Optimal fodring af Springhesten

Eksplosivt arbejde og udholdenhed – det er en god beskrivelse af Springhesten på konkurrencebanen! Eksplosiv energi før afsættet over springet med en god portion udholdenhed for at galoppere banen igennem – nogen gange med en extra runde ved direkte omspringning. 

For at springhesten kan præstere optimalt på stævnedagen kræver det en kombinationen af korrekt træning, god planlægning og ikke mindst korrekt fodring. Energimangel, mælkesyreophobning og/eller elektrolyt- og væskemangel er nogle af de oftest forekommende årsager til nedsat præstation. Men hvordan skal man fodre for at give hesten de bedste betingelser til at yde det maksimale?

For alle heste gælder det, at en optimal tildeling af grovfoder (hø/wrap), korn/kraftfoder og vitaminer/mineraler er forudsætningen for optimal trivsel og præstation. Den indbyrdes vægtning af den samlede foder/tilskudsmængde afhænger af hestens alder, temperament, størrelse og arbejdets varighed og intensitet. Når springheste arbejder, udfører hesten en kombination af langsomt og hurtigt muskelarbejde. Den udholdende energi kommer fra fiberrigt foder såsom hø, wrap, lucerne, roepiller (skal opblødes) og olie. Den hurtige energi fås fra korn og stivelsesrige produkter.

Energimangel

Stivelse, der gives gennem foderet som havre eller byg omsættes i kroppen til energi, der enten forbrændes umiddelbart eller oplagres som glykogen i musklernes energidepoter.

Hestens begrænsning opstår ofte, når den har lavt blodsukker, og når den har opbrugt kroppens glykogendepoter, der fungerer som kroppens mest "potente" brændstofkilde (forbrænder hurtigt, giver "eksplosiv" energi). Ved en langsom, men langvarig præstation (f.eks. distance) har hesten mest brug for fibre og olie til udholdenhed (forbrænder langsomt, giver vedvarende energi). Ved denne arbejdsform sparer kroppen på glykogendepoterne. Ved en kortvarig og intensiv præstation (f.eks. galopløb) har hesten et større behov for stivelse end ved det langsomme muskelarbejde. Hvis hesten fodres med for store mængder korn/stivelse, forbruges glykogen depoterne hurtigere, og hesten bliver træt. Hvis foderet er balanceret rigtigt med fibre, olie og stivelse, kan det udsætte forbruget af glykogen og hjælper dermed til øget udholdenhed.

Fodring med store mængder stivelse kan dels øge risikoen for forskellige fordøjelsesproblemer og dels give store udsving i blodsukkeret, hvilket kan øge hestens stressniveau. Disse udsving i blodsukkeret er svære at styre og kan føre til, at niveauet er lavt i præstationsøjeblikket. Dermed svækkes koncentrationen og udholdenheden forringes. Udover den daglige mængde korn skal begrænses, skal man også være opmærksom både på typen af korn og kornmængden. Nogle kornsorter har hesten nemmere ved at fordøje såsom havre i forhold til f.eks. byg og majs, som skal varmebehandles, for at hesten bedst muligt kan fordøje det. Hvis mængden af stivelse reduceres, og der i stedet suppleres med fordøjelige fibre og fedt/olie, kan hesten faktisk udnytte sin energi bedre. Hesten bruger den langsomme energi (fibre og fedt) først og sparer derved på sine glykogendepoter – hvilket kan øge udholdenhed og præstation.

Fodring med tilstrækkelige mængder fibre stabiliserer fordøjelsen og blodsukkeret.

Ophobning af mælkesyre

Når glykogen forbrændes i musklerne, dannes mælkesyre som er et affaldsprodukt. Arbejdets længde og intensitet vil påvirke, hvorvidt mælkesyren ophobes i musklerne eller nedbrydes. Ophobning af mælkesyre medfører bl.a. nedsat muskelfunktion og dermed nedsat præstationsevne. Når foderet indeholder den optimale kombination af stivelse, fibre og fedt, kan hesten udnytte fibre og olie først, hvorved hesten kan spare på glykogendepoterne og dermed udsætte ophobningen af mælkesyre.

En afbalanceret fiberholdig fodring kan udsætte forbrændingen af glykogen, og dermed reducere af ophobningen af mælkesyre, hvilket øger udholdenheden.

Elektrolyt- og væskemangel

Væskemangel og mangel på elektrolytter medfører nedsatte præstationer. Det skyldes en nedsat evne til at regulere kropstemperaturen og dårligere muskelfunktion.

Ved hårdt arbejde, konkurrencer eller hvis hesten sveder meget bør man dagligt tildele elektrolytter for at forbedre væskebalancen. Man skal dog være opmærksom på, at hesten skal have adgang til frisk drikkevand og ikke må være i stort væskeunderskud på tildelingstidspunktet. Hvis hesten i en periode går lettere arbejde, kan man nøjes med almindeligt kogesalt (1½ spsk./dag til en 500 kg hest) i stedet.

Hvordan skal Springhesten så fodres?

Uanset om hesten går let spring en gang i mellem eller præsterer på højt niveau, så har hesten fra naturens side nogle behov, som skal opfyldes for både at tilgodese præstation og undgå fordøjelsesproblemer:

Hesten skal have tilstrækkelige mængder grovfoder (hø/wrap): Den anbefalede minimumsmængde er 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest - meget gerne mere, hvis hesten ikke bliver for tyk. Den anbefalede minimumsmængde er nødvendig for at sikre hestens behov for fordøjelige fibre og sikre en sund og velfungerende fordøjelseskanal. Dette svarer i praksis til min. 9-10 kg hø/wrap dagligt til en hest på 500 kg. Vær opmærksom på kvaliteten af høet/wrappen – har man en hest, som har tendens til vægttab, er det vigtig med en god kvalitets hø/wrap med et højt næringsstofindhold og kalorier.

Halm og frøgræshalm kan bruges som et supplement til hø/wrap til nøjsomme heste, da nøjsomme heste typisk ikke kan tåle fri adgang til hø/wrap. Da fibrene i halm og frøgræshalm er svært for hesten at fordøje, kan man ikke bruge halm og frøgræshalm som erstatning for høet/wrappen.

Hestens behov for protein, vitaminer/mineraler skal dækkes: Uanset hestens præstationsniveau og dens foderstand, skal hesten have alle de vigtige vitaminer, mineraler og protein for at tilgodese præstation, opretholde sundheden, god hovkvalitet og et velfungerende immunforsvar. Brug derfor et fuldt dækkende tilskudsfoder, hvor hesten kan få den anbefalede mængde uden at blive for tynd eller tyk. Hestens temperament er også en faktor, når man skal finde det rigtige foder til hesten. Har man en meget energisk hest, er det hensigtsmæssigt at begrænse eller evt. undlade tildeling af korn i foderplanen, da korn kan bidrage til hestens stressniveau.

Fiberrige foderprodukter: Får hesten meget lidt foder i krybben, virker den meget sulten eller kan den tåle at få lidt mere foder, kan man bruge fiberrige foderprodukter såsom lucerne eller Speedi-beet/Fibre-beet (begge skal opblødes i vand!). Ved at bruge fiberrige foderprodukter i stedet for korn, øger man "mængden"/volumen i krybben, øger beskæftigelsen og tyggetiden samtidig med det understøtter en stabil tarmflora. Både lucerne og Speedi-beet/Fibre-beet (tørt) har et højt energiindhold - svarende til energiindholdet i havre/byg, men hvor energien kommer fra fordøjelige fibre i stedet for stivelse. Derudover har Lucerne også et højt indhold af protein af god kvalitet, som bl.a. er vigtig for muskelsætningen.

Pas på græsset: For at konkurrencehesten kan yde optimalt og ikke bliver for tung, bør græsindtaget begrænses til 2-5 timer/dag - afhængig af tilgængeligheden af græs, hestens foderstand og energiniveau. Typisk skal mængden af korn reduceres og tilskudsfoderet skal reguleres afhængig af græsmængden. Hesten skal stadig tildeles grovfoder (hø/wrap). Det er bedre at kunne tildele hesten lidt mere hø/wrap, som giver mere beskæftigelse og mæthedsfornemmelse i stedet for en times græs. Hvor meget græs den enkelte hest kan tåle, er helt afhængig af dens foderstand og brug.

Eksempel 1:

Foderplan til en meget energisk springhest (500 kg) i moderat-hårdt arbejde svarende til minimum konkurrence på M-niveau og højere på distrikt og landsniveau. Med foderplanen bliver hesten dækket med alle de vigtige næringsstoffer. Mængden af stivelse er reduceret for at tilgodese hestens temperament:

Eksempel 2:

Foderplan til en springhest (500 kg) i moderat-hårdt arbejde svarende til minimum konkurrence på M-niveau og højere på distrikt og landsniveau. Hesten mangler lidt fremdrift under arbejde, og har brug for lidt hurtig energi i foderplanen. Med foderplanen bliver hesten dækket med alle de vigtige næringsstoffer.

Referencer:

Dunnett, C.E., Marlin, D..J., Harris, R.C. (2002): Effect of dietary lipid on response to exercise: relationship to metabolic adaptation. Equine Exercise Physiology 6. Equine vet. J., Suppl. 34 (75-80). Edt. Hinchcliff, K.W., Geor, R.J. and Pagan, J.D.

Marlin, D. & Nankervis, K. (2002): Equine Exercise Physiology. Blackwell Science.

Schmidt, L.T.: Fodring af konkurrenceheste, www.brogaarden.eu.

Luthersson, N. (2013): Den Store Foderbog. Brogaardens forlag, 3. ed.