Det bedste foderskifte for din kat

Det bedste foderskifte for din kat

Skrevet af Malene Klug-Dambmann, Cand. Scient. Animal Science med speciale i foder.
lørdag, maj 04, 2019
Katte Killinger

Et velovervejet og gradvist foderskift er nødvendigt for at undgå fordøjelsesbesvær og en dårlig oplevelse hos dit kæledyr. Dette kan både forekomme for voksne kæledyr eller når en hvalp eller killing skal skifte foder for første gang.

 

Når killinger og hvalpe forlader opdrætteren gives der ofte foder med, som den har været fodret med indtil fravænningen. Det er en god ide, at fortsætte med dette foder de først 14 dage i det nye hjem, fordi flytningen kan resultere i stress, og et foderskift kan bidrage yderligere til denne stress.

 

Vælger man at lave et foderskift, bør dette gøres gradvist over minimum 5 dage. Begynd med at give ¼ af det nye foder og ¾ af det gamle. 2 dage efter kan der gives ½ af hvert foder. På 4. dagen gives ¼ af det gamle foder og ¾ af det nye, hvorefter der på 5. dagen udelukkende tildeles det nye foder. Det er vigtigt, at man ikke går videre med den gradvise øgning af det nye foder, hvis ikke fodringen den pågældende dag er en succes. Overgangen vil således minimere risikoen for diarré eller andet fordøjelsesbesvær, da tarmsystemet og mikroorganismerne gradvist tilvendes det nye foder. Samme gradvise overgang er nødvendig når dit kæledyr skal gå fra hvalpe- til voksenfoder. Hvornår et foderskift er nødvendigt afhænger af dyreart, størrelse og her kan vejledning fra fagpersonale være nødvendigt. En ugentlig vejning af dyreunger i vækst kan dog give de bedste betingelser for at tildele den mængde der opfylder netop dit kæledyrs behov, så den har energi til både vedligehold, vækst og leg.

 

Held og lykke med foderskiftet.