Mange grazere og browsere i zoo får stadig for meget stivelse og sukker og for lidt fibre hvilket kan føre til ernæringsmæssige ubalancer, der i sidste ende kan resulterer i subklinisk vomacidose og fejlgæring. Vi ser tilfælde af begge dele hos drøvtyggere i zoos, og en del af disse kan måske undgås. Endnu flere tilfælde diagnosticeres formodentlig aldrig, men tilskrives andre årsager.
Vomacidose opstår, når der kommer ubalance i mikroorganismerne i vommen. Dette kan være forårsaget af for meget sukker og stivelse og tildeling af får få eller forkerte fibre – så falder pH, hvilket skaber gunstigere forhold for uønskede mikroorganismer. Energiudnyttelsen falder, og dyret kan i sidste ende dø af det1,2,7,8,9,11,19.
Problemet er mest udbredt hos browsere, hvor det kan være svært at skaffe tilstrækkeligt med de ”rigtige” fibre som f.eks. friske grene og blade1,2,3,4,6,8,19 – men også hos græsædere ser vi problemer. Det tricky ved sygdommen er, at dyret ofte virker OK eller viser uspecifikke symptomer som appetitløshed, vægttab, vekslende diarré, forvoksede klove, stereotypier eller blot virker lidt mat1,2,4,7,8,9,10,11. Somme tider ser man slet ikke nogen symptomer, førend dyret bliver akut dårligt og dør, og først ved obduktionen ses tegn på længerevarende mistrivsel1,2,19. Et andet tegn på forkert eller manglende tildeling af grovfoder er tandproblemer, der ofte først ses som lejlighedsfund ved rutinemæssig tandundersøgelse eller obduktion.
Mange af disse problemer sættes ikke i forbindelse med fodringen.
Forvoksede klove betragtes f.eks. ofte som et problem med det underlag dyrene går på, manglende motion eller mangelfuld beskæring. Men det er ikke altid årsagen alene – subklinisk forfangenhed pga. kronisk fejlgæring kan også give disse symptomer eller være med til at forstærke problemet1,7,14.
Stereotypier - som tungerulning hos giraffer - sættes i forbindelse med kedsomhed, manglende aktivering og unaturligt miljø, men kan også skyldes frustration og ubehag ved vomacidose og manglende grovfoder. Hos planteædere sættes stereotypier som boksvandring, krybbebidning og tungerulning i forbindelse med mangel på fordøjelige fibre.
Vægttab er et stort problem hos især browsere1,2,4,8,10. Den største browser, giraffen, har traditionelt voldt store problemer. I et retrospektivt studie på obduktionsrapporter, foretaget af Marcus Clauss et. al., viste det sig at 48 % af de EEP giraffer, der døde mellem 1962 og 2003 var magre eller voldsomt underernærede2
Vi har rigtigt meget god forskning på området, men det er svært at få informationen ud til alle zoos. Foderplanerne er derfor ofte overleveret gennem tiderne, og nyere viden er ikke blevet implementeret i tilstrækkelig grad. Ofte kan manglende viden føre til, at man sparer på de forkerte steder.
Når først dyret er sygt, skal det selvfølgelig tilses af en dyrlæge og sættes i korrekt behandling, men man kan mindske risikoen for vomacidose og de tilstødende ernæringsmæssige ubalancer – hvis man ved, hvad man skal gøre! En korrekt foderplan til drøvtyggere bør bestå af rigeligt med korrekt grovfoder afstemt efter dyrets naturlige behov og suppleret med en god foderpille specielt lavet til zoo drøvtyggere - med lav stivelse og sukker, højt indhold af olie og gavnlige fibre, korrekt afbalancerede vitaminer og mineraler, rigeligt med antioxidanter og gavnlige fedtsyrer som linolensyre20 samt et tilpasset kobber-zink forhold. Er du i tvivl om din foderplan er god nok, kontakt os.
Hvordan ved jeg, at jeg giver det rigtige grovfoder?
Grazere skal typisk have masser af hø af god kvalitet. Meget nøjsomme grazere kan få godt frøgræs som supplement til høet, men kan ikke udelukkende leve af halm og frøgræs. Der er ikke nok fordøjelige fibre, og de gavnlige mikroorganismer mistrives. Grazere har godt af græs - men især nøjsomme grazere kan sagtens få for meget græs med fejlgæring eller fedme til følge.
Browsere skal allerhelst have masser af friske grene og blade – hver dag. Kan du ikke skaffe tilstrækkeligt med dette, kan du anvende lucerne og opblødte roepiller som fiberkilde. Et af de største problemer for browsere er at få kalorier nok, når der er begrænsning i fibertildelingen. Du bør IKKE bare give korn, majsflager, hvede eller lignende som kalorietilskud – det er desværre en udbredt misforståelse – det vil kun gøre problemet værre! Giv hellere lidt olie, du kan give relativt store mængder olietilskud til drøvtyggere, når bare du sørger for langsom tilvænning. Du kan desuden øge mængden af lucerne og opblødte roepiller.
Tilfør antioxidanter af god kvalitet, medmindre pillefoderet giver rigeligt antioxidanter i forvejen
Referencer:
Referenceliste Herbivore Nutrition
]]>
Overskudsgrønt og restprodukter:
Den bedste kvalitet fås hvis du får fat i et af de store grønt lagre, f.eks Coops lagre, for der kan du ofte få hele paller af dejlig frugt og grønt som aldrig når ud i butikkerne. Det er svært for indkøberne at forudsige forbruget og det medfgører at de somme tider brænder inde med varer der stadig er friske, men som det ikke kan betale sig at få ud i butikkerne fordi det har kort levetid tilbage. Hvis ikke du henter det til zoo så skal virksomhederne betale for at komme af med det! Så det er en win win for alle, også miljøet, hvis du får en god aftale på plads
Fordele: Store paller med forholdsvis friske varer, god logistik, godt for miljøet
Ulemper:Man kan måske ikke bruge 10 paller appelsiner før de udløber. Der er ikke så stor variation.
Tips: Sørg for kun at tage det du kan bruge og lad være med at falde for fristelsen til at give elefanterne 6 paller clementiner omkring juletid;-)
Man kan også snakke med de lokale fødevarebutikker og grønthandlere. Bekæmp madspild kampagnen viser at mange supermarkeder er gode til at undgå udsmidning af mad men det er stadig muligt at lave en god aftale om at I får det resterende overskudsgrønt.
Fordele: ofte stor variation, somme tider dyre eksotiske frugter som papaya mango og stjernefrugt, og fine bladrige grøntsager
Ulemper: Ofte meget kort holdbarhed, kræver ofte en masse sortering, somme tider smides tunge kartofler ovenpå dejlige frugter som så går til under vægten
Tip: Snak med personalet. Motiver dem til at hjælpe med sorteringen allerede når de tager varerne ned af hylderne. Motiver med fribilletter og særlige besøg bag kulisserne i zoo
Få aftaler med økologiske lokale landmænd om f.eks hele majsplanter efter majsen er høstet. Når selve majsen er fjernet er der en masse dejlig grøn sund plante tilbage som er et overskudsprodukt for landmanden. Nogle landmænd slipper deres kreaturer ind på markerne for at æde resten af afgrøden men de er tit gavmilde med at lade jer komme ind og høste først
Sørg at få lokale overkudsdyr til jeres rovdyr hvor det kan lade sig gøre. Jerseytyrekalve, overskudskyllinger, forsøgsdyr for eksempel rotter og kaniner, kæledyr der er sunde og raske f.eks kaniner og marsvin, heste der skal aflives mv. Alt skal selvfølgelig være sunde og raske dyr og de skal dyrlægekontrolleres. Der er særlige regler omkring dette så tjek lovgivningen.
I kan lave aftaler med de lokale fiskere om lokale fangster af fisk, både hav og sø. Somme tider kan man få fat i store mængder skidtfisk eller få fiskerne til at sponsorere overskudsfisk. Igen – kvalitetskontrol er vigtigt. Pas på i ikke bliver skraldespande eller få fisk der ikke har været på køl fra starten.
]]>
Trivselslegat uddelt: dyrepasserelever hædres for opgave om trivsel hos dyr
Fredag eftermiddag, den 13. november, blev Brogaardens Trivselslegat uddelt til tre stolte dyrepasserelever fra dyrepasseruddannelsen i Roskilde. Eleverne har indleveret deres afslutningsopgave til bedømmelse inden for én af uddannelseslinjerne forsøgsdyr, zoo eller hest. Dyrepassereleven med den bedste opgave inden for hvert område fik ved legatuddelingen stor ros af dommerne for at præsentere konkrete forslag, der vil skabe mere trivsel hos dyrene.
Brogaardens Trivselslegat er indstiftet for at fremme trivsel og velfærd hos dyr. I år har elever fra Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde) haft mulighed for at indlevere deres afslutningsopgave til bedømmelse. Opgaverne er blevet vurderet af tre uafhængige ekspertkomitéer med specialister inden for områderne forsøgsdyr, zoo og hest.
De tre modtagere af Brogaardens Trivselslegat har hver skrevet en afslutningsopgave, der forener teori og praksis, så deres tanker kan anvendes direkte til at forbedre dyrenes trivsel. ”Det kræver ansvarlighed at omgås dyr. Uanset om det er i fritiden eller i forbindelse med et arbejde. De tre dygtige dyrepasserelever har med deres opgaver sat en tyk streg under behovet for sundhed og trivsel hos dyr i zoologiske haver, hestehold og blandt forsøgsdyr”, forklarer Rolf Momberg-Jørgensen, der er medejer af Brogaarden, som leverer foder til kæledyr og heste over hele landet.
De tre dyrepasserelever Susanne Jørgensen, Ann-Sofie Odgaard og Ida Leirviks har gået på Vilvorde i Roskilde. Ann-Sofie Odgaard bor i Gentofte og håber på en fremtid som hestemanager i en konkurrencestald, på en rideskole eller et stutteri. Hendes afslutningsopgave fokuserede også på, hvad man kan gøre, hvis heste ikke er glade, når de skal i konkurrence. Hvis hesten eksempelvis pisker med halen eller har mulen i vejret. ”Årsagerne kan bl.a. være, at hesten er fodret forkert, så den ikke har ressourcer til at deltage i en konkurrence”, fortæller Ann-Sofie. Ligesom de to andre legatmodtagere, får hun 10.000 kr. for arbejdet med hendes afslutningsopgave.
Der er ofte fokus på de akademiske faggrupper – især dyrlægerne – inden for de tre områder. ”Vi mærker tydeligt, at der i disse år for alvor bliver sat fokus på dyrevelfærd og sundhed hos dyr – både blandt privatpersoner, i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutionerne. ”Dyrepassereleverne har den daglige omgang med dyrene. Derfor er det utrolig glædeligt, at eleverne har prioriteret
dyrevelfærd som et tema i afslutningsopgaven”, uddyber Rolf Momberg-Jørgensen. Han håber, at de tre legatmodtageres syn på dyrevelfærd med tiden vil sprede sig til alle, der arbejder enten professionelt med dyr eller har dyr på hobbyplan.
FAKTABOX
Ekspertkomité Zoo: Direktør Bjarne Klausen, Odense Zoologiske Have Direktør Jesper Stagegaard, Ree Park Direktør Richard Østerballe, Givskud ZOO
Forskning: Prof. Axel Kornerup; Hansen, Københavns Universitet, dept. of vet. med. Dyrlæge Henriette Hansen, H. Lundbeck A/S Dyrlæge Thomas Bertelsen, 3R gruppen, Novo Nordisk A/S
Hest: Dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren, forfatter til ”Den store foderbog” Dyrlæge, Ph.D Julie Fjeldborg, Københavns Universitet, Sektion for Medicin og Kirurgi, Formand ”Hestens Værn” Lic. Scient, Ph.D. Janne W. Christensen, Århus Universitet, Inst. for husdyrvidenskab; adfærd og stressbiologi |
Om Brogaardens Trivselslegat
Brogaardens Trivselslegat på 3x10.000 kr. uddeles årligt til én fra hver af de 3 uddannelseslinjer på dyrepasseruddannelsen: forsøgsdyr, zoo og hest. Det er legatets formål at motivere studerende på de tekniske skoler til at gøre en ekstra indsats for at bidrage til at afdække og formidle viden til fremme af sundhed og trivsel hos dyr, vi holder i fangenskab. Skolerne kan indstille elever, som i løsningen af deres afsluttende opgaver har lagt særlig vægt på at afdække og formidle viden om faktorer, der er vigtige for at fremme trivslen hos dyr, f.eks. ved at undersøge forhold omkring miljøberigelse, fodring, management og opstaldning. For at komme i betragtning til legatet, skal opgaven indeholde konkrete og velbegrundede forslag til, hvordan de belyste problemstillinger kan håndteres, og hvordan løsninger kan implementeres i praksis. Opgaverne bedømmes for hver linje af en uafhængig ekspertkomité bestående af 3 deltagere. De 3 vindere kan anvende legatet til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med deltagelse i relevante faglige konferencer eller arrangementer.
Yderligere information
Medejer af Brogaarden Rolf Momberg-Jørgensen
Mobil: 2681 7080
Mail: rm@brogaarden.eu
Lynge, 13. november 2020
]]>