Nyheder

Heste med tendens til nyreslag

Læs mere...

Vælg det rigtige foder til forfangen hest

Læs mere...

Efterår i regn og mudder

Læs mere...

Når grovfoderet mangler

Dette års sommer er helt ekstraordinært varmt med en meget lang periode uden regn, desværre med den konsekvens at udbytte af 1. slæt hø og wrap er lavere end normalt. Vi kan stadig håbe på, at vejret vender lidt, så der er mulighed for et

Læs mere...

Stivelse og sukker - Skal vi være nervøse?

Heste får energi fra mange forskellige kilder. En kombination af fibre, stivelse/sukker og fedt. I de seneste par år er markedet blevet fyldt af en lang række fodertyper med lav niveau af stivelse, og hesteejere har reageret på dette ved at efterspørge lavere og lavere stivelsesniveau i foderet.

Læs mere...

Når hesten står stille

Skrevet af Cand. Agro. Mette L. Nymand
fredag, marts 16, 2018
Aktuelt Boksro Heste
Når hesten står stille

Denne vinter har været en prøvelse for heste såvel som hesteejere. Regn og mudder efterfulgt af frost har trukket bunker af porøse hove, bløde og ømme hovsåler og diverse forvridninger med sig. Derfor har nogle heste opholdt sig mere indenfor end ellers, for at komme sig eller i forsøget på at forebygge nogle af disse situationer. Hvis din hest er en af dem, så er der nogle ting der er værd at overveje, når hesten får frivillig eller ufrivillig mere tid i boksen.

Uanset om hesten skal have boksro af kortere eller længere varighed som følge af sygdom, skade eller voldsomme vejrforhold, er det vigtig at justere fodringen hertil. Bevægelse ligger til hestens natur og det kan være en meget stressende periode for hesten, når den ikke at kan bevæge sig særligt meget. Dette gælder også hvis hesten står på en lille sygefold. Det er derfor vigtigt at prøve at tilgodese hestens naturlige behov bedst muligt.

Basis skal være i orden

Når hesten er nødsaget til at have boksro, reduceres bevægelse og den daglige træning stopper. I den forbindelse kan der opstå problemer, hvis foderet og management ikke justeres til den nuværende situation. Eksempelvis hvis foderet indeholder for meget energi, kan det bidrage til at hesten har svært ved at holde sig i ro eller begynder at tage på i vægt. Andre heste kan have nedsat appetit, tabe vægt og muskler i denne periode, hvilket kan gøre hesten mere udsat for skader, når den skal i gang med genoptræningen.

For at bibeholde hestens sundhed, trivsel og velvære er det vigtigt at den bliver beskæftiget mest muligt og får tilstrækkeligt med kalorier, fordøjelige fibre og alle de vigtige vitaminer, mineraler og byggesten.

Grovfoder har 1. prioritet!

Når hesten skal stå stille, er det vigtigt at den får så meget grovfoder (hø/wrap) som muligt både for at understøtte fordøjelsessystemet, så risikoen for fordøjelsesproblemer reduceres, men også for at holde hesten beskæftiget længst muligt og derved reducere hestens stressniveau.

Hestens stortarm (blindtarm +tyktarm) er et kæmpe gæringskammer lig koens vom, hvor hesten omsætter fordøjelige fibre fra planter ved hjælp af millioner af bakterier og mikroorganismer. Fordøjelige fibre fra hø, wrap, lucerne, opblødte roepiller m. fl. giver næring til de gode fiberfordøjende bakterier, så de trives bedst muligt. Bakterierne og mikroorganismerne omdanner plantefibrene til energi, som hesten kan udnytte. Dette er i modsætning til f.eks. mennesker, som ikke har dette gæringskammer, og derved ikke kan omdanne fibre til energi, men kun bruge fiber til at understøtte tarmbevægelser. Manglende bevægelse kan have en negativ indflydelse på hestens tarmbevægelser, da motion stimulerer peristaltikken.

I denne forbindelse kan grovfoder (hø/wrap) og andre fordøjelige fibre fra f.eks. lucerne eller opblødte roepiller give tarmsystemet noget at arbejde med, samtidig med bakterierne og mikroorganismerne får god næring, derved nedsætte risikoen for forstoppelse. Den anbefalede minimumsmængde grovfoder (Hø/wrap) er 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest. Denne mængde er nødvendig for at sikre hestens behov for fordøjelige fibre og forebygge sygdomsproblemer. Hesten må meget gerne få mere hø/wrap, hvis den ikke bliver for tyk. Hø/wrapmængden skal fordeles på min. 2-3 gange pr. dag og kan evt. blandes med lidt halm, for at øge tyggetiden.

Halm og frøgræshalm er ikke velegnet, som eneste grovfoder til heste eller til at erstatte tildeling af hø/wrap, idet det er ret ufordøjeligt, så det meste passerer egentlig bare tarmsystemet, for at komme ud som gødning. Samtidig øger man risikoen for fordøjelsesproblemer såsom kolik, ved fodring med store mængder halm. Halm og frøgræshalm kan ikke erstatte mængden af hø/wrap, men kan sagtens være velegnet som supplement og aktivitet.

Har hesten nemt ved at tage på, og er forholdsvis hurtig til at spise sit grovfoder, er der forskellige slow-feeder systemer, hvor hesten skal arbejde lidt mere for føden, og derved være beskæftiget i længere tid.

Hestens behov skal dækkes

Udover grovfoder er det også vigtigt at hesten dækkes ind med vitaminer/mineraler og protein. Selvom hesten for gode mængder grovfoder og ser fin ud i foderstand, indeholder grovfoderet ikke nok af bl.a. spormineraler såsom kobber og zink. Det er derfor vigtig for hestens sundhed og trivsel, at hesten får tilført dette via foderet – enten fra vitamin/mineraltilskud eller et tilskudsfoder.

De små arbejdsmænd

Der findes mange vigtige vitaminer/mineraler, som hver især har flere vigtige funktioner i kroppen. De kan derfor beskrives som kroppens små arbejdsmænd, som hjælper til at kroppen fungerer bedst muligt uanset om det er vækst, brunst, hovkvalitet, immunforsvar m.fl.

Vitaminer opdeles i to grupper - fedtopløselige og vandopløselige. De fedtopløselige (A, D, E, K) er opløselige i fedt og olie. Det lagres i fedtvæv og organer, såsom lever og nyre. Det er vigtigt ikke at overdosere med fedtopløselige vitaminer, da de ophobes i kroppen, hvorved der er risiko for forgiftning. Vandopløselige vitaminer (B, C) kan hesten oftest selv producere, hvis den får en tilstrækkelig mængde grovfoder af god kvalitet. Der er kun begrænset depot af B- og C-vitaminer i kroppen, hvor overskud udskilles via nyrerne.

Mineraler opdeles i makro- og mikromineraler, som alle har forskellige funktioner. Mineralerne påvirker hinanden og ubalanceret tilførsel kan til tider være årsag til store problemer. Overdosering af et mineral kan f.eks. gå ud over optagelsen af et andet, så man ender i en relativ mangelsituation. Langvarig overdosering af et mineral kan også ophobes i hestens krop og give anledning til sygdomsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at se på den totale mængde af mineraler i hestens foderration, og derefter afbalancere de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå skæve mineralforhold.

Da både over- og underdosering af vitaminer/mineraler kan give utilsigtede problemer, bør man bruge et foder (enten vitamin/mineraltilskud eller tilskudsfoder) som er afbalanceret og dækker hestens behov.

Kroppens byggesten

Proteiner er kroppens byggesten, og bruges f.eks. til pels, hud, hove, muskler, knogler, organer osv. Proteinerne består af en masse mindre byggesten kaldet aminosyrer. Der findes ca. 20 aminosyrer, hvor aminosyrerne er opdelt i to grupper – dem som hesten selv kan danne vha. stortarmens mikroorganismer (ikke-essentielle), og dem som hesten skal have tilført via foderet (essentielle). Hesten kan selv danne 10 aminosyrer, og skal have tilført de resterende 10 via foderet. De aminosyrer hesten oftest mangler hedder Lysin, Methionin og Cystein, som er nogle af de essentielle aminosyrer. Hvis bare én af de essentielle aminosyrer mangler, kan hesten ikke bygge det pågældende protein færdigt. Derfor kan hesten ikke udnytte det tilførte protein optimalt, hvis den ikke får tilført nok essentielle aminosyrer, selvom foderet indeholder tilstrækkeligt protein. Man vurderer typisk kvaliteten af foderets protein ud fra indholdet af lysin. Hvis foderet indeholder store mængder protein af dårlig kvalitet (ikke tilstrækkeligt indhold af essentielle aminosyrer), falder udnyttelsen og hesten skal bruge energi på at nedbryde proteinerne. Gode kilder til høj-kvalitets protein er f.eks. lucerne, sojaskrå og ærter.

Hesten har brug for protein til generel vedligeholdelse af kroppen herunder hormoner og enzymer, blodkvalitet, vækst, opbygning af muskler, drægtighed, diegivning osv. Hos en udvokset hest, som ikke er i arbejde, er proteinbehovet ikke særlig højt. Når den er i arbejde, stiger proteinbehovet betydeligt, hvilket kan ses i tabellen nedenfor. Når hesten er i boksro, er det helt afhængig af mængden og indholdet i grovfoderet, om hesten dækkes ind eller om det er nødvendigt med et proteinholdigt tilskudsfoder såsom Optimal 1 – Suregrow.

Der er ikke lavet specifikke undersøgelser, hvor meget protein hesten reelt kan tåle udover dens behov. En velfungerende hest kan generelt godt klare at få mere protein end behovet, dog er der ingen fordele ved det, da den skal bruge energi på at nedbryde og udskille det igen. Faktisk skal den bruge mere energi på dette, end den energi hesten får fra proteinerne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Protein er derfor ikke velegnet som energikilde (her er det mere hensigtsmæssigt at få energi fra fordøjelige fibre, fedt eller sukker/stivelse). Hvis hesten får for meget protein eller protein af ikke tilstrækkelig god kvalitet, giver det en ophobning af store mængder affaldsstoffer fra proteinnedbrydningen. Disse affaldsstoffer udskilles via lever/nyrer, hvilket bl.a. medfører en kraftig ammoniaklugt i stalden. Nedbrydningen af overskudsprotein gør hesten mere tørstig, fordi den skal bruge vand til at udskille affaldsstofferne via urin.

Husk vand!

Når hesten står stille eller det er koldt i vejret, er det vigtig at være opmærksom på, om hesten får drukket nok. Manglende bevægelse eller meget koldt vand, kan nogle gange være årsag til at hesten ikke drikker tilstrækkeligt, hvilket kan øge risikoen for forstoppelse. Hvis du er i tvivl om hesten får drukket nok, kan du prøve at tildele hesten en spand vand. Vil hesten ikke drikke tilstrækkeligt, kan det hjælpe at blande lidt mash i vandet, så det bliver en meget tynd suppe. Derudover kan opblødte roepiller også bidrage med vand i foderplanen, samtidig med at hesten får fordøjelige fibre.

Pas på foderstanden

Når hesten skal være i ro i en længere periode, vil noget af muskelmassen med tiden forsvinde, og kroppens forbrænding vil falde. Derfor skal man være ekstra opmærksom på hestens foderstand i denne periode, da nogle heste nemt kan tage på i vægt. Når man skal finde en hests vægt, er det vigtigt, at man sammenholder den aktuelle vægt med hestens foderstand. Dette er for at vurdere om den er normal-vægtig eller for tyk eller tynd.

Gjordmål

Den aktuelle vægt kan man finde frem til ved at veje hesten. Men det har mange hesteejere ikke mulighed for. Derfor har Dodson & Horrell udviklet et målebånd, som med rimelig stor nøjagtighed kan bestemme din hests vægt. Målebåndet har to sider – én til heste og én til ponyer – husk at bruge den rigtige side. Gjordmålet måles fra det laveste punkt på manken (lige inden overgangen til ryggen) – skråt ned bag forbenene, hele vejen rundt om maven (brystkassen). Stram målebåndet godt til – især hvis hesten har tyk pels.

 

Foderstand/huldvurdering

Når man har fundet hestens aktuelle vægt, bør man vurdere hestens foderstand – også kaldet huldvurdering. Her vurderes hestens muskelfylde og fedtdepoter for at bestemme, om hesten er i tilpas foderstand eller måske skal enten tabe sig eller tage på. Brug dine hænder til at føle på hesten, så har du nemmere ved at lave en korrekt vurdering. Fedtdepoterne sidder typisk disse steder:

• Hals (spækkam)

• Skuldre

• Ribben

• Ved haleroden

• På krydset

Hvilket foder skal man vælge?

Hvis hesten er nøjsom og nemt tager på, bør man enten tildele et vitamin/mineraltilskud eller et koncentreret tilskudsfoder som f.eks. Optimal 1 – Suregrow, som også bidrager med en god kvalitets protein. Hertil kan man supplere med en mindre mængde lucerne eller opblødt Speedi-beet/roepiller (skal opblødes i vand!) for at give lidt fylde i krybben.

Eksempel 1

DV, Udvokset, 500 kg, Boksro, nem at fodre på

Hø/wrap min. 10-12 kg/dag – gerne efter ædelyst, hvis den ikke bliver for tyk

Optimal 1 - Suregrow 0,8 kg/dag

Lucerne ca. 0,5 kg

+ Adgang til saltsten

 

Suregrow_small

Optimal 1 - Suregrow

Har hesten omvendt nemt ved at tabe sig, kan man bruge et foder med højere kalorieindhold. Da hesten skal være stillestående, er det vigtigt at foderet har et lavt-moderat stivelsesindhold, for at reducere hestens stressniveau og risikoen for fordøjelsesproblemer. Når hesten ikke er i arbejde, har den ikke behov for et stivelsesrigt foder eller korn, som giver hesten hurtig energi, svarende til når mennesker spiser chokolade eller drikker sodavand. Grovfoder og fiberrigt foder giver hesten gode kalorier, samtidig med at det holder hesten beskæftiget.

Eksempel 2

DV, Udvokset, 500 kg, Boksro, taber sig nemt og bliver nemt stresset

Hø/wrap min. 10-12 kg/dag–gerne efter ædelyst, hvis den ikke bliver for tyk

ERS Pellets 1,75 kg/dag

Lucerne ca. 0,5 kg

+ Adgang til saltsten

 

ERS Pellets L_2

ERS Pellets

Man bør følge producentens vejledning for at hesten får alle de vigtige næringsstoffer. Giver man eksempelvis en mindre mængde end anbefalet, fordi hesten er blevet for tyk, bør man enten supplere med et vitamin/mineraltilskud eller skifte foderet, da det ellers kan påvirke hestens sundhed, trivsel og præstation. Omvendt hvis man giver mere end anbefalet, kan man risikere en overdosering af næringsstoffer og i værste fald forgiftning, fordi nogle vitaminer og mineraler ophobes i kroppen. Kontakt producenten eller en fodringsrådgiver, hvis du er i tvivl.

Hvilket foder, der passer bedst til din hest, er afhængig af dens alder, størrelse, foderstand, arbejdsmængde m.m. Har hesten særlige behov til f.eks. led, fordøjelse, immunforsvar eller hove, kan man finde forskellige supplerende tilskud til at give lidt ekstra ernæringsmæssig støtte.

Reference:

Luthersson, N. (2004): Den store foderbog. Brogaardens forlag. 3 ed.

Geor, Harris & Coenen (2013): Equine applied and clinical nutrition. Health, welfare and performance. Saunders Elsevier Ltd.