Fodring af den højdrægtige avlshoppe

Fodring af den højdrægtige avlshoppe

Skrevet af Brogaardens Fodringsrådgivning,
tirsdag, januar 24, 2017
Drægtig/diegiv. hoppe Heste

En masse tid og kræfter bruges på hesteavl, lige fra at vælge den rigtige hingst og hoppen ifoles, til de elleve måneder er gået og føllet endelig ankommer! Korrekt ernæring af avlshoppen under drægtigheden kan spille en væsentlig rolle for at give din føl den bedste start på livet, samtidig med avlshoppen holdes sund.

I starten af drægtigheden har hoppen ikke noget videre øget behov for kalorier, men det er til gengæld vigtig at sørge for at det foder hun får dækker hende med vitaminer, mineraler og proteiner af god kvalitet.

Normalt betragter vi den sene drægtighed til at være de sidste 3 måneder før folingen, i hvilken periode føllet vokser hurtig, og øger kropsvægten med ca. 65% af dens samlede fødselsvægt. Ernæringsmæssigt støtte til denne hurtige vækst er vigtig, og en balance mellem at give nok næringsstoffer til at støtte føllets vækst, samtidig med at hoppen vedligeholder en tilpas foderstand, er afgørende.  

For at imødekomme hoppens stigende behov for kalorier, protein og næringsstoffer bør man bruge et velegnet foder til den højdrægtige hoppe, hvor foder såsom Optimal Nr. 1 – Growth Balancer eller Optimal Nr. 2 – Stud Advancer vil være ideelt. Hvilket et foder som er mest velegnet til din hoppe, er helt afhængig af dens foderstand. 

Optimal 1 – Growth Balancer

Optimal 1 – Growth Balancer er et koncentreret foder til avlshopper, føl og unge heste i vækst. Det gives i forholdsvis lav daglig mængde, hvorfor kalorieindtaget herfra også er lavt. Det henvender sig derfor til hopper og ungheste, som nemt opretholder en passende foderstand på et godt grovfoder.

Optimal 1 - Growth Balancer 15 kg

Du kan finde yderligere information om Optimal 1 Growth Balancer her

Optimal 2 - Stud Advancer

Optimal 2 Stud Advancer derimod er et müslifoder, videnskabeligt udviklet til avlsheste, der har et moderat til højt energibehov. Foderet er udviklet med henblik på optimal vækst for fravænnede føl 6-12 måneder og ungheste 1-3 år, optimal reproduktion hos drægtige og diegivende hopper samt avlshingste. Foderet har et moderat stivelsesindhold.

Du kan finde yderligere information om Optimal 2 Stud Advancer her 

Både Optimal 1 – Growth Balancer og Optimal 2 – Stud Advancer indeholder bl.a.:

  • Højt niveau af kvalitets protein for at opfylde behovene hos den drægtige hoppe
  • Øget indhold af næringsstoffer, herunder: kalcium, fosfor, kobber og zink for at støtte skelet udvikling
  • Antioxidanter (QLC- antioxidanter) til at støtte immunsystemet.

I de sidste 3 måneder af drægtigheden er den anbefalede mængde Optimal Nr. 1 – Growth Balancer: 170 g/100 kg kropsvægt pr. dag svarende til 0,9 kg til en 500 kg hest. Optimal Stud Advancer: 350 g/100 kg kropsvægt pr dag, svarende til 1,75 kg/dag til en 500 kg hest. Da fosteret vokser meget i den sidste del af drægtigheden og derved optager en del plads, kan det påvirke hoppens appetit. Foderet bør derfor være koncentreret og tildeles over flere små måltider, således at hoppen ikke skal indtage store måltider.

Lige op til folingen, kan man tildele et eller flere tilskud til hoppen for at hjælpe føllet på rette vej. Der er mere og mere fokus på at tarmfloaen er vigtig, ikke bare for sundheden i tarmen, men for hele kroppen, fordi ca. 70% af immunsystemet sidder i eller omkring tarmen og tarmbakterierne er derfor i konstant kontakt med immunsystemet, som påvirker hele kroppen. I 2018 lancerede Brogaarden Immulix, som er et tilskud, der støtter udviklingen af et stærkt immunforsvar hos føl. Det sker ved at Immulix bliver ”spist” af gode bakterier i føllets tarm, som dermed får bedre vilkår for at være i tarmen en de dårlige bakterier. De bakterier som Immulix styrker, har en styrkende effekt på immunsystemet. Immulix gives fra foling og indtil føllet er 8 uger gammelt. Det er nemlig i denne periode at bakterierne har særlig stor effekt på udviklingen af immunsystemet. Ved at give Immulix, kan du dermed hjælpe dit føl med at styrke immunsystemet hele resten af dens liv. 

Har man en hoppe der tidligere ikke har lavet så god råmælk, eller hvis man bare vil gøre lidt ekstra for at sikre råmælkskvaliteten, kan man give Mannanoligosakkarider som er indholdsstoffet i BIO-MOS.BIO-MOS hjælper med at øge mængden af antistoffer i råmælken, ud over at hjælpe med at fjerne uønskede bakterier i tarmen. Det gives fra 3 måneder før forventet foling og indtil føllet er 2-3 måneder gammel. 

Hopper, som er drægtige for første gang, kan fodringsmæssigt være uforudsigelige og er nogle gange mere tilbøjelige til at tabe sig efter folingen, så vær ekstra opmærksom på dem, og ring til vores Fodringsrådgivning tlf. 45 76 58 70, hvis du er i tvivl om fodringen.

Hoppen bør holdes i en tilpas foderstand under hele drægtigheden. Hvis hoppen er undervægtig, kan det nedsætte mælkeproduktionen og herved også produktion af råmælk. Hvis hoppen ikke får tilstrækkelig energi (kalorier) via foderet i diegivningsperioden, vil hun i starten tære på sine egne depoter for at opfylde føllets behov. I takt med at hoppen taber sig, vil det påvirke mælkeproduktionen. Selvom vi ønsker at tildele tilstrækkeligt med kalorier til den drægtige hoppe, er det stadig vigtigt at hoppen ikke bliver overvægtig, da overvægt kan vanskeliggøre folingen og vil derudover også belaste hoppens led. Yderligere har studier koblet overvægt hos hopper sammen med udvikling af OCD hos deres føl.  

Og endelig vil vores råd være: husk at nyde det!
Vores Fodringsrådgivning er altid klar til at hjælpe, så kontakt vores rådgivning, hvis du har nogen fodringsmæssige spørgsmål eller foderplanen skal justeres.