Fedme og ernæringsmæssige ubalancer
I dag kendes sammenhængen mellem ernæringsmæssige ubalancer og stofskiftelidelser og det har medført en del ændringer både i den måde vi fodrer og håndterer vores heste på. Overvægt og fedmerelaterede sygdomme udspringer også af nogle genetiske faktorer, men der er en meget stor sammenhæng mellem for lidt motion og for meget foder og i særdeleshed energirigt foder, herunder også manglende grovfoderanalyser, som kan fortælle noget om kalorieindholdet i hestens daglige foder. Derudover har en stigende bekymring for fordøjelsesproblemer skabt en situation, hvor hesten helst ikke må stå for længe uden adgang til grovfoder. Overvægt er et stigende problem i befolkningen og statistikker viser at vores kæledyr inklusiv hestene følger trop, hvilket medfører lignende livsstilsbetingede udfordringer med sundhedsmæssige konsekvenser.
Fedme og stofskifteproblemer
Stofskiftelidelser rammer i dag mange heste og desværre fører de ofte andre problemer med sig som f.eks. fedme og insulinresistens. Grundlæggende er det en konsekvens af for højt energiindtag sammenholdt med for lidt motion, som kan have betydning for hestens sundhed på sigt. Oftest har hestene en historik med overvægt i flere år og synlige fedtdepoter på kroppen, specielt omkring hals og nakke (fedtkam), skuldre, ryg, bagpart, halerod og mave. Derudover kan de have hævelser over øjnene eller omkring kønsorganer. Insulinresistens medfører ofte også et dårligt immunforsvar, hvor der ses en tendens til hudproblemer eller dårlig sårheling.
Stofskifteproblemer udvikles ikke fra dag til dag, men kan tage flere år og det er meget individuelt fra hest til hest, hvor lang tid det tager og hvor påvirket hesten bliver. Det kan være svært at opdage de tidlige tegn, men begynder hesten, at tage på og få synlige fedtdepoter, kan dette være begyndelsen. Desværre opdager mange først, at hesten er insulin resistent efter hesten, har været syg med forfangenhed og på dette tidspunkt kan det være svært, at rette op på igen.
Hvad er insulin resistens
Insulin har den opgave at normalisere blodsukkeret efter et måltid, men er hesten insulinresistent fungerer dette ikke, som det skal. Konsekvensen vil derfor være at hesten har forhøjet blodsukker og af samme årsag forhøjet insulin. Insulinresistens er en nedsat følsomhed overfor hormonet insulin og dette betyder at cellen ikke får det sukker, som den skal bruge for at producere energi. Når cellen mangler energi, sætter den gang i en alternativ energiproduktion fra fedt, som giver en øget inflammation i cellen. Denne inflammationsproces skaber på sigt en del problemer for hesten, som kan få hudproblemer, dårlig sårheling samt et generelt udfordret immunsystem.
Slankekuren
Når hesten skal slankes, er det vigtigt, at den indtager mindre energi uden at miste vigtige proteiner, vitaminer og mineraler. Energi i form af sukker og stivelse bør så vidt det er muligt erstattes af fibre, som indeholder mindre energi. Det er ikke muligt, at fjerne sukker og stivelse helt, da alle råvarer – inklusive græs, hø og lucerne - indeholder sukker og stivelse, men det kan reduceres betydeligt. Det er vigtigt at slankekuren er fornuftig og at hesten ikke sultes ned i vægt ved f.eks. at halvere det daglige foder. En hest, der skal slankes, skal fortsat have livsvigtige næringsstoffer, som protein, vitaminer og mineraler samt energi fra råvarer, som hesten tåler. Sultes hesten ned i vægt vil dette påvirke dens forbrænding og stofskifte fordi den i første omgang vil tære på egne depoter, hvilket ikke kun er fedtdepoterne, men i højere grad også muskulaturen. Dette kan på længere sigt betyde, at hesten kan have svært ved at opretholde sin forbrænding, da det er muskulaturen, der i høj grad skal sikre hestens forbrænding opretholdes.
Kraftfoderet - hvad skal det indeholde?
Kig foderet igennem og vælg et foder med et højt indhold af fibre samt et lavt indhold af sukker og stivelse. Det er ikke optimalt for hesten helt at undgå sukker, da nogle sukkerarter er vigtige for hestens fordøjelse og foderudnyttelse. Der findes 8 essentielle sukkerarter, som hesten skal have igennem sit foder og derudover findes der også sukkerarter, som fungerer som præbiotika, og derfor ikke påvirker blodsukkeret. Derimod bidrager de til en optimal fedtsyresammensætning i bagtarmen, så hesten opnår en længere mæthedsfornemmelse samt et mere stabilt blodsukker.
Kvaliteten af protein og aminosyreprofilen er også vigtig for bevarelse af muskulaturen, så den kan opretholde en effektiv forbrænding. Derudover kan der være behov for ekstra tildeling af mineraler og vitaminer i en periode for at understøtte restitution.
Kraftfoderet skal levere de næringsstoffer, som grovfoderet ikke leverer, hvilket betyder at en grovfoderanalyse har stor betydning, så det er muligt at balancere foderplanen korrekt. Derfor er det vigtigt at alliere sig med en fagperson i forhold til udarbejdelse af en korrekt foderplan.
Græs og fruktan
De græssorter, der vokser i Norden er C3 græstyperne, og denne græstype trives bedst i et koldere klima og starter med at vokse, når temperaturerne når omkring 7 °C og har optimal vækst mellem 16°C og 24 °C. Disse græssorter lagrer fruktan, som den energiform der anvendes til vækst. Efterhånden som planten vokser og stænglen bliver længere, jo større bliver indholdet af mere tungt fordøjelige fibre som cellulose, hemicellulose og lignin.
Fruktaner er en gruppe af letforgærbare fibre, som findes i græs. Fruktan bliver ofte forvekslet med sukker, men det er det ikke. Fruktan er en fiber, som ikke påvirker hestens blodsukker, men fordi fruktan er lagerformen af sukker vil der ofte være højt sukker, hvis der er meget fruktan i planten. Fruktan bliver så nedbrudt til sukker, som er den energiform, som planten skal bruge, når den vokser i løbet af de mørke timer om natten.
Lavfruktan-græsser er de mere sikre?
En lavfruktan græsblanding er ikke fruktan- eller sukkerfri. Den ophober stadig både fruktaner og andre sukkerarter, men det handler i høj grad om, hvilke fruktaner der dannes. Hvis du vælger en lavfruktan græstype til din mark betyder det altså ikke at den er sukkerfri, da sukkerindholdet vil stige præcis lige så meget som de andre græsarter. Hvis du vil kende sukkerindholdet i græs eller andet grovfoder, så er det eneste, der kan give dig brugbar information, -en analyse.
Indgræsning
Det anbefales altid at være forsigtig omkring indgræsning af din hest uanset om den tidligere har haft udfordringer med forfangenhed eller ej. Græsset kan i de første forårsmåneder indeholde store mængder sukker og dette kan bidrage til en stor forandring i hestens tarmflora og dermed også øge risikoen for fordøjelsesproblemer. For en normalt fungerende hest bør græs ikke blive et større problem og derfor bør indgræsning også kunne gennemføres helt uproblematisk, hvis hestens fordøjelse får tid til at vænne sig til den ændring der sker.
I tabellen nedenfor gives et eksempel på hvordan indgræsning kan foregå.
Tabel 1: Et eksempel på hvordan indgræsning kan foregå for en sund og rask hest uden en historik med forfangenhed (kilde: Brogaardens fodringsrådgivning)
Har du en hest med en historik med fedme eller forfangenhed anbefales det ikke at følge ovenstående eksempel, men derimod at der foretages en professionel vurdering fra f.eks. tilknyttet dyrlæge om hvorvidt det er forsvarligt at lukke hesten på græs, eller om det skal være i færre timer.
Motion
En vigtig del af løsningen mod fedme og insulinresistens, er en ændring af hestens daglige rutiner og udover en foderændring så spiller motion en afgørende rolle. Motion er med til at stabilisere blodsukkeret samt en øgning af fedtforbrændingen, men derudover, så ændrer det også på hele energiproduktionen i cellen, da cellen øger energiproduktionen i cellen og sukkeroptaget i cellen øges og effektiviseres. Daglig motion over en længere periode kan derfor helt ændre hestens stofskifte og forbrænding og det er denne opregulering i energistofskiftet inde i cellen, der har afgørende betydning for normaliseringen af hestens insulinfølsomhed og blodsukkerniveau.
Litteratur:
Argo, C.M., Curtis, G.C., Grove-White, D., Dugdale, A.H., Barfoot, C.F., Harris, P. A. (2012) Weight loss resistance: A further consideration for the nutritional management of obese Equidae. Veterinary journal. 194, 179-188.
Asplin, K. E., Sillence, M. N., Pollitt, C. C. McGowan, C. M. (2007) Induction of laminitis by prolonged hyperinsulinaemia in clinically normal ponies. Veterinary Journal. 174, 530-535.
Bamford, N. J., Potter, S. J., Harris, P. A., Bailey, S. R. (2014). Breed differences in insulin sensitivity and insulinemic responses to oral glucose in horses and ponies of body condition score. Domestic Animal endocrinology. 47, 101-107.
Basinska, K., Marycz, K., S’mieszek, A., Nicpon, J. (2015). The production and distribution of IL-6 and TNF-α in subcutaneous adipose tissue and their correlation with serum concentrations Welsh ponies with equine metabolic syndrome. Journal of Veterinary Science. 16, 113-120.
Frank, N., Geor, R. J., Bailey, S. R, Durham, A. E., Johnson, P.J. (2010). Equine metabolic syndrome. Journal of Veterinary Internal Medicine. 24, 467-475.
Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition, Health, welfare and Performance. Saunders, Elsevier, Edinburgh
Morgan, R., Keen, J., McGowan, C. (2015). Review: Equine Metabolic Syndrome. Veterinary Record. 173-179.
National Research Council (NRC). 2007. Nutrient Requirements of horses, 6th ed. Washington, DC: National Academy Press.