Dahirel M, et al. (2018). Maternal obesity increases insulin resistance, low-grade inflammation and osteochondrosis lesions in foals and yearlings until 18 months of age. PLoS ONE 13(1): e0190309
Spring P, Wenk C, Connolly A and Kiers A (2015). A review of 733 published trials on Bio-Mos®, a mannan oligosaccharide, and Actigen®, a second generation mannose rich fraction, on farm and companion animals. Journal of Applied Animal Nutrition, Vol. 3