Månedens Hest

 

Hver måned bringer vi i vores nyhedsbrev et portræt af en hest.
Kunne du tænke dig at det var din hest vi lavede et portræt af?

Så send en mail til LWS@brogaarden.eu med en beskrivelse af din hest, hvordan den fodres, et billede og hvad du bruger din hest til 😊

_________________

Juli - FürstenDream

Denne måneds portræt:

I daglig tale Fürsten, er en 3 års vallak efter FüstenBall, og resultatet af ønsket om at lave ”Drømmehesten” til amatør dressursport.

Fürsten er lavet på ejer Christels gamle ERDH Dipsi Luxhøj, og har siden han blot var et lille bitte embryo, været en ægte ”Brogaarden hest”. Dipsi blev nemlig fodret med Brogaarden Optimal #2 Stud Advancer op til foling og Fürsten har siden han selv kunne spise, fået Brogaarden Optimal #1 Growth Balancer.

Da han nu er startet tilridning og stadig er lidt klejn, er foderplanen optimeret med 500g Build’N Shape dagligt, for at hjælpe til fylde og muskelsætning.

Foderplan FürstenDream: :

_________________

Maj - Optimalix

Denne måneds portræt:

Månedens hest er i denne måned vores maskot ”Optimalix” Optimalix er en ældre svend efterhånden, men giver altid en god ridetur til børn og barnlige sjæle. Han er berejst og der er ikke den hestemesse han ikke har besøgt. Optimalix er særdeles nøjsom, og lever udelukkende af kys og kærlighed.

_________________

April - Clovis

Denne måneds portræt:

Billedet er fra 1. maj 2021.
Clovis er en 13år, Hollandsk Varmblod på 165 cm. Som ejes af Caroline Nelson.

Han er opstaldet på Roskilde Rideklub, som fylder 100 år i år. Han går 5-6 dage om ugen blandet spring, dressur og tur. Han havde tabt sig meget efter en stresset periode og havde mistet rigtig meget muskelmasse.

I januar fik han besøg af Foderkonsulent Jannie Marie Brard og vi fik lagt hans foderplan om med fokus på ekstra fiber, kalorier og muskelopbygning.

Foderplan pr. dag:

Resultatet er imponerede godt på en kort periode på 12-14 uger og hesten har været redet i hele perioden.

_________________

Marts - Angela

Denne måneds portræt:

Angela er en Islandsk hest på 6 år i vedligehold/meget let ridning.

Hils på Angela

Hun går i løsdrift med fem andre heste og de får, ved fælles fodring wrap 2 x i døgnet. Derudover får hun krybbefoder 2 x om dagen. 

Hun startede på Optimal 1 – Growth Balancer, da hun var helt lille og er fortsat på det lige siden. Det betyder at det også er basen i hendes foderplan i dag. Det er valgt fordi Angela er vokset frem til efteråret, så det var oplagt at fortsætte med et foder, som tilgodeser vækst og giver et stærkt skelet.

Da hun ikke laver så meget har hun lagt sig lidt ud, og Hartog Lucerne-mix Digest er udskiftet med Safe & Sound for at spare på kalorier, sætte lidt skub i vægttabet og fortsat give tyggetid.   

Hun sætter rigtig meget vinterpels og er ikke klippet, hvilket tit giver lidt kløe på denne årstid, hvor hun meget gerne vil af med vinterpelsen. Her giver jeg Itch-Free for at stille noget af kløen og give ekstra til pelsen.

Hun går på en stor kuperet fold året rundt med gode bevægelsesmuligheder, så hun går nogle kilometer om dagen på folden. Foldens størrelse betyder også at der er græs til rådighed i rimelig mængde. I sommerhalvåret indgår græs, derfor som en del af foderplanen, så mængden af wrap sættes ned her. Der er naturlig indgræsnig, da de går på samme fold hele året og derfor vænner sig til græsset i takt med at det kommer frem. Tidligere år har hun også fået en time på græs på en fold, som har fået hvile vinter og forår. Det er ikke planen i år.

 

Foderplan

Nuværende foderplan (daglig mængde, som fordeles på to ens måltider):

 

                                  

Februar - Cabin

Denne måneds portræt:

Cabin – DV hoppe på 8 år

Cabin, der til dagligt går under navnet ”Klister” er en af vores egne Brogaarden heste. Hun ejes nemlig af Brogaardens Markedschef Louise. Klister er Louises 3. barn, og bruges af hele familien til hyggeridning i naturen, men bliver også brugt til ridebanespringning, på hobbyplan. Klisters kælenavn er meget sigende. Hun har nemlig lige siden hun var føl været meget glad for mennesker, og ville allerhelst bo i lommen på Louise, hvis det var muligt. Hun er forholdsvis nem at fodre på. Hun holder fint huld, men kan i perioder med nedsat arbejde, godt blive lidt rund. Hun har fra naturen ikke voldsom fremaddrift, og kan derfor godt tåle noget ”tjubang” i krybben. Hun foders derfor efter følgende plan:

  • 10kg wrap pr. dag fordelt på 3 måltider
  • 1,75kg Brogaarden Optimal Sport Power fordelt på 8 udfodringer (Foderautomat).
  • Dagligt tilskud af Elektrolytter.
  • Brogaarden Mash som ekstra hyggemåltid, eller før springtræning for ekstra energi.
  • I brunstperioder D&H Stroppy Mare urteblanding.