Ditte Mørup & Thomas Sandgaard

Sivebækgaard er en salgs- og uddannelsesstald ved Herning, drevet af Ditte Mørup og Thomas Sandgaard, som gennem mange år har dannet makkerpar både privat og professionelt.

Thomas har i en årrække været en del af det danske springlandshold og har haft succes med heste som Anima, Rubber Ball samt nu Ariel og Amarone – alle betydningsfulde heste i hans karriere og en vigtig del af Sivebækgaard.

Hos Sivebækgaard er hestenes velfærd i centrum. Fokus er på god horsemanship i hverdagen, hvor hestene får tid på fold, trænes i et niveau, der matcher deres alder og uddannelse, og fodres optimalt.