FED ELLER FIT? SÅDAN HER HULDVURDERER DU DIN HEST

FED ELLER FIT? SÅDAN HER HULDVURDERER DU DIN HEST

Skrevet af
onsdag, november 20, 2019
Foderstand Forfangenhed Heste Overvægt

Antallet af heste og ponyer i klassificeret som overvægtige eller fede er stigende. Heste og ponyer med overvægt har øget risiko for lidelser som forfangenhed/laminitis, og derfor har vi alle et ansvar for at sikre, at vores heste ikke bliver for tykke men holder en sund kropsvægt.

Huldvurdering er en praktisk og meget håndgribelig made at bestemme din hests huld. Den gør dig i stand til at direkte at føle de forandringer der måtte ske med din hests vægt. Visuelle vurderinger er sjældent så nøjagtige som hands-on vurderinger, så det er vigtigt at gennemgå sin hest nøje. Den kan ofte være svært at se forskelle på muskler og fedt, men når du mærker efter, bliver det meget tydeligt. Muskler føles hårde og fedt meget mere blødt og blævret og nogle gange nærmest bulet

Huldvurdering er ikke bare nyttig for overvægtige heste, det kan også bruges til at følge udviklingen for heste der skal tage på!

Du bør huldvurdere din hest hver anden uge for at kunne fange eventuelle ændringer i vægt før de bliver for store og potentielt kan give helbredsproblemer. Ideelt er det den samme person, der huldvurderer hesten hver gang for at undgå at forskellige personer gør det forskelligt. Der er dog intet galt med at få en "second opinion".

Når du huldvurderer din hest, skal du dele den ind i 3 områder:

  1. Hals og skuldre – alt foran skulderbladet
  2. Midten – fra bag skulderbladende til hoftehjørnet
  3. Bagparten – alt bag hoftehjørnet

Hvert område får en score fra 0 til 5, og så udregner man et gennemsnit for hele hesten. Dette er meget vigtigt, fordi heste ikke lagrer fedt jævnt over hele kroppen. Nogle heste kan forekomme "benede” over ribbenene, men har store mængder fedt over deres nakke, skuldre og bagpart. Disse heste kunne faktisk have for meget fedt og være overvægtige på trods af at man kan se deres ribben.

Ideelt set bør du sigte mod en samlet huldscore på mellem 2,5 og 3 i en skala fra 0 til 5, hvor 0 er meget tynd:

1 = Tynd

 

 2 = Moderat   

 

3 = God

 

 4 = Fed

 

5 = Meget fed

Hals og skuldre:

  • Find nakkeligamentet og følg det ned langs halsen med tommel og pegefinger.

  • Lad hånden løbe langs med halsen ned mod skulderen og rundt over skulderen. Hvis din hest har for meget fedt over skulderen, vil hånden glide let over overgangen mellem hals og skulder, uden at blive stoppet af skulderbladets kant.
  • Klem huden bag skulderbladet

  • Check for fedtdepoter i den supra-orbital fossa (fordybning) over øjnene.

Når du har gjort det kan du give din hest en score for hals og nakke ved at bruge kriterier nedenfor:

0 – Meget tynd = meget markeret og ”knoglet” hals, tynd ved overgangen mellem hals og ryg.
1 – Tynd = markeret hals, tynd ved overgangen til ryg.
2 – Moderat = Tynd men fast hals.
3 – God = Ingen fedtkam (undtagen hingste), fast hals, skuldreblade kan tydeligt mærkes.

4 – Fed = lille fedtkan, bred og fast, fedtophobning over skulderen.

5 – Meget fed = Bred/høj fedtkam, folder, som trækker ned ad halsen og skuldre der er dækket af fedt.

Midten:

  • Lad hånden glide diagonalt over ribbenene mens du presser ned.

  • Placer din hånd over hesten rygsøjle. Hvis hånden er helt fladt er der fedtaflejringer på begge sider af rygsøjlen. Kan du der i mod "folde" hånden "omkring" rygsøjlen er fedtlaget tilpas. Kig langs hele rygsøjlen for at vurdere fedtlaget.

  • Mærk efter torntappene langs med hestens ryg.

0 – Huden er stram over ribbenene og ribbenene er meget synlige, torntappene har skarpe kanter der nemt kan ses.

1 – Ribbenene er let synlige, huden går ind på begge sider af rygsøjlen og torntappene er synlige.

2 – Ribbenene kan lige anes, torntapperne kan lige mærkes. Hånden er som en C-form over rygsøjlen.
3 – Ribbenene kan ikke ses, men nemt mærkes. Der er ingen “tagrende” af fedt på hver side af rygsøjlen.

4 – Ribbenene er ikke synlige og svære at mærke. Der er fedt på begge sider af rygsøjlen..
5 – Ribbenene er helt dækkede af fedt og kan ikke mærkes, der er en dyb “tagrende” af fedt på begge sider af rygsøjlen.

Bagparten:

  • Placer hånden fladt på det øverste punkt af bagparten og mærk efter toppen af hoften.
  • Lad hånden glide langs bagparten mod halen og mærk efter haleroden.

  • Find hoftehjørnet og læg hånden over det som en skål og mærk efter knoglerne


0 – Hoften er kurvet og huden er stram over knoglerne. Bagparten er indsunket og der er en fordybning ved halen og på begge sider af hoften.
1 – Bagparten er indsunken men huden er ikke så stram. Hoften og bagparten er veldefinerede og der er en fordybning ved halen.
2 – Bagparten er flad på begge sider af rygsøjlen, bagparten er veldefineret og der er en lille fordybning ved halen. Lidt fedt kan evt. mærkes ved hoften. 

3 – Hoften og halebenet er dækket med fedt og rundet, men hoftekammen kan nemt mærkes.

4 – Fedt begynder af forme en “tagrende” på midten af bagparten over rygsøjlen, hoften kan føles ved at presse let ned.
5 – Dyb “tagrende” over bagparten til haleroden, huden er strukket ud og hoften kan ikke mærkes.

Når du har scoren for alle sektionerne lægger du dem sammen og dividerer med 3. Det giver den overordnede score.

Ud over den overordnede score kan det være en god ide at holde øje med gjordmålet med et vægtmålebånd. Det kan tage noget tid før du kan se ændringer, da det fedt der aflejres omkring organer altså inde i hesten kan forsvinde først og gøre gjordmålet mindre før man ser noget udenpå. Ved at bruge et vægtmålebånd kan man se de små ændringer, der kan vise at du og din heste er på rette vej.

Print D&H's  huldscore-skema, så bliver det nemmere at holde styr på hestens vægt og udvikling. Download via link herunder.

https://www.dodsonandhorrell.com/storage/Helpline_Weight_Chart_A5.pdf