Nyheder

Heste med tendens til nyreslag

Læs mere...

Vælg det rigtige foder til forfangen hest

Læs mere...

Efterår i regn og mudder

Læs mere...

Når grovfoderet mangler

Dette års sommer er helt ekstraordinært varmt med en meget lang periode uden regn, desværre med den konsekvens at udbytte af 1. slæt hø og wrap er lavere end normalt. Vi kan stadig håbe på, at vejret vender lidt, så der er mulighed for et

Læs mere...

Stivelse og sukker - Skal vi være nervøse?

Heste får energi fra mange forskellige kilder. En kombination af fibre, stivelse/sukker og fedt. I de seneste par år er markedet blevet fyldt af en lang række fodertyper med lav niveau af stivelse, og hesteejere har reageret på dette ved at efterspørge lavere og lavere stivelsesniveau i foderet.

Læs mere...

Hoven i fokus

Skrevet af Brogaardens Fodringsrådgivning
mandag, januar 09, 2017
Heste Hov Hud Pels
Hoven i fokus

Kalenderen siger januar og regn, slud og mørke pryder hverdagen. Det er også lige nu højsæson for hovbylder, dårlig hovkvalitet og flossede nerver hos hesteejeren over alt for mange pauser på grund af aftrådte sko. Det er også denne tid, hvor hestene skal i gang efter juleferie eller stævnepause, så hvad kan du gøre for at forberede din hest bedst muligt og komme godt i gang med det nye år og klare resten af vinteren med skoene på?

Sunde hove

Hovene er vigtige at have fokus på lige nu, da de har det ekstra hårdt i det våde vejr. Ligegyldigt om hesten står i den tørreste boks eller løsdrift og går på mudderfrie folde, så vil hoven blive udsat for mere fugt på denne årstid end andre tider af året. Det er derfor vigtigt at holde øje med hovene, og om de ændrer udseende eller konsistens (bliver mere bløde eller porøse), da det kan være tegn på miljømæssige påvirkninger men også mangel på næringsstoffer. Spørg gerne smeden hver gang om hovene er "som de plejer", eller om der er ændringer og i så fald om det er til det værre eller bedre.

Hvad kan jeg gøre på nuværende tidspunkt for at styrke hovene?

Der er flere måder at styrke hovene fodringsmæssigt, men fælles for alle er selvfølgelig, at fundamentet er i orden og hesten i forvejen fodres korrekt i forhold til at få tilstrækkelig mængde grovfoder (hø/wrap) og at vitamin- og mineralbehovet dækkes. Anbefalingerne for grovfoder er 1,75-2 kg hø/wrap per dag for at tilgodese hestes behov for fordøjelige fibre. Hovtilskud udvikles ofte efter en kombination af teori og erfaringer, da det er forholdsvist dyrt at udføre forsøg på heste. Effekterne af næringsstofferne er mange gange testet enkeltvis, men ikke som et sammensat produkt. Derfor er der ikke mange tilskud produkter, hvor der er videnskabelig dokumentation for at de virker, men mange vil opleve at produkterne kan gøre en forskel.

Biotin

Et af de næringsstoffer der ofte nævnes, når hovkvalitet og vækst af hove diskuteres er Biotin. Biotin er en del af B-vitaminkomplekset, som er en gruppe af vitaminer. Hesten danner selv en del af B-vitaminerne i fordøjelsessystemet herunder også Biotin i en mængde, som burde dække hestens behov. Dog kan der opstå øget behov for B-vitaminer, hvis hesten arbejder hårdt, da forbruget her stiger, men også hvis hesten udsættes for stress eller har tendens har fordøjelsesproblemer. Effekten af Biotin har dog været svær helt at dokumentere, både fordi det er svært at bestemme hestens behov for biotin blot ved at se på hovene, da hesten vil danne mere eller mindre biotin alt efter tilgængeligheden af fibre og kvaliteten heraf. Derfor kan behovet for biotin være større på et slags grovfoder frem for et andet. Nogle vil derfor opleve mere eller mindre effekt af biotintilskud alt efter hestens egenproduktion og behov. Det har heller ikke været muligt entydigt at fastslå om biotin både stimulerer hovvæksten og -styrken. Et laboratorieeksperiment viste at biotin stimulerede delingen af epidermale celler (celler i hovkapslen), som medfører øget vækst af hoven (reference 1). Dette blev efterprøvet i et studie med ponyer, hvor hoven voksede 15% mere ved tilskud af ren biotin end kontrolgruppen, som ingen tilskud fik. Mængden af Biotin tildelt per dag, var væsentligt højere (svarende til 60 mg/dag til en 500 kg hest) end tidligere undersøgelser, hvor hhv. 42 heste og 24 heste fik 20 mg/dag; 7,5 mg/dag eller 15 mg/dag uden at det påvirkede væksten af hoven (reference 2,3,4). Det kan derfor diskuteres om mængden af biotin var for lav til at stimulere vækst af hoven. Til gengæld viste begge de sidste studier positive effekter på kvaliteten af hovvævet ved de angivne mængder. Studiet med de 24 rideheste fandt ligeledes, at 15 mg biotin/dag havde effekt, hvorimod 7,5 gram biotintilskud ingen effekt havde på hverken hovvækst eller kvalitet af hoven. I et forsøg udført i 2008 blev der ikke fundet effekt af biotintilskud, men den daglige tildeling var 3 mg/100 kg hest og derfor i den lavere ende i forhold til tidligere forsøg (svarende til 15 mg biotin/dag til 500 kg hest), hvilket kan være årsagen til de manglende resultater (reference 5). Et tidligt studie tilbage fra 1987 fandt forskerne to typer af defekter, hos heste med tyndt og porøst hovvæv. Den ene defekt blev fundet i de ydre lag af hovvæggen og den anden i de indre lag. Heste med den første type defekt opnåede gode resultater med biotintilskud, hvorimod ingen ændring blev fundet hos heste med defekter i de indre lag i hovvæggen. I dette studie havde de fleste af hestene defekter i de indre hovvægs-lag og derved ikke effekt af biotintilskud (reference 6). Det er dog ikke muligt at bedømme med det blotte øje om hesten lider af en defekt i hovvæggens forskellige lag og i hvilket. Da der ikke er fundet grund til bekymring for forgiftning ved tildeling af biotin udover behovet (reference 7) kan et tilskud i en periode være en måde at teste om ens hest har øget behov for biotin eller ej. Den endelige slutning bliver derfor, at det kan anbefales at give biotin til heste med dårligt hovkvalitet. Der er ikke nogen norm, men det anbefales at give 3-4 mg/100 kg hest per dag, dog maksimalt 12 mg/100 kg hest per dag (reference 8). Biotin findes, ud over i hovtilskud, også i rimelig mængde i lucerne. Højest er indholdet i frisk lucerne, men en stor del bibeholdes under tørring (reference 9).

Aminosyrer

Lige som andet væv i kroppen behøver cellerne i hovvæggen en bred vifte af næringsstoffer for at danne sundt og stærkt væv. Forsøg har vist, at protein er vigtig for hovkvaliteten og at heste på proteinfattige foderrationer havde lavere vækst og flere sprækker i hovene end heste foderet med foder med højt proteinindhold (reference 10). Protein består af forskellige aminosyrer, som er sat sammen til en stor kæde. I fordøjelsessystemet spaltes proteinkæden, hvorved aminosyrerne frigives og kan bruges andre steder i kroppen efter behov. Det kan være i enzymer, hormoner, muskelvæv, men i særdeleshed også i hovvæv. Derfor er det måske ikke så underligt, at kvaliteten af hovene falder, hvis indtagelsen af byggesten falder. Derudover består hovens horn primært af keratin, som består af svovlholdige aminosyrer, der slynger sig rundt om hinanden i en struktur, som er meget fast, men stadig fleksibel. Samme struktur ses f.eks. i neglen hos mennesker. Derfor er det specifikt svovlholdige aminosyrer, der er vigtige, hvis hovens kvalitet skal forbedres. Cystin, som er den primære aminosyre der er behov for, kan dannes ud fra den anden svovlholdig aminosyre methionin. Desværre kan hesten ikke selv danne alle aminosyrer, hvorfor de skal tilføres med foderet, herunder methionin. Det er derfor vigtigt, at hestens foder har et tilstrækkeligt indhold af methionin og/eller cystin.

Hvilket tilskud skal man vælge?

Hvis din hest har tegn på nedsat kvalitet af hovkvaliteten skal du se efter et produkt, som ikke kun indeholder biotin, men også andre vigtige næringsstoffer for hovens vækst og styrke. Det er, som nævnt svovlholdige aminosyrer, som methionin og cystin, men også andre mineraler, som indgår i almen cellestruktur og celledeling, som f.eks. zink og kobber.

Tidshorisont

Hovene er en kompleksstruktur, og det tager tid at danne nyt horn. Derfor må man væbne sig med tålmodighed, når hovkvaliteten skal forbedres. I tre studier sås positive effekter efter 5-9 måneder på hårdheden af hoven (reference 2,11, 6) hvor andre studie først så effekt efter 9-10 måneder og endnu bedre effekter efter 33 og 38 måneder (reference 13,3). Det må derfor forventes at tildeling af tilskud skal gøres i en længere sammenhængende periode før resultater opnås. Forskere fandt at stoppedes tildelingen af biotin, så blev hovvæggen dårligere igen (reference 12). Det kan måske forklares med det tidligere omtalte studie, hvor der blev fundet defekter i hovvæggens forskellige lag6. Heste med sådanne defekter må forventes at have et behov for dagligt tilskud for at opretholde en sund hov.

Derudover er det selvfølgelig en god idé at sørge for at de ydre omstændigheder er så optimale, som muligt også. Det betyder at hestene helst ikke skal stå steder, hvor underlaget er surt (lav pH værdi) som f.eks. i en boks med urinvæddet strøelse, da det også påvirker hoven negativt. Mudder skal så vidt muligt også begrænses, da risikoen for at hesten ændrer bevægemønster øges ved meget mudder, og derved øges risikoen for at hesten træder op i sig selv og laver sår i koden/ballen og/eller træder sko af. God hygiejne og pleje af hovene med velegnede hovolier eller andre hovprodukter, er derfor også meget vigtig ved siden af korrekt fodring og tilskud.

Rigtig god fornøjelse og pas godt på jeres heste og deres hove i denne tid!

 

Referencer

1. Fritsche, A., Mathis, G.A., Althaus, F.R., 1991. Pharmacologic effects of biotin on epidermal cells (Pharmakologische Wirkungen von Biotin auf Epidermiszellen). Schweizer Archiv für Tierheilkunde 133 (6), 277-283.

2. Reilly, J.D., Cottrell, D.F., Martin, R.J., et al., 1998. Effect of supplementary dietary biotin on hoof growth and hoof growth rate in ponies: a controlled trial. Equine Vet J Suppl. 26, 51-57.

3. Josseck, H. Zenker, W., Geyer, H., 1995. Hoof horn abnormalities in Lipizzaner horses and the effect of dietary biotin on macroscopic aspects of hoof horn quality. Equine Vet J 27, 175-182.

4. Zenker, W., Josseck, H., Geyer, H., 1995. Histological and physical assessment of poor hoof horn quality in Lipizzaner horses and a therapeutic trial with biotin and a placebo. Equine Vet J 27, 183-191.

5. Philipp, M., Kienzle, E., 2008. A double blind placebo controlled field study on the effect of biotin or zinc on the state of poor hoof horn quality. In: Proc. 12th Congr. Europ. Soc. Vet. Comparative Nutr. Vienna, Austria, p. 19.

6. Kempson, S.A., 1987. Scanning electron microscope observations of hoof horn from horses with brittle feet. Vet. Rec. (120), 568-570.

7. NRC, 2007. Vitamins. In: Nutrient requirements of horses 6th edition. National Academy Press, Washington, D.C., USA.

8. Zeyner, Z., Harris, P.A., 2013. Vitamins. In: Equine applied and clinical nutrition by Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M., 2013. Saunders Elsevier, p. 168-189.

9. NRC, 1982. Nutritional data for United States and Canadian Feeds. National Academy Press, Washington, D.C.

10. Lewis, L.D. 1995 In: Equine Clinical Nutrition. Williams and Wilkins, Philadelphia.

11. Comben, N., Clark, R.J., Sutherland, D.J.B., 1984. Clinical observations on the response of equine hoof defects to dietary supplementation with biotin. Vet. Rec., (115), 642-645.

12. Geyer, H., Schulze, J., 1994. The long term influence of biotin supplementation on hoof horn quality in horses. Schweizer Archiv für Tierheilkunde 136 (4), 137-149.

13. Buffa, E.A., Vandenberg, S.S., Verstraete F.J.M., et al., 1992. Effect of dietary biotin supplement on equine hoof horn growth-rate and hardness. Equine Vet J (24), 472-474.