Nyheder

Fodring af den gamle hest

I takt med at hesten bliver ældre, kan den pludselig få svært ved at holde en tilpas foderstand. Det sker uden nogen direkte årsag som for eksempel sygdom og orm, og selvom den får det samme foder, som den har fungeret fint på i mange år.

Læs mere...

Heste med tendens til nyreslag

Læs mere...

Vælg det rigtige foder til forfangen hest

Læs mere...

Efterår i regn og mudder

Læs mere...

Når grovfoderet mangler

Dette års sommer er helt ekstraordinært varmt med en meget lang periode uden regn, desværre med den konsekvens at udbytte af 1. slæt hø og wrap er lavere end normalt. Vi kan stadig håbe på, at vejret vender lidt, så der er mulighed for et

Læs mere...
Stivelse og sukker - Skal vi være nervøse?

Stivelse og sukker - Skal vi være nervøse?

Skrevet af Jim Fielden, Biokemiker
mandag, juni 18, 2018
Fodring generelt Heste

Heste får energi fra mange forskellige kilder. En kombination af fibre, stivelse/sukker og fedt. I de seneste par år er markedet blevet fyldt af en lang række fodertyper med lav niveau af stivelse, og hesteejere har reageret på dette ved at efterspørge lavere og lavere stivelsesniveau i foderet.

Men foder med et lavt indhold af stivelse er ikke nødvendigvis optimalt for alle typer af heste. Visse grupper af heste behøver stivelse for at præstere optimalt, vokse og vedligeholde vægten.

Hvad ligger så bag hele manien om lav stivelse?

Mere og mere forskning peger på stivelse, som en af de bagvedliggende faktorer for sygdomme så som forfangenhed, mavesår, nyreslag, metaboliske sygdomme så som insulinresistens, fedme samt som udløser for et dårligt temperament. Men problemet er ikke som sådan stivelse og sukker, men overfodring af disse, med streg under OVER.

Hesteejere bør derfor fokusere mindre på stivelse/sukker indholdet, men i stedet lære hvad sukker/stivelse (kulhydrater) er, hvad deres funktion er i hestens diæt og hvad hestens behov er for at fungere optimalt.

Der er flere ting, som skal tages med i betragtning, når man skal finde ud af, hvor meget stivelse/sukker hesten skal have. Hestens type, størrelse, alder og foderstand, og hvad er dens arbejdsbyrde og intensitet? Hvordan skal hesten fodres, antal daglige måltider, og for heste der arbejder under høj intensitet: hvilken type muskelfibre skal der gives næring til, og endelig, hvad er kilden til sukker/stivelse og kulhydrater?

Energikilden bør også tages med i beregningen af energi. Er der fokus på det aerobiske arbejde (arbejde hvor der er ilt tilstede til musklerne) eller det anaerobiske arbejde (arbejde uden ilt til musklerne). Afhængig af hestens arbejdsbyrde og intensitet vil der på et tidspunkt, kun være anaerobisk energi tilbage, hvilket stiller krav til hestens stivelse/sukker (glykogen) lagre.

Hvad er stivelse?

Den korrekte definition af stivelse er kulhydrater. De findes i forskellige former, men alle består af lange komplekse kæder af sukkermolekyler. I planter udgør stivelse en stor del af plantens energi og findes i særlig høj mængde i korn. Stivelse er kategoriseret som non-strukturelle kulhydrater (NSC), fordi de findes inde i cellevæggene i planterne. Fibre er kategoriseret som strukturelle kulhydrater, fordi deres funktion i planten er at stabilisere og styrke planten i takt med at den gror.

Under fordøjelsesprocessen nedbryder enzymer stivelse til små sukkermolekyler, som kan bliver optaget gennem tarmvæggen. Absorptionen af sukker sker primært over tyndtarmen. På dette punkt sker der fuldstændig det sammen med sukker og stivelse, idet sukkermolekylerne også optages i tyndtarmen og kommer ind i blodet og ender som GLUKOSE, der distribueres og lagres som energi i alle kroppens celler. Distributionen af GLUKOSE til cellerne er en fundamental del af energi-dannelsen i hesten.

Kort sagt, jo hårdere hesten arbejder, jo vigtigere er tilstrømningen og typen af energi til systemet.

Hvordan kan foderkilder med lav stivelsesindhold være gavnlige?

For visse heste kan det være gavnligt at undgå høje niveauer af stivelse. Efter indtagelse af et stivelsesrigt måltid vil blodsukkeret stige, hvilket udløser frigivelse af hormonet insulin, som begynder at transportere sukker ind i cellerne. Stigningen i glukose kan ses i hestens blod de første to timer efter måltidet og falder gradvist i løbet af de følgende fire timer. Sammenligner man insulinniveauet i blodet efter et stivelsesrigt måltid ligner det billedet, som man ser efter et måltid med et højt sukkerindhold, med lignende stigning og fald. De problemer hesten har med at håndtere stivelse, skyldes sandsynligvis fluktuationerne i blodets niveauer af glukose og insulin.

Stigende glukoseniveauer kan påvirke hjernen hos visse heste, og gøre dem mere tændte. Glukose er den eneste form for energi, som kan passere blod-hjernebarrieren, og et foder der giver et højt niveau af glukose i blodet over kort tid, vil også kunne give et højt niveau i hjernen. Høje niveauer af glukose i hjernen er forbundet med øget dopaminproduktion, og kan resultere i øget opmærksomhed eller "tændthed".

Foder med et højt stivelsesindhold kan også give problemer i forhold til, hvordan stivelse bliver fordøjet og nedbrudt. Hvor meget stivelse der kan nedbrydes bestemmes af mængden af amylase, der er det enzym som nedbryder stivelse i tyndtarmen, og mængden af amylase varierer fra hest til hest. I sig selv er det ikke noget problem, hvis der er stivelse tilbage i tarmen, når foderet når blindtarmen, for her er der bakterier, der kan nedbryde den resterende stivelse.

Problemet ligger i, at slutproduktet af denne bakterielle nedbrydning eller fermentering af sukker og stivelse er mælkesyre, som har en markant påvirkning af pH-niveauet i blindtarmen. Hvis hesten indtager store mængder stivelse, vil det efterfølgende fald i pH i blindtarmen påvirke balancen af fiberfordøjende bakterier. Det påvirker hestens evne til at omdanne fiber (græs/hø) til kalorier (energi). Dette fænomen kaldes bagtarmsacidose. Symptomerne herpå kan være svage, men det kan medføre nedsat præstation, humørsvingninger, tilbagevendende mild kolik og andre mavesygdomme samt i alvorlige tilfælde af forfangenhed. Fordi amylaseproduktionen er individuel, er nogle heste også mere følsomme overfor overfodring med stivelse end andre.

Måltidsstørrelse og frekvens er muligvis det vigtigste aspekt af fodringen af vores tids domesticerede heste. Som nævnt ovenfor, er der en begrænsning i tyndtarmen på, hvor meget stivelse og sukker der bliver nedbrudt, og for at undgå bagtarmsacidose og medfølgende sygdomme er det derfor meget vigtigt at have denne begrænsning med i ligningen, når man kigger på den enkelte hests foderration. Tolerancen overfor stivelse kan svinge meget, og det samme kan hestens evne til at håndtere fluktuationerne i blodets indhold af glukose og insulin. Det kan derfor være nødvendigt at "prøve sig lidt frem" med hvor meget sukker og stivelse hesten kan tåle at få. For mange heste har det haft en gavnlig effekt på temperament og præstation at skifte til et foder med et lavt stivelsesindhold. Helt at undgå stivelse er dog ikke nødvendigvis fordelagtigt for hesten, og højtydende heste kan ofte ikke få nok kalorier til at dække deres behov til at vedligeholde huld og sikre højt nok energiniveau til at yde deres bedste ved kun at spise fiberbaserede diæter.

For at få det fulde billede af hestens sukker/stivelsesindtag er det også nødvendigt at kigge på hø, græs og grovfoder generelt, da disse kan indeholde meget store mængder sukker afhængig af sæsonen og høsttidspunktet. Nogle græsser, så som hybridgræsset rajgræs kan indeholde op til 20% sukker. Andre så som timothegræs indeholder mellem 5 og 8% sukker. Indholdet i tørret hø kan variere fra noget så lavt som 5% til så højt som 10-12%, bl.a. afhængig af sammensætningen af græstyperne i høet.

OK, hvor lav er så 'lavt stivelsesindhold'?

Som det er nu, kan foderproducenter beskrive et foder som havende lavt stivelsesindhold uden at skulle definere præcis, hvad det betyder. Denne tilfældige brug af terminologien vil måske lede til, at der på et tidspunkt bliver lavet mere konkrete retningslinjer for, hvad der er defineret som lavt stivelsesindhold. Foder med lavt stivelsesindhold indeholder typisk ikke store mængder korn, så kalorierne skal komme fra andre kilder i stedet. Her er det, at fibre kommer ind i billedet og dette forhold mellem korn og fibre kan være nyttigt at kende til, når man skal afkode labels på en fodersæk: jo lavere stivelsesindhold, jo højere indhold af fiber og fedt.

Meget anvendte fiberkilder er for eksempel soyaskrå, sukkerroer og lucerne. Risklid er en anden højfedt, højfiber ingrediens, der er at finde i mange foderblandinger med lav stivelsesindhold. En anden værdi, der ofte nævnes som et mål for sukker/stivelsesindholdet, er nonstrukturelle kulhydrater (NSC). At finde NSC værdien for et foder kan kræve, at man skal henvende sig til producenten. NSC værdier, der kan indikere hhv. lavt, mellem og højt sukker/stivelsesniveau kan se således ud: høj: NSC> 36%, mellem: 35-20%, lavt: NSC <20%.

Har hest gavn af en "lav stivelses, høj fiber" diæt?

Afhængig af individet, kan mange heste i mange forskellige discipliner og af mange forskellige racer have glæde af en stivelsesfattig diæt. Heste, der er nervøse af sind, svære at håndtere, overvægtige, insulinresistente, er diagnosticerede med muskelsygdomme eller bagtarmsacidose, er umiddelbare kandidater til en sådan diæt. En anden årsag kan være at forsøge, at få hesten tilbage på en fiberbaseret diæt helt generelt.

Ser man på hestens afstamning, de vildtlevende heste og den oprindelige Equus ferus caballus, var de relativt små dyr på ca. 200-300 kg. Denne relativ lille størrelse er en direkte konsekvens af deres ædevaner, som bestod i at spise forskellige typer af grovfoder og planter og ikke kun "super græs". Nærings- og energiindholdet af deres foder har været meget lavere, end det der er i for eksempel korn eller majs, og dette har begrænset deres energiindtag.

Over de sidste 3-400 år er vores krav til hestens ydeevne steget voldsomt i takt med, at vi blev mere og mere afhængige af dem. Det har betydet, at der var behov for større og stærkere heste, der kunne opfylde de behov vi havde. Det har resulteret i de heste vi har i dag, nemlig meget store og indavlede racer. For at hestene kan nå disse store størrelser, har de behov for langt mere energi og en lavstivelses diæt er ikke altid nok til at sikre dette.

Derfor er lavstivelses diæter ikke det rigtige for alle heste. Visse heste kan på en sådan diæt simpelthen ikke opretholde deres kropsvægt og mangler energi, når de bliver bedt om at præstere. Derudover er mange af de ingredienser, der i dag bliver brugt i højfiber/højfedt diæter, langt dyrere end almindeligt korn, og at skifte til et lavstivelses foder kan også have nogle økonomiske konsekvenser.

Hvis en lavstivelses diæt er det rigtige valg for en hest, vil de helbredsmæssige fordele ved dette langt opveje de økonomiske aspekter, men som sagt er lavstivelses diæter ikke for alle. Hvis du er i tvivl om hvorvidt en lavstivelses diæt er det rigtige valg og udvalget af fodertyper er uoverskueligt, så søg hjælp hos en uddannet foderekspert, som kan hjælpe med at beregne hvad din hest har behov for og lægge den bedste foderplan.