Den første del af artiklen omhandlede hestens energiomsætning. I det følgende vil vi komme nærmere ind på typen af arbejde, og hvordan hesten skal fodres ved de forskellige arbejdstyper.
Man skelner primært mellem to typer arbejde – langsomt og hurtigt arbejde. Valg af foder afhænger af hvilken disciplin hesten bruges til. I det følgende afsnit beskrives muskelarbejde i langsomt og moderat/vekslende, hvilke fodermidler, der er relevante, og der gives eksempler på foderplaner til en islænder på 350 kg i de forskellige kategorier. Da islændere er meget forskellige også mht. foderstand og temperament, skal man selvfølgelig altid tage udgangspunkt i ens egen hest.
Langsomt muskelarbejde
Ved langsomt muskelarbejde er det primært fiberomsætningen og fordøjelsen af fedt, som er vigtig, da det giver langsom frigivelse af energi. Energiomsætningen er aerob, og derfor dannes der næsten ingen mælkesyre, hvilket reducerer risikoen for ophobningen af mælkesyre og dermed nyreslag. Hesten har dog stadig behov for en lille mængde kulhydrater, så glykogendepoterne ikke udtømmes, og hesten bliver træt. Udholdenhedsarbejde og lange ridt hører ind under denne kategori.
Anbefalede fodermidler:
Grovfoder af god kvalitet (græs (i begrænsede mængder, så hesten ikke bliver for tung og vommet), hø og wrap)
Lucerne (f.eks. Brogaarden Lucerne Mix eller Hartog Lucerne-mix Digest)
Opblødte roefibre (f.eks. roepiller, Speedi-Beet, FIbre-Beet)
Olie eller Equi-Jewel
Vitaminer og mineraler (f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer)
Foderblandinger som er baseret på fordøjelige fibre og fedt samt lidt stivelse (kulhydrat) (f.eks. Optimal 6 -Icelandic Power)
Brogaardens Elektrolytter (se nedenstående afsnit)
Eksempel 1:
Islænder, 350 kg, bruges til langdistance ca. 80 km.:
Daglig foderration:
Hø/wrap min. 5-6 kg
Lucerne Mix 0,5-1 kg
Speedi-Beet (tør vægt) 0,2-0,4 kg (Skal opblødes i vand!)
Optimal 6 - Icelandic Power 1,1 kg
Olie 1-2 dl
Brogaardens Elektrolytter 60 g
Foderet bør fordeles over min. 3 ens måltider.
Muskelarbejde i moderat eller vekslende tempo
Mange discipliner er baseret på en kombination af langsomt og hurtigt muskelarbejde. Dvs. der er brug for både aerob og anaerob energiomsætning. Behovet for stivelse er højere for heste i denne kategori end for heste, som kun udfører langsomt muskelarbejde. Hvis hesten får for store mængder korn, vil den ofte være meget frisk, måske endda eksplosiv i starten, men vil hurtigt gå træt. Grunden til dette er, at glykogendepoterne udtømmes for hurtigt, og mælkesyreproduktionen stiger. Hvis mængden af stivelse reduceres, og der i stedet suppleres med fordøjelige fibre og fedt/olie, kan hesten faktisk udnytte sin energi bedre. Hesten bruger den langsomme energi (fibre og fedt) først, og sparer derved på sine glykogendepoter – hvilket kan øge udholdenhed og præstation. Tölt- og pasheste hører oftest ind under denne kategori.
Anbefalede fodermidler:
Grovfoder af god kvalitet (græs (i begrænsede mængder, så hesten ikke bliver for tung og vommet), hø og wrap)
Lucerne (f.eks. Brogaarden Lucerne Mix og Hartog Lucerne-mix Digest)
Opblødte roefibre (f.eks. roepiller, Speedi-Beet, Fibre-Beet)
Olie eller Equi-Jewel
Foderblandinger som er baseret på fordøjelige fibre og fedt (Icelandic Power, Performance, Cool Sport)
Evt. korn (f.eks. havre og/eller majsflager)
Brogaardens Elektrolytter (se nedenstående afsnit)
Eksempel 2a:
Islænder 350 kg, konkurrenceniveau – moderat/højt, energisk:
Daglig foderration:
Hø/wrap min. 5-6 kg
Lucerne Mix 0,5-0,75 kg
Speedi-Beet (tør vægt) 200-400 g (Skal opblødes i vand!)
Optimal 6 - Icelandic Power 1,1 kg
evt. Olie 1-2 dl
Brogaardens Elektrolytter 60 g
Foderet bør fordeles over min. 3 ens måltider.
Eksempel 2b:
Islænder 350 kg, konkurrenceniveau – moderat/højt, brug for hurtig energi:
Daglig foderration
Hø/wrap min. 5-6 kg
Lucerne Mix 0,5-0,75 kg
Optimal 4 - Performance 1,1 kg
evt. Havre ca. 0,5 kg
evt. Olie 1-2 dl
Brogaardens Elektrolytter 60 g
Foderet bør fordeles over min. 3 ens måltider.
Græsning og præstation
Typisk ligger stævnesæsonen for islændere om sommeren, hvor de oftest vil gå på græs. Græs indeholder mange kalorier i form af kulhydrater og fordøjelige fibre, men er ikke optimalt som eneste foder til præstationsheste. Næringsindholdet varierer meget, og græsset er ikke dækkende med mineraler. Har man en nøjsom islænder kan indholdet af kalorier i græsset kan også være for højt. Hvis hesten er på græs det meste at døgnet, kan det gå ud over præstationen - hesten bliver tung, vommet og muligvis overvægtig. Er der nok græs, kan hesten sagtens nå at spise 40-45 kg græs i døgnet, hvilket kan gøre den tung og træt. På trods af den store mængde græs, vil hesten stadig ikke være dækket med alle de vigtige mineraler, hvilket også kan påvirke præstationen negativt. Græsset har dog nogle fordele - det er god beskæftigelse, virker afstressende og generelt er der god ædelyst selv for de småt-spisende heste.
Derfor behøver man ikke at undgå græsset helt, men i stedet begrænse adgangen, hvor hesten kan gå på græs et begrænset antal timer per dag. Hesten skal have tildelt både hø/wrap og tilskudsfoder om sommeren, men i justerede mængder i forhold til græsmængden/tiden på græs – det er vigtigt at hesten holdes i en tilpas foderstand.
Væskebalance og elektrolytter
Hesten består af ca. 65-75 % vand. Dette svarer til, at en islænder på 350 kg indeholder mellem 227 og 263 liter vand. Til vedligehold har den dagligt brug for 30-35 ml vand/kg kropsvægt, hvilket svarer til 12-13 liter vand. Behovet stiger i takt med arbejdsbelastningen, omgivelsernes temperatur og luftfugtighed mv.. Ved 1 times arbejde i køligt vejr vil en islænder tabe ca. 3,5 liter vand, hvor den kan tabe op mod 10 liter i varmt og fugtigt vejr. Ved væskemangel på 4-5 % af kropsvægten (14-18 liter) risikerer den en livstruende stigning af kropstemperaturen. Hestens sved indeholder dog ikke kun vand, men den indeholder også store mængder elektrolytter (salte/mineraler). Det er derfor ikke tilstrækkeligt at sørge for, at hesten drikker tilstrækkelige mængder vand. Den skal også tildeles elektrolytter, så den ikke dehydreres.
Tildeling af elektrolytter
Opretholdelse af en god væskebalance er altafgørende for at opnå optimal præstation, og dermed et godt resultat. De salte/elektrolytter, som hestene taber i størst mængde, er: Natrium (Na), klorid (Cl) og kalium (K). Hesten taber dog også kalcium (Ca) og magnesium (Mg) i mindre mængder. Heste i let/moderat arbejde i koldt/køligt vejr kan nøjes med at få tildelt almindelig køkkensalt, da det indeholder natrium og klorid. Grovfoder indeholder en del kalium, hvorfor heste i let arbejde får dækket deres behov for kalium på denne måde. Hos heste i vedligehold er det tilstrækkeligt at have adgang til saltsten. Det kan dog være nødvendigt at tildele salt eller elektrolytter ved varme/fugtige forhold, hvor hesten sveder, selvom den ikke er i arbejde.
Heste i hårdt arbejde sveder meget især under varmt og fugtigt vejr. I disse tilfælde er det nødvendigt med daglig tildeling af elektrolytter i foderet. Man bør være opmærksom på, at der er stor forskel på ingredienserne i de forskellige elektrolytblandinger. Mange blandinger har et højt indhold af sukker, hvilket ikke er ønskværdigt. Det er ofte elektrolytblandinger beregnet til andre dyrearter (f.eks. smågrise eller spædkalve). Disse er ofte billigere og derfor fristende at anvende, men ikke de mest velegnede til at dække hestenes behov.
Hesten skal drikke vand efter den er tildelt elektrolytter, da det ellers kan bevirke at hesten nemmere dehydreres. Sørg altid for at hesten har fri adgang til frisk drikkevand. Både indtagelse af godt grovfoder og/eller tildeling af salt og elektrolytter øger hestens tørst.
Den sidste forberedelse af konkurrencehesten
I dagene og timerne op til konkurrence er der også forskellige faktorer, der skal tages højde for. Det er her man kan være med til at sikre, at hesten topper og har mentalt fokus på selve dagen og tidspunktet for præstationen.
I de sidste dage før konkurrence skal træningsintensitet og – varighed reduceres dvs. hesten skal motioneres let og ikke køres træt. Hesten bør i disse dage stadig få samme mængde foder, som den plejer. Således sikres det at glykogendepoterne i både muskler og lever er fyldt op. Derved sikres, at hesten kan være mere udholdende og mentalt fokuseret. Dette er især vigtigt for heste, som skal konkurrere over flere dage. Hesten skal ikke stå stille, og fodermængden skal ikke øges, da begge dele kan give sygdoms-problemer som kolik og nyreslag.
En anden faktor som transport til stævnet er også vigtig at tage højde for. Hesten bruger den energi, der svarer til skridt, når den transporteres i trailer eller lastbil. Det er mere belastende for den, end hvad mange umiddelbart regner med. Så sammenlign kørselstiden med, at det ville være det samme som at skridte hesten. Det er ikke ualmindeligt, at der er flere timers kørsel til stævnepladsen. Men man vil jo ikke skridte hesten flere timer inden konkurrence - det tager jo på dens energidepoterne og kan derfor påvirke præstationen. Nedenfor er givet nogle retningslinjer for hestens behov for hvileperiode efter kørsel og før stævnestart:
< 6 timers kørsel – under 24 timers pause
> 6 timers kørsel – 24 timers pause (1 dag)
12 timers kørsel – 48 timers pause (2 dage)
14 timers kørsel – 72 timers pause (3 dage)
Mindst ½ dags pause for hver times flytransport (f.eks. 10 timers flyvning – 7 dages pause)
Fodring i timerne før konkurrence
Hesten bør ikke arbejde umiddelbart efter fodring med store mængder korn/kraftfoder – i det hele taget efter store måltider. Sukker topper 1-3 timer efter fodring, hvilket resulterer i at insulin stiger. Insulin sørger for at lagre energien, altså sukkeret (glukosen) transporteres fra blodet og lagres både i lever og muskler i form af glykogen, samt i fedtvæv i form af fedt. Blodsukkeret falder derfor i dette tidsrum, og er derfor ikke umiddelbart ikke tilgængelig til muskelarbejde.
Sukker er nødvendigt for, at hjernen kan fungere optimalt, dvs. for at hesten kan koncentrere sig. Hesten vil på dette tidspunkt (første 1-3 timer efter fodring) være sløv og ukoncentreret, hvilket kan påvirke præstationen negativt. Desuden kan der være risiko for dehydrering, da en stor mængde af væsken der cirkulerer i blodet trækkes ind tarmsystemet ved fordøjelse af store måltider. Energiomsætningen ændres også i timerne efter et stort måltid. Hesten forbrænder hovedsageligt kulhydrater, og udnyttelsen af fedt falder. Dvs. hesten kører på anaerobt energiomsætning – altså uden ilt. Som beskrevet i den forrige artikel har hesten kun energi til kort tid ved denne energiomsætning. Depoterne opbruges hurtigt, risikoen for ophobning af mælkesyre stiger, og hesten vil derfor hurtig blive træt. Alt i alt vil præstationen blive påvirket negativt, hvis den skal præstere for hurtigt efter fodring med stort kornholdigt måltid. Sørg derfor at fodre hesten med sit sædvanlige i god tid, inden den skal starte.
Eksempler på fodringsstrategier før konkurrence:
Tidlig morgen: Sent aftenmåltid, men ikke sin sædvanlige morgenmad
Eftermiddag: Sit sædvanlige morgenmåltid, hvis det kan gives 5 timer før start
Hesten må dog under ingen omstændigheder faste, altså stå uden adgang til hø i mere end 3-4 timer før start, da det øger stressniveauet og tærer på energireserverne. Der kan f.eks. gives 1-2 kg hø mindst 2-3 timer før start – hesten skal selvfølgelig have adgang til vand hele tiden, da det ellers kan påvirke hestens væskebalance og dermed præstation negativt.
Fodring efter konkurrence
Musklerne glykogendepoter bliver faktisk stadig brugt i timerne efter, at hesten er færdig med sin præstation. Dette skyldes, at mælkesyre skal nedbrydes og fjernes fra muskulaturen, hvilket er en meget energikrævende proces. Hesten er 3 dage om at genopbygge musklernes glykogendepoter, og ca. 1 dag om leverens depot efter en udmattende præstation. For at hesten skal komme sig så hurtigt som muligt, kan den tildeles et lille måltid med et højt indhold af stivelse 1-1,5 time efter hård præstation. Dette mindsker udtømningen af musklernes glykogendepoter og bevirker at leverens glykogendepot genopbygges hurtigt. Efter yderligere 2-3 timer tildeles hesten et stivelsesrigt måltid igen. Sådant et stivelsesrigt måltid kan f.eks. bestå af opblødt speedi-beet tilsat lidt majsflager eller en blanding tilskudsfoder og lidt havre. Husk at hesten altid skal have adgang til frisk vand.
Korrekt fodring af konkurrencehesten er en langsigtet proces, og er derfor ikke noget man skal starte på 14 dage inden et stævne, hvis man gerne vil have et godt resultat. Kvaliteten af den daglige fodring bør være i orden, så hesten holdes velfungerende, sund og rask. Derved kan det sikres, både rytter og hest får det bedste ud af den daglige træning og stævnesæsonen.
Referencer:
Dunnett, C.E., Marlin, D..J., Harris, R.C., 2002. Effect of dietary lipid on response to exercise: relationship to metabolic adaptation. Equine Exercise Physiology 6. Equine vet. J., Suppl. 34 (75-80). Edt. Hinchcliff, K.W., Geor, R.J. and Pagan, J.D.
Harris, P., 2005. Feeding the endurance horse. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO) (61-84). Edt. Arno Lindner.
Luthersson, N., 2004. Den store foderbog. Brogaardens forlag.
Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 1. del. – Konkurrencehestens energiomsætning. Tölt, nr. 7 (54-58).
Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 2. del. Den optimale forberedelse. Tölt, nr. 8 (32-37).
Marlin, D. & Nankervis, K., 2002. Equine Exercise Physiology. Blackwell Science.
Møller, J. et al., 2000. Fodermiddeltabel. Rapport nr. 91. Landsudvalget for kvæg.
Valberg, S., 2005. Differential diagnosis and nutritional management of equine exertional rhabdomyolysis. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO). P. 139-157. Arno Lindner.