Nyheder

Fodring af den gamle hest

I takt med at hesten bliver ældre, kan den pludselig få svært ved at holde en tilpas foderstand. Det sker uden nogen direkte årsag som for eksempel sygdom og orm, og selvom den får det samme foder, som den har fungeret fint på i mange år.

Læs mere...

Heste med tendens til nyreslag

Læs mere...

Vælg det rigtige foder til forfangen hest

Læs mere...

Efterår i regn og mudder

Læs mere...

Når grovfoderet mangler

Dette års sommer er helt ekstraordinært varmt med en meget lang periode uden regn, desværre med den konsekvens at udbytte af 1. slæt hø og wrap er lavere end normalt. Vi kan stadig håbe på, at vejret vender lidt, så der er mulighed for et

Læs mere...
Mavesår hos heste

Mavesår hos heste

Skrevet af Maria Brun-Rasmussen, Cand. Agro.
fredag, august 04, 2017
Heste Mavesår

Hestens mavesæk udgør kun omkring 8% af hele fordøjelsessystemet (8-15 liter hos en hest på 500 kg), men ikke desto mindre spiller dette lille organ en meget vigtig rolle for hestens trivsel. Mavesækken har været meget i fokus de sidste 10 år efter en undersøgelse udført af den dansk praktiserende dyrlæge Nanna Luthersson viste, at 83,5% af almindelige rideheste af forskellige racer havde mavesår i større eller mindre grad. Forud for dette havde forskere primært haft fokus på fuldblodsheste i væddeløbstræning. Her var forekomsten af mavesår også meget høj, og i et studie blev der fundet mavesår hos 93% af hestene. Men hvorfor har dette lille organ så stor betydning for velfærden hos vores heste?

Hvad er mavesår hest?

Mavesår hos heste er en samlet betegnelse for sår, irritation og/eller blødninger i mavesækkens slimhinde, som er meget smertefuld og forringer hestens velfærd. Mavesækken hos heste består af to dele – den øvre del af mavesækken, som består af kirtelløst væv, og den nedre del, som har kirtelvæv. Når hesten indtager foder, kommer det igennem spiserøret og ned i mavesækken. I den øvre, kirtelløse del af mavesækken nedbrydes foderet først ved bakterier. Derefter fortsætter foderet til den nedre del af mavesækken, hvor foderet nedbrydes videre ved mavesyre, før foderet forsætter til tyndtarmen. Forskellen på disse to typer væv er evnen til at producerer slim. Slim danner et beskyttende lag, så syren der dannes i mavesækken ikke ætser hul og undslipper til bughulen. Den kirtelløse del af mavesækken danner ikke slim i samme omfang, og det betyder at denne del af mavesækken ikke tåler at blive udsat for syre i længere tid, da det vil give ætsningsskader. Ved normale tilstande er den øvre, kirtelløse del af mavesækken hvid og glat, mens den nedre del er lyserød. Hestens mavesæk har en større overflade med kirtelløst væv end f.eks. mennesker eller svin, hvorfor de er mere sarte overfor ætsningsskader. Hvis der dannes mindre slim eller mere syre end slimhinden kan modstå, øges risikoen for syreskader og derfor mavesår. Det er derfor vigtigt at tilgodese sunde slimhinder med en god produktion af slim, samt at syren holdes i den del af mavesækken, der kan modstå den (Frandson et al., 2003, Luthersson, 2013).

Figur 1. En skematisk tegning af indersiden af hestens mavesæk.
Kilde: Luthersson, N.(2004):Den Store Foderbog, Brogaardens Forlag.


Diagnosticering

For at kunne fastslå om hesten har mavesår og graden heraf, er en undersøgelse af mavesækken (gastroskopi) nødvendig. Gastroskopi udføres ved, at en kikkert føres gennem næsebor, svælg og spiserør til mavesækken. Mavesækken skal være tom, når undersøgelsen udføres, hvorfor det er nødvendigt at faste hesten 16-18 timer (dog må hesten godt have adgang til vand indtil 4-5 timer før undersøgelsen). På denne måde sikres det, at slimhinden er helt blotlagt og kan undersøges grundigt, da foder i mavesækken ville kunne sløre billedet og skjule små sår og læsioner i slimhinden. Fund i mavesækken inddeles efter en skala, hvor grad 1 er milde tilfælde af læsioner, og grad 4 er fund af store sår eller mange små sår og læsioner i slimhinden. I dag skelnes der også mellem mavesårets placering, da der er fundet en tættere sammenhæng mellem ydre symptomer og årsag i forhold til placeringen. Dog er der ikke en skarp grænse, og symptomer kan derfor ikke afgøre mavesårets placering. Overordnet set opdeles mavesårene, om de er placeret i den øvre, kirtelløse del af mavesækken (Equine squamous gastric disease, ESGD) eller i den nedre del (Equine glandular gastric disease, EGGD). Hvis placeringen af mavesåret ikke er bestemt, så bruges den overordnede betegnelse "Equine gastric ulcer syndrome (EGUS)". På denne måde er der bedre grundlag for at finde årsagen til mavesår i de forskellige dele af mavesækken (Luthersson et al., 2009a og Luthersson et al., 2013).

Gastroskopiundersøgelse af en hest. 
Foto: Luise Thomsen
Kilde:Luthersson, N.(2004):Den Store Foderbog, Brogaardens Forlag. 


Hvilke heste får mavesår?

Mavesår kan ramme alle heste. Det vil ofte ses hos konkurrenceheste og væddeløbsheste, da de udsættes for flere faktorer associeret med mavesår, herunder f.eks. stress og stivelsesholdigt foder. Der er udført flest studier på væddeløbsheste, hvor forekomsten af mavesår er høj (op til 90%, Rabuffo et al., 2002) med stigende tilfælde af mavesår i takt med øget træningsintensitet. Ligeledes reporteredes der, om fund af mavesår hos 75% af heste ved et 3-dages military stævne, 16% og 27-67% hos distance heste hhv. ved pause og konkurrenceperioder, 40% hos westernheste og 42-70% hos konkurrenceheste alt efter graden af mavesår (Nieto et al., 2004, Bertone 2000, Jonsson & Egenvall 2006 , McClure et al., 1999). Men også et engelsk forsøg, med 191 almindelige ride- og fritidsheste viste forekomsten af mavesår var 54%, og derfor uventet høj (Hepburn, 2014). Det samme fandt en dansk undersøgelse udført på 201 heste, hvor 83,5% af hestene havde synlige sår i mild grad (grad 1). Der er nogen diskussion om lavgradig mavesår kan opstå i fasteperioden inden undersøgelse. Derfor lægges der mest vægt på mavesår af grad 2 eller derover, hvilket forekom hos 53% af hestene i dette studie. Desværre viste det sig også, at hele 25% af hestene havde mavesår i grad 4, hvilket betyder fund af enkelte store sår af alvorlig karakter og/eller mere end 10 læsioner på mavesækkens vægge. Der er derfor god grund til at antage, at en stor del af alle heste har mavesår. Denne undersøgelse omfattede flere racer, og ens for alle blev der fundet mavesår hos minimum 25% af individerne i en race. Følgende racer repræsenteret: Varmblod, Sports pony, Islandsk Hest, Belgier, Shetlandspony, Fuldblod, Friser og blandings racer. Dog var nogle af racerne kun repræsenteret med meget få antal dyr, og der kunne ikke vurderes om race spiller en rolle (Luthersson et al., 2009a).

Føl og ungheste

Mavesår hos unge heste og føl er også et udbredt problem, som har været kendt helt tilbage til 1960'erne, hvor forskere fandt mavesår hos kun 2 uger gamle føl (Rooney et al, 1964). Yderligere undersøgelser fandt mavesår hos hhv. 25%, 51% og 77% føl og ungheste, hvilket var overraskende mange tilfælde hos denne gruppe af heste (Wilson, 1986, Murray et al., 1989 og MacAllister et al., 1992). Hvorfor frekvensen af mavesår er så stor hos denne gruppe synes underlig, da de ofte ikke håndteres meget, og primært lever af moderens mælk og græs og/eller hø og wrap. En forklaring kan måske være, at der dannes forholdsmæssigt mere mavesyre hos føl end voksne heste sammenlagt med, at fordøjelsessystemet er under udvikling de første 6-12 måneder af hestens liv. Fordøjelsessystemet, herunder mavesækken, vil derfor måske ikke være lige så veludviklet og modstandsdygtig overfor syrepåvirkninger, som slimhinden hos voksne heste. Uanset årsagen er det vigtigt at være opmærksom på, at mavesår hos føl og ungheste er meget udbredt, og symptomer herpå skal tages alvorligt.

 

Tegn på mavesår

Som tidligere nævnt er der kun en måde at afgøre om hesten har mavesår, og det er ved gastroskopi. Dog har forskere fundet sammenhæng mellem flere ydre tegn som f.eks. kolik og forekomsten af mavesår.

Adfærdsændringer

Det har længe været kendt, at stereotyp adfærd som f.eks. krybbebidning og vævning er tæt relateret til mavesår. I gennem tiden har det været forsøgt forklaret, hvorfor hestene begynder at krybbebide eller væve, men den helt præcise årsag har ikke kunnet bevises ved forsøg, og grunden herfor er derfor stadig uvis. Derudover er det også accepteret, at aggressiv adfærd kan være et tegn på mavesår på grund af smerter. Det er især aggressiv adfærd omkring opsadling, såsom gjordkramper eller berøring i gjordlejet, som kan være tegn på smerter i mavesækken (Luthersson, 2013). Andre har fundet at forekomsten af mavesår var højst hos konkurrenceheste med nervøs adfærd i forhold til heste med normal temperament (McClure et al., 1999). Denne sammenhæng blev dog ikke fundet hos væddeløbsheste, hvor forekomsten var ens for både nervøse og rolige heste (Lester et al., 2008). Nervøs adfærd kan derfor kun bruges, som en mulig årsag til mavesår, og andre faktorer kan skyldes denne type adfærd. Krybbebidning eller tendens til at væve skal derfor altid tages meget seriøst, og hesten skal undersøges for mavesår, hvis det opstår. Nervøs og aggressiv adfærd kan være et tegn på mavesår, men adfærden kan skyldes mange andre ting også.

 

Nedsat appetit og vægttab

Flere undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem nedsat appetit eller kræsenhed og mavesår. Udviser hesten derfor pludselig nedsat appetit for foder, uanset om det er grovfoder og/eller krybbefoder, kan det være et tegn på mavesår. En undersøgelse viste også tæt sammenhæng mellem undervægt og forekomsten af mavesår hos galopheste (Dionne et al., 2003), men det kan formodentlig forklares med nedsat ædelyst også og deraf nedsat foderindtag med vægttab til følge. Det er ligeledes selvforstærkende, hvis hesten spiser mindre, og derfor danner mindre spyt med mere syre i mavesækken til følge. (Se næste afsnit omkring spyt og mavesår). Ligeledes kan nedsat appetit medføre selvvalgt faste, hvilket også øger risikoen for skader på mavesækkens slimhinde. Derudover vil nedsat foderindtag medføre nedsat indtagelse af vigtige næringsstoffer, hvilket betyder at kroppen ikke forsynes med nok byggesten til at holde kroppen sund og rask. Derfor pegede forskere også på, at kedelig pels eller dårlige hove kunne være tegn på mavesår. Det er dog igen svært at afgøre om nedsat appetit er årsag til mavesår eller omvendt, og deraf vægttab, glansløs pels, dårlig hovkvalitet osv. Nedsat foderindtag vil også have negativ effekt på præstation, da det er svært at få kroppen til at yde maksimalt, hvis vigtige næringsstoffer mangler. Derfor skal årsagen til nedsat appetit og kræsenhed helst findes hurtigst muligt.

Kolik hest

Et mere diffust ydre tegn på mavesår er gentagne tilfælde af kolik, men ikke desto mindre er der flere gange fundet sammenhæng mellem kolik og forekomsten af mavesår (Videla & Andrews, 2009). Der er blevet fundet helt op til 83% tilfælde af mavesår hos heste med tilbagevendende kolik. I 28% af tilfældene var kolik direkte koblet til mavesår, da symptomerne forsvandt ved behandling mod mavesår (Murray, 1992). Gentagende koliktilfælde eller uspecifikke ubehag i fordøjelsessystemet er derfor et anerkendt tegn på, at mavesår kan være årsagen.

Diarré

Årsagen til diarré kan være svær at fastslå og en gruppe forskere foreslog, at det måske kunne opstå på grund af mavesår. De fandt en sammenhæng, men andre forskere stiller sig stadig tvivlende overfor sammenhængen, da det fysiologisk og anatomisk er meget svært at se, hvordan det kan hænge sammen (Sykes et al., 2015). Ved gentagende udbrud af diarré eller vedvarende tynd afføring uden egentlig grund, kan mavesår tages i betragtning, men diarré er ikke et primært tegn på mavesår.

Forebyggelse via fodring

Mavesår er et menneskabt problem, der opstår som følge af de ting vi udsætter den moderne hest for. Det er både i forbindelse med opstaldning, ridning og transport, men i høj grad også fodringen. Fodringen er meget forskellige fra hestens naturlige føde, som primært består af fibre af varierende kvalitet og fordøjelighed. Det foder hestene får i fangenskab har ikke samme næringsindhold, og stimulerer derfor ikke samme mekanismer i hestens krop, som den har behov for.

Hyppige måltider og fri adgang til grovfoder

Hos heste produceres der mavesyre kontinuerligt hele døgnet, og ikke kun efter et måltid. Det er derfor vigtigt, at hesten spiser regelmæssigt, så der hele tiden er foder i mavesækken til at neutralisere mavesyren. Ellers øges risikoen for at der kommer en større mængde syre i mavesækken, end den kan overkomme. Dette øger risikoen for ætsningsskader på slimhinden, og over længere tid vil det forårsage permanente sår. Undersøgelser har vist, at ved adgang til hø eller græs er pH i mavesækken omkring 4, men ved mere end 4 timers faste falder pH til 1,6. Det betyder at efter kun få timer uden foder, har mavesækkens indhold så lavt pH, at det betegnes som en stærk syre, og risikoen for ætsningsskader er væsentlig forøget. Derfor anbefales det, at heste så vidt muligt har adgang til grovfoder (hø/wrap) hele tiden (Luthersson et al, 2009b). Det er dog ikke kun grovfoder, som skal fordeles ud over dagen, da forskere også har fundet, at hyppigheden af måltider spillede en rolle. I et studie med 54 fuldblodsheste havde 75% af hestene, som fik foder 2 gange om dagen mavesår, hvorimod 57,9% af hestene der fodres 3 gange om dagen havde mavesår (Bezdekova et al., 2008).

Hvis hesten bliver for tyk ved fri adgang til grovfoder, bør det udfodres på en måde, hvorpå hesten skal bruge længere tid på at få fat i det. Der er opfundet flere forskellige anordninger og smarte løsninger for at opfylde dette behov – f.eks. hønet med små masker, slowfeeders o. Lign. (Luthersson, 2013). Halm kan bruges i nogen grad, som erstatning for hø/wrap til heste, som skal tabe sig eller nemt tager, men det anbefales, at der ikke gives mere end 0,25 kg/100 kg hest per. dag, da risikoen for forstoppelses kolik ellers øges. Halm har ikke samme bufferkapacitet som hø og wrap, og risikoen for mavesår øges med 4,4 gange, hvis hesten udelukkende fodres med halm. Halm bør derfor anvendes i begrænset mængde, og med største omhu til heste med tendens til mavesår (Luthersson et al., 2009b).

Fodring inden ridning eller anden form for arbejde med hesten er også vigtig, da mavesækkens indhold klemmes op i den øvre og følsomme del af mavesækken, når hesten bevæger sig. Det skal være et måltid med bufferkapacitet, hvilket vil sige foder, som enten stimulerer tyggetid og øget spytdannelse samt øget drikkelyst, eller opblødt foder med et rimeligt indhold af vand. Fibre (lucerne, opblødte roefibre, hø eller wrap) er det eneste der har disse egenskaber, og det kan derfor være en fordel at give et lille måltid af en af disse eller en kombination af flere (Luthersson, 2013). Måltidet må dog ikke være for stort, da det kan give ubehag, hvis mavesækken er for udspilet, når hesten rides.

Tyggetid og spytsekretion

Spyt er også vigtig for opretholdelsen af et sundt miljø i mavesækken, da det er basisk. Det vil sige, at spyt hjælper til at neutralisere mavesyre. Da hesten kun danner spyt, når den tygger på foder (i modsætning til f.eks. mennesker, som danner spyt kontinuerligt) er det vigtigt, at hesten tilbydes foder med en vis tyggeværdi for at danne en rimelig mængde spyt. Her er grovfoder igen et af de vigtigste fodermidler, da det stimulerer spytdannelsen. Ved sammenligning af korn og hø's effekt på spytdannelsen hos heste, er det fundet at 1 kg hø medfører produktion af 12 liter spyt, hvorimod 1 kg havre kun resulterer i dannelse 3 liter spyt. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket foder hesten får, hvis mavesundheden skal øges ((Luthersson, 2013). Grovfoder er vigtigst, og det skal være af en kvalitet, så det tilgodeser hestens behov for fibre. De nyeste anbefalinger er, at heste skal have 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest per dag (gerne mere, hvis hesten ikke bliver for tyk) for at få fibre nok til at opretholde en sund fordøjelse, og nedsætte risikoen for mavesår. Græs anbefales til heste med akut mavesår eller tendens til mavesår, da det stimulerer mere naturlig fødesøgningsadfærd og fødeoptag, og dermed starter mekanismer, som er vigtige for et velfungerende fordøjelsessystem. Dog skal adgang til græs altid opvejes mod f.eks. risikoen for forfangenhed (Luthersson & Nadeau, 2013).

Adgang til drikkevand

Forhold der gør at hesten ikke spiser kontinuerligt skal undgås, da de også øger risikoen for mavesår. Det er især vigtigt at have fokus på adgang til vand, da forsøg med begrænset adgang viste, at hestene havde 2,5 gang større sandsynlighed for mavesår, end de heste der havde fri adgang til vand (Luthersson 2009b). Det kan måske forklares med, at vand har neutral pH værdi, og derfor neutraliserer syren i mavesækken. Derfor er det værd at overveje at give foder, der enten indeholder vand såsom opblødte roefibre, eller foder der stimulerer drikkelysten (hø, wrap, lucerne og lignende fibre). Derudover kan nedsat væskeoptag medføre nedsat ædelyst. Nogle heste drikker mindre, når det er koldt eller, hvis foldene er svære at bevæge sig rundt på ved mudder eller hårdt frossent og knoldet underlag. Her vil nogle heste værge sig mod at bevæge sig rundt, og vil derfor ikke besøge drikkekar eller drikkekopper i tilstrækkelig omfang, og hestene vil spise mindre i løbet af dagen. Ligeledes nedsættes drikkelysten, hvis vandet er beskidt eller opbevaret i beholdere, der ikke er beregnet til vand og afgiver smag. Vær derfor opmærksom på, at der altid skal være adgang til frisk drikkevand alle steder, hvor hesten opholder sig. Herudover kan forkert indretning af folde og/eller læskure have en betydning, hvis hesten enten ikke tør eller har god mulighed for at komme til grovfoder eller drikkemuligheder. Ved indretning af læskure og placering af foderstationer er det vigtigt at indregne nem adgang for alle heste i hierarkiet, så alle heste i flokken har god adgang til at drikke og spise, når de har lyst.

Stivelse

Det er ligeledes vigtigt at tænke over, hvilket foder hesten får udover grovfoderet, da det også kan have indflydelse på risikoen for mavesår. Forskere er enige om, at stivelse har en negativ indflydelse på mavesækkens sundhed, og ved fodring med mere end 2 gram stivelse per kilo hest per dag (svarende til 2,4 kg havre til en 500 kg hest) fordobles risikoen for skader på mavesækkens slimhinde og dannelse af mavesår. Yderligere er det vigtigt at fordele stivelsesholdige fodermidler på flere fodringer, da indtag af mere end 1 gram stivelse per kilo hest per måltid (svarende til 1,2 kg havre til en 500 kg hest) medførte 2,6 gang større risikoen for udvikling af mavesår. Hvis hesten har tendens til mavesår, er det især vigtigt at fodre den med små hyppige måltider med lavt stivelsesindhold for at mindske risikoen for fodringsinduceret mavesår (Luthersson, 2013, Luthersson & Nadeau, 2013).

Elektrolytter på pastaform

Det er også velkendt, at elektrolytter på pastaform øger risikoen for mavesår, og skal derfor undgås så vidt muligt til udsatte heste. Forsøget blev udført på distanceheste, men antages at være gældende for alle typer af heste (Holbrook et al., 2005).

Medicin

Denne artikel vil ikke her komme ind på, hvilken medicin eller mængder, men bare henstille til et helt nyt studie, som fandt at typen af foder havde effekt på virkningen af den mest anvendte medicin på nuværende tidspunkt (aktiv agent - omeprazol). Dermed er der taget hul på et nyt kapitel inden for mavesår, hvor det i højere grad skal undersøges, hvordan og under hvilke forhold medicinen virker bedst (Sykes et al., 2016). Det vil dog altid tilrådes at forebygge fremfor behandle mavesår, og derfor anbefales det at følge de vejledninger, der allerede er.

Konklusion

Desværre er forekomsten af mavesår stor hos de fleste grupper af heste. Det er derfor et vigtigt emne for både konkurrenceryttere, avlere, men også dig med en helt almindelig fritids hest. Viden omkring mavesår i dag viser, at fodring spiller en vigtig rolle. Ved visse fodringsmæssige hensyn kan risikoen for mavesår reduceres i væsentlig grad. Den viden, der er til rådighed, giver gode muligheder for ved simple tiltag i den daglige fodring at for at reducere risikoen for mavesår.

  • Undgå længere perioder uden foder (4 timer, som det længste):
  • Ved f.eks. lang transporttid er det vigtigt at tilbyde hesten foder og vand med rimelige intervaller, afpasset fodring til stævner, fodring før ridning osv.
  • Undgå situationer, der kan fremkalde nedsat ædelyst og deraf perioder uden foder:
  • Det er f.eks. stress, opstaldningsforhold (indretning af folde, floksammensætning o.lign.)
  • Intenst arbejde
  • Vælg foder med høj tyggetid
  • Giv maksimalt 2 g stivelse per kilo hest per dag
  • Giv flere måltider, hvis hesten fodres med store mængder stivelse (maksimalt 1 g stivelse per kilo hest per måltid)
  • Fri adgang til frisk drikkevand
  • Giv grovfoder af god kvalitet (højt indhold af fordøjelige fibre)
  • Halm kan og må ikke erstatte hø eller wrap, da risikoen for mavesår stiger 4,4 gange ved fodring udelukkende med halm fremfor hø eller wrap
  • Læs mere om: Hvorfor bruge Lucerne? - EMS hest - Foder til forfangen hest - Forfangenhed og sygdomsforløbet

Litteratur:

Bertone, J.J., 2000. Prevalence of gastric ulcers in elite, heavy use Western performance horses. J Vet Intern Med 14, 366.

Bezdekova B., Jahn, P., Vyskocil, M., 2008. Gastric ulceration, appetite and feeding practices in Standardbred racehorses in Czech Republic. Acta Vet Brno 77, 603-607.

Dionne, R., Vrins, A., Doucet, M., 2003. Gastric ulcers in Standardbred racehorses: Prevalence, Lesion description, and risk factors. J Vet Int Med, 17, 218-222.

Frandson, R.D., Lee Wilke, W., Dee Fails, A., 2003. Anatomy and physiology of farm animals, 6th edition. Lippincott Williams & Wilkins, Maryland and Philadelphia, USA.

Hepburn, R.J., 2014. Endoscopic examination of the squamous and glandular gastric mucosa in sport and leisure horses: 684 horses. Proc 11th Intern E Colic Research Sym, 5.

Holbrook, T., Simmons, R.D., Payton, M.E., et al., 2005. Effect of repeated oral administration of hypertonic electrolyte solution on equine gastric mucosa. Equine Vet J, 37, 501-504.

Jonsson, H., Egenvall, A., 2006. Prevalence of gastric ulceration in Swedish Standardbreds in race-training. Equine Vet J 38, 209-213.

Lester, G.D., Robinson, I., Secombe, C., 2008. Risk factors for gastric ulceration in the Thoroughbred racehorses. Rural Industries Research and Development Corporation, 1-42.

Luthersson, N., 2013. Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark.

Luthersson, N., Nadeau, J.A., 2013. Vitamins. In: Equine applied and clinical nutrition by Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M., 2013. Saunders Elsevier, p. 558-567.

Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009a. The prevalence and anatomical distribution of equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark. Vet J 41, 619-625.

Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009b. Risk factors associated with equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark Vet J 41, 625-630.

MacAllister, C.G., Sangiah S., Mauromoustakos, A., 1992. Effect of a histamine H2 type receptor antagonist (WY 45, 727) on the healing of gastric ulcers in ponies. J Vet Intern Med, 6, 271-275.

McClure, S.R., Glickman, L.T., Glickman, N.W., 1999. Prevalence of gastric ulcers in show horses. J Am Vet Med Assoc 215, 256-259.

Murray, M.J., 1989. Endoscopic appearance of gastric lesions in foals: 94 cases (1987-1988). J Am Vet Med Ass, 195, 1135-1141.

Murray, M.J., 1992. Gastric ulceration in horses: 91 cases (1987-1990). J Am Vet Med Ass, 201, 117-120.

Nieto J.E., Snyder, J.R., Beldomenico, P., et al., 2004. Prevalence of gastric ulcers in endurance horses – a premliminary report. Vet J 167, 33-37.

Rabuffo, T.S., Orisini, J.A., Sullivan, E., et al., 2002. Associations between age, sex and prevalence of gastric ulceration in standardbred racehorses in training. J Am Vet Med Assoc, 221, 1156-1159.

Rooney, J.R., 1964. Gastric ulceration in foals. Vet Path. 1, 497-503.

Sykes, B.W., Hewetson, R.J. Hepburn et al., 2015. European college of equine international medicine consensus statement – equine gastric ulcer syndrome in adult horses. J Vet Intern Med, 29, 1288-1299.

Sykes, B.W, Underwood, C., Mcgowan, C.M., Mills, P.C., 2016. The effects of dose and diet on the pharmacokinetics of omeprazole in the horse. J. vet. Pharm. Therap., 40, 172-178.

Videla, R., Andrews, F.M., 2009. New perspectives in equine gastric ulcer syndrome. Vet Clin North Am Eq Pract, 25, 283-301.

Wilson, J.H., 1986, Gastric and duodenal ulcers in foals: a retrospective study. Prec Sec Equine Colic Research Sym, 126-128.