Nyheder

Heste med tendens til nyreslag

Læs mere...

Vælg det rigtige foder til forfangen hest

Læs mere...

Efterår i regn og mudder

Læs mere...

Når grovfoderet mangler

Dette års sommer er helt ekstraordinært varmt med en meget lang periode uden regn, desværre med den konsekvens at udbytte af 1. slæt hø og wrap er lavere end normalt. Vi kan stadig håbe på, at vejret vender lidt, så der er mulighed for et

Læs mere...

Stivelse og sukker - Skal vi være nervøse?

Heste får energi fra mange forskellige kilder. En kombination af fibre, stivelse/sukker og fedt. I de seneste par år er markedet blevet fyldt af en lang række fodertyper med lav niveau af stivelse, og hesteejere har reageret på dette ved at efterspørge lavere og lavere stivelsesniveau i foderet.

Læs mere...

Uddrag fra Den Store Foderbog

Skrevet af Brogaardens Fodringsrådgivning
fredag, september 01, 2017
Distance Dressur Heste Islandske heste Kørsel Military Spring Trav/galop
Uddrag fra Den Store Foderbog

Kapitel 8 – Fodring af konkurrenceheste

Fodring dagene før konkurrence

I de sidste par dage før konkurrence skal træningsmængden trappes ned, samtidig med at hesten bliver fodret, som den plejer. Dette skal sikre, at hesten har fyldte glykogendepoter, både i muskler og lever. Hesten skal selvfølgelig ikke stå stille, og fodermængden må heller ikke sættes op, idet begge forhold vil kunne resultere i kolik eller nyreslag. Hesten skal ud og have let motion, men den skal ikke køres træt. Dette er specielt vigtigt, når det drejer sig om længerevarende præstationer som military, kørestævner eller langdistance, men er mindre væsentligt ved kortvarige præstationer som væddeløb. Når en væddeløbshest kører træt skyldes det nemlig ophobning af mælkesyre og ikke udtømning af glykogendepoter.

Fodring i timerne før konkurrence

Hvordan skal hesten så fodres umiddelbart før konkurrence?

Hvis hesten tilbydes et stivelsesholdigt måltid inden for 4 timer før start, har forskere kunne påvise et betydeligt fald i blodsukkerniveauet under selve konkurrencen (se figur 4). Dette forhold skyldes den forhøjede insulinproduktion, der ses efter optagelsen af store mængder kulhydrater. Insulin fremmer derefter transporten af glukose væk fra blodet og ind i cellerne, og derved falder mængden af tilgængeligt glukose i blodet. Dette forhold kan i sig selv have en præstationshæmmende effekt, men fodring med korn før konkurrence bevirker også en ændring i energiomsætningen, hvor udnyttelsen af fedt falder, og hesten hovedsagelig forbrænder kulhydrater. Ved længerevarende præstationer som military og langdistance er dette en væsentlig ulempe, da kulhydratdepoterne i form af glykogen er langt mindre end hestens fedtdepoter. Ved at udtømme glykogendepoterne for hurtigt, nedsættes hestens arbejdsevne, og den bliver for træt. Generelt anbefaler man ved konkurrencestart tidligt om morgenen, at hesten bør tilbydes et sent aftensmåltid, men ikke sin sædvanlige morgenmad. Ved konkurrencestart om eftermiddagen skal hesten tilbydes sit sædvanlige morgenmåltid, hvis det kan gives mindst 5 timer før start. Det er dog meget vigtigt, at hesten ikke faster (ingen adgang til hø) mere end 6 timer før konkurrence, da leverens glykogendepoter hurtigt falder.

Hø kan også påvirke hestens præstation, hvis det gives i store mængder før konkurrence. Undersøgelsen har vist, at fodring med over 3 kg hø til en 500 kg hest indenfor 2 timer før træning eller konkurrence, bevirker et 15% fald i blodets væskeindhold (plasmavolumen). Når hesten spiser stråfoder, producerer den store mængder spyt, og fibrene suger det tilgængelige vand inde i tarmsystemet. Det giver tilsammen et forbigående væsketab, der kan medføre en præstationsnedsættelse både for korte og længerevarende konkurrencer.

Hesten må godt få hø før konkurrencer, men det skal være i mindre mængder (1-2 kg) og mindst 2-3 timer før start. Stråfoderets evne til at binde vand og elektrolytter benyttes dog aktivt til langdistance- og militaryheste, der har et stort væskebehov under konkurrencer. Dette forhold kommer vi nærmere ind på i næste kapitel om fodring af konkurrenceheste.

Fodring efter konkurrence

Musklernes glykogendepoter er 2 til 3 døgn om at genopbygges efter en udmattende præstation, og de fortsætter med at udtømmes i timerne efter konkurrence. Dette skyldes nedbrydningen af mælkesyre, der er en energikrævende proces. Leverens glykogendepoter er dog ikke så lang tid om at genopbygges og kan fyldes op i løbet af meget kortere tid (under et døgn), hvis hesten tilbydes et passende foder. Undersøgelser har vist, at et lille måltid med et højt indhold af stivelse givet 1-1,5 time efter hård træning eller konkurrenceformindsker udtømningen af musklernes glykogendepoter og genopbygger leverens glykogenindhold meget hurtigere, end hvis man venter i mere end 4 timer. Derefter ska hesten tilbydes endnu et stivelsesholdigt måltid 2-3 timer senere. Sammensætningen af sådan et stivelsesholdigt måltid kommer vi ind på i næste kapitel i forbindelse med fodring af langdistanceheste (se side 120).

Hvis hesten af en eller anden grund ikke vil spise kort tid efter konkurrence, kan man give et tilskud af letoptagelige kulhydrater i form af pasta, der sprøjtes ind i munden. Dette må kun gøres, hvis hesten ikke er dehydreret i væskeunderskud), og den skal samtidig have fri adgang til rent drikkevand. Denne viden er meget væsentlig for heste, der deltager i flere konkurrencer samme dag, eller hvor konkurrencen fortsætter i flere dage som ved military. Dårlige resultater i slutningen af et stævne skyldes ofte, at hestens energidepoter er udtømte, og at der ophobes mælkesyre i musklerne.

Dette kapitel har beskrevet nogle af de forhold, der er vigtige, når man skal fodre konkurrenceheste. Det er ikke de forskellige tilskud, der gør den afgørende forskel imellem en god og dårlig præstation, men derimod kvaliteten af den daglige fodring. Hvis hesten fodres med foder af en dårlig kvalitet og forkert sammensætning, kan en tilfældig bøtte med "superenergi" ikke lave om på hestens energiomsætning og energidepoter et par dage før stævne. Planlægning af træning og fodring af en konkurrencehest er en langsigtet proces, og den kræver, at rytteren kommer i gang i god tid, før man forlanger resultater.

Referencer:

Briggs K. (2000) Feeding the high-Octan Horse. The Horse, august 1998, 73-80

Geor R.J. (2000) Body Fuel, The Horse, januar 2000, 49-56

Geor R.J. (2000) Fluids & Electrolytes, The Horse, april 2000, 87-94

Geor R.J. (2000) Pre-Exercise Feeding, The Horse, maj 2000, 81-88

Hodgsion & Rose (1994) The Athletic Horse, W.B. Saunders Company, London, 145-279

Vil du vide mere?

Udover at handle om fodring af præstations heste, indeholder Foderbogen også kapitler om fodring af nøjsomme heste, avlshopper, ungheste og meget mere. Derudover er 3. udgave (udgivet 2013) af Dyrlæge Nanna Lutherssons "Den Store Foderbog" opdateret med den seneste viden særligt omkring forfangenhed, EMS (Equine Metabolic Syndrome) og Cushings syndrom.

Bogen er skrevet til alle hesteejere og personer med indflydelse på fodervalg til heste. Nanna skriver letforståeligt og formidler selv svært stof på en både interessant og brugbar måde.