En artikel i 2 dele omkring optimal fodring af islandske præstationsheste.
Er man målrettet og stiller store krav til hestens ydeevne, er god planlægning og den rigtige ”værktøjskasse” afgørende for, om hesten kan indfri forventningerne. Når præstationerne udebliver eller er nedsat, kan årsagen ofte findes i energimangel, mælkesyreophobning og/eller elektrolyt- og væskemangel. Men hvordan findes balancen i fodringen for at give hesten de bedste betingelser til at yde det maksimale?
For alle heste gælder det, at en optimal tildeling af grovfoder, olie, korn/kraftfoder og vitaminer/mineraler er forudsætningen for optimal trivsel og præstation. Den indbyrdes vægtning af den samlede foder/tilskudsmængde afhænger af hestens alder, temperament, størrelse og arbejdets varighed og intensitet (hygge i skoven, gangartstræning, forberedelse til pasløb eller konkurrence).
Når hesten ikke lever op til den forventede præstation, er de fodringsmæssige årsager oftest:
• Energimangel
• Mælkesyreophobning
• Elektrolyt- og væskemangel
• Manglende muskelsætning
• Foderstand (over- eller undervægtig)
Energiomsætning
Afhængig af hestens arbejdstype er det vigtigt for en optimal præstation at vælge de rigtige fodermidler. For at kunne vælge det rigtige til ens hest, må man vide hvordan hesten bruger energien fra de forskellige fodertyper. Der findes to måder, som hesten kan bruge den oplagrede energi fra foderet til mekanisk/fysisk energi, så den kan udføre muskelarbejde:
1. Aerob energiomsætning – kræver ilt. Denne energiform omsættes langsomt og giver hesten energi til skridt, langsom trav og galop. Det giver hesten udholdende energi, hvor både kulhydrater (stivelse) og fedt forbrændes, og overskydende mælkesyre kan omdannes og fjernes fra kroppen med udåndingsluften. Denne energiomsætning er meget effektiv – danner 12 gange mere energi i forhold til den anaerobe energiomsætning.
2. Anaerob energiomsætning – kræver ikke ilt. Ved denne energiomsætning omdannes energien meget hurtig. I modsætning til aerob energiomsætning – er det er kun glukose og glykogen der kan omsættes til energi. Fedtdepoter kan ikke nå at bruges til denne energiomsætning, hvilket gør at hesten kun har energi til kort tid. Der dannes mælkesyre som affaldsstof og risikoen for ophobning af mælkesyre er stor, hvilket kan nedsætte udholdenheden, da hesten mærker træthed – man oplever at hesten ”går død”. Ophobning af store mængder mælkesyre kan resultere i beskadigelse af muskelcellerne og hesten risikerer at få nyreslag.
De forskellige fodertyper
Det er vigtigt at kombinere de forskellige energikilder i korrekte forhold, for at tilgodese hestens fordøjelsessystem og en optimal præstation. Hestens behov for tildeling af hurtig og langsom energi, afhænger af typen af hest og arbejde, den udfører.
Fordøjelige fibre – langsom frigivelse af energi
En foderplan bør baseres på grovfoder (fordøjelige fibre) fra hø eller wrap, hvilket gælder alle heste. Hesten er planteæder og har brug for fordøjelige fibre fra f.eks. hø, wrap, lucerne m.fl. En høj andel af fordøjelige fibre i den daglige foderration, er med til at sikre en sund og velfungerende hest.
Halm og frøgræshalm er ikke velegnet, som eneste grovfoder til heste eller til at erstatte tildeling af hø/wrap, idet det stort set er ufordøjeligt for heste, men det kan sagtens være velegnet som supplement og beskæftigelse. Man skal altid være opmærksom på kvaliteten af grovfoderet. Det skal selvfølgelig være frit for støv, mug og svampesporer. Grovfoderet bør være let fordøjeligt og have et højt energi- og proteinindhold til præstationsheste, hvilket typisk er gældende for hø/wrap høstet tidligt på sommeren. Vær altid opmærksom på at det er velegnet til ens egen hest, da der kan være stor forskel på typen af islændere. Nogle er trivelige og har brug for grovfoder, som er senere høstet og dermed har et lavere kalorieindhold. Det er en god idé at få foretaget en analyse for bl.a. energiindhold (kalorier), protein og mineraler, så har man bedre mulighed for at tilpasse den øvrige fodring efter grovfoderet. Andre kilder til fordøjelige fibre er bl.a. lucerne og roefibre (SKAL opblødes i vand!).
Grovfoder (hø og wrap) samt lucerne og roefibre fungerer desuden også som et vanddepot (reservoir) i hestens stortarm og bidrager til udholdenhed både i form af energi og ved at opretholde en god væskebalance, så hesten ikke dehydreres.
Korn/stivelse – hurtig frigivelse af energi
Grovfoderet alene giver ikke altid tilstrækkelig energi til konkurrencehesten. Nogle heste har behov for korn eller kornrigt foder for at få tilstrækkelig energi til arbejdet. Korn er opbygget af stivelse/kulhydrater, hvilket giver en hurtig frigivelse af energi. Hurtig frigivelse af energi bruger hesten eksempelvis ved en kortvarig og intensiv præstation som pasløb.
Korn (stivelse) skal optages i hestens tyndtarm, som er kort, og der er derfor kun en begrænset kapacitet til at optage stivelse. Hvis denne kapacitet overskrides, kan stivelsen fortsætte ud i stortarmen og skabe problemer som kolik, diarré og forfangenhed. Desuden er hesten også i større risiko for at få nyreslag, hvis der fodres med store mængder korn. Det er derfor vigtigt at begrænse hestens daglige indtag af korn.
Der er stor forskel på indholdet af stivelse i de forskellige kornsorter, hvor de tre mest brugte kornsorter til heste er havre, byg og majs.
Havre: indeholder ca. 40 % stivelse. Stivelsen i havre består af korte og simple molekyler som er letfordøjelige for heste. Havre kan i de fleste tilfælde gives hel, da skallen er blød og let kan tygges. Nogle heste reagerer ved at blive stressede, nervøse/ophidsede og urolige, når de fodres med havre, da det har en stor indflydelse på blodsukkeret.
Byg og majs: indeholder hhv. ca. 50 % og 60 % i stivelse. Stivelsen i disse korntyper består af lange og komplekse molekyler, som hesten har svært ved at fordøje. Begge har et forholdsvist højt kalorieindhold. Både byg og majs bør varmebehandles, da de komplekse stivelsesmolekyler klippes op i mindre stykker, så hesten får nemmere ved at fordøje og udnytte det.
I færdige foderblandinger bør man være opmærksom på, hvilke typer korn der anvendes og om det er varmebehandlet eller ej. Det er afgørende for, hvor fordøjeligt det er for hesten.
Fedt – langsom frigivelse af energi
Fedt/olie er en meget koncentreret form for energi – kalorier. En hest kan tildeles mange kalorier på en lille mængde, da det har et højt kalorieindhold. Fordelen ved at bruge olie er bl.a. at mængden af korn kan reduceres, hvilket kan bidrage til øget udholdenhed pga. nedsat produktion af mælkesyre. Der kan bruges vegetabilske olier: Majs-, raps-, soja- og solsikkeolie er de mest almindelige. De har det samme kalorieindhold, men forskellig smag, majs- og solsikkeolie er de mest milde. Fedt/olie er ikke en naturlig del af hestens føde, men hesten er god til at udnytte det i fordøjelsessystemet. Det er dog vigtigt, at der sker en langsom tilvænning. Vær opmærksom på, at man først ser den maksimale effekt efter ca.10-12 uger. Efter en måneds pause går der igen 10-12 uger før man ser effekt.
Vitaminer og mineraler
Det er vigtigt, at hesten dækkes ind med vitaminer og mineraler. Det er en fordel at bruge en kombination af organiske og uorganiske mineraler, da det er med til at sikre en god optagelse. Når hesten bliver redet påvirker det behovet for forskellige vitaminer og mineraler afhængigt af arbejdstypen og - mængden. Når hesten sveder under arbejde udskiller den via sveden forskellige mineraler, der samlet går under betegnelsen elektrolytter. Elektrolytter påvirker bl.a. hestens væskebalance, og mangel på disse kan medføre en nedsat præstationsevne. Under hårdt arbejde i forbindelse med træning og konkurrence, sker der en øget muskelaktivitet. Dette øger hestens behov for bl.a. kalcium, da kalcium har stor betydning for muskelfunktionen. Behovet for kobber stiger som følge af øget enzymaktivitet og forhøjet produktion af røde blodlegemer, og behovet for antioxidanter som selen og E-vitamin stiger på grund af en øget produktion af affaldsstoffer og frie radikaler. Ved konkurrenceheste gælder dog de samme forhold som for alle andre heste – de har brug for afbalancerede vitamin og mineraltilskud i korrekt dosering frem for enkelttilskud baseret på tilfældige oplysninger og skrøner.
Referencer:
Dunnett, C.E., Marlin, D..J., Harris, R.C., 2002. Effect of dietary lipid on response to exercise: relationship to metabolic adaptation. Equine Exercise Physiology 6. Equine vet. J., Suppl. 34 (75-80). Edt. Hinchcliff, K.W., Geor, R.J. and Pagan, J.D.
Harris, P., 2005. Feeding the endurance horse. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO) (61-84). Edt. Arno Lindner.
Luthersson, N., 2004. Den store foderbog. Brogaardens forlag, 2. ed.
Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 1. del. – Konkurrencehestens energiomsætning. Tölt, nr. 7 (54-58).
Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 2. del. Den optimale forberedelse. Tölt, nr. 8 (32-37).
Marlin, D. & Nankervis, K., 2002. Equine Exercise Physiology. Blackwell Science.
Møller, J. et al., 2000. Fodermiddeltabel. Rapport nr. 91. Landsudvalget for kvæg.
Valberg, S., 2005. Differential diagnosis and nutritional management of equine exertional rhabdomyolysis. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO). P. 139-157. Arno Lindner.