Nyheder

Fodring af den gamle hest

I takt med at hesten bliver ældre, kan den pludselig få svært ved at holde en tilpas foderstand. Det sker uden nogen direkte årsag som for eksempel sygdom og orm, og selvom den får det samme foder, som den har fungeret fint på i mange år.

Læs mere...

Heste med tendens til nyreslag

Læs mere...

Vælg det rigtige foder til forfangen hest

Læs mere...

Efterår i regn og mudder

Læs mere...

Når grovfoderet mangler

Dette års sommer er helt ekstraordinært varmt med en meget lang periode uden regn, desværre med den konsekvens at udbytte af 1. slæt hø og wrap er lavere end normalt. Vi kan stadig håbe på, at vejret vender lidt, så der er mulighed for et

Læs mere...
Grundlaget for ridehesten – korrekt fodring af føl og plage

Grundlaget for ridehesten – korrekt fodring af føl og plage

Skrevet af Mette L. Nymand, Cand. Agro.
fredag, november 17, 2017
Drægtig/diegiv. hoppe Føl 0-12 mdr. Heste Kåring Unghest 1-ca. 3 år

Har man et føl eller en plag, er korrekt fodring under opvæksten meget vigtig for at danne et godt og solidt grundlag for en holdbar ridehest. Fodringen er - sammen med arv og motion - en af de vigtigste faktorer, som har indflydelse på hestens vækst, og er det man som hesteejer nemmest kan påvirke.

 

Føllets udvikling

Allerede i fostertilstanden kan føllets vækst påvirkes. Specielt i de sidste 3 måneder af hoppens drægtighed vokser føllet meget, hvilket stiller øgede krav til hoppens fodring. I fostertilstanden opbygger føllet vigtige depoter, som den tærer på, indtil den kan spise andet foder end mælk. Hoppemælk har et forholdsvist lavt mineralindhold sammenlignet med andre dyrearter. Det er derfor vigtigt, at fosteret under drægtigheden får opbygget depoterne for så at kunne tære på disse depoter i de første levemåneder. Undersøgelser tyder på, at ændringer i hoppens foder under diegivning ikke påvirker mælkens sammensætning. Herved kan man ikke opveje evt. mangler hos føllet via hoppen/mælken. Selve mælkeproduktion (mængden) påvirkes primært af hoppens foderstand. Hvis hoppen er meget overvægtig eller meget tynd, kan det reducere mælkeproduktionen.

Føllet vokser med stor hastighed det første leveår, og har som gennemsnit opnået halvdelen af sin voksenvægt ved 12 måneders alderen, og 90% af voksenvægten ved 2 års alderen. Et føl, der udvokset vejer omkring 500 kg, vokser i de første 3-4 levemåneder med over 1 kg om dagen. Knoglerne har i løbet af det første år opnået 80 % af deres mineralindhold, men er først færdigudviklede, når hesten er 4-6 år gammel.

 

FAKTABOKS:

Mineralerne påvirker hinanden og ubalanceret tilførsel kan til tider være årsag til store problemer. Overdosering af et mineral kan f.eks. gå ud over optagelsen af et andet, så man ender i en relativ mangelsituation. Langvarig overdosering af et mineral kan også ophobes i hestens krop og give anledning til sygdomsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at se på den totale mængde af mineraler i hestens foderration, og derefter afbalancere de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå skæve mineralforhold.

 

Fodring af det unge føl

Så snart føllet viser interesse for at optage fast føde - som regel omkring 2-3 ugers alderen – bør man begynde med et "startfoder" specielt til føl som f.eks. Optimal 1 Suregrow eller Creep Pellets. Det bør tildeles i små mængder, så føllet gerne skulle æde det fremfor hoppens foder. Derved er det vant til at optage fast føde, når det begynder at have behov for det omkring 8 ugers alderen, når hoppens mælkeproduktion falder og græssets kvalitet er faldende. Føllet bør fortsætte med "start"-foderet gennem sommeren, dog bør føl der vokser hurtigt eller bliver overvægtige nøjes med et proteinholdigt vitamin-mineraltilskud som f.eks. Optimal Suregrow.

Vækst kræver energi, og føllet skal have tildelt tilstrækkelig mængde kalorier fra mælken og senere foderet, for at kunne vokse optimalt. Hos føl og plage ønsker man en optimal, men ikke en maksimal vækst. Føllet/plagen skal vokse jævnt uden de store ryk og samtidig bibeholde en passende foderstand, hvor hesten hverken er for tyk eller for tynd – man må godt kunne ane ribbenene hos heste i vækst. Hvis foderet indeholder for lidt energi (kalorier), vil føllet/plagen tabe sig og ikke trives, som det skal. Hvis foderet indeholder for megen energi (typisk fra korn, kornrige blandinger eller græs), øges væksthastigheden, og derved øges risikoen for vækstproblemer.

Tilstrækkelige mængder protein er nødvendigt for at kunne udvikle knoglerne. 20 % af knoglemassen består af protein, og får føllet for lidt protein, vil det påvirke knoglestyrken negativt. Dette kan også ske, hvis det tilførte protein ikke har et tilstrækkelig højt indhold af essentielle aminosyrer. Proteiner består af en masse mindre byggesten kaldet aminosyrer. Der findes ca. 20 aminosyrer, hvor aminosyrerne er opdelt i to grupper – dem som hesten selv kan danne vha. stortarmens mikroorganismer (ikke-essentielle), og dem, som hesten skal have tilført via foderet (essentielle). De aminosyrer hesten oftest mangler hedder lysin, methionin og cystein. Om hesten får tilstrækkeligt, er helt afhængig af indholdet og mængden af grovfoderet, samt det kraftfoder vi giver hesten. De fleste typer kraftfoder til heste i vækst har et tilstrækkeligt højt niveau af protein og lysin, hvis de tildeles i den anbefalede mængde.

Udover energi og protein, er der mange forskellige vitaminer og mineraler, der har indflydelse på føllets udvikling. I forbindelse med udviklingen af knoglerne, skal man specielt være opmærksom på mineralerne kalcium, fosfor, kobber og zink. Kalcium og fosfor udgør en stor bestanddel af knoglerne og mangel på en af disse, vil øge risikoen for vækstproblemer. Ca:P forholdet bør ligge omkring 2:1. Et ukorrekt forhold mellem disse to, kan medføre de samme problemer, som hvis hesten var underforsynet. Hesten kan generelt tolerere et højere Ca:P-forhold, hvis den vel at mærke får dækket behovet for fosfor og kilden til kalcium primært kommer fra en organisk kilde (f.eks. grovfoder og lucerne) og ikke uorganisk (f.eks. foderkalk). Zink og kobber indgår i forskellige enzymer, der påvirker i udviklingen af knoglerne. Forholdet mellem zink og kobber bør være 3-5:1. Hvis kobber og zink ikke er i korrekt indbyrdes forhold, vil det påvirke optagelsen af et af mineralerne. Herved kan hesten risikere at blive underforsynet med det pågældende mineral, selvom det er i en tilstrækkelig mængde i foderet.

Fodring efter fravænning

I løbet af efteråret/vinteren når føllet nærmer sig fravænning, kan det langsomt vænnes til et egnet foder specielt til fravænnede føl som f.eks. Optimal 2 - Fase II. Fravænning er en stressende periode for føllet, og man bør derfor starte foderskiftet senest 1 måned før fravænning, så føllet er vant til foderet, før det fravænnes. Er føllet overvægtig eller vokser det for hurtigt, bør man tildele et proteinholdigt vitamin-mineraltilskud som f.eks. Optimal Suregrow og ikke tildele af korn.

Når føllet er fravænnet, og indtil det er udvokset, bør man bruge et tilskudsfoder, som dækker dens behov for de forskellige næringsstoffer som protein, vitaminer og mineraler. Foder til udvoksede heste er ikke velegnet til heste i vækst, da heste i vækst har nogle helt andre behov. Brug derfor et godt foder beregnet til heste i vækst og i den anbefalede mængde – hvilket foder, som er mest velegnet til den enkelte hest, er afhængig af alder, race, foderstand og vækst. Bruges mindre mængde af foderet end anbefalet, får hesten ikke alle de nødvendige næringsstoffer, hvilket kan påvirke væksten negativt. Her anbefales i stedet at ændre foderet til et produkt, hvor hesten kan få den anbefalede mængde uden at blive for tyk.

I vinterperioden kan man nemt kontrollere, hvordan foderplanen skal se ud. Her bør hesten tildeles tilstrækkelige mængder af godt grovfoder (hø og wrap), et velegnet tilskudsfoder og evt. et tilskud af lucerne og/eller mindre mængder korn, hvis hesten har brug for yderligere kalorier. Skal man vide nøjagtigt, om hesten får tildelt alle de vigtige næringsstoffer, er det nødvendigt med en analyse af grovfoderet. Til heste i vækst, skal man også være opmærksom på, at mængden af stivelse (fra korn som f.eks. havre, byg og majs) ikke bliver for stor – både i tilskudsblandingen og ved direkte tildeling af korn, da store mængder korn (stivelse) kan påvirke hestens hormonbalance og medføre en forøget produktion af væksthormoner. Det er væksthormoner, der stimulerer celledelingen i vækstlinier og ledfladers brusklag. Hvis ikke bruskcellerne er i stand til at modnes og forkalkes på normal vis, kan hesten udvikle vækstforstyrrelser. Her er det bedre at reducere mængden af korn eller helt undlade det, og i stedet tildele kalorier fra fiberrigt foder, såsom en god kvalitet grovfoder, lucerne, roefibre m.m.

Når foråret kommer og plagen skal på græs, kan fodringen være sværere at styre, da det er meget afhængig af græsset. Føl og plage vokser meget i perioden, de går på græs, hvorfor det er ekstra vigtigt med fokus på fodringen. Græsset her i landet har generelt et lavt indhold af nogle af de vigtige mineraler såsom kobber og zink, så selvom hestens foderstand ser fin ud, er det ikke ensbetydende med, at den får alle de vigtige næringsstoffer. Er der græs nok, kan plagen oftest få dækket behovet for energi, men proteinindholdet er oftest ikke tilstrækkeligt midt og sidst på sommeren.

Vækstproblemer ses typisk om sommeren, hvor hesten får masser af græs men intet eller ikke tilstrækkeligt mineraltilskud. Her får hesten meget energi (kalorier), men mangler byggestenene til knoglerne. Et andet eksempel er, når plagen kommer på stald og er blevet for tynd i løbet af sommeren. Hvis man i denne situation giver meget kraftfoder med et højt stivelsesindhold, kan det også resultere i, at hesten begynder at vokse for hurtigt i stedet for at tage på i vægt, og dermed øges risikoen for vækstproblemer. Her bør man i stedet tildele grovfoder af god kvalitet, et velegnet kraftfoder og evt. supplere med ekstra kalorier fra lucerne og evt. lidt olie.

Når plagen går på døgnfold med tilstrækkelig mængde græs, vil en vitamin-mineralblanding oftest være tilstrækkeligt indtil omkring august måned, hvor proteinindholdet i græsset er faldende. I sensommeren og først på efteråret skal man derfor bruge et proteinholdig vitamin-mineralblanding som f.eks. Optimal Suregrow eller et tilskudsfoder. Hesten bør fodres individuelt for at sikre, at den enkelte hest får tilstrækkelig mængde mineraler frem for "tag-selv" løsninger som adlibitum tildeling eller mineralbaljer. Der findes flere mineralbolsjer på markedet, som er udviklet til heste på græs. Disse er dejlig nemme at bruge ude på marken, når man ser til hesten. Men vær opmærksom på, om det pågældende produkt også er velegnet til heste i vækst, da de har et højere mineralbehov end udvoksede heste.

Fodring op til kåring/tilridning

Når hesten er omkring 3-4 år og skal starte i ridning, skal foderet justeres for at tilgodese, at hesten starter i arbejde, samtidig med den måske stadig vokser lidt endnu.

Det er en stor ændring for hesten, når den starter i arbejde, hvor den skal lære at bære rytter, samtidig med den skal udvikle kondition og muskulaturen. Det kræver energi at udvikle musklerne, så får hesten ikke tilstrækkelig kalorier fra foderet eller er den for tynd, kan det besværliggøre muskelsætningen. Derudover er det vigtigt, at der er tilstrækkelig med byggesten (protein) i foderet. Mangler hesten protein, kan hesten ikke udvikle muskulaturen, selvom den er i træning og har en tilpas foderstand. En god kilde til protein er lucerne, som både bidrager med protein af en god kvalitet, samtidig med det bidrager med kalorier og fordøjelige fibre til hesten. Andre velegnede tilskud til at understøtte muskelsætningen er Optimal Build-Up, Equi-Jewel og Equitop Myoplast.

Om hesten på dette tidspunkt skal fortsætte med et foder til heste i vækst eller skifte til et andet foder beregnet til udvoksede heste, er helt afhængig af om hesten stadig vokser. Er man i tvivl, kan det være en god ide at spørge sin dyrlæge til råds.

 

Referencer:

Cuddeford, D (1996): Equine nutrition. The Crowood Press Ltd., England.

Frape, D. (1998): Equine nutrition and feeding. Blackwell Science Ltd., England

Geor, Harris & Coenen (2013): Equine applied and clinical nutrition. Health, welfare and performance. Saunders Elsevier Ltd,s. 243-258.

Luthersson, N., 2013. Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark

Pagan, JD. (1998): Advances in equine nutrition. Nottingham University Press, England.

Vil du vide mere?

Udover at handle om fodring af præstations heste, indeholder Foderbogen også kapitler om fodring af nøjsomme heste, avlshopper, ungheste og meget mere. Derudover er 3. udgave (udgivet 2013) af Dyrlæge Nanna Lutherssons "Den Store Foderbog" opdateret med den seneste viden særligt omkring forfangenhed, EMS (Equine Metabolic Syndrome) og Cushings syndrom.

Bogen er skrevet til alle hesteejere og personer med indflydelse på fodervalg til heste. Nanna skriver letforståeligt og formidler selv svært stof på en både interessant og brugbar måde.