Information om eksotiske dyr

Kategorier

Trivselslegat
Trivselslegat

Nyheder

Subakut vomacidose og fejgæring hos browsere og grazerere i zoologisk have

Subakut vomacidose og fejgæring hos browsere og grazerere i zoologisk have

Skrevet af Dyrlæge og zoo ernæringsekspert Kristina Johansen
tirsdag, december 01, 2020

Af dyrlæge og zoo ernæringsekspert Kristina Johansen

Mange grazere og browsere i zoo får stadig for meget stivelse og sukker og for lidt fibre hvilket kan føre til ernæringsmæssige ubalancer, der i sidste ende kan resulterer i subklinisk vomacidose og fejlgæring. Vi ser tilfælde af begge dele hos drøvtyggere i zoos, og en del af disse kan måske undgås. Endnu flere tilfælde diagnosticeres formodentlig aldrig, men tilskrives andre årsager.

Vomacidose opstår, når der kommer ubalance i mikroorganismerne i vommen. Dette kan være forårsaget af for meget sukker og stivelse og tildeling af får få eller forkerte fibre – så falder pH, hvilket skaber gunstigere forhold for uønskede mikroorganismer. Energiudnyttelsen falder, og dyret kan i sidste ende dø af det1,2,7,8,9,11,19.

Problemet er mest udbredt hos browsere, hvor det kan være svært at skaffe tilstrækkeligt med de ”rigtige” fibre som f.eks. friske grene og blade1,2,3,4,6,8,19 – men også hos græsædere ser vi problemer. Det tricky ved sygdommen er, at dyret ofte virker OK eller viser uspecifikke symptomer som appetitløshed, vægttab, vekslende diarré, forvoksede klove, stereotypier eller blot virker lidt mat1,2,4,7,8,9,10,11. Somme tider ser man slet ikke nogen symptomer, førend dyret bliver akut dårligt og dør, og først ved obduktionen ses tegn på længerevarende mistrivsel1,2,19. Et andet tegn på forkert eller manglende tildeling af grovfoder er tandproblemer, der ofte først ses som lejlighedsfund ved rutinemæssig tandundersøgelse eller obduktion.

Mange af disse problemer sættes ikke i forbindelse med fodringen. 

Forvoksede klove betragtes f.eks. ofte som et problem med det underlag dyrene går på, manglende motion eller mangelfuld beskæring. Men det er ikke altid årsagen alene – subklinisk forfangenhed pga. kronisk fejlgæring kan også give disse symptomer eller være med til at forstærke problemet1,7,14.

Stereotypier - som tungerulning hos giraffer - sættes i forbindelse med kedsomhed, manglende aktivering og unaturligt miljø, men kan også skyldes frustration og ubehag ved vomacidose og manglende grovfoder. Hos planteædere sættes stereotypier som boksvandring, krybbebidning og tungerulning i forbindelse med mangel på fordøjelige fibre.

Vægttab er et stort problem hos især browsere1,2,4,8,10. Den største browser, giraffen, har traditionelt voldt store problemer. I et retrospektivt studie på obduktionsrapporter, foretaget af Marcus Clauss et. al., viste det sig at 48 % af de EEP giraffer, der døde mellem 1962 og 2003 var magre eller voldsomt underernærede2

Vi har rigtigt meget god forskning på området, men det er svært at få informationen ud til alle zoos. Foderplanerne er derfor ofte overleveret gennem tiderne, og nyere viden er ikke blevet implementeret i tilstrækkelig grad. Ofte kan manglende viden føre til, at man sparer på de forkerte steder.

Når først dyret er sygt, skal det selvfølgelig tilses af en dyrlæge og sættes i korrekt behandling, men man kan mindske risikoen for vomacidose og de tilstødende ernæringsmæssige ubalancer – hvis man ved, hvad man skal gøre! En korrekt foderplan til drøvtyggere bør bestå af rigeligt med korrekt grovfoder afstemt efter dyrets naturlige behov og suppleret med en god foderpille specielt lavet til zoo drøvtyggere - med lav stivelse og sukker, højt indhold af olie og gavnlige fibre, korrekt afbalancerede vitaminer og mineraler, rigeligt med antioxidanter og gavnlige fedtsyrer som linolensyre20 samt et tilpasset kobber-zink forhold. Er du i tvivl om din foderplan er god nok, kontakt os.

Hvordan ved jeg, at jeg giver det rigtige grovfoder?

Grazere skal typisk have masser af hø af god kvalitet. Meget nøjsomme grazere kan få godt frøgræs som supplement til høet, men kan ikke udelukkende leve af halm og frøgræs. Der er ikke nok fordøjelige fibre, og de gavnlige mikroorganismer mistrives. Grazere har godt af græs - men især nøjsomme grazere kan sagtens få for meget græs med fejlgæring eller fedme til følge.

Browsere skal allerhelst have masser af friske grene og blade – hver dag. Kan du ikke skaffe tilstrækkeligt med dette, kan du anvende lucerne og opblødte roepiller som fiberkilde. Et af de største problemer for browsere er at få kalorier nok, når der er begrænsning i fibertildelingen. Du bør IKKE bare give korn, majsflager, hvede eller lignende som kalorietilskud – det er desværre en udbredt misforståelse – det vil kun gøre problemet værre! Giv hellere lidt olie, du kan give relativt store mængder olietilskud til drøvtyggere, når bare du sørger for langsom tilvænning. Du kan desuden øge mængden af lucerne og opblødte roepiller.

Tilfør antioxidanter af god kvalitet, medmindre pillefoderet giver rigeligt antioxidanter i forvejen

Referencer:

Referenceliste Herbivore Nutrition

  1. Giraffe Nutrition Workshop, 25th May 2005. Lincoln Park Zoo Free link: http://www.petfoods.com.mx/PetFoods/Herbivoros_files/Giraffe%20Workshop%20Proceedings%202005.pdf
  2. Clauss, M; Rose, P; Hummel, J; Hatt, J M (2006). Serous fat atrophy and other nutrition-related health problems in captive giraffe (Giraffa camelopardalis). An evaluation of 83 necropsy reports. In: Congress of the European Association of Zoo and Wildlife Veterinarians, Budapest (Hungary), 2006 - 2006, 233-235. free link https://www.zora.uzh.ch/3545/1/EAZWV_giraffe_necropsies_2006V.pdf
  3. Kearney C.C. 2005. Effects of Dietary Physical Form and Carbohydrate Profile on Captive Giraffe. M.S. Thesis, Univ. Florida, Gainesville, Florida.
  4. Clauss M., M. Lechner-Doll, E.J. Flach, J. Wisser, and J.M. Hatt. 2002. Digestive tract pathology of captive giraffe (Giraffa camelopardalis) an unifying hypothesis. Europ. Assoc. Zoo Wildl. Vet. Heidelberg, Germany. p. 99-107.
  5. Firkins J.L. 1997. Effects of feeding nonforage fiber sources on site of fiber digestion. J. Dairy Sci. 80:1426-1437.
  6. Hofmann, R.R. 1973. The concentrate selectors. In: Odhiambo, T.R. (ed.). The Ruminant Stomach - Stomach Structure and Feeding Habits of East African Game Ruminants. East African Literature Bureau, Nairobi.
  7. Maekawa, M., K.A. Beauchemin, and D. A. Christensen. 2002. Effect of concentrate level and feeding management on chewing activities, saliva production, and ruminal pH of lactating dairy cows. J. Dairy Sci. 85:2574-2579.
  8. Ball, R.L., and C.C. Kearney. 2002. Morbidity and mortality related to hypoglycemia and chronic energy malnutrition in captive giraffe (Giraffa camelopardalis). Proc. Amer. Assoc. Zoo Vet. Milwaukee, Wisconsin. Pp. 181-185.
  9. Hoffman, R.R., and B. Matern. 1988. Changes in gastrointestinal morphology related to nutrition in giraffes (Giraffa camelopardalis): a comparison of wild and zoo specimens. Int. Zoo Yb. 27:168-176.
  10. Junge, R.E., and T.A. Bradley. 1993. Peracute mortality syndrome of giraffes. In: Fowler, M.E. (ed.). Zoo & Wild Animal Medicine, 3rd ed. W.B. Saunders Co., Philadelphia, Pennsylvania. Pp. 547-549.
  11. Nocek, J.E., 1997. Bovine acidosis: Implications on laminitis. J. Dairy Sci. 80:1005-1028.
  12. Nocek, J.E., J.H. Herbein, and C.E. Polan, C.E. 1980. Influence of ration physical form rumen degradable nitrogen and age on rumen epithelial propionate and acetate transport and some enzymatic activities. J. Nutr. 110:2355-2363.
  13. M Clauss, T Kaiser, J Hummel, 2008. The morphophysiological adaptations of browsing and grazing mammals. The ecology of browsing and grazing, 47-88
  14. M Clauss, E Kienzle, JM Hatt, 2001. Feeding practice in captive wild ruminants: peculiarities in the nutrition of browsers/concentrate selectors and intermediate feeders. A review. Second European Zoo Nutrition Conference 6th–9th April, 2001, 2
  15. Hummel, J., Nogge, G., Clauss, M., Nørgaard, C., Johanson, K., Nijboer, J. and Pfeffer, E. (2006), Energy supply of the okapi in captivity: fermentation characteristics of feedstuffs. Zoo Biol., 25: 251–266.
  16. Clauss, M., Kohlschein, G.-M., Peemöller, A., Hummel, J. and Hatt, J.-M. (2013), Short-term digestible energy intake in captive moose (Alces alces) on different diets. Zoo Biol., 32: 484–489.
  17. Lucy A Taylor, Christoph Schwitzer, Norman Owen-Smith, Michael Kreuzer, Marcus Clauss,2013. Feeding practices for captive greater kudus (Tragelaphus strepsiceros) in UK collections as compared to diets of free-ranging specimens. Journal of Zoo and Aquarium Research,
  18. MEYER, K., HUMMEL, J. and CLAUSS, M. (2010), The relationship between forage cell wall content and voluntary food intake in mammalian herbivores. Mammal Review, 40: 221–245.
  19. Potter J, Clauss M. (2005): Mortality of captive giraffe associated with serous fat atrophy: a review of five cases at Auckland Zoo. J Zoo Wildl Med 36, 301-307.
  20. Clauss, M., et al. "Supplementing the diet of captive giraffe (Giraffa camelopardalis) with linseed extraction chips." Zoo Animal Nutrition. Filander, Fu rth, Germany (2000): 271-279. Free link: http://www.zora.uzh.ch/3510/1/ZAN_I_giraffe_FA_2000V.pdf