Mød vores ambassadør Nicole Kryger Johnsen


Mød vores fantastiske ambassadør, Nicole Kryger Johnsen – en sand hesteelsker og dedikeret pararytter!

Nicole er pararytter med to vidunderlige heste, Cavanillas og Moromax, som hun flittigt deltager i stævner med.

Moromax har været hendes trofaste makker siden 2013. Hun har selv trænet ham op, siden han var 4 år gammel, og sammen har de kæmpet sig hele vejen til Intermediaire 1. De seneste to år som pararytter har de deltaget i både VM og EM, og i år blev Nicole endda reserve til OL i Paris – en drøm for enhver rytter! 

Cavanillas er hendes nyeste partner, som hun købte af Hyrm Dressage i 2023. Han er en erfaren herre med masser af klasseerfaring og bringer et ekstra lag af styrke til hendes stald. 

Nicole lever og ånder for sporten og sine heste – og hun bruger hver ledig stund i stalden med dem.