Tørfoder indeholder alt det din hund har brug for

Tørfoder indeholder alt det din hund har brug for

Skrevet af Hege Cathrine Drangsholt, Veterinærsygeplejerske og økonom
fredag, juli 09, 2021
Fodring

Det er mange fordele ved at fodre din hund med et fuldfoder i form af tørfoder. Udover at det er nemt, sikrer man også at dyrene får foder af god kvalitet, samt en korrekt fordeling af alle næringsstoffer hver eneste dag.

 Men hvad består tørfoder egentlig af?

 

Tørkost er en god kilde til protein  

Protein er den vigtigste byggesten!

Protein bliver nedbrudt i kroppen til aminosyrer og er b.la. med i dannelsen af muskler, hud, hår, negle, blod og i hormonproduktionen. (Det er derfor, at der er et større behov for højt protein niveau i foderet til hvalpe i vækst.)

Kvaliteten af proteinerne er afgørende for fordøjeligheden. Dette kan være animalske proteinkilder fra rent kød af kylling, and, svin, fisk, lam for at nævne nogen. Men der findes også plantebaseret proteinkilder som for eksempel majsgluten og sojabønner.

Hvis man er uheldig, at have et dyr med foderallergi, kan proteinkilderne være problemet.

 

Der findes essentielle aminosyrer, som dyrene ikke selv kan danne og disse skal derfor tildeles igennem foderet. Et kendt eksempel på dette er Taurin- som er livsnødvendig for katten. Katten kan ikke selv danne Taurin, og det er derfor vigtigt at katten får det tilført hver dag via sit foder.

 

Fedt er essentielt for opretholdelse af en sund hud og pels

Fedt er en effektiv kilde til energi, men har en mere kompleks fordøjelse end nogen af de andre næringsstoffer.

Fedt er nødvendig for optagelsen af de fedtopløselige vitaminer. Essentielle fedtsyrer er også vigtige for hud og pels. Fedt kan komme fra flere kilder.

Linolensyre (Omega 6) fra vegetabilske olier, animalsk fedt og kød.

Omega 3 kommer fra fisk. Dette deles ind i DHA og EPA.

DHA er vigtig for hjernens udvikling, for øjne og muskulatur.

EPA er vigtig for led, sener, muskulatur, kar og hud.

 

Din hund har også brug for kulhydrater

Kulhydrater er en let kilde til energi. Det nedbrydes til glukose (sukker), som ved overskud kan omdannes til fedt. Kilder til kulhydrat er planter, korn, kartofler, ris, grøntsager.

Andet vi har glæde af fra disse kilder, er fibre. Fibre er med til at skabe et sundt fordøjelsessystem. De opløselige fibre er med til at binde vand, og fungerer som madpakke til de gode bakterierne i tarmsystemet(prebiotika). De uopløselige fiber, altså dem der ikke kan fordøjes, er med til at påvirke den mekaniske transport igennem tarmsystemet, og er med til at give fylde i tyktarmen. Fibre er også med at til skabe en bedre mæthedsfornemmelse.

 

Rig på mineraler

Mineraler er vigtige komponenter i mange af kroppens funktioner. Det findes i b.la. organer, væv, væsker og salte.

Mineraler deles ind i: mikromineraler(sporstoffer): f.eks. jern, kobber, zink, mangan, jod og selen. Som bidrager i processer i cellerne til transport af ilt og i immunforsvaret.

Den anden form for mineraler er makromineraler. F.eks. kalcium, fosfor, magnesium, kalium og natrium.  De mineraler bidrager til knogledannelse/tænder, nerve-/hjerte-/muskelfunktioner, og koagulering af blod for at nævne nogen få.

 

Få dækket din hunds vitaminbehov

Deles ind i de fedtløselige- A, D, E og K, og de vandopløselige: B og C

Vitaminer indgår i dannelse af DNA, knogle dannelse, koagulation af blod, øjne og neurologiske funktioner.

Vitamin A- syn, vækst, reproduktion, immunforsvar og hu.

Vitamin D- kan ikke dannes i kroppen og skal derfor tildeles. Det hjælper med optagelse af næringsstofferne i tarmen, og holder calcium og fosfor i knoglerne.

Vitamin C/E er antioxidanter, de bekæmper frie radikaler i kroppen. Frie radikaler er molekyler der igangsætter uønskede processer i kroppen.

B- vitaminerne har mange ulige funktioner, som forbrænding, og forskellige enzym reaktioner som kroppens processer er afhængige af.

 

Husk altid at give din hund frisk vand

Det vigtigste næringsstof man tildeler sit dyr, er vand. Det er derfor vigtigt at dyrene altid har tilgang til friskt vand. Vand er nødvendig for mange af kroppens funktioner, og kroppen består af ca. 70% vand. Vand er med til at opløse foderet i fordøjelsessystemet. Det er en del af blodet som transporterer næringsstofferne rundt i kroppen, og fjerner affald fra cellerne.

Dit dyrs indtagelse af vand, kan også sige noget om dyrets helbred og er derfor en faktor, der er vigtig at holde øje med. Syge dyr kan enten holde helt op med at drikke - på grund af for eksempel kvalme, eller de kan drikke overdrevent meget på grund af lidelser som diabetes(sukkersyge), eller nyrelidelser.

 

Se Brogaarden store udvalg af tørfoder, for at finde det der passer netop din hunds behov

I vores webshop kan du finde et bredt udvalg af nærende hundefoder og tørfoder af god kvalitet fra kendte mærker som Hill´s og Eukanuba, og vores eget hundefoder fra Prestige og Protect, Purelife. I alle vores egne fodertyper til hunde er der kun de bedste råvarer, som gavner hundens immunforsvar og fordøjelse bedst. Der er desuden et højt indhold af Omega 3 & 6 - fedtsyrer, der giver din hund en sund og glansfuld pels. Under alle produkter kan du læse detaljerede beskrivelser og fodringsvejledninger.

Hundefoder

 

Hvilket tørfoder skal min hund have?

Er du i tvivl om hvilket tørfoder din hund skal have? Så har vi hos Brogaarden lavet en rådgivning der guider dig gennem valgmuligheder der passer til din hund. Klik på billedet og find det rigtige tørfoder til din bedste ven: